Tema: Den usynlige nedslidning

2/3 af HK Stat-medlemmer har smerter som følge af jobbet

En undersøgelse, som HK Stat har lavet blandt medlemmerne, viser, at stillesiddende arbejde og gentagne bevægelser ved en pc for mange kontoransatte er en snigende belastning, som giver stærke fysiske gener i nakke, skuldre og ryg.

Af Michael Bech

- Mange af mine kontorkolleger døjer med rygproblemer. Men jeg føler, at vi alligevel bliver glemt i ’pensionsalder-snakken’, for vi har jo ikke ’hårdt fysisk arbejde’.

Sådan lyder det i en kommentar fra en af deltagerne i HK Stats undersøgelse af omfanget af fysisk nedslidning blandt medlemmerne.

Se resultater fra undersøgelsen 

Og resultatet af undersøgelsen er da også dystert. Selv om nedslidning er mere tydeligt hos murerarbejdsmanden og stilladsarbejderen, så viser det sig, at to tredjedele af de fortrinsvis kontoransatte HK Stat-medlemmer har udviklet tilsvarende slemme fysiske gener som følge af arbejdet. Skaderne er bare ikke så synlige. 

"Mange af mine kontorkolleger døjer med rygproblemer. Men jeg føler, at vi alligevel bliver glemt i ’pensionsalder-snakken’, for vi har jo ikke ’hårdt fysisk arbejde’.

HK Stat-medlem i undersøgelse om nedslidning

Smerterne i fortrinsvis nakke, skuldre og ryg bliver for 46 procent af de ramte dæmpet med smertestillende håndkøbsmedicin – og i hele 7 procent af tilfældene har det udviklet sig til daglig brug af piller.

Nedslidning som i andre fag

Undersøgelsen er iværksat i forbindelse med debatten om senere pensionsalder kontra nedslidning blandt lønmodtagere, som ønsker sig en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Analysen er foretaget af HK Stat på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til 2.000 medlemmer fra de forskellige brancher i HK Stat. 687 fuldførte undersøgelsen.

- I forbindelse med debatten om nedslidning viser undersøgelsen med overraskende tydelighed, at HK Stats medlemmer udvikler smerter og gener tidligt i arbejdslivet. Og den nedslidning, de kontoransatte er udsat for, kan sagtens sammenlignes med den, der rammer de mere traditionelle fysisk belastende håndværksfag. Det vil derfor i høj grad være på plads, hvis forholdene for kontoransatte bedres – og der gives mulighed for en tidligere tilbagetrækning for dem fra det pressede arbejdsmarked, siger arbejdsmiljøkonsulent hos HK Stat Rikke Thomsen.

Det er da også kun 14 procent af samtlige adspurgte, der har tænkt sig at fortsætte udover pensionsalderen, hvis det bliver nødvendigt. Halvdelen vil pensioneres ved første mulighed, mens 36 procent vil tage stilling senere.

3 nye rapporter dokumenterer nedslidning

Hvis danskerne skal være længere tid på arbejdsmarkedet kræves der en solid indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, lyder anbefalingen i nye rapporter.

Af Michael Bech

Behovet for arbejdskraft i Danmark betyder, at lønmodtagere med pensioneringen i horisonten bliver presset til at udskyde deres exit fra et intenst arbejdsmarked. Samtidig kan de unge, der lige er trådt ud i deres første job, regne med, at de skal arbejde til de bliver over 70 år.

Denne store udfordring har 3 nye rapporter undersøgt og forsøgt at tackle. Og fra både Instituttet for Fremtidsforskning, IFF, Teknologirådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, lægges der op til en forstærket indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.

"Udflytning, opsigelse, jobsøgning og nyt job påvirker en ’ældre’ medarbejder utrolig meget."

HK Stat-medlem i undersøgelse om nedslidning

IFF og Teknologirådet foreslår, at både samfund og arbejdsmarked skal ændres og tilpasses, så danskerne kan holde til at gå på arbejde hver dag i 50 år. Forebyggelse skal i højsædet for at undgå nedslidte lønmodtagere, og fremover skal danskernes arbejdsliv brydes op i flere ’karrierer’.

Rapporten fra Teknologirådet anbefaler særskilt, at arbejdsmiljøindsatsen styrkes ved at indføre flere og bedre tilsyn, gøre mere brug af forskning, blive skarpere til formidling og sørge for, at politikerne stiller højere krav til virksomhederne.

Flere belastende arbejdsstillinger

IFF peger på 7 overordnede udfordringer til et længere seniorliv på arbejdsmarkedet. Blandt andet forventer IFF’s eksperter, at for eksempel ændrede familiemønstre, nye boligformer og stigende sundhedsudgifter kommer til at fylde meget.

Men i forhold til Teknologirådets eksperter mener IFF, at mental nedslidning kommer til at være mere belastende end fysisk nedslidning på det kommende arbejdsmarked. Stressrelaterede sygemeldinger er allerede et stigende problem, fremhæver alle tre rapporter.

