Simon Tøgern og Anja C. Jensen, formand og næstformand i HK Privat

Kære kollega!
Så lykkedes det at lande overenskomsten med boligselskaberne. Vi er i den særlige situation, at overenskomsten gælder til 2023, og at du derefter bliver omfattet af Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service mellem HK Privat og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

At tilpasse dine og dine kollegers løn-og arbejdsvilkår til den kommende overenskomst, var den vigtigste opgave ved denne forhandling.

Vi synes, at vi står med et resultat, som er fornuftigt, og som vi kan være tilfredse med.

Du kan se frem til:

Lønstigninger:

Pr. 1. april 2020 siger timelønnen 3,20 kr.
Pr. 1. april 2021 siger timelønnen 3,20 kr.
Pr. 1. april 2022 siger timelønnen 1,65 kr.

Det svarer for en fuldtidsansat til en lønstigning på 1.290,75 om måneden i overenskomstperioden.

Valgfrie lønelementer stiger fra 5 % til 7 % i overenskomstperioden.
Ret til at tage fri til lægebesøg med børn.

Uddannelse ved opsigelse

Dertil kommer en lønpulje til individuelle lønforhandlinger i 2022.

Se resumé af overenskomstresultatet

I boligselskaberne er der ikke den store tradition for individuelle lønforhandlinger. Og for nogen er det måske lidt skræmmende at skulle sidde over for sin leder og sætte pris på sin egen indsats.

HK Privat har heldigvis stor erfaring med at vejlede medlemmer i til lønsamtaler. Og vi vil lægge os i selen for, at du bliver klædt så godt som muligt på til forhandlingsbordet.

Vi udbyder løbende kurser i lønforhandling, så hold øje med mails og nyhedsbreve fra HK Privat, tjek kursuskalenderen på HK.dk, eller ring til din afdeling på tlf. 70 11 45 45 og hør, hvornår du kan komme på kursus i lønforhandling eller ring og få hjælp til at styrke argumenterne.

Forliget om overenskomsten mellem boligselskaberne og HK Privat er godkendt af sektorbestyrelsen og Branchesektion Privat Services bestyrelse.

HK Privats sektorbestyrelse anbefaler, at alle bruger muligheden for at stemme - og bruger den til at stemme JA.

En høj stemmeprocent gør os stærkere og styrker vores forhandlingsposition ved kommende forhandlinger med arbejdsgiverne. For os er det derfor allervigtigst, at du bruger din ret til at stemme.

For de, der stemmer, bestemmer.

OK-hilsner

Simon Tøgern og Anja C. Jensen
formand og næstformand i HK Privat

 

Sådan stemmer du

Er du ansat inden for overenskomstens område har du modtaget et link på mail eller sms.
Linket er personligt og sender dig direkte ind til afstemningsmodulet.
Har du mistet mail eller sms, kan du stemme ved at følgende nedenstående link. Husk, at du skal have dit NemID klar.

Gå til afstemning