Martin Jensen med våben

Martin Jensen har fået uddannelser i at håndtere våben og sprængstof for at kunne bestride sit job hos politiet. Foto: Jens Bach.

I Martin Jensens signatur er titlen nogle gange kontorfuldmægtig. Andre gange underskriver han sig som kontorfuldmægtig/sikringsfunktionær. Og snart kan han jonglere med endnu en titel som sprængtekniker.

Kontorfuldmægtigen tager sig mest af administrative opgaver, men han har også været med til at konfiskere en stor mængde våben i et skjult rum hos en privatperson.

- Hvilken titel, jeg bruger, kommer an på, hvem jeg henvender mig til. Nogle gange kan det være godt at signalere, at man har en uddannelse og ved noget om et særligt område, siger Martin Jensen.

Siden Martin blev ansat ved politiet for 3 år siden, har han suppleret sin kontoruddannelse med adskillige specialkurser inden for våben og sprængstof. 

Han er ansat i våbenafdelingen i Politiets Administrative Center (PAC). Centret ligger i Holstebro og er landsdækkende. Udover våben tager centret sig af sager vedrørende kørekort, Automatisk Trafikkontrol (ATK), bøder, tilladelser og Kriminalregisteret.

Oprindeligt er Martin uddannet ved Skat i Herning. Men på grund af ansættelsesstop var der ikke fast job i sigte i skattevæsenet, da han blev færdig i 2015. Han var på det tidspunkt lige blevet far og havde brug for en stabil indtægt. Og så fik han øje på et job i politiet.

- Jeg søgte, kom til samtale, og 5 minutter efter blev jeg ringet op, at jeg havde fået jobbet, fortæller han.

Chefen sagde ’fint’ til kurser

Jobbet, Martin havde søgt, var i PAC og ikke nærmere specificeret. At det blev i afdelingen for våben og ikke en af de andre funktioner i centret, var han glad for, og han blev hurtigt bidt af det. Faktisk var det lidt af en drengedrøm, der blev opfyldt, for som barn gik han til skydning på amatørplan. 

En af opgaverne var at køre ud til våbenforhandlerne og kigge på deres opbevaringsforhold og alarmniveau. Og så tog det med kurserne fart. 

- Jeg sagde til min chef, at jeg ville have mere viden. De måtte give mig noget, der kunne klæde mig på til opgaven. 'Fint nok', sagde han. Og så spyttede de ellers noget i mig.

Indtil videre er det blevet til to kursusdage med våbenkendskab, en uges uddannelse i eksplosive stoffer, endnu en uge på sikringsfunktionæruddannelsen og senest 10 dages uddannelse i eksplosivt stof, sprængteknikeruddannelsen, som foregår på Bornholm.

Sidstnævnte er blandt andet relevant for en af Martins kommende opgaver, der går ud på at give tilladelser til opbevaring af sprængstof, fx den slags, der bruges til at sprænge bambus væk, eller når en silo skal væltes.

Våben var gemt i villakvarteret

Groft sagt har Martin to slags arbejdsdage, som er meget forskellige. Den ene går ud på at køre ud sammen med en kollega, der som den eneste har den samme funktion, til skytteforeninger og våbenforhandlere i hele Danmark. Det kan enten være nogle, der har søgt om fornyet tilladelse til at opbevare våben, eller nogle som har søgt for første gang.

Når Martin og hans kollega ankommer til den lokale politikreds, tager de en af dens betjente med ud til forhandleren, da våbenkontrolopgaven ligger lokalt. Ofte bliver Martin også taget for at være betjent, når han er ude på opgaven.

- 80 procent tror, jeg er politibetjent. Men hvis de spørger direkte, siger jeg nej. Hentyder de kun, retter jeg dem ikke. For i den situation vil folk bare hellere snakke med en politibetjent. Det har jeg fundet ud af.   

Og det er ikke sådan, at han ikke er stolt af at være HK'er, for den administrative uddannelse og baggrund har store fordele i et job som dette, understreger Martin.

- Vi har lært en masse om at kommunikere og at sætte borgeren i centrum. Man er ikke bare en sagsbehandler, men kan se ud over egne behov. Det er vigtigt, for der kan godt være mange følelser på spil hos dem, vi kommer ud til.

Martin Jensen politiskilt

Martin Jensen oplever, at 80 procent af de borgere, han møder i forbindelse med sit arbejde, tror, at han er politibetjent. Kun hvis de spørger direkte, siger han nej. Foto: Jens Bach.

Særlig en oplevelse står tydelig for Martin. 

- Vi var ude ved en mand, der selv troede, at han var våbenhandler. Det var han ikke. Og det endte med, at vi konfiskerede hans våben, og det lokale politi kørte dem væk i et salatfad. Inde midt i et villakvarter.

Martin fortæller, at manden tidligere havde haft en tilladelse til at drive våbenhandel, men at den var ophørt, og nu havde han søgt igen. Da Martin og kollegaen kom ud, så de, at manden havde nogle få våbenskabe i sin garage, som de bad ham om at åbne. I nogle af våbenskabene var der lidt riflede våben. Da manden skulle til at åbne det sidste våbenskab, tænkte Martin og kollegaen, at der også kun var en håndfuld rifler heri. Men da der blev åbnet, så de, at det ikke var et almindeligt skab, men en dør, der førte ind i et rum fyldt med våben.

- Der var virkelig mange våben i alle afskygninger, fortæller Martin.   

- Vi viste ham papirerne og forklarede for ham, at han jo slet ikke havde lov til at opbevare våben, for hans sidste tilladelse var ophørt. Han havde derfor ikke noget grundlag for at opbevare våben i en virksomhed, som reelt set ikke eksisterede.

Besøget endte med, at alle mandens våben blev pakket i kasser og kørt væk af det lokale politi.

Gravearbejde hjælper lokalpolitiet

Martins anden slags dage, som der er flest af, foregår med administrative opgaver hjemme i centret i Holstebro. Det kan være at give tilladelser til opbevaring eller transport af våben eller til anskaffelse af sværd for folk, der dyrker rollespil. Mange sager går let igennem, men nogle gange får han nys om noget suspekt.

- Det sker, at vi hører om nogen, der driver våbenhandel uden at være registreret hos os. Så graver jeg ned i sagen og finder ud af, om der er noget, som ikke hænger sammen.

Når det er tilfældet, opretter Martin en sag og sender den videre til undersøgelse i den lokale politikreds, som så kan tage ud til den pågældende med en ransagningskendelse. Det er et stykke undersøgelsesarbejde, som lokalpolitiet sætter meget stor pris på, oplever Martin.

Martin Jensen i bil

- Man får et kick, når det sker, siger Martin Jensen om de ransagninger, der ender med at fjerne våben fra personer, i hvis hænder de ikke skal være. Foto: Jens Bach.

Han husker en sag, som begyndte med, at en person meldte til våbenafdelingen, at han havde købt et våben. Men den forhandler, han skulle have købt det af, var ikke registreret. Så ringede Martin til forhandleren og spurgte til, om han skulle have solgt et våben. Det nægtede han, fortæller Martin, som så gik videre med at søge i databasen med ansøgninger om våbentilladelser og fik bekræftet, at fire andre havde købt våben af den samme såkaldte forhandler.

Nogle gange resulterer ransagningerne i, at politiet får fjernet våben fra personer, i hvis hænder de ikke skal være.   

- Man får et kick, når det sker. Så ved man, at det, man laver, ikke er forgæves. Det er fedt, siger Martin Jensen.