Og NFA kommer i sin årlige undersøgelse af arbejdsmiljøet ’Fakta om Arbejdsmiljø og helbred 2018’ da også frem med tal, der viser en kedelig tilbagegang for arbejdsmiljøet. NFA’s undersøgelse kommer frem til, at der i løbet af de seneste 6 år har været en stigning i belastende arbejdsstillinger, det samme gælder oplevelsen af forstyrrende støj på jobbet og så er der flere depressive symptomer samt en stor stigning i andelen af personer, som har været udsat for seksuel chikane.

Til gengæld viser NFA-tallene også et svagt fald i antallet af stressramte og en stor stigning i andelen af lønmodtagere, der oplever jobsikkerhed. Så ikke alt er skidt.

Kroppen ældes hurtigere end hjernen

Det kan godt være, at stilladsarbejderen er vegetar, træner flittigt i fitnesscenter og holder sig fra cigaretter og alkohol. Men han holder ikke til så mange år på arbejdsmarkedet som juristen. Det er den kontante konklusion fra to forskere i arbejdsmiljø og aldring i forbindelse med debatten om stigende pensioneringsalder.

- Kroppen ældes normalt hurtigere end hjernen, og derfor får man svært at lave de samme fysiske arbejdsopgaver som tidligere, når man bliver ældre, siger forsker i aldring ved Aarhus Universitet Mimi Yung Mehlsen til Avisen.dk.

"Jeg er slidt i finmotorikken – at arbejde med pc starter inflammationen – hver eneste dag. Bedste motion er motion og øvelser."

HK Stat-medlem i undersøgelse om nedslidning

Flere meningsdannere har ellers peget på, at den kortere levealder hos nogle arbejdere har mere at gøre med usund levestil end med belastningen ved fysisk arbejde.

- Det er rigtigt, at nedslidning nok ikke har den store effekt på, om man lever et eller to år længere. Men ens arbejdsliv har stor betydning for, hvor meget overskud, man har til at røre sig og spise sundt. Altså faktorer, der er afgørende for, hvor længe man kan forvente at leve, og ikke mindst, hvordan man har det, mens man lever, siger Mimi Yung Mehlsen. 

Professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, Andreas Holtermann er helt på samme linje. Man kan ikke smide effekten af et fysisk belastende arbejdsliv ud af ligningen, mener han.

- Kroppens fysiske kapacitet falder gennemsnitligt med mellem 1-2 procent om året, og dér ligger problemet med den forlængede pensionsalder, siger Andreas Holtermann til Avisen.dk

Dorthe frygter de kommende år med smerter

En HK’er er frustreret over, at andre faggrupper tror, kontoransatte ikke bliver fysisk nedslidte. Hun har mærket smerter og nedslidning på egen krop.

Af Michael Bech. Modelfoto: Colourbox

Den største bekymring i Dorthes arbejdsliv er, om hun kan holde til at arbejde helt frem til pensionsalderen.

- Jeg tænker meget på fremtiden og på, hvordan mine smerter kommer til at udvikle sig. Jeg er 49 år på et arbejdsmarked under forandring, hvor tempoet skrues op, mens vi bliver færre til det samme arbejde. Jeg kan klare at gå på arbejde med smerter nu, men jeg har stadig 19 år på jobbet til jeg kan gå på pension, siger den kontoransatte ved en statslig styrelse.

De seneste 10 år er smerterne i skuldre og arm langsomt blevet værre. Og det er ikke fordi, Dorthes arbejdsplads ikke har gjort noget for at afhjælpe smerter og forebygge gener for de kontoransatte.

- Vi sidder godt, har det rette udstyr, 5 minutters daglig gymnastik og en fysioterapeut, der kommer jævnligt og ser til os for at rette på arbejdsstillinger og lignende. Men over tid rammes vi af skiftende og øgede smerter på grund af de mange gentagne bevægelser med musen og små snigende belastninger ved pc-arbejdet, siger Dorthe.

Den kontoransatte og hendes kolleger tilbringer størstedelen af dagen foran pc’en og skærmen. Og flere af hendes kolleger døjer med permanente smerter i ryggen.

- Opfattelsen er generelt, at andre fag er trætte af det fysiske arbejde, mens kontoransatte bliver trætte i hovedet. Og det er da også korrekt, men det er en misforståelse, hvis man tror, at vores arbejde er afslappende – og at vi ikke bliver fysisk nedslidte. Jeg har tidligere hørt kommentarer som: ”I sidder jo bare ned – det giver da ingen skader’. Intet kunne være mindre forkert. Vi bliver slidt på en anden måde. Det mærker jeg på min krop nu.

Arbejder på piller

Da Dorthe var i 20’erne og ny kontoransat, var man ikke opmærksom på arbejdsstillinger, arbejde med mus og indstillinger af stole og borde. Det betød, at Dorthe led meget af smerter i nakken og kraftige hovedpiner. De smerter forsvandt, da kontorfolket fik nyt udstyr og ny viden.

