dyk ned i en ene- stående samling kontormaskiner

Fra 1623 til 2012

Et hakkebræt med styrepind

Når jeg ser på denne Mignon-skrive­maskine fra 1914 med bogstavvalse og styrepind, får jeg en tidslinie på nethinden tilbage til 1966, hvor jeg startede på kontor. I mange år gik udviklingen ikke så stærkt, og helt frem til midten af 60’erne skete der ikke noget videre. Man skrev på “hakkebrætter”, men så begyndte de elektriske maskiner at komme frem. Vi havde en enkelt af slagsen på kontoret, som langt den dygtigste og hurtigste af kvinderne håndterede.

For øvrigt gik kvinderne ikke i lange bukser på arbejde dengang – det ønskede chefen ikke. En dag måtte en yngre kvindelig medarbejder gå den tunge gang til chefen og meddele, at hun var gravid. Der lød et høfligt “tillykke”, hvortil den unge kvinde svarede: “Ja, der kan De så se hvad, der sker, når man ikke må gå i lange bukser!”

Regnemaskinen, der havde svært ved at gange

Den her Odhner har jeg et helt særligt forhold til, for den blev jeg udstyret med på det første skrivebord i elevtiden i daværende Aaby-Biersted Kommune. Den kunne kun tre regnearter, og at gange var meget besværligt.

Én gang om måneden drog vi ud til de mindre byer i kommunen, f.eks. Nørhalne om formiddagen og Biersted om eftermiddagen for at holde kontordag, typisk på en skole eller et plejehjem. Der havde jeg Odhner’en med i en lædermappe sammen med kvitteringsblokken og andre fornødenheder.

Når vi sad på plejehjemmet, mødte alle pensionisterne op, så de kunne få betalt deres husleje. Men ellers ordnede vi alle mulige opgaver som f.eks. at udlevere mælkekort og svare på spørgsmål om selvangivelse.

Sidste nye skrig til bogføring

I 1964 fik man på min senere læreplads det sidste nye indenfor straksbogføring. Firmaet Anker havde udviklet en bogholderimaskine med et antal tællerværker til bogføring, og med jævne mellemrum skulle maskinen så blot “tømmes” – det kaldtes hovedbogføring.

Arbejdsgangen var denne: En borger afleverer skattebilletten ved skranken, stamkortet findes frem og placeres i falsen nederst til venstre. Skatteløbenummer og gammel saldo tastes ind. Kvartalsbeløbet tastes ind, skatter indeværende år på konto 51-1, skatter til fremmede kommuner på konto 71-7. Skattebilletten placeres nu i falsen øverst til venstre, og der trykkes afslutning. Beløbet er bogført – og skatteyder har fået sin kvittering.

Jeg kunne håndtere maskinen i almindelige ind- og udbetalinger samt skifte strimmel. Derudover intet. Jeg har kun kendt ét menneske, der kunne samtlige funktioner. Han var min gode ven og kollega, og jeg så meget op til ham, fordi han var så dygtig til at håndtere maskinen.

Månelanding gav os lommeregneren

Lommeregneren fra 1974 viser, hvad rumfartsteknologien i 60’erne og efterfølgende månelanding kan gøre for den teknologiske udvikling, hvis man sammenligner med Ohdner’en, som kun ligger seks år tidligere.

Den her Citizen købte jeg i 1974 for 375 kroner, og det svarer i nutidspenge til 2.000 kroner. Med den begyndte vi at se LED-display, hukommelse og brug af alle matematiske formler og regnearter.

Contex uden strimmel

Åh, det her er jo en Contex-regnemaskine – uden strimmel. Der var et lille display nederst på fronten, hvor tallene kunne aflæses. Den var ikke særlig handy og larmede en del, når alle transaktioner skulle udføres med et tryk på håndtaget. Jeg lærte at bruge den på Nørresundby Handelsskole i 1967, i øvrigt sammen med den kendte, men nu afdøde fodboldspiller Henning Jensen.

Jeg blev aldrig god til at håndtere den. Når man var vant til at bruge strimmel, var det svært med regnemaskiner uden. Strimlen virkede jo som et slags bilag. Når vi sammentalte en borgers indtægter, renteudgifter, fradrag og sammenlignede med selvangivelsen, var det lettere at få overblik via strimlen.

I sving helt op i 70’erne

Åh, det er en helt klassisk regnemaskine med den såkaldte “sving­eren”, der blev drejet et antal gange afhængig af opgavens

sammensætning. Den blev især brugt til renteberegning og skatte­beregninger. En meget gammel maskine, men som alligevel blev brugt på de kommunale kontorer helt op i starten af 70’erne, endda selv efter der var kommet el-regnemaskiner. Vi, der kom i lære, blev dog sat til at bruge de nyere modeller.

Microfiche overfører data

Ikke mange har hørt om Microfiche, men det var en teknologi, som blev brugt til at overføre data fra kommunen til Kommunedata, især på BBR-området.

Data om boliger blev tastet ind på skrivemaskiner og sendt til Kommunedata, hvor de blev overført til microfiche – et stykke gråt firkantet plastik.

Disse blev så lagt i en “slæde”, så de kunne aflæses i Microfiche-computeren. I Aalborg Kommune kunne man endda fotokopiere oplysningerne.

 

Optisk vidunder skal redde forskudsskat

Forskudsregistreringen for 1971 blev en kæmpeopgave. Mange indsendte forskudsskemaer, og borgerne stod i lange rækker med klager efter modtagelsen af kortene. Efter mange overvejelser gik vi over til maskinel beregning af ændringerne af forskudsskatten hos Kommunedata.

Der blev indkøbt en ny smart elektrisk skrivemaskine fra IBM, der anvendte udskiftelige kuglehoveder, herunder et kuglehoved med optisk læsbar skrift og tegn, som krævede et helt særligt papir.

Det voldte lidt problemer i starten. Var papiret ikke sat nøjagtigt i maskinen, og der ikke blev skrevet en millimeter over linjerne, kunne den optiske læsning hos Kommunedata give problemer, og fejllisterne efterfølgende panderynker. Der blev nemlig kun leveret uddata hver anden dag, og mange skulle jo bruge skattekortet til arbejdsgiveren. Siderne skulle afsendes i en helt særlig kuvert.

Jeg husker ikke, hvornår systemet blev ændret, men jeg mener, at vi omkring 1985 indberettede data fra selvangivelser på en regnemaskine med optisk skrift, hvorefter rullerne blev sendt til læsning hos Kommunedata.

Vil du se flere billeder af samlingen af kontormaskiner? Tjek vores galleri på Facebook lige her.