Dårligt arbejdsmiljø sender HK'erne til tælling

Hver 5. HK Stat-medlem oplever markante psykiske belastninger på arbejdet – især på grund af forandringer, dårlig ledelse og arbejdspres. Ifølge ekspert hænger årsagerne sammen og kræver en aktiv indsats for ikke at føre til en negativ spiral, som går ud over både helbred og produktivitet.  

Af Ingelise Egeberg

20 procent af HK Stats medlemmer oplever psykiske belastninger i deres arbejde dagligt eller flere gange om ugen. Det viser en spørgeundersøgelse om fysisk og psykisk nedslidning, som HK Stat udsendte til 2.000 respondenter i maj 2018, og som blev besvaret af knap 700.

 

 

Andelen af HK Stats medlemmer, der oplever væsentlige psykiske belastninger i forbindelse med deres job, svarer til landsgennemsnittet, som også ligger på 20 procent, konstaterer cand.psych. og stressforsker ved Københavns Universitet Yun Ladegaard.

Hun henviser til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)'s undersøgelse 'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2018'.

Yun Ladegaard. Foto: Kamilla Krøier

Ud af den andel af HK Stat-medlemmer, der oplever psykiske gener eller belastninger, føler 84 procent sig begrænsede i deres arbejde i et omfang, der spænder fra 'ikke synderligt' til 'begrænser mig flere gange ugentligt' eller '- dagligt'.  De to sidstnævnte udgør tilsammen knap 18 procent.

Se resultaterne fra undersøgelsen 

Ledelse med tunnelsyn

På førstepladsen over årsager til belastningerne er arbejdspres, dernæst dårlig ledelse og på tredjepladsen store forandringer på arbejdspladsen. De 3 årsager hænger sammen, forklarer Yun Ladegaard, og henviser til de store forandringer som udflytninger, sammenlægninger og nedskæringer, der i de senere år har ramt de statslige arbejdspladser. I undersøgelsens resultater kan man ikke se, på hvilke arbejdspladser de psykiske belastninger er størst, men forskningen viser at der ofte opstår problemer med det psykiske arbejdsmiljø i kølvandet af forandringer, især når der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at sikre gode forandringsprocesser. Og så er det ofte ledelsen, der bliver peget på.  

- Ledelsen vil typisk være optaget af at få forandringen landet, men har måske ikke de ressourcer, der skal til for at gøre det. Og vi ved, at arbejdspres hænger sammen med forandringer. Hvis der på grund af stort arbejdspres er mentalt underskud og måske konflikter på arbejdspladsen, kan der opstå en negativ spiral, hvor der kommer sygemeldinger, som fører til endnu større arbejdspres og kræver endnu flere ressourcer af ledelsen, siger hun.

Et eksempel fra undersøgelsen, der tyder på en negativ spiral, er dette fritekstsvar fra en anonym deltager:

'Jeg var sygemeldt på grund af arbejdsrelateret stress, som havde udviklet sig til en depression. Dette skyldtes utrolig dårlig ledelse, som nok havde tunnelsyn. Det endte med en fyring, selvom jeg havde meldt mig klar til at arbejde igen.'

Mobning/chikane er nu stoppet. Lederen har HELDIGVIS sagt op ... og jeg kan nu starte på en frisk.
Citat fra HK Stat-medlem i undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø

Og at medarbejderne oplever stort arbejdspres og ressourcemangel hos ledelsen, er dette anonyme fritekstsvar også et eksempel på:

'Problemet på min arbejdsplads er, at en person har opgaver, der kræver flere personer, men ledelsen er optaget af den politiske del og har ikke tid til os. Det føles, som at man skal være HR eller jurist for at få opmærksomhed! Ikke en omstillingsdame.'

Ikke løsningen at lukke øjnene

Det kommer ikke bag på stressforskeren, at deltagerne i HK Stats undersøgelse sætter dårlig ledelse på andenpladsen som årsag til belastningerne. I sin forskning har hun interviewet såvel stresssygemeldte medarbejdere som deres ledere og behandlere.