- Men de snigende smerter på grund af de gentagne belastninger kan vi ikke indstille os ud af. Nogle dage gør det så ondt i mine skuldre og arme, at jeg ikke kan skifte gear i bilen på grund af smerter. Der er flere gener i hverdagen, men jeg kan stadig arbejde på trods af smerterne. Jeg klarer mig ved at tage piller, men det bliver vel heller ikke ved med at virke.

For Dorthe giver det dog ingen mening at skifte job til et område, hun ikke har uddannelsen til.

- Det forsvinder smerterne ikke ved – og min arbejdsplads gør det godt på arbejdsmiljøområdet. Det ser dog lidt dystert ud for mig, synes jeg. Tidligere kunne jeg virkelig tage fat, men nu holder jeg ikke til så meget. Og jeg kan jo ikke blive ved med at få piller og blokader, siger Dorthe.

HK Stat-medlemmet i artiklen hedder ikke Dorthe, men har betinget sig anonymitet. Hendes navn og arbejdsplads er redaktionen bekendt.

Maria er generet af støj og skarpt lys i storrummet

Maria Kaste er jævnligt generet af hovedpine, migræne og lydoverfølsomhed. Hun mener, det er en følge af at arbejde i storrumskontor med højt støjniveau og skarpt lys.

Af Ingelise Egeberg. Modelfoto: Colourbox  / privatfoto

 

Banedanmarks hovedkontor er for nylig flyttet ind i en spritny bygning på Kalvebod Brygge i København.Trods arkitekters gode hensigter er der i storrumskontoret, hvor områdesekretær Maria Kaste (39) sidder, så skarpt lys og så markant støj, at hun på arbejdsdage tit har øjengener, ondt i hovedet og til tider endda migræne.

- Alt i rummet er hvidt eller lysegråt, og når solen skinner ind gennem de store glaspartier og ind på min skærm, har jegsvært ved at se. Det generer mig meget og gør, at jeg får ondt i hovedet, fortæller Maria.

Foruden sollyset er rummet oplyst af neonrør. Når det er muligt, skruer Maria ned for dem eller slukker helt, da hun har det bedst i dæmpet lys. Indimellem tager hun en bærbar pc med ind i et mørkere mødelokale for at arbejde der. Men det ser hun som en nødløsning.

- Det er jo ikke en optimal arbejdsstilling at sidde ved et mødebord med bærbar, så det er ikke holdbart i længden, siger hun.

Storrummet ligger på 3. sal og har åben forbindelse ned til en atriumgård. Kombinationen af støj derfra og mange mennesker i rummet, der taler i telefoner eller med hinanden, er også belastende, fortæller Maria.

- Sammen med lyset er støjen med til at give mig hovedpine og gøre mig irritabel. I værste fald giver det mig migræne.

Gener har bredt sig til fritiden

Arbejdspladsen har regler om at tage hensyn til hinanden, men det glemmer folk nemt, oplever Maria. Tidligere i sit arbejdsliv har hun haft eget kontor, og her havde hun ingen gener. Men efter et halvt år med skarpt lys og vedvarende støj, har hun fået svært ved at klare de mange ukontrollerbare sanseindtryk – også i andre sammenhænge.

- For eksempel fik jeg det på samme måde til et arrangement i min søns klasse, hvorimod jeg godt kan tage til koncert og høre høj musik uden problemer. Jeg tror, det handler om, at musik er noget, man aktivt vælger at lytte til, siger hun.

Maria er ikke alene om at døje med lys- og lydproblemer i storrumskontoret, også kollegerne er ramt, fortæller hun.

Og oveni har flere af dem gener som følge af tør luft og udsugning.

- En kollega har sagt, at her er så hvidt, at hun får lyst til at brække sig. En anden sidder med hørebøffer på. Og vi har ikke en eneste plante i huset. Men vi prøver også at gøre opmærksom på problemerne og komme med forslag til løsninger.

Efter interviewet er Banedanmark gået i gang med at gennemføre en række tiltag for at forbedre blandt andet lysforholdene, få farver og planter i rummene og dæmpe støjniveauet.

Vibeke blev ramt af snigende nedslidning

Det gentagne arbejde med utallige små belastninger af arme, nakke og skuldre endte med et voldsomt smerteudbrud og et ødelagt arbejdsliv for laborant.

Af Michael Bech. Modelfoto: Shutterstock / privatfoto

 

Efter 33 år som laborant havde Vibeke Piechnik aldrig haft problemer med de gentagne bevægelser og mange små løft i unormale positioner i laboratoriet. Men uden varsel brød smerterne ud i lys lue en dag i 2013.

