Lufthavnens venlige myndighed

Midt i Københavns Lufthavn, der hvor rejsende fra hele verden krydser den ydre Schengen-grænse, ligger politiets administrationslokaler. Herinde bag persiennerne vrimler det med kvinder og mænd i mørke bukser og lyseblå skjorter med påskriften Grænsekontrol. 

Flyene afgår det meste af døgnet, derfor møder medarbejderne på forskellige tidspunkter. Hver gang en ny kommer ind, giver vedkommende som minimum de andre et håndtryk, og i nogle tilfælde et kram. At hilse på hinanden med hånd er obligatorisk i Københavns Politi. I dag er næstsidste fredag før jul, og det store middags-peak er netop ovre. Om 1-2 timer stiger strømmen af rejsende, der skal passere pasboksene, igen. Fredag er altid en stor rejsedag.

I begyndelsen var der 5

Per Lillie blev ansat som first line paskontrollør i januar 2016. Forinden arbejdede han som togfører på Øresundstoget og tidligere som driftsleder ved Delta Airlines Security. Egentlig havde han besluttet ikke at skulle tilbage til lufthavnen. Men luftens særlige sitren af tusinder af menneskers rejsefeber trak. På trods af, at løn og arbejdsforhold for jobbet som civile paskontrollører på det tidspunkt lod meget tilbage at ønske. 

Paskontrollør Per Lillie giver håndtryk til alle sine kolleger, da han møder i lufthavnen efter at have brugt formiddagen på et møde for tillidsrepræsentanter. Foto: Mikkel Østergaard. 

Ordningen med civile paskontrollører begyndte i januar 2015 med 5 HK'ere fra Københavns Politi, der kom på 8 ugers kursus og blev ansat til indrejsekontrol i lufthavnen. Et forsøg, som landsklubben HK Politiet gennem mange år havde argumenteret for at få sat i værk. Det blev en stor succes, men da næste ombæring af stillinger skulle slås op permanent, mente Rigspolitiets ledelse ikke, at området var omfattet af nogen af de gældende overenskomster. Den besluttede derfor at slå stillingerne op på individuelle kontrakter.

De uafklarede forhold påvirkede arbejdsmiljøet negativt, og lønnen lå på satsen for ufaglærte. Mange af de 30-40 kolleger faldt fra dengang, husker Per, der nu også er tillidsrepræsentant for sine HK-kolleger.

- Det krævede en del tålmodighed, og det kunne mærkes på kreditkortet i begyndelsen, fortæller han om sin første tid i jobbet.

Efterfølgende bød 3 fagforeninger, Politiforbundet, Serviceforbundet og HK, ind på at få overenskomsten, og Moderniseringsstyrelsen meddelte, at den ville tilfalde den, der kunne dokumentere at have 50 procent af de ansatte som medlemmer.  

Snart er de flere hundrede

I sommeren 2016 blev overenskomstspørgsmålet afgjort efter en demokratisk proces blandt de ansatte. De civile paskontrollører tilkendegav ved at melde sig ind i HK, at HK skulle dække området. Og efter en række forhandlinger med Moderniseringsstyrelsen blev der blandt andet aftalt højere løn og bedre tillæg. I dag tjener en civil paskontrollør mellem 24.000 og 25.000 kroner om måneden plus tillæg. 

Aktuelt er Per optaget af at få forhandlet bedre betaling for skæve arbejdstider og for inddragede fridage, ligesom han vil arbejde for at komme tidligt ind i processen, når der skal rekrutteres nye kolleger. I dag er de cirka 100. Når lufthavnen snart udvider med grænseovergang i finger E, vokser antallet muligvis til det dobbelte.

Per er også mentor for elever, der efter 2 ugers teoretisk undervisning på Politiskolen kommer i praktik i lufthavnen. I alt varer uddannelsen 9 uger og afsluttes med en teoretisk og en praktisk eksamen.

En gang lufthavn ...

Eleverne Malou Adsersen og Lasse Jagtboe har deres 3. dag i uniform og er spændte på at bruge deres nyerhvervede viden. Begejstringen lyser ud af deres øjne.

- Det fedeste er at møde så mange mennesker fra hele verden, fortæller Lasse, der kommer fra et job som driftsleder i Tivoli.  

Malou supplerer:

- Det er et meget intensivt forløb, og man bliver så træt om aftenen. Men på den gode måde. Jeg har virkelig brug for at geare ned, når jeg kommer hjem.