- Dårlig ledelse var en meget stor faktor både for de sygemeldte og ifølge deres behandlere, mens lederne selv primært nævnte højt arbejdspres, forandringer og nedskæringer som problemet. Det er klart, at lederen bliver forbundet med de forandringer, der er på en arbejdsplads. Og kan man ikke håndtere dem, så er man ikke en god leder i den situation, siger Yun Ladegaard. 

Det behøver ikke at betyde ond vilje fra lederens side, men er et udtryk for, at også de er pressede og ikke altid har beføjelser, kompetencer og økonomi til at løse problemerne. Alligevel er det lederen, som holdes ansvarlig i sidste ende, pointerer hun.

- Som medarbejder kan du undre dig over, at der ikke bliver gjort mere, eller ikke bliver taget de beslutninger, som synes nødvendige, men det er ikke sikkert, at din leder overhovedet har beføjelser eller kompetencer til at kunne gøre det. 

Den psykiske belastning ligger i, at jeg er AMR, og mine kolleger er pressede. Vi har desuden haft en større fyringsrunde. Udover det, er jeg rigtig glad for min arbejdsplads.
Citat fra HK Stat-medlem i undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø

Yun Ladegaard stiller spørgsmålstegn ved, om offentlige arbejdspladser generelt gør nok for at holde øje med, hvordan forandringer forløber, og får sat ind, eventuelt med ekstern hjælp, i tide. Den dårligste løsning er at lukke øjnene og lade problemerne være, fastslår hun og spørger:

- Hvor funktionelt er det at have et arbejdsmiljø, hvor en femtedel af medarbejderstaben oplever, at de ikke kan gøre deres arbejde godt på grund af de forstyrrelser forandringer, mangelfuld ledelse og arbejdspres medfører?      

- Jeg er blevet bedre til at sige fra

Flere omfattende forandringer på arbejdspladsen og en lang række udskiftninger på chef-fronten sendte den ellers psykisk stærke ledelsessekretær Inge i knæ.

Af Michael Bech

 

 

Den store fusion ved sammenlægningen af Metropol og UCC var nok dråben, der fik bægeret til at flyde over. Men mange små og større ændringer inden da skabte en hverdag med øget pres på det psykiske arbejdsmiljø for ledelsessekretær ved Københavns Professionshøjskole Inge Elscurt.

- Jeg anser mig selv som temmelig psykisk stærk, men de mange skift og forandringer på kort tid, et højere tempo og et øget pres, mens der har været hyppig udskiftning af chefer, har været en stor udfordring for mig, siger den 55-årige ledelsessekretær.

Inge Elscurt. Foto: Mikkel Østergaard

Ubalancen og manglen på rytme på en fusionsramt arbejdsplads med 9 forskellige chefer på 4 år har betydet en betragtelig psykisk belastning for Inge og hendes kolleger.

- Fusionen har været det mest komplicerede at forholde sig til i mit job, som det også har været for mine kolleger. Det har betydet ændringer for alle. Før var det ’bare’ chefer, der blev skiftet ud. Med fusionen kom en helt ny kultur, nye kolleger, nyt sprog og nye systemer. Jeg skulle tage stilling til en masse nye ansigter, mens jeg gjorde mit sædvanlige arbejde – og samtidig være med til at undersøge og afklare, hvordan vi gjorde tingene bedst muligt.

Inge sidder som ledelsessekretær tæt på ledelsen og deler kontorfællesskab med 4 ledende medarbejdere. Og hun kunne ikke umiddelbart gå til andre kolleger for at dele sine frustrationer omkring de mange forandringer.

- Qua min rolle som ledelsessekretær vægter jeg loyalitet og fortrolighed højt, så jeg kan ikke altid fortælle de andre medarbejdere så meget om presset på mit job. Jeg har været nødt til at påtage mig noget uformel ledelse i perioden med omvæltninger. Men de mange ændringer slider og stresser på alle.

Massiv træthed

Københavns Professionshøjskole oplevede generelt, at der kom mere ro på organisationen, men arbejdsmængden blev ikke mindre.