- Pludselig fik jeg store smerter i højre skulder. Jeg var helt uforberedt og kunne ikke bruge min højre arm. I løbet af et par dage låste armen sig fast, og jeg kunne ikke sove om natten på grund af smerter, siger laboratorieteknikeren ved Fødevarestyrelsens Laboratorium i Ringsted.

Lægernes dom var en ’frossen skulder’, som krævede både fysioterapibehandling og indsprøjtninger af binyrebarkhormon.

- Fysioterapien virkede kun i begrænset omfang, men indsprøjtningerne fik i begyndelsen lagt en dæmper på smerterne. Og efter langvarig behandling løsnede generne i skulderen sig lidt.

Vibeke Piechnik vendte tilbage til arbejdet i laboratoriet. Efter kort tids arbejde med at skrue låg på og af prøver med armene løftet højt op, brød de stærke smerter op igen – i den modsatte skulder.

- Jeg måtte igen forlade jobbet for at modtage nye behandlinger. Da det gik bedre vendte jeg tilbage på laboratoriet, men snart blussede smerterne op igen. Jeg blev først for alvor klar over, at arbejdet var skurken, da jeg 14 dage inde i en ferie for første gang i 6 måneder slap af med min skarpe hovedpine.

Ikke anerkendt som arbejdsskade

Arbejdspladsen hjalp Vibeke med øvelser og med at sætte fokus på arbejdsgangen.

- Min arbejdsplads var meget forstående. Men på grund af de mange løbende besparelser var vi blevet færre til det samme arbejde. Tempoet skulle øges for at følge med, så arbejdspresset steg. Det fik mig efter endnu et halvt år med smerter til at indse, at fysioterapi og piller ikke længere havde nogen positiv virkning.

Vibeke søgte om hjælp hos HK, der prøvede at få de arbejdsrelaterede smerter i skuldre, nakke og i armene anmeldt som en arbejdsskade. Men på den arbejdsmedicinske klinik mente man ikke, at der var nok bevis for, at laborantens smerter skyldtes de gentagne bevægelser i jobbet. 

- Jeg kan ikke længere arbejde i det job, jeg er uddannet til og har holdt af i mange år. Smerterne kommer tilbage efter 1-2 dages arbejde. Min læge sagde til sidst til mig, at det var invaliderende, hvis ikke jeg stoppede eller fik andet arbejde. Så det fik jeg! Med støtte fra Fødevarestyrelsen har jeg nu fået et mere administrativt job. Og vi er ved at installere en robot, der skal aflaste ved noget af det hyppigt gentagne arbejde på laboratoriet.

For nedslidt til nyt job

Arbejdspladsen reagerede også på, at flere af Vibekes kolleger havde fået tilsvarende ’frosne skuldere’ i varierende smertegrader. Laboranter på nogle af de tilstødende afdelinger har andre problemer på grund af mange gentagne små bevægelser. Her går det ud over hænder og håndled, som må opereres på grund af ødelæggelser i blodomløbet og ’sovende fingre’ – kaldet ’kanalsyndrom’.

- Der er stadig tidspunkter, hvor jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme videre. Jeg havde set frem til, at jeg bare skulle holde 2 år mere, før jeg fik efterløn oven på 40 år på arbejdsmarkedet. Men jeg skal i stedet vente 6 år på efterlønnen.

Vibeke er nu i et behandlingsforløb for smerterne og går til genoptræning i Næstved, mens hun bestrider det ’nye’ job.

- Smerterne har også generet i fritiden. Det har været så slemt, at jeg slet ikke forstod, hvordan folk kunne overskue at lave øvelser, dyrke fritidsinteresser eller bare gå en tur. Jeg gik bare direkte hjem på sofaen med en varmepude, droppede fritidsaktiviteter og kunne ikke en gang komme i haven – mens jeg lå vågen om natten på grund af smerter. Jeg får mere overskud nu med det skånende arbejde og genoptræningen. Det betyder, at jeg kan droppe sofaen og gå en tur, selv om jeg er flad efter arbejde. Det hænger lidt bedre sammen. Men jeg er spændt på, hvor længe jeg holder. For jeg er så slidt fysisk, at jeg ikke kan regne med at skifte til et nyt job, siger Vibeke Piechnik.

Aftale om ny seniorpension

I sidste øjeblik inden folketingsvalget blev udskrevet, fik danskerne en aftale om seniorpension. Regeringen gik 2. maj sammen med Dansk Folkeparti og de radikale om en ordning, der forholder sig til arbejdernes nedslidning og til forbedringer af arbejdsmiljøet for seniorer.

Aftalen indeholder ikke en ret til tidligere tilbagetrækning. Men man kan som lønmodtager søge om seniorpension 6 år før den oprindelige pensionsalder, hvis man har en maksimal arbejdsevne på 15 timer om ugen og har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år. Hvem der skal vurdere ansøgernes arbejdsevne er endnu ikke lagt fast. Men det skal være en lægelig vurdering, som kan blive en opgave for enten landets arbejdsmedicinske klinikker, kommunerne eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

"Jeg er opereret 3 gange i håndleddet og indtil videre 2 gange i skulderen. Men vores skader er jo ikke godkendt som arbejdsskader."

HK Stat-medlem i undersøgelse om nedslidning

Der afsættes 650 millioner kroner årligt til ordningen fra 2020, og det forventes, at flere end 17.000 personer bliver omfattet frem til aftalen er fuldt indfaset i 2025. Hvis man opnår at komme i betragtning til ordningen, får man som enlig udbetalt 18.875 kroner per måned og som samlevende 16.044 kroner.

BECH

Vigtig rapport blev glemt

Rapport afslører, at danskere med krævende arbejde har færre år på arbejdsmarkedet og længere perioder med ledighed end arbejdere med lettere fysisk arbejde. Men rapporten lå gemt i en bunke i Beskæftigelsesministeriet.

Af Michael Bech

Nedslidning af de danske lønmodtagere har siden januar været det mest varme debatemne på den politiske scene. Men det viste sig i slutningen af april, at debatten har været kørt uden adgang til de tal og den analyse, som dokumenterer, at dårligt arbejdsmiljø forkorter danskernes arbejdsliv. For en rapport fra december sidste år fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har samlet støv i en skuffe på Beskæftigelsesministeriet.

Der har talmaterialet gemt sig, mens nedslidning og politiske forhandlinger om, hvorvidt danske arbejdere skulle have adgang til en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, i årets 4 første måneder dominerede dansk politik op mod udskrivningen af folketingsvalget.

Bekræfter nedslidningsproblem

Rapporten har blandt andet set på aldersgruppen 40 til 60 år og sammenlignet lønmodtagere med høje og lave fysiske arbejdskrav. Konklusionen er, at kvinder med krævende arbejde har 27 procent færre produktive arbejdsår, mens mænd i samme gruppe har 16 procent færre produktive arbejdsår. Og for kvinder og mænd med hårdt fysiske arbejde gælder det, at de skal regne med 31 til 34 procent længere tid med ledighed end i jobs med lavere fysiske krav.

"Det bekræfter, at der er et nedslidningsproblem, som især gør sig gældende for beskæftigede med hårdt fysisk arbejde. Rapporten handler jo åbenlyst om den problemstilling, som man diskuterer, så den burde selvfølgelig forelægges i forhandlingerne", sagde professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, Peter Hasle til Altinget, der havde fundet den forsvundne rapport frem.

Ministeren har beklaget

Udover fysiske arbejdskrav har dårlig ledelse, mobning, vold og trusler også betydning for, hvor mange år danskerne kan holde på arbejdsmarkedet.

Lønmodtagere, som har været udsat for dette, har henholdsvis 14 og 9 procent færre produktive arbejdsår, dokumenterer NFA-rapporten.

Socialdemokratiet kom da også hurtigt på banen med kritik af regeringen og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for at have syltet rapporten, da konklusionerne ikke passede regeringen.

Beskæftigelsesministeren sendte en mail til Altinget, hvor han forsikrede, at han intet kendte til rapporten, men han beklagede forløbet og lovede at offentliggøre rapporten med det samme.

Piller hjælper ikke: Kom op af stolen

Stillesiddende arbejde har udviklet sig til at være en af de største sundhedstrusler i den vestlige verden. Alt, hvad der kan få kontormedarbejderen op af stolen, er positivt, siger professor Gisela Sjøgaard.

Af Thomas Davidsen. Foto: Hung Tien Vu

I 1950’erne sammenlignede forskere helbredstilstanden blandt billetkontrollører i dobbeltdækkerne i London med buschaufførernes. Det viste sig dog, at kontrollørerne, der gik op og ned ad trapperne i bussen til hverdag, havde et markant bedre helbred end chaufførerne, som sad ned hele dagen. Det var, ifølge professor emeritus på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Gisela Sjøgaard, en af de første gange, videnskaben for alvor fik øje på, hvad stillesiddende arbejde over tid har af negative helbredsmæssige konsekvenser.

Siden da har inaktivitet udviklet sig til at være en af de største sundhedstrusler i den vestlige verden - og især da vi sidder mere og mere ned foran computeren, fortæller hun.

- Hvis kroppens store muskelgrupper er inaktive, går det ud over blodcirkulationen og iltoptagelsen. På sigt kan inaktivitet føre til livsstilssygdomme fra diabetes over hjerte-karsygdomme til generelle stofskiftesygdomme.

Dertil kommer de smerter i bevægeapparatet, man kan udvikle i stillesiddende arbejde. De har en anden og mere snigende karakter end dem, medarbejdere i fysisk tunge jobs udvikler. 

- De smerter er lumske på den måde, at kontormedarbejderne godt kan gennemføre deres arbejde helt op til det punkt, hvor det gør så ondt i håndleddet, armen eller skulderen, at man ikke længere kan holde en mus i hånden, siger hun.

