- I retten kan vi jo ikke bede folk om at tale 2 procent hurtigere

- Når vi ansætter nye folk herinde, lægger jeg afgørende vægt på, at vores kerneværdi, udover kvalitet, er at give mennesker en respektfuld behandling. Det kræver tid og et personale, der ikke er stresset, siger Bent Carlsen. Foto: Mikkel Østergaard.

Med lov skal man land bygge. Det står der med store bogstaver ovenover de 6 cylinderformede søjler, der bærer indgangspartiet til Københavns Byret. Et symbol for samfundets bekendelse til retsstaten. Her, hvor domstolene er det 3. og uafhængige ben i magtens tredeling.

På trods af de ædle principper om domstolenes særstatus i samfundet er domstolene på linje med alle andre statslige institutioner omfattet af omprioriteringsbidraget. Mens tilhængerne heraf ynder at benævne det som et bidrag til omfordeling af statens midler, er det for kritikkerne synonym med en barberhøvl, hvis klinge kun har én længdeindstilling. Klip 2 procent. Hvert år.

Læs også: På DTU sparer de udviklingen væk

En af dem er Østre Landsrets retspræsident, Bent Carlsen. Titlen gør ham til øverste leder af den ene af Danmarks to landsretter. Han er bødlen, når omprioriteringsbidraget skal udmøntes i konkrete besparelser ved landets næsthøjeste retsinstans. Det er ikke altid en nem opgave.

- Jeg anser det som elementært, at en leder skal inspirere de ansatte til at levere en god indsats – også med nye arbejdsgange. Så længe vi har en ramme, hvor jeg kan se muligheder for tilpasning eller inddrage teknologi, synes jeg, det er spændende. Det er lykkedes herinde med både kontor og dommergruppen. Men det er ikke sjovt, hvis jeg skal forholde mig til en nedskæring, jeg ikke kan se, hvordan pokker skal realiseres uden at slække på kvaliteten, siger Bent Carlsen.

Færre kontoransatte gør sagsbunkerne større

Domstolene beskæftiger i alt 2.500 personer. 380 af dem er dommere, der qua retsplejeloven er beskyttet af et ansættelsesværn. Det er kun et flertal i Folketinget, der kan ændre på antallet af dommere. De dommerfuldmægtige er ansat under mere fleksible forhold.

Men det er i høj grad domstolenes cirka 1.800 kontorfunktionærer, der er blevet beskåret, når sparekniven har været forbi. Fra 2006 til 2016 er kontorpersonalet gået fra 66 til 50 årsværk i Østre Landsret. Både i 2013 og 2015 fik Østre Landsret bevilget en ekstra afdeling til de i forvejen 22 afdelinger, således at Østre Landsret til og med 2019 har 24 afdelinger.

- Jeg råbte op og sagde, det var fuldstændig uacceptabelt, at sagsbunkerne voksede, og sagsbehandlingstiden steg. Det vandt gehør hos Domstolsstyrelsen, der forhandlede med Justits- og Finansministeriet.

De to ekstra afdelinger indebar 6 nye dommerstillinger, men ingen kontorfunktionærer. Så på trods af den ekstra bevilling var der ifølge Bent Carlsen alligevel tale om en indirekte nedskæring.

- Vi har trukket på det eksisterende kontorpersonale. Af den årsag blev vi ikke reduceret på kontorpersonalet det år, fordi vi tog en ‘besparelse’ ved at udvide produktionen med to ekstra afdelinger uden mere kontorpersonale.

Afdeling 23 og 24 står lige nu til at blive nedlagt ved udgangen af 2019. Bliver det tilfældet, kan det ifølge Bent Carlsen betyde yderligere afskedigelser. Kontorpersonale skaber tillid mellem borgere og retten Gennem tiden er flere kontoropgaver faldet bort. Det skyldes besparelser, men også en løbende digitalisering af dokumenter og mekaniske opgaver, der har lettet en række arbejdsgange.

- Vi har tilpasset arbejdsgange og fundet fornuftige løsninger. Vi har fået et civilsystem, som nu er digitalt. Nu skal man ikke slæbe rundt på fysiske sager, men kan gøre det fra skærmen. Det er en lettelse. Ikke markant, men den er der.

- Vi har ændret måden, dommerne arbejder på. Før skrev de en masse ned i hånden, som blev renskrevet af en sekretær. Nu kan de selv skrive det på computeren og behøver ikke kontorpersonale til at løse mekaniske opgaver. Når vi har sparet, har vi hidtil formået at ændre arbejdsgange og bruge ny teknik, uden at det sænkede kvaliteten, siger Bent Carlsen.

Udover at fastsætte datoer for retssager og være en støtte for det juridiske personale har kontorpersonalet også til opgave at tage sig af ofre, vidner og tiltalte, der er parter i en retssag. Det har til formål at skabe tryghed og få retssagen til at glide mere effektivt ved at skabe tillid mellem borgerne og retten. Det er i høj grad på dette punkt, at Bent Carlsen ser med en vis skepsis på beskæringen af kontorpersonalet.

