Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Medlemmer inden for fagområdet HR arbejder med fx lønadministration, rekruttering, ansættelser, fratrædelser, håndtering af ansøgninger. Ca. 1,4 % af HK Privats medlemmer arbejder indenfor HR.
HK’ernes job og opgaver inden for HR gennemgår en rivende udvikling. HR har udviklet sig fra personaleadministration til at være et strategisk og udviklende fag, som bidrager til at rekruttere de rette medarbejdere og til virksomhedens generelle udvikling ind i et digitalt arbejdsmarked. Derudover bliver data og en god forståelse for ny teknologi en afgørende disciplin at mestre inden for HR. En datadrevet tilgang til at identificere og analysere medarbejderrelaterede problemstillinger og nye metoder kommer til at præge dette fagområde. Fra den klassiske administrative HR-medarbejder, der sørger for, at processerne omkring ansættelse, afskedigelse, ferie og løn fungerer, til at der i dag er en pallette af specifikke jobprofiler inden for HR.
Fremtiden byder på mange muligheder, og det kan være svært at gennemskue, hvilken vej du skal gå. HK Privat giver et bud på tre jobprofiler, der tegner fremtiden indenfor HR. Jobprofilerne afhænger af typen af virksomhed, du er ansat i. I større virksomheder vil der ofte være flere specialiserede jobprofiler, hvor mindre virksomheder typisk har behov for medarbejdere, der kan varetage en bredere vifte af opgaver.
Fælles for jobprofilerne er, at der er nogle tværgående kompetencer, som er vigtige for alle HK’ere, og så er der nogle faglige kompetencer for hver af jobprofilerne. Overvej hvilken profil, der passer til dig, og se hvilke kompetencer, du får brug for at tilegne dig, for at være klar til fremtiden.
For hver jobprofil finder du nogle anbefalede uddannelsesveje, som kan inspirere dig til dit næste faglige skridt.
Inden for fagområdet HR er der overordnet 3 jobprofiler, der præger fagområdet.
Beskrivelse af jobprofilen
HR-konsulenten har flere titler, fx HR-partner eller HR-manager. HR-konsulenten yder rådgivning og sparring til ledelsen og bidrager til strategisk udvikling af virksomheden og medarbejderne. Et nøgleord for HR-konsulenten er udvikling. HR-konsulenten bidrager til den generelle udvikling af virksomhedens HR-indsats og har en bred generel viden om virksomheden, HR-feltet og et tæt samarbejde med ledelsen.
Individuelt anbefalet uddannelse:
AMU-kurser:
Akademiuddannelser:
Akademimoduler:
Arbejder du inden for fagområdet HR, kan dine arbejdsopgaver spænde vidt. Lige fra udarbejdelse af jobopslag, rekruttering, håndtering af ansættelseskontrakter, medarbejderudvikling til mere kontante opgaver, såsom løn til medarbejderne.
Andre opgaver inden for HR kan være udarbejdelse af statistikker på fx sygefravær. Tovholder på arbejdsvurderinger (APV), medarbejderuddannelser - interne og eksterne og rådgivning om personaleforhold.
Personalekonsulent, HR-koordinator og -konsulent eller lønmedarbejder er nogle af de jobtitler, der bruges inden for fagområdet.
I HR-afdelingen har man også styr på overenskomster og andre aftaler i en virksomhed plus gældende lovgivning på området.
Kort sagt er HR-medarbejderens vigtigste opgave at sikre, at der er styr på medarbejdernes vilkår, både i forhold til løn, men også i forhold til udvikling og trivsel.
Som inden for de fleste andre områder, vil alle de opgaver, der kan automatiseres/digitaliseres, blive det. HR-medarbejderne skal i stedet være sparringspartnere og være med at sikre, at en virksomhed har de medarbejdere, der kan skabe fremdrift og udvikle virksomheden.
Kurser og arrangementer er målrettet HK Privats 13 fagområder. Nogle kurser går i dybden med de enkelte områder, mens andre er tværgående og relevante for de fleste.
HK har masse online kurser, så du kan udvide din værktøjskasse hjemmefra. Du kan blandt andet bliver klogere på sociale medier, Google doc, SAP, Excel og meget meget mere.
Til højre finder du de kurser som er særligt henvendt til dig der arbejder med HR.
Bemærk at du skal være logget ind på mitHK for at kunne deltage i kurserne.
Har du satset på job frem for uddannelse? Og har tilegnet dig masser af viden og kompetencer gennem arbejdslivet?
Så har du en unik mulighed for at få papir på det, du kan, gennem en realkompetencevurdering, RKV.
Ved en realkompetencevurdering vælger du en uddannelse, som du gerne vil have dine kompetencer målt op imod. Fx er du selvlært inden for administration, kan et oplagt valg være kontoruddannelsen i administration.
Men du kan blive realkompetencevurderet i alle uddannelser - lige fra ungdoms- til videregående uddannelser.
En RKV foregår på den skole eller uddannelsesinstitution, som udbyder den uddannelse, du gerne vil have målt dine kompetencer op imod.
Når du har gennemført RKV’en, får du papir på de kompetencer, du har. Med vurderingen i hånden kan du få merit for de fag i uddannelsen, du allerede mestrer, og du kan få lagt en uddannelsesplan for de fag, du mangler, for at få papir på uddannelsen.
Og vigtigt: Der er ingen begrænsninger på, hvem der kan blive realkompetencevurderet. Du kan være ledig, i job, ufaglært eller uddannet!
Læs mere om Realkompetencevurdering
Savner du inspiration til, hvad det er for nogle uddannelser, der kunne være relevante inden for dit fag, så tjek listen her.
Vores arbejdsliv er i rivende udvikling. Den digitale udvikling betyder, at arbejdsgange bliver automatiseret, nye opgaver og samarbejdsformer vinder frem. Hvad betyder det for dit arbejdsliv?
I online-universet om fremtidens 8 kompetencer kan du kan blive klogere på, hvad du skal kunne på fremtidens arbejdsmarked.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID