Økonomer enige med HK: Et trygt dagpengesystem fører til vækst
06. oktober 2014 | Birgitte Hougaard
Et trygt dagpengesystem skaber ikke bare velfærd, men øger også produktivitet og beskæftigelse. Det er blandt de ting Det Økonomiske Råd fremhæver i den nyeste rapport. Økonomerne bekræfter, hvad vi hele tiden har sagt – jeg håber politikerne lytter, siger HK-formand Kim Simonsen
Dagpengesystemet er vigtigt for produktiviteten i det danske samfund – og for beskæftigelsen. Det står beskrevet i Det Økonomiske Råds halvårlige rapport, som netop er offentliggjort. Et trygt dagpengesystem, som folk stoler på, sikrer et fleksibelt arbejdsmarked og betyder større lighed i samfundet, hedder det i rapporten.
Og det glæder HK-formand Kim Simonsen:
- Alle kan blive ramt af ledighed, og når det sker, skal der stå et trygt og effektivt system klar til at holde hånden under, folk indtil de får et nyt arbejde. Det anerkender økonomerne, og det godt, siger han, og fortsætter:
- Jeg håber at politikerne nærlæser rapporten, for der er flere interessante pointer, hvor jeg fristes til at sige: Hvad sagde vi.
Han hentyder hermed til, at økonomerne påpeger, at dagpengereformen fra 2010 har medført at alt for mange mister dagpengeretten.
- 41.000 er indtil nu faldet ud af det system, som mange har set som en forsikringsordning. Og flere kommer hele tiden til. Mange har betalt til systemet i årtier, og er efter reformen i 2010 smidt ud efter to. Det kan vi ikke være bekendt, siger Kim Simonsen.
Økonomerne konkluderer blandt andet, at den tid, det tager for ledige at genoptjene retten til dagpenge, bør forkortes. For på den måde sikrer man, at færre vil falde ud af systemet.
- Midt i en krisetid har man halveret dagpengeperioden og fordoblet den tid, det tager at genoptjene retten til dagpenge, det giver ingen mening. Derfor siger vi til politikerne: Lyt til økonomerne. Som et minimum skal det gøres lettere at genoptjene dagpengene, siger Kim Simonsen.
Økonomer enige med HK: Et trygt dagpengesystem fører til vækst
- Aktuelt
-
Sundhedsorganisationer advarer mod forhastet og ufinansieret reform
Regeringen vil med sin sundhedsreform tage milliarder fra sygehusene, før kommuner og...
Sundhed og tandklinik Organisering Politik
Statens HK’ere er rødere, end folk er flest
Et folketingsvalg alene med HK Stat-medlemmernes stemmer ville give grundlag for et rent rødt...
Politik HK-medlemmer
Satser du på en plads i Folketinget – eller kender du andre statsansatte HK’ere, der stiller op?...
HK-medlemmer Politik
Se flere aktuelt - Netværksdebat
-
Vi fandt ikke nogen debatter om emnet under Netværk. Hvis du har noget, du gerne vil diskutere med andre, kan du selv oprette et indlæg under et af netværkene.
Se mere under Netværk - Andre artikler
-
HK's ledighedstal: Den positive udvikling fortsætter
Ledigheden blandt HK’s medlemmer er støt og rolig på vej i den rigtige retning.
Politik
Flere skal have adgang til mere uddannelse
Flere skal være dækket af overenskomster, flere skal have adgang til efteruddannelse, og...
Arbejdsmarked Politik
Se flere artikler