Skab variation

’Use it or loose it’, siger man om kroppen. Enten bruger du den, eller også bliver den over tid mere modtagelig overfor smerter og sygdomme. 

Aktivitet har i sig selv en meget gavnlig helbredsmæssig effekt, hvis man sidder ned på sit arbejde, fortæller Gisela Sjøgaard. 

- Det gælder jo stort set alting her i livet, at hvis man gør meget af én ting, så bliver man nødt til bare ind imellem at gøre det modsatte. Den stillesiddende medarbejder må finde nogle huller, hvor man bevæger sig. Rejser sig op, når man taler i telefon. Husker at bruge hæve-sænkebordet. Går en tur.

De færreste er klar over, at rask gang i en halv times tid er noget af det sundeste, man kan gøre for både krop og sind. 

- Kroppen falder på plads, og sindet løfter sig. Tænk bare på Sokrates og Søren Kierkegaard, der begge var berømte for deres daglige gåture, siger hun.

Lyt til kroppens signaler, når du mærker smerter eller andre former for kropsligt ubehag - og reager ved at gøre noget andet end det, du plejer at gøre, lyder Gisela Sjøgaards opfordring. 

- Jeg har været meget glad for pointeren i midten af keyboardet på min computer, lige indtil jeg fik gevaldigt ondt i højre skulder. Derefter måtte jeg begynde at variere mellem pointeren, pegepladen og musen. Man bliver så fint koordineret foran en computer. Det er kun nogle ganske få muskelfibre, der er på arbejde, hvilket de til gengæld er hele tiden. I automatiserede bevægelser, som man foretager om og om flere tusinde gange om dagen, siger Gisela Sjøgaard.

Ind på rygmarven

’Vedligeholdelsesopmærksomhed’ er nøglen, hvis et team skal lykkes med at få skabt variation i arbejdet, mener hun. 

- Det ligger ikke naturligt for voksne mennesker grundlæggende at ændre vaner. Når det handler om at få mad og søvn nok, reagerer vi på vores instinkter. Men så længe vi er trygge ved at få de mest basale behov dækket, så er vi meget tunge at danse med, når vi skal have nye ting ind på rygmarven.

Hvis det skal lykkes, skal man ofte arbejde lidt med sit mindset, mener forskeren. Kontormedarbejderen skal minde sig selv om variation og fysisk aktivitet, hvilket man ikke kan forvente lykkes umiddelbart, fordi den måde, vi arbejder på, er fuld af indgroede vaner. 

- Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen skubber til hele teamet for at skabe en kultur, der aktivt modvirker nedslidning, siger Gisela Sjøgaard.

3 prekære områder

De fleste tænker ikke på stillesiddende arbejde som noget, man skal være i form til at udføre - men det er det i høj grad, mener Ph.D. på Syddansk Universitet Tina Dalager, som udvikler træningsprogrammer til arbejdspladser. 

- Man kan nå et stykke ad vejen ved at variere sit arbejde og sørge for, at ergonomien på kontoret er på plads. Men den måde man bedst sikrer, at kroppen kan holde til arbejdsbelastningerne, er og bliver målrettet fysisk træning, siger Tina Dalager.

Hun har lige afsluttet en Ph.D., hvor hun i en lang periode sad ned foran computeren – meget af tiden med en elendig kropsholdning. 

- Gør man det, har man alle forudsætninger for at få smerter i nakken, skuldrene og lænden, som er de 3 prekære områder for kontormedarbejdere. Men fordi jeg træner kroppen, så kan den holde til det. Når muskler og led bliver stærkere, bliver alle arbejdsopgaver en mindre belastning, siger Tina Dalager.

Pas på panodilerne

Hver 4. dansker tager smertestillende medicin mindst en gang om ugen på arbejdet. Og hver 6. må ty til pillerne hver dag for at klare jobbet, viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke.

Regelmæssig brug af smertestillende medicin er langt mere udbredt, end de fleste forestiller sig, mener professor på Syddansk Universitet Karen Søgaard.

- Man tager piller, fordi det er nemt, og fordi man tror på myten om, at ’er man først i gang, så går det nok’. Og det er jo rigtigt, at har du akutte smerter, så kan en pille til at starte med betyde, at du kan komme i gang om morgenen – og så går det jo nok, siger Karen Søgaard.

Men ifølge professoren viser forskningen, at i det øjeblik du har smerter, som er mere vedholdende, kommer du ind i en negativ spiral, hvor pillerne holder op med at virke, samtidig med at du bliver afhængig af dem. 

- Det kan være særligt fristende for stillesiddende medarbejdere at tage det værste med et par piller, fordi det lige akkurat kan lade sig gøre. I fysisk tunge jobs udvikler man i højere grad smerter, der decideret forhindrer én i at gå på arbejde.

(artiklen fortsætter under billedet)

Professorerne Gisela Sjøgaard (tv) og Karen Søgaard (th) har sammen med ph.d. Tina Dahlager (midt) udviklet et træningsprogram for kontoransatte. Foto: Hung Tien Vu.