- Travlheden og de mange store udskiftninger på flere planer udmøntede sig i en massiv træthed hos mig. Jeg kørte træt i de mange kontakter til de nye kolleger på arbejdspladsen. Trods det, at jeg er i stand til at sige fra, overvældede alle de nye indtryk mig, så det endte med, jeg meldte mig syg i et par uger i august 2018 med tegn på stress.

Inge brugte i den efterfølgende periode blandt andet en psykolog, som hjalp hende med at få sat ord på det pres, hun oplevede. Samtidig var der støtte fra arbejdspladsen, så de ramte medarbejdere kunne komme videre oven på en svær periode. 

Har lige været sygemeldt i cirka 4 måneder på grund af stress - men er tilbage, og der er virkelig taget hånd om arbejdspresset - så mega positivt.
Citat fra HK Stat-medlem i undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø

- Det var en rigtig god måde at komme videre på. Jeg har nu redskaberne til at håndtere presset i jobbet. Jeg har lært at have tingene lidt på afstand, og det er godt for mig. Jeg er tilbage på fuld tid med en hjemmearbejdsdag engang imellem, og jeg er blevet bedre til at sige fra.

- Ikke sundt for vores hjerner

Sygemeldingen har ikke fået den 55-årige kvinde til at tænke i tidlig pension. Tværtimod ønsker hun at fortsætte i sit job, så længe det er givende og spændende.

- Generelt synes jeg, at der sker mange ting i det moderne arbejdsliv. Det bliver hårdere at gå på arbejde. Man skal som medarbejder konstant være parat til at gå nye veje, omstillinger sættes hele tiden i værk, og der kommer hele tiden nye chefer. Det er fint med forandringer; de er kommet for at blive. Men ofte glemmer man, at det er mennesker, man har med at gøre.

Inge oplever også nu det samme pres på jobbet, som før hun blev sygemeldt med tegn på stress. Men hun kan nu mærke, hvis der er noget på vej – og så ved ledelsessekretæren, hvordan hun skal reagere for at undgå at komme i samme situation.

- Stress og pres slider også, og jeg tror, det konstante arbejdspres er mindre sundt for vores hjerner. Jeg tænker, at det må være hårdt at komme ud på en arbejdsplads som ny medarbejder i dag med det høje tempo på jobbet, og de meget store krav der stilles, siger Inge Elscurt.

Mobbende medarbejder styrer kontoret

Når Pernille åbner døren til sit arbejde, afgøres det, om hun får en forfærdelig eller en god dag. Hun har det fysisk dårligt ved udsigten til at skulle på arbejde, men chefen gør ikke noget ved mobningen.

Af Michael Bech

Den 37-årige HK’er Pernille har en kollega, som ikke er særlig sød. Faktisk holder kollegaen flere medarbejdere på pinebænken gennem et uberegneligt mobberegime på arbejdspladsen.

-Hun har selv haft det svært, men lader det nu gå ud over andre. Og det seneste halve år er det gået ud over mig. Flere andre har været udsat for hendes uberegnelige humør og vrede før mig, så det lader til, at hun udvælger et offer ad gangen, siger Pernille.

Kvinden har som receptionist en stor uformel magt i administrationen på Pernilles arbejdsplads – og den bruger hun til at holde folk i frygt.

- Det seneste halve års vilkårlige mobning har for mig betydet, at jeg ikke kan sove om aftenen. Jeg ligger og tænker alle mulige situationer igennem og har det fysisk dårligt ved udsigten til, at jeg skal på arbejde næste dag.

For Pernilles dag måles og vejes i det øjeblik, hvor hun går ind ad døren og møder receptionisten bag skranken.

- Det er nøjagtigt det øjeblik, der afgør, om jeg får en god dag eller en forfærdelig dag. Hvis receptionisten hilser på mig, bliver det en god dag, men når hun ignorerer mig og kigger væk, så skal jeg forberede mig på psykisk terror fra hende.

