HK.dk logo

Roberth sikrer, at togene ikke kører af sporet

28. december 2017  |  HK Stat  |  HK Trafik & Jernbane  | 

Som trafikleder i Banedanmark sætter Roberth Laurits Nielsen signaler, foretager sporskifte og registrerer forsinkelser. Uden ham og hans kolleger rundt om på Danmarks stationer ville togene konstant ramle ind i hinanden – og mennesker.

 

Roberth skærme

Trafiktårnet ligger i den sydlige ende af spor 3 og 4 på Langå Station med udsigt til sporene mod både nord, syd og sydvest. Her styrer Roberth togenes ankomster til og afgange fra stationen. Det er et af de få steder i Danmark, hvor der er spor i tre retninger: mod Aalborg, Aarhus og Viborg. Han skifter signaler og spor ved hjælp af et elektromekanisk anlæg, hvis ældste dele er fra 1912. Anlægget har været i brug hver dag siden 1952. 

Da jeg – HK Statbladets udsendte reporter – var lille, elskede jeg at tage med min bedstefar på Teknisk Museum i Helsingør. Jeg glæder mig derfor som et barn til at se det historiske trafikstyringsanlæg og møde manden, der betjener det. Jeg går op ad en smal trappe i mørkt lakeret træ og åbner døren til kontrolrummet, som er på størrelse med en dagligstue. Der dufter af kaffe. To yngre mænd hilser farvel, den ene forlader sin vagt. Roberth siger venligt goddag og drejer rutineret på et af de mange håndtag på det store grå og grønne anlæg, som står midt i rummet. Begejstret tænker jeg: Hvilken mageløs museal mekanik! 

Roberth fortæller, at et lignende anlæg kan ses på Jernbanemuseet, men dette er altså stadig fuldt funktionsdygtigt – og endda mere driftssikkert end de nymodens elektroniske anlæg, som bruges andre steder. 

- Selvom det er forældet, sker her færre fejl end på de stationer, hvor der er automatiserede anlæg. Men det er betjeningstungt, og det er svært at finde folk til at efterse og reparere det. Kun få har ekspertisen. Det er en af grundene til, at vi skal have nyt signalsystem. Men det kommer nok først hertil om fem år.

Roberth skriver

Roberths redskaber er gammeldags ringesignaler, en lystavle fra 1946, der viser, hvor togene befinder sig, en tidsplan på papir – samt gule og røde drejehåndtag med forbindelse til et sindrigt system af opretstående metallinealer under en glasplade og kabler ud af tårnet. Foto: Jesper Voldgaard

 

Fag, funktion, løn og hverv
Roberth arbejder i treholdsskift i Aarhus, Skanderborg og Langå. Han er oprindeligt uddannet SoSu-hjælper og tog Banedanmarks trafiklederuddannelse for ti år siden. Hans løn er 27.500 plus tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde. I år skal han på arbejde nytårsnat og har fri juleaften. Han er tillidsrepræsentant på 9. år og formand for Banekredsen under HK Trafik og Jernbane.

Stoisk ro og spektakel

Hans udprægede ro slår mig straks. Han er stilfærdigt, årvågent tilstedeværende. Modsat jeg er han tilsyneladende upåvirket af den rallende ringen, der med jævne mellemrum insisterer på handling, indtil han har drejet på de rette håndtag. Mit nervesystem spjætter, hver gang ringetonen lyder, og jeg bliver småstresset efter nogle sekunder. Ligesom når man har glemt at slå vækkeuret fra, inden man går i bad. Nogle gange går der flere minutter, før han får spektaklet stoppet – fordi han lige er ved at fortælle noget eller taste noget på computeren henne ved vinduet. Jeg bemærker undrende, at han ikke lader sig forstyrre det mindste af den vedvarende ringetone. 

- Jeg er vant til det, siger han og fortsætter:  

- Jeg kan kende forskel på tonerne. Nu er det bare fordi, toget er kørt.

Han drejer på et gult håndtag. 

- Nu opløser jeg togvejen, siger han.

Det betyder, at han stiller signalet tilbage til rødt. Ringetonen ophører, og Roberth fortæller, at på de moderne anlæg opløses togvejene automatisk, når toget er kørt forbi. 

Ding, ding. En ny type ringen. Mere spinkel. Det betyder, at et tog er på vej.  