Desværre er sundhedssystemet med til at fastholde folk på smertestillende medicin, mener Karen Søgaard. 

- Pillen er både nem at få fat i og billig i håndkøb. Og skulle der være brug for stærkere medicin, er det ikke svært at få udskrevet en recept. Overfor det står fx fysioterapeuten, idrætsfysiologen eller kiropraktoren, som sandsynligvis kan hjælpe med at løse problemet mere grundlæggende, men kun hvis man betaler selv og gør en personlig indsats.

Dermed skubber man folk i retning af den nemme, men skadelige løsning, konkluderer professoren. 

- Smerterne er tegn på, at der er noget mere grundlæggende, du skal ændre på. Enten i din egen robusthed overfor arbejdsbelastningerne eller i selve arbejdets indhold, siger Karen Søgaard.

Det kan arbejdspladsen gøre

Det er arbejdsgiverens ansvar, at ergonomien på arbejdspladsen er i orden. Det grundlæggende, som skærmhøjde, tastatur, mus og placering i forhold til sollys, er i orden på de fleste kontorer, vurderer Gisela Sjøgaard. 

- Der er dog stadig ting, man ikke er nok opmærksom på. Reflekser i skærmen er et stort problem for nogle kontormedarbejdere. Andre kommer til at sidde for højt. Man har ganske vist investeret i hæve-sænkeborde, men man glemmer, hvor vigtigt vedligeholdelsesopmærksomheden er. Medarbejderne indstiller bordene i én højde, og der bliver de, siger Gisela Sjøgaard.

I Australien går de ’all in’ på, at kontorarbejdere skal stå mere op. ’Stand up Australia’, hedder en storstilet kampagne. »Det er en rigtig god idé, for bare du står lidt op i løbet af dagen, sker der nogle markante kredsløbsmæssige forbedringer, siger Gisela Sjøgaard.

Alt, hvad der kan få en kontormedarbejder op af stolen, er positivt – til en vis grænse, mener hun. 

- Det er ikke godt at stå op hele dagen. Ekspedienter risikerer at få åreknuder og hjerteproblemer. Men variationen er virkelig værd at gå efter.

En lille ting som at tage trapperne i stedet for elevatoren, kan i virkeligheden være en stor ting, pointerer professoren. Man spilder ingen tid på det, og man får gratis motion. 

- Nogle møder egner sig til ’walk and talk’. Og til alle møder kan man skubbe til en kultur, hvor det er helt naturligt, at folk rejser sig op ind imellem. Vi skal benytte os af, at vi er i nogle fælles rammer, hvor vi kan hjælpe hinanden til nogle bedre vaner, siger Gisela Sjøgaard.

Træningsprogram for kontormedarbejdere

Det kan du selv gøre: En lille indsats med en stor gevinst.

Af Thomas Davidsen

Kontormedarbejdere laver nogenlunde de samme bevægelser på arbejdet og er derfor eksponeret for de samme skader. På Syddansk Universitet har forskere udviklet et træningsprogram, som imødekommer behovet for næsten alle i faget. En arbejdsplads gør klogt i at afsætte en time om ugen til fysisk træning for de ansatte. Talrige undersøgelser har nemlig vist, at det ikke går ud over produktiviteten. Den time, man bruger på træning, vinder sig rigeligt ind igen på grund af træningen.

Medarbejderne slipper med andre ord af med de fysiske gener fra det stillesiddende job, mens arbejdsglæden og produktiviteten vokser til fordel for arbejdspladsen.

På Syddansk Universitet har idrætsprofessorerne Karen Søgaard og Gisela Sjøgaard og Ph.D. Tina Dalager designet et træningsprogram specifikt til kontormedarbejdere. Effekten af det er det hidtil mest veldokumenterede af deres fagspecifikke programmer.

- Udover, at vi kan se en stigning i produktiviteten – som betyder, at den time om ugen, der er givet ud, kommer hjem igen endda med en lille gevinst – så ser vi forbedringer over hele linjen.  Dem, som træner 70 procent eller mere af det, vi anbefaler, øger deres iltoptagelse og deres produktivitet. Sygefraværet bliver mindre, arbejdsevnen bliver forbedret og smerteniveauet sænkes, siger Tina Dalager.

"I vores team laver vi elastikøvelser hver dag efter frokost. Det giver rigtig meget. Det kan virkelig mærkes og bør indføres på alle arbejdspladser."

HK Stat-medlem i undersøgelse om nedslidning

Hvilke led og muskelgrupper, ens arbejde i særlig grad belaster, er i høj grad branchespecifikt. Men kontorarbejdere laver nogenlunde de samme bevægelser på arbejdet og er derfor eksponeret for de samme skader. Og det er i dette tilfælde smart, fortæller Karen Søgaard. For det betyder, at der kan designes træningsprogrammer, som imødekommer behovet for næsten alle, der arbejder på kontor.