Hun har tidligere arbejdet for SAS og kender den specielle og vanedannende atmosfære, der knytter sig til udtrykket 'en gang lufthavn, altid lufthavn'.

Håndtryksritualet er nyt for begge. Det giver en følelse af at være en stor familie, synes de. Lufthavn og politi er en god kombination, er de enige om.

Uddannelsen til paskontrollør er intensiv og fyldt med nye indtryk. For Malou Adsersen og Lasse Jagtboe er det 3. dag i uniform. Foto: Mikkel Østergaard.

Malou og Lasse går med Per, som de kærligt kalder 'far', ud for at arbejde i boksen. Eftermiddagstravlheden er begyndt, og den ene rejsende efter den anden – ofte baksende med kaffepapkrus, sandwichpakker, rejsetasker og -papirer – rækker deres pas ind til kontrolløren, som scanner billedsiden og får portrættet op i stor størrelse på sin skærm.

Alle bliver spurgt, hvor de skal hen: London, Marokko, Manchester, China …, lyder det. Er alt i orden, får passet et stempel. Nogle passagerer ønskes 'a pleasant journey', andre en 'trevlig resa' eller bare 'god rejse'.

På en hylde i boksen står en æske med gummihandsker og ved skranken en stor beholder med håndsprit. Håndhygiejne er meget vigtig, men kontrolløren skal også kunne føle med sine fingerspidser, om passets papirkvalitet indikerer forfalskning. Mange foretrækker derfor spritten.

Af hensyn til smittefare skal paskontrollørerne jævnligt desinficere hænderne med sprit, eller de kan bruge handsker. Nogle passagerer har fx haft deres pas i munden, mens de fandt boardingkortet frem. Foto: Mikkel Østergaard. 

Som at køre bil i snevejr

En kvinde kommer hen og svarer på Malous spørgsmål, at hun skal hjem til Filippinerne. Hun ser lidt beklemt ud.

- I overstayed, siger hun.

Malou tjekker kvindens pas og rejsedokumenter og kan konstatere, at hun har været au pair i Danmark og kun haft opholdstilladelse frem til 2014.

- Please step to the side. I will call somebody who will come and talk to you, siger Malou.

Så ringer hun til den såkaldte second line kontrol. Det er de politifaglige kolleger, der tager sig af den videre proces i forhold til personer, som ikke har korrekte papirer eller er eftersøgte.

Den filippinske kvinde vil formentlig få en bøde og blive udvist fra Schengen-området i en periode, fortæller Malou, efter at second line-kollegaen har taget over.

Per (t.v.), Lasse og Malou er klar til at tage i mod eftermiddagens ryk-ind af rejsende, der skal vise pas, inden de forlader Schengen-området. Foto: Mikkel Østergaard.

Malou er godt tilfreds med sin håndtering af sagen. Og tændt. Selvom det snart er tid til vagtskifte i boksen, har hun slet ikke lyst til at forlade sin plads. Efter en time i boksen er det nødvendigt med en pause, forklarer Per. For når man konstant skal sammenligne pasbilleder med ansigter, bliver det til sidst ligesom at køre i bil i snevejr, man kan ikke se noget mere.   

Nogle gange skal gassen ud

Fordi der i dag er elever, som fortrinsvis skal sidde i boksene for at lære jobbet at kende, er der trængsel i administrationsbygningen. Nogle kolleger sidder ved pc'er og arbejder, nogle har grupperet sig og taler sammen ved borde, mens andre er søgt ind i et tilstødende rum og tager en pause i flyderstole foran tv'et og en romantisk komedie på Kanal 5. Det er herinde bag persiennerne, man får luft og kollegial forståelse, når bølgerne er gået højt i boksen. Her er det godt at have noget værkstedshumor, fortæller Per om den særlige jargon 'bag murene'.

- Ikke alle passagerer er lige venlige. Men vi skal altid holde den pæne facade og agere professionelt. Så har man en gang imellem behov for at komme herind og gasse af.

Per har hørt om, men ikke selv oplevet voldsomme optrin med rejsende.

- Hvis der opstår uoverensstemmelser med en, gør vi det klart, at det er os, der bestemmer her, fortæller han.

På grund af de mange forventninger og rejsefeberen, der hænger i luften, er folk generelt mere påvirkelige end ellers, har han erfaret.

- Hvis rejsen for nogle begynder med en dårlig oplevelse nede i Check In, kan den følge med helt herop. Jeg kan ikke være med, hvor den starter, men jeg kan måske bidrage til, at det alligevel bliver en god oplevelse.