NÅR STATEN SPARER

Hvorfor skal vi spare og skære ned år efter år, når der ikke bliver færre opgaver? Det grundlæggende spørgsmål lyder ofte fra statens HK'ere.
HK Statbladet sætter i denne artikelserie fokus på budgetter, besparelser, omprioriteringer, konsekvenser og hvordan beslutninger bliver truffet.

I løbet af efteråret 2018 satte retspræsident ved Østre Landsret Bent Carlsen og prorektor ved DTU Anders Bjarklev i HK Statbladet ord på konsekvenserne ved at være underlagt omprioriteringsbidraget. ’Grønthøsteren’, ’høvlen’, ’trimmeren med én længdeindstilling’. Synonymerne er mange for det forhadte sparekrav, der tvinger statens institutioner til at smide op til 2 procent af driftsbudgettet tilbage i statskassen.

Rene Christensen DF 

 

Ingen ordførere fra regeringspartierne har ønsket at svare på kritikken fra de to topledere. I stedet er det regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, der tager bladet fra munden. Finansordfører René Christensen (DF) melder, at omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet skal have en udløbsdato.

 

René Christensen er finansordfører for Dansk Folkeparti.

Opgør med omprioriteringsbidrag fremfor omfordeling

Til HK Statbladet fortalte prorektor ved DTU Anders Bjarklev i november, at det var hans opfattelse, at man fra politisk hold så uddannelse som en udgift – og ikke som en investering. Den opfattelse deler René Christensen ikke.

- Uddannelse er en udgift, men én af de gode, siger han.

I 2016 blev omprioriteringsbidraget indført på uddannelsesområdet. I den seneste finanslov besluttede regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet at forlænge sparekravet fra 2020 til 2022.

- Der er en opfattelse af, at to procent om året lyder af mere, end det reelt er. Vi var selv med til at indføre det, men fra dag ét har vi sagt, at det er ikke noget, der kan blive ved. Det skal være der i en kortere periode, og så skal det væk igen, siger René Christensen.

Når grønthøsteren ifølge planen køres i garagen i 2022 skal omprioriteringsbidraget fordeles tilbage til uddannelsesinstitutionerne. Nogle vil få mere tilbage, andre færre. Ifølge René Christensen ender det i 2022 ud i et større fordelingsslagsmål. En diskussion, han ikke vil gå ind i, da Dansk Folkeparti er uenig med regeringen om den del af aftalen.

Men hvem synes du, skal have del i midlerne?

- Det er svært at sidde og diskutere i en finanslov. Vi er ikke enige med regeringen om, at pengene skal føres tilbage. Vi mener, at når omprioriteringsbidraget har haft sin værdi, så skal det stoppe på et tidspunkt, uden jeg kan sætte en konkret dato på.

I alt står Danmarks 6 største videregående uddannelsesinstitutioner til at skulle 4,4 milliarder kroner i perioden 2016-21 som følge af omprioriteringsbidraget. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. I samme periode mister gymnasierne 1,8 milliarder kroner, ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening.

Erhvervsskoler slap fri

I finansloven for 2019 blev 2-procentsbesparelsen for erhvervsskolerne sløjfet. Et område, der i en årrække har kæmpet med et faldende optag. Årsagen skal, ifølge René Christensen, tilskrives erhvervsskolereformen, som partiet selv lagde stemmer til i 2014. En reform, der blandt andet blev finansieret gennem besparelser på gymnasiernes taxametertilskud. 

- Med reformen krævede det en karakter på mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget. Sammen med en højkonjunktur, der gjorde ufaglærte jobs for de unge mere attraktive end uddannelse, var erhvervsskolerne ikke gearet til at være omfattet af omprioriteringsbidraget, siger han.

Dansk Folkeparti er også klar til at se på, om man kan differentiere størrelsen på omprioriteringsbidraget. Her henviser René Christensen især til gymnasierne i yderområderne. Områder, hvor partiet traditionelt står stærkt i vælgertilslutning. Med den seneste finanslov får 20 gymnasier i yderområderne et ekstra tilskud på 2 millioner kroner hver til og med 2022. Det lyder bedre, end det er. Når omprioriteringsbidraget bliver stående, er udkantstilskuddet blot et bidrag til at spare lidt mindre. René Christensen så dog også helst, at man helt fjernede omprioriteringsbidraget for disse gymnasier.

- Der er nogle store uddannelsesinstitutioner med masser af kunder i butikken, hvor man kan drive det mere effektivt, men også små institutioner, hvor det ikke kan svare sig at skære, fordi udgiften per lærer og elev er højere.

Kan ingeniørmangel fjerne omprioriteringsbidraget?