- Der kan være individuelle justeringer. Fx er det typisk nogle lidt andre øvelser, der skal til, hvis en kontormedarbejder har ondt i ryggen eller problemer med vægten.  Men generelt kan vi i dag tilrettelægge specifikke programmer, som man kan lave sammen på jobbet, siger hun. 

Arbejdsprofil

Træningsprogrammet tager udgangspunkt i en arbejdsprofil. Den bestemmer sammensætningen af programmet og kombineres med den typiske kontormedarbejders muskelstyrke, udholdenhed, muskelsmerter og generelle helbred. I dette eksempel er programmet designet til en mandlig kontormedarbejder på 57 år med et let forhøjet blodtryk og et godt kondital på 40 ml/min/kg. Han har et normalt BMI på 24, en normal fedtprocent og en dårlig generel balance.  

Tidsforbrug

Det samlede program er ikke mere end alt i alt en times målrettet træning om ugen, som man kan lægge, som man vil. Fx 1 x 1 time, 2 x en halv time eller 5 x 12 minutter. 3 x 20 minutter fungerer godt effektmæssigt, men på nogle arbejdspladser knap så godt tidsmæssigt.

Virksomheder, der vil arbejde med fællestræning, kan med fordel gøre det om morgenen. Erfaringen viser, at det er et godt tidspunkt, hvis man alligevel er samlet og skal tale om dagens arbejdsopgaver. Og så kommer det til at virke som en god opvarmning for kroppen før dagens arbejde.

Opvarmning

Alle træningssessioner begynder med en opvarmning, der gør kroppen parat og bringer pulsen op på mellem 90 og 130. Opvarmningen varer cirka 5 minutter, som skal lægges oveni den målrettede træning.

Den kan bestå af helkropsøvelser, hvor man svinger armene op og ned og til siderne, bukker sig frem, eller går op og ned i knæene. Det kan også være let løb, cykling, roning, rask gang, sjipning eller dans på stedet.

Konditionstræning

Træningen er tiltænkt en stillesiddende arbejdsprofil med et forhøjet blodtryk. Derfor er 30 minutter af den målrettede træning tildelt konditionstræning. Træningen kan udføres ved fx at løbe, cykle, sjippe, ro eller svømme. Mulighederne er mange – det vigtigste er, at man sørger for at bevæge sig med en intensitet, så man bliver forpustet, svedig, føler det anstrengende og har svært ved at tale imens.

Styrketræning mod muskelsmerter

20 minutter er målrettet nakke og skuldre, hvor kontormedarbejderen hyppigt oplever smerte.  Øvelserne skal mindske smerterne, når de er til stede og forebygge nye episoder med smerter. Øvelserne laves med 12-15 gentagelser og 3 runder – med brug af træningselastikker.

Eksempler på 4 øvelser er: 

1. Skulderløft: Stå med midten af elastikken under fødderne og armene ned langs siden. Løft skuldrene op til ørerne og sænk dem roligt tilbage. 
2. Foroverbøjet armløft: Stå med midten af elastikken under fødderne. Stå let foroverbøjet med let bøjede hofter og knæ og armene hængende ned mod gulvet. Løft de strakte arme ud til siden og op. I slutstillingen er skulderbladene trukket godt sammen.   
3. Armløft til siden: Stå med midten af elastikken under fødderne og armene ned langs siden. Armene løftes ud til siden og op, til de er vandrette. Før armene roligt tilbage til udgangspositionen og gentag.
4. Træk til ryg: Sid med let bøjede ben. Placer midten af elastikken under fødderne. Hold armene tæt ind til siden og træk armene bagud og skråt opad, så albuerne til sidst i bevægelsen er løftede.

Balancetræning

10 minutter er målrettet balancen. Øvelserne laves med 12-15 gentagelser og 3 runder.

Eksempler på 2 øvelser er: 

1. Et-bens balancebøj: Stå på et ben med armene strakt frem foran kroppen. Det passive ben kan eventuelt sættes bag det aktive og kun støtte. Bøj ned til 90 grader i knæet og pres op igen. Ryggen holdes ret og blikket frem under hele bevægelsen. Gentag med det modsatte ben. 
2. Et-bens balance på pude: Stå på en pude eller fold en måtte og stå på den. Stå på et ben med lidt bøjet knæ. Tag om hoften med hænderne. Vær påpasselig med at holde knæene over tæerne og forsøg at holde balancen.

Klik på billedet og hent øvelserne i pdf til udprint 

Suppler gerne med mere aktivitet og træning i fritiden

Det vil være en rigtig god idé at supplere træningen med med fysisk aktivitet i fritiden, så man alt i alt følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om 150 minutters fysisk aktivitet spredt ud over ugen. På den måde skal man for alvor kompensere for kontorarbejdets mange timers stillesiddende aktiviteter og holde sin kondition og muskelfunktion ved lige.