Når staten sparer

Hvorfor skal vi spare og skære ned år efter år, når der ikke bliver færre opgaver? Det grundlæggende spørgsmål lyder ofte fra statens HK'ere.
HK Statbladet sætter i denne artikelserie fokus på budgetter, besparelser, omprioriteringer, konsekvenser og hvordan beslutninger bliver truffet.
Anders Bjarklev

I 2025 vil Danmark mangle 10.000 ingeniører. I dag er der allerede 6.000 udenlandske ingeniører i Danmark. Alligevel har uddannelsesområdet været ramt af omprioriteringsbidraget. I de sidste 6 år er taxameterbevillingen til universiteterne faldet med 7.000 kroner per studerende. En besparelse, der stiger til 11.000 kroner per studerende i 2021.

Anders Bjarklev er rektor for DTU og har været ansvarlig for at effektuere omprioriteringsbidraget, siden regeringen indførte det i 2016. 

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Kongens Lyngby er landets største leverandør af ingeniører til det danske arbejdsmarked. Selvom man på DTU har flere ansatte og flere studerende end for 10 år siden, har besparelserne taget sin del.

Rektor Anders Bjarklev har modvilligt ageret bøddel, siden regeringen i 2016 kørte 2-procentsbulldozeren i stilling på uddannelsessektoren.

Læs også: - I retten kan vi jo ikke bede folk om at tale 2 procent hurtigere

Nye uddannelser bliver i skuffen

Når Anders Bjarklev sliber sparekniven, er det i vished om, at det er svært at undgå, at det skader kvaliteten. Med den nuværende finanslov skal DTU spare 287 millioner kroner i perioden 2016-2021 som følge af omprioriteringsbidraget. Det er en gennemsnitlig besparelse på knap 50 millioner kroner om året, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

- Vi prøver at undgå, at det sænker kvaliteten, men vil man opretholde kvaliteten på de fleste uddannelser, er der andre uddannelser, vi må skære fra.

Færre uddannelser medfører, ifølge Anders Bjarklev, at besparelserne rammer både undervisere og det administrative personale. Men rektoren påpeger, at man prøver at undgå at skære ned over en bred kam.

- Vi prøver at spare på enkelte aktiviteter, som ikke bliver sat i søen. Det kunne være nye uddannelser, som vi har haft på tegnebrættet, men som der ikke er midler til, fordi det skader kvaliteten af de eksisterende fag. På den måde rammer besparelserne vores fornyelsesevne.

Overflødigt fedt eller skåret ind til benet?

Anders Bjarklev mener ikke, der er skåret noget overflødigt fedt fra, da man på DTU har skåret nye aktiviteter fra. Derfor savner vi ikke det, vi ikke vidste, vi ikke fik, siger han.

- Det kommer an på, hvad man ser som overflødigt. Vi kæmper med, at man ser uddannelse som en udgift. Det er besynderligt. Man kunne også betragte det som en investering.

- Hvis en virksomhed så en investering i en ny maskine som en ren udgift, ville de nok ikke gøre det. Men så ville de dø i konkurrencen, fordi de sad tilbage med dampmaskiner, mens andre brugte elektromotorer.

Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd får staten en gevinst på 4 millioner kroner per universitetsuddannet hoved 15 år efter endt uddannelse, mens staten allerede efter 2½ år har tjent udgiften hjem. Ekstern støtte skal opveje konkurrencen fra øst I takt med, at 2-procentsbulldozeren er sluppet løs i uddannelsessektoren, samt at taxameterbevillingen falder, har DTU hævet sine indtægter gennem eksterne bidrag, der kommer fra EU, offentlige kilder og private virksomheder.

Siden 2008 er DTU gået fra at få knap 1 milliard til 1,8 milliarder kroner i 2017. Det er én af forklaringerne på, hvorfor DTU har flere studerende og ansatte end for 10 år siden, selvom man samtidig har været ramt af besparelser.