Undersøgelser fra både Akademikernes A-kasse og Ingeniørerne i Danmark (IDA) fastslår, at Danmark i 2025 vil mangle 10.000 ingeniører. I dag er der allerede 6.000 udenlandske ingeniører i Danmark. René Christensen ser ikke løsningen på ingeniørmanglen, som den samme med erhvervsskolerne, som fik fjernet omprioriteringsbidraget.

- Jeg tror ikke altid på det her med, at fordi man får flere penge, så går det bedre. Det kommer an på, hvad man bruger dem på. Vores uddannelsesinstitutionerne har udviklet sig til store butikker med milliardomsætninger. Jeg vil ikke sige, man har knopskudt, men man har lagt for meget ovenpå og som driftsorganisation er det vigtigt, at man er bevidst om sin hovedopgave. Det er formålet med omprioriteringsbidraget.

Hvad skal man gøre for at imødekomme efterspørgslen på ingeniører?

- Der skal være nogle, der kan og vil. Men den største udfordring her er folkeskolen. Den ligger et fundament for at tage en videregående uddannelse, og det er der for få der har, af dem der kommer ud af folkeskolen.

Men er det ikke oplagt at imødekomme manglen, når det er efterspurgt?

- Jeg kan ikke bestemme om, man skal være smed, ingeniør eller frisør. Man kan prøve at motivere folk i en retning, men man kan ikke tvinge dem. 

Var det ikke hensigten med at sløjfe omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne at gøre forholdene bedre og dermed motivere til flere ansøgere?

- Jeg ved ikke om, vi motiverer til flere ansøgninger, men der var nogle udfordringer for erhvervsskolernes rammebetingelser, der gjorde det svært at have en rationaliseringsdagsorden kørende. De udfordringer har vi ikke set andre steder, siger René Christensen.

Domstolene skal fortsat spare

Lange sagsbehandlingstider og mangel på kontorpersonale er nogle af de problemer, som omprioriteringsbidraget har påført domstolene. Det fortalte retspræsident ved Østre Landsret Bent Carlsen til HK Statbladet i oktober 2018. Domstolene har siden 2015 været underlagt et omprioriteringsbidrag på ’kun’ 1,2 procent, fordi domstolene ikke har mulighed for at afskedige dommerpersonalet, da de er omfattet af et ansættelsesværn gennem retsplejeloven.

Derfor har besparelserne i høj grad ramt kontorpersonalet. Det har, ifølge Bent Carlsen, givet længere sagsbehandlingstid, fordi der er for lidt kontorpersonale til blandt andet at beramme retssager, samt at dommerne må påtage sig flere administrative opgaver.

René Christensen har ikke i sinde at droppe omprioriteringsbidraget for domstolene. Han afviser, at man fra politisk hold skal gå ind og tage ansvar for lange sagsbehandlingstider, selvom man kræver af domstolene, at de skal levere effektiviseringer.

- Man skal have respekt for kritikken, for omprioriteringsbidraget er et pres. Men jeg har tillid til, at man ude på statens institutioner har en række kvalificerede ledere og medarbejdere, der kan arbejde konstruktivt med det og sørge for at opretholde kvaliteten for en økonomi, der er en lille smule lavere.

HK’ere ansættes ikke på finansloven

Udover Bent Carlsen, fortæller både dommerne og kontorpersonalets faglige organisationer samstemmende, at der mangler kontorpersonale ved domstolene, og at dommerne i højere grad sidder med flere administrative opgaver. René Christensen påpeger, at det ikke er politikernes bord at bestemme, hvem der skal ansættes ved domstolene.

- Det vigtigste for mig som politiker er, at sagerne bliver effektueret. Så må fagkundskaben vurdere, om det kører, som det skal, og hvorfor sagsbehandlingstiden er for lang. Vi har tidligere sat penge af til at forkorte sagsbehandlingstiden. Når vi laver finanslov, sidder vi ikke og siger, at der skal ansættes flere HK’ere. Vi sætter vi en ramme af, og så er det op til Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen at udmønte det.

- Det er faglige forhandlinger og ikke politiske forhandlinger, siger René Christensen.

Men forhandlingerne foregår vel på foranledning af politiske ønsker?

Ja, det gør de. 

Hvorfor siger I så ikke, at der skal prioriteres mere kontorpersonale, når det er det, faggrupperne ønsker?

- Vi sætter bare pengene af.

Hvem har så prioriteret midlerne forkert?

- Jeg vil ikke vurdere, om pengene er brugt forkert.

Det er det, kritikken går på. Er du uenig i den?

Det går kritikken på, ja. Men jeg har ikke det faglige niveau til at vurdere det. Når vi laver finanslov, kan vi sige, at vi i nogle sager ønsker en dom inden for 24 timer. Det koster 20 millioner, så sætter vi det af. Derefter er det op til den faglige sparring at udmønte det til, om der eksempelvis skal ansættes flere HK’ere til opgaven. Først efterfølgende vurderer vi, om pengene er brugt rigtigt.