En skjult magtdemonstration

Udover, at receptionisten behandler Pernille og andre som luft og ikke hilser, så foregår hendes mobning fx ved, at hun sender telefoner og beskeder ind til Pernille, som den 37-årige ikke skal have, og så klager hun til chefen over ’problemer’ med Pernille. Andre gange kan den centralt placerede receptionist helt afvise at hjælpe sit offer ved fx ikke at tildele hende en p-plads eller give adgang til arkivrummet.

- Det er som en skjult magtdemonstration, hvor hun viser sin kontrol ved at overbelaste mig. Jeg går på de dårlige dage rundt med en klump i halsen og en kvælende fornemmelse, mens mine tanker kredser negativt omkring den usynlige konfrontation med hende. For jeg har slet ikke mod til at tage den direkte konfrontation med hende. Jeg frygter, at det skal vise sig, at hun virkelig hader mig – og at det vil gøre arbejdsdagene endnu værre. 

For et par år siden var der meget dårligt arbejdsmiljø psykisk. Kolleger i teamet kunne ikke sammen, og ledelsen gjorde ikke noget. Via opsigelser og naturlig afgang er der nu et fantastisk kollegaskab, og ledelsen tager ansvar. Det er dejligt at glæde sig til at komme på arbejde igen.
Citat fra HK Stat-medlem i undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø

Pernille fandt for nylig ud af, at en anden medarbejder gennem to år var mobberens foretrukne mål. Medarbejderen blev mentalt skubbet til det yderste og var sygemeldt med stress, men nu har hun i et stykke tid være i ’venne-zonen’, som hun kalder det. Dér vil hun gerne forblive, så hun tør ikke fortælle andre om sine oplevelser med receptionisten.

- Jeg tænker ofte på, om det bare er mig, der er nærtagende. For nogle dage er hun sød, glad og snakkesalig. Men næste dag kan hun igen være iskold og afvisende, siger Pernille.

Chefen reagerer ikke

Den 37-årige kontorfunktionær er gået til sin chef med problemet, men han vil ikke reagere, selv om han kender til problemet med receptionisten.

- Han fortalte mig, at han helst ville have, at jeg løste det ved at gå på listefødder over for hende. Den samme besked har nogle af de andre ramte fået. Chefen ved simpelthen ikke, hvordan han skal agere, så han vælger at tie.

Pernille har også taget fat på sin TR. Og alle siger sådan set, at der skal gøres noget ved den uholdbare situation. Men ingen gør noget.

- Det kammede over for mig, da jeg for et par måneder siden i frustration råbte ad chefen og kaldte ham konfliktsky. Jeg gik grædende hjem fra arbejde lige efter, mens chefen gik ind på sit kontor, og et par kolleger hjalp mig.

Pernille er derfor nu begyndt at søge væk fra en stilling, hun ellers holdt af. Og HK’eren bad om frivillig fratrædelse i forbindelse med en fyringsrunde på arbejdspladsen. Men chefen ville gerne beholde hende, så Pernille fik afslag.

- Jeg tror egentlig ikke, receptionistens opførsel bunder i ondskab. Måske ved hun slet ikke, hvorfor hun gør det. Men for mig fylder det virkelig meget. Ofte kan hun være et sødt menneske, men hun skifter uden varsel i humør og opførsel – og det går ud over andre.

- Hvad gør jeg forkert?

Chefen betoner, at han gerne vil bringe arbejdsglæden tilbage for Pernille. Hans umiddelbare løsning er at give mobbeofferet lov til at arbejde hjemmefra en dag om ugen, så hun undgår mødet med receptionisten.

- Mobningen har også påvirket mig på hjemmefronten, hvor jeg er sur og ked af det hele tiden. Det bliver uholdbart i længden, når jeg ikke en gang kan være glad sammen med min mand. Og jeg forstår det ikke.

Pernille føler det som om, filmen knækker for hende under presset, de mange tanker og den uretfærdige behandling.

- For hvad gør jeg forkert – og hvorfor skal jeg overhovedet være nødt til at tænke sådan? Det er nyt for mig at have det problem. Det påvirker mig vildt, at folk ikke kan lide mig, når jeg ellers altid har været et positivt menneske.