Der er også udgifter forbundet med at få eksterne forskningsmidler. Men de er med til at holde DTU skarpe i konkurrencen med Kina, hvor man ifølge Anders Bjarklev investerer kolossalt i uddannelse.

- De kinesiske universiteter brager frem, og kigger man på forskning, som uddannelse er baseret på, ser vi, at vestlige universiteter skal kæmpe for at holde trit med Kina på de internationale ranglister. Vi er ikke blevet dårligere. Tværtimod. Men konkurrencen er benhård, siger han.

- I Kina betragter de det ikke som en udgift, men som en investering i nationens fremtidige succes. Det savner jeg også, man gør herhjemme.

Handling og visioner hænger ikke sammen

I forlængelse af regeringens finanslovsforslag om at forlænge omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet til 2022 har uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers foreslået en række initiativer, der skal styrke universiteterne. De studerende skal have mere vejledningstid, og universiteterne skal skærpe optagelsesprocessen for at finde de mest motiverede elever gennem eksempelvis personlige samtaler med ansøgerne for at mindske frafaldet.

- Jeg er glad for visionerne, men det hænger skidt sammen med, at vi samtidig skal spare. De her forslag koster ikke færre, men flere penge. Vi vil gerne give flere vejledningstimer, men det er ikke gratis, fastslår Anders Bjarklev og fortsætter:

- Det samme er gældende for optaget. Skal man gøre det for de 60.000, der søger ind på universiteterne hvert år, hvor vi skal tale med dem i bare 10 minutter, bliver det 10.000 ekstra arbejdstimer. Det er en stor belastning.

DTU – Danmarks Tekniske Universitet

Startet af den kendte fysiker H.C. Ørsted i 1829 som Danmarks Polytekniske Læreanstalt
Senere omdøbt til Danmarks Tekniske Højskole, men siden 1994 kendt som DTU
DTU består af 24 institutter og centre med cirka 11.000 indskrevne studerende
6.000 ansatte, heraf 2.600 årsværk i den administrative stab, hvoraf 260 er HK’ere
Omsatte i 2017 for 5,1 milliarder kroner. 36 procent af indtægterne kom fra eksterne forskningsmidler, mens
46 procent af DTU’s indtægter kom fra statens taxameterbevilling og offentlige forskningstilskud med videre.
 
KILDE: DTU.DK, DTU’S ÅRSRAPPORT 2017

Blå Bog

Anders Overgaard Bjarklev, 57 år
Cand.polyt., professor og dr.techn. (doktorgrad i ingeniør- og teknisk videnskab)
Rektor på DTU
Formand for Rektorkollegiet under brancheorganisationen Danske Universiteter
Bestyrelsesformand, Virum Gymnasium
Medlem af bestyrelsen, Teknologisk Institut
1985 Uddannet civilingeniør (cand.polyt.) fra DTU
1988 Ph.d. i Electrical Engineering ved DTU
1995 Professor og dr.techn. på DTU
2003 Institutleder, DTU Fotonik
2010 Prorektor, DTU

Den statslige grønthøster

Omprioriteringsbidraget, også kaldet ‘grønthøsteren’ af kritiske røster, er en årlig besparelse på 2 procent af driftsbudgettet, som de statslige institutioner er underlagt. Den enkelte institution bestemmer selv, hvor den vil skære, bare den sender 2 procent retur til statskassen. Manøvren har til hensigt at motivere til en effektiv drift, men som det ligger i navnet, går besparelsen til en omprioritering af statens midler. Derfor bliver omprioriteringsbidraget af eksperter opfattet som et politisk værktøj, fordi det giver politikerne magt over, hvad pengene skal bruges til i stedet.
Omprioriteringsbidraget så dagens lys sidst 70’erne, hvor dansk økonomi skulle genoprettes. Det var en række økonomer i Finansministeriet, der fandt på den omstridte spareøvelse, heriblandt en ung udgave af den mangeårige departementschef samme sted og senere DONG-topchef, Anders Eldrup.
 
KILDER: FINANSMINISTERIET, GYMNASIESKOLEN.DK