- Problemet er at kunne fastholde tilstrækkeligt mange kontoransatte til at yde de mennesker, der kommer herinde, en ordentlig service.

- Undersøgelser viser, at får man en dårlig oplevelse uden for retssalen, bærer man den med ind i retssalen. Folk kan være opfarende, aggressive og svære at få i tale. Du kan forestille dig forældreansvarssager, hvor far og mor skal skilles, og børnene skal deles. Vi skal kunne give dem en respektfuld behandling i retten, på trods af at de opfører sig mærkeligt, og få konfliktniveauet ned. Det kræver et dygtigt personale.

Politisk ansvar efterlyses

Vil man de lange sagsbehandlingstider til livs og opretholde tilliden til retten, kræver det ifølge Bent Carlsen, at politikerne må på banen, da de årlige besparelser i længden ikke kan blive ved, hvis produktionsniveauet skal holdes oppe.

- Vi har optimeret utallige gange, og det er svært at blive ved med. Fortsætter besparelserne, får vi problemer med at få planlagt sager i kalenderen, da det er kontorpersonalets opgave. Det vil give tomgang i retten, hvis dommerne ikke har sager i kalenderen.

- Man kan diskutere, om man skal regulere på antallet af dommere for at skabe løn til kontorgruppen. Men det er også en dårlig løsning. Det vil betyde mindre produktion og længere sagsbehandlingstid.

- Så må politikerne tage ansvaret for de lange sagsbehandlingstider. Vi kan ikke med flere betydelige nedskæringer fastholde samme høje produktion per dommer som nu. Det tvinger dommergruppen til at lave mere kontorarbejde og bruge mindre tid i retten. Det er en dårlig brug af dommerlønnen at bruge dem til at lave noget, som kontorpersonalet er meget bedre til, siger Bent Carlsen.

Er det ikke fair nok, at omprioriteringsbidraget tvinger jer til at drive butikken så effektivt som muligt?

- Jo, bestemt. Jeg har ingen indvendinger imod, at man provokerer systemet til at tænke sig om. Det er sundt og godt. Men på et tidspunkt stopper festen.

- Man kan ikke blive ved med at skære 2 procent om året uden en prioritering af, hvilke opgaver man skal fastholde eller måske opgive. At lave besparelser kræver en kvalificeret vurdering og ikke denne rigide løsning med at skære 2 procent. Teknologi hjælper med at effektivisere, men i en retssal kan vi ikke bede folk om at tale 2 procent hurtigere.

Hvilke svar får I, når I fortæller om nødvendigheden af flere kontoransatte I jeres dialog med Domstolsstyrelsen?

- Domstolsstyrelsen er fuld af forståelse. De bringer det videre i diskussionerne med Finansministeriet og Justitsministeriet. Jeg har selv været direktør i Domstolsstyrelsen og kender diskussionerne.

- Det er klart, at møder man et Finansministerium, der konstant siger ‘skær 2 procent’, så forklarer man, at 2 procent på lønsummen ikke er muligt, når man har en dommergruppe, der er fastsat ved lov. Det betyder måske 8 procent på de kontoransatte. Hidtil har der været forståelse for, at så længe man ikke fra Folketingets side vil regulere antallet af dommere, må man begrænse omprioriteringsbidraget til at vedrøre kontorfunktionærerne. Vi har fundet løsninger hidtil, men vi er meget presset på kontorpersonalet, siger Bent Carlsen.

Domstolenes særstatus skal afspejles i omprioriteringsbidraget

Domstolenes særlige position i samfundet som den dømmende magt i samspillet med den lovgivende og udøvende magt bør ifølge Bent Carlsen komme til udtryk i måden, domstolene er omfattet af omprioriteringsbidraget på.

- Jeg synes, vi bør have en særstatus. Det var meningen med oprettelsen af Domstolsstyrelsen. Det var udtryk for, at man ønskede at give domstolene en særlig bevillingsmæssig status og frihed. Domstolsstyrelsen blev givet den særlige mulighed, at hvis man ikke får den bevilling, man mener er tilstrækkelig for at udøve domstolenes virksomhed, som den 3. statsmagt skal, kan man gå direkte til Folketinget, hvis man mener, at regeringens forslag til bevillingen er for lille.

- Det viser, at lovgiver har tilkendegivet, at domstolene er noget særligt. Domstolene har til opgave at føre kontrol med den lovgivende og udøvende magt, hvorfor de ikke bør svække domstolene, således at vi ikke kan udføre den kontrol. Det siger jeg ikke, man har gjort, men det betyder, at man må se på domstolene med andre øjne.

Hvor tæt er I på at bruge den mulighed?

- Vi er ikke i en katastrofal situation. Vi er indtil videre blevet behandlet nogenlunde rimeligt. Men vi er meget pressede på kontorområdet, og derfor ser jeg en bekymring i, hvis nedskæringerne fortsætter. Det vil desværre betyde længere sagsbehandlingstider, fastslår Bent Carlsen.