HK-medlemmet i artiklen hedder ikke Pernille, men har betinget sig anonymitet. Hendes navn og arbejdsplads er redaktionen bekendt.

Forsker: Forlad det syge arbejdsmiljø i tide

Skift arbejdsplads, inden dit job slider dig ned psykisk, lyder rådet fra cand.psych. og stressforsker Yun Ladegaard. For er du først blevet syg af belastninger som stress eller mobning, skal du ikke regne med at få det anerkendt som arbejdsskade.

Af Ingelise Egeberg

Der er måske nok lighed i loven. Men i praksis rangerer det psykiske arbejdsmiljø langt lavere end det fysiske. Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring viser, at i 2018 anmeldte 3.900 personer en psykisk erhvervssygdom. Heraf fik kun 10 procent den anerkendt som en erhvervsskade. Til sammenligning var anerkendelsesprocenten for de 16.500 anmeldte ulykker næsten 65.

- Du skal ikke regne med at få erstatning eller hjælp, hvis du bliver syg af et dårligt arbejdsmiljø. Chancen for at få anerkendelse for, at du er blevet syg af fx et højt arbejdspres eller mobning er meget lille, siger Yun Ladegaard, som er forsker ved Københavns Universitet og forsker i stress og arbejdsskader.  

Hun forklarer, at det dels handler om, at de hændelser, man er blevet udsat for, kan dokumenteres, at de vurderes at være tilstrækkelige til, at man er blevet alvorligt syg af dem, og at den lidelse, man har fået, kan anerkendes som en psykisk arbejdsskade. I dag er det primært posttraumatisk stresslidelse, PTSD, som anerkendes, og det vil primært omhandle udsendte soldater eller andre, som har været udsat for yderst voldsomme hændelser. Sygdom opstået på baggrund et generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø er straks mere luftigt og vanskeligere at bevise og anerkendes generelt ikke.

- Har du været udsat for store, dårligt håndterede forandringer, mobning eller højt arbejdspres gennem lang tid og du oplever at du er blevet syg af det, vil det altså yderst sjældent blive anerkendt som arbejdsskade. Det vil her være dit eget ansvar at skifte arbejde eller sige op, hvis du ikke trives under de nuværende forhold, og oplever du bliver syg af det, siger Yun Ladegaard.

- Kort sagt viser forskningen desværre, at du langtfra er sikret, hvis du bliver syg på jobbet. Regn derfor med, at du bliver holdt personligt ansvarlig for, om du selv kunne have stoppet det, du er blevet udsat for ved fx at sige fra eller sige op. Regn ikke med, at der er nogen systemer, som passer på dig. Og det er heller ikke sikkert, at du får adgang til behandling, når du først er blevet syg af dit arbejde.

Hvad er stress?

Stress er en lidelse, stadigt flere danskere bliver ramt af hvert år. Sandsynligvis er sygdommen så udbredt – og voksende – på grund af øget travlhed, og et arbejdsliv og en moderne livsstil, som de fleste har svært ved at koble af fra.

For selv at undgå stress og for at være opmærksom på det i din familie, hos venner og hos kolleger, er det vigtigt at fokusere på velvære for dig selv og din omgangskreds. Og være god til at spotte symptomerne.

Stress findes i mange afskygninger og kan opstå pludseligt eller komme snigende over længere tid. Man kan groft sagt definere stress som en ubalance i krop og sind. For det meste opstår stress, når man har travlt og ikke formår at slappe af eller finde tid til sig selv og en bearbejdning af livet.

Den øgede belastning for det moderne menneske tilskrives en stor del af skylden for stress. Det er typisk en kombination af et travlt arbejdsliv, et krævende familieliv og omgivelsernes krav om deltagelse i mange aktiviteter og forpligtelser.

En anden stor belastning er det øgede krav om at ’være koblet på’ digitalt og via nyere teknologi. De mange indtryk fra sociale medier, mobilen og alle skærmene i bybilledet er svære at lukke af fra.

Men selv om vi ikke kan lukke af for udviklingen i samfundet, så kan vi lære at håndtere og regulere vores egen brug af teknologi, vores arbejdsraseri og graden af afhængighed af de sociale medier.

