Har du en ide til et fagligt netværk, og vil du gerne have hjælp til at komme godt fra start? Så start et netværk, hvor du kan møde andre i samme fag, branche eller jobfunktion som dig.
Hvordan kommer man fra ide til fagligt netværk?
Et fagligt netværk kommer ikke af sig selv. Der skal være nogen, der tager teten og hjælper initiativet på vej. Det vil HK/Privat gerne hjælpe dig med. På HK/Privats netværksuddannelse Kickstart dit faglige netværk får du de værktøjer, du har brug for til at starte dit eget faglige netværk. Sammen med andre får du hjælp til alt fra at finde deltagere til dit nye netværk til at komme godt i gang med de første møder i netværket.
På uddannelsen får du:
Relevant viden om, hvad et netværk er, og hvordan det fungerer
Hjælp til opstart og markedsføring af dit eget netværk
En fyldt netværktøjskasse med masser af inspiration til at planlægge og afholde gode netværksmøder
Praktisk træning i mødeledelse og facilitering af inspirerende og udbytterige netværksmøder
Personlig sparring på dit netværksprojekt under hele forløbet
Et stærkt netværk med andre netværksfacilitatorer.
Nyt hold til efteråret
Netværks-kickstarten består af tre moduler af fire dage i alt. Datoerne for næste hold er:
Modul 1: 31. august – 1. september 2018
Modul 2: 27. oktober 2018
Modul 3: 26. november 2018
Undervisningen er meget praktisk orienteret, og hele forløbet er tæt koblet til deltagernes egne netværksprojekter. Det er en forudsætning for at deltage, at du arbejder med at starte dit eget netværk undervejs, enten alene eller sammen med en anden deltager.
Så har du en god ide til et netværk, som HK skal hjælpe dig med at starte op i dit lokalområde, er HK/Privats netværks-kickstart lige noget for dig!
Vil du have en plads på uddannelsen?
Har du en god ide til et fagligt netværk? Har du lyst til at arbejde aktivt med at etablere og facilitere et fagligt netværk inden for dit fag- eller faglige interesseområde? Og har du mod på at tage ordet og gå forrest i at udvikle et fagligt netværk?
Så søg om en plads på uddannelsen ved at sende en mail til netvaerk@hk.dk og skriv lidt om:
Hvilket faglige netværk kunne du tænke dig at starte?
Hvad håber du, at du andre HK-medlemmer kan bruge netværket til?
Da der er et begrænset antal pladser, får du ikke automatisk en plads.
Vi tildeler pladserne løbende.
Netværkskonsulent i HK/Privat Pernille Beck Poulsen har stor erfaring med at starte og drive faglige netværk. Pernille er kandidat i kommunikation og er desuden uddannet systemisk proceskonsulent og facilitator.
Ekstern konsulent Margrete Bak, partner i Karlbak, der bl.a. arbejder med entreprenørskab, er en erfaren netværker, facilitator og underviser.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.