BECH

Læs også: 9 tiltag mod stress: Døgnrytme og ledelse skal matche tidens arbejdskultur

De 5 trin på stresstrappen

Stress kommer typisk gradvist. Stresstrappen viser 5 trin – eller faser. For hvert trin, man går ned, bliver stresssymptomerne mere alvorlige, og arbejdsevnen falder. 

Der kan sættes forebyggende ind på alle trin, hvis kolleger, TR eller AMR eller ledelse er opmærksom på signalerne.

1. Tempereret – høj aktivitet, men balance mellem krav og ressourcer.
2. Opvarmet - begyndende pres, tendens til uklarhed, irritabel.
3. Overophedet - vedvarende pres, flere fejl, manglende energi.
4. Nedsmeltet – langvarigt pres, ineffektiv, lav trivsel, sammenbrud.
5. Udbrændt – massivt pres over lang tid, markant nedsat arbejdsevne, typisk langtidssygemeldt.

Læs mere om psykisk arbejdsmiljø og stress på HK.DK

Sådan spotter du stress

Hold øje med følgende symptomer på stress hos dig selv og din omgangskreds:

Fysiologisk

• hjertebanken
• indre uro
• svedeture
• hovedpine

Psykologiske reaktioner

• manglende lyst
• træthed
• hukommelsesbesvær
• humørsvingninger

Adfærdsmæssige symptomer

• søvnproblemer
• nedsat præstationsevne
• ubeslutsomhed
• brug af stimulanser

Stress smitter af på hunde

Det er videnskabeligt bevist, at hunde har en støttende og positiv indvirkning på deres ejeres dagligdag og liv. Men det er ikke kun os, der bliver påvirket af vores hunde – det virker også den anden vej. Et nyt svensk studie viser fx nu, at hunde kopierer deres menneskers stressniveau, skriver videnskab.dk.

Ved minutiøst at følge 58 personer med længerevarende stress og deres hunde, er forskere fra Linköpings Universitet via de indsamlede data kommet frem til, at hundene synkront fulgte deres ejeres stressniveau. Undersøgelsen målte over tid indholdet af det stressregulerende hormon kortisol hos hunde og deres ejere, mens aktivitetsniveauet også har været under luppen.

Hundene i undersøgelsen er hyrdehunde af de to racer bordercollie og Shetlands sheepdogs, som begge har særligt gode vogterinstinkter og knytter sig stærkt til deres ejere. Nu vil forskerne udbrede studiet også til andre og mere selvstændige hunderacer for at se, om sammenhængen er svagere.

BECH

Få en god arbejdsdag

Sådan får du en god arbejdsdag

• Planlæg og strukturer din dag med luft til det uventede.

• Prioriter dine opgaver og sig fra.

• Plej dit netværk på arbejdet.

• Kolleger kan bruges som støtte og til at læsse af på.

• Hold pauser.

• Fokuser på det du nåede, frem for det du ikke nåede.

• Sørg for, at du kan tale med din leder og få tilrettelagt arbejdet.

Kilde: sundhed.dk

Tank op med et pusterum

• Benyt overspringshandlinger - Beløn dig selv og giv plads til at bruge en kort, velkendt overspringshandling, når du ikke kan komme i gang med opgaven.

• Styrk søvnen - Prioritér din søvn og sørg for at opbygge rutiner, der forbereder dig på søvnen.

• Brug musik - Tag et frirum for dig selv fra arbejdsdagen med et kvarters velvalgt musik i et stillerum - eller mens du går en tur.

• Fald i staver - Giv dig selv et kvarters pause, når du kommer hjem fra skole eller arbejde, til at sidde ned med en kop te eller kaffe og kigge ud i luften eller ud ad vinduet.

• Hold fri fra det digitale liv - Lad mobilen blive i lommen, når du går mellem to aftaler, når du venter på bussen eller når du sidder og venter ved dine venners eller dit barns fritidsaktiviteter.

Kilde: Bogen ’Skarpe tanker’ af Louise Bruun og Line Kirstine Hauptmann