- Nu sætter jeg toget til Aalborg, forklarer Roberth, idet han drejer på et nyt håndtag. Det lille vindue over håndtaget skifter med en mekanisk lyd fra blåt/hvidt til rødt/hvidt – Dannebrog, kalder han det. Det betyder, at toget har tilladelse til at køre ind på stationen. 

Så skal han opgøre rettidigheden. Han kigger på uret.

- Hvis toget er over 2 minutter og 59 sekunder forsinket, popper det op i computeren, og jeg skal skrive årsagen. Det kan være passagerforhold, et signal, der ikke virker – eller en fejl, jeg har begået.

På den midterste af tre skærme er et skema, som hele tide skal opdateres med de faktiske afgangstider. Oplysningerne bliver automatisk sendt til de andre trafikledere. Samtidig bliver rejseplanen.dk opdateret, og de rejsende, der har valgt sms-service, får direkte besked om forsinkelsen. Jeg har aldrig tænkt over, hvordan dette skete. Men fremover vil jeg altid tænke på Roberth, når jeg tjekker rejseplanen. Uden hans nærvær og akkuratesse ville de utålmodige danskere virkelig få noget at beklage sig over! 

Nu ringer det igen. Denne gang højere.

- Den aggressive lyd, der er nu, er to toner oveni hinanden, siger Roberth. 

Et tog er kørt, og et nyt melder sin ankomst. Han drejer på et gult håndtag. Tonen bliver mildere. Han drejer på et andet håndtag. Så er der ro.

Roberth vinker

Roberth vinker til lokoføreren i et lokaltog, der kommer ind på stationen sydfra. Langå er en af de få stationer i Danmark, hvor trafiklederen kan se togene ved at kigge ud ad vinduerne. Foto: Jesper Voldgaard

Sporskifte og robusthed 

Nu kommer der snart et tog til Viborg, hvilket giver Roberth anledning til at demonstrere et sporskifte. Når han drejer på et af de røde håndtag, kan man fra karnappen ane, at ’tungerne’ på indersiden af skinnene flytter sig en smule. Lige nok til, at toget ikke kører mod Aarhus, men mod Viborg. Han fortæller om sikkerhedsproceduren: 

- Det bimler og bamler, hvis det ikke er rigtigt på plads. Så kan jeg ikke stille signalet til grønt. Det forhindrer, at toget bliver afsporet. Det er meget dyrt og potentielt farligt, hvis et tog kører af sporet. Det sker yderst sjældent. Det er meget mere sikkert at køre i tog end i bil.

Jeg synes, det virker som om, der er meget at holde styr på. Roberth siger:

- Der er stille i dag. Det er jo lørdag.

Andre dage er der anderledes travlt i tårnet.

- Nogle gange bryder trafikken sammen. Så er det min opgave at rette op på det. Der skal tages mange beslutninger. Og nogle af dem skal tages om. Hurtigt. Samtidig skal man opretholde sikkerheden. Man skal trives med travlhed og ikke blive stresset af, at der er et radioopkald og to telefoner, der ringer på én gang. Det kan være toglederen, der disponerer trafikken overordnet, eller en stationsforstander, der giver besked om fejl på et signal eller forsinkelse. Vi giver ét tog hele forsinkelsen for at undgå dominoeffekt. Rettidige tog har retten til at køre rettidigt.

Man skal også kunne klare mange stille timer, siger Roberth.  

- Om natten er der ikke så mange tog, men man skal være vågen og nogenlunde skarp. Og man skal kunne trives i sit eget selskab.

 

Roberth kigger

Kaffe og kollegaskab 

Gener ved natarbejde 
De fleste af Roberths kolleger oplever, at det til tider er svært at sove om dagen efter nattevagter. Det medfører træthed og nedsat energi. Nogle oplever luft i maven. Andre en stor lyst til søde sager om natten. Og mange har et stort indtag af kaffe og sodavand om natten. Alle skal arbejde i skiftehold, så ingen har mulighed for at have en fast døgnrytme. 

Fotografen er ankommet. Han trækker persiennerne op og fotograferer Roberth og anlægget fra alle vinkler. 

- Vil I have kaffe? spørger Robert roligt. 

Fotografen siger ja tak og spørger, hvor meget kaffe han kan nå at drikke på en vagt. En liter, svarer Roberth. I hvert fald på nattevagter. Jeg tænker på fordommen om, at de offentligt ansatte ikke laver andet end at drikke kaffe. Det gælder i hvert fald ikke Roberth. 

Jeg siger, at jeg er imponeret over, at han virker så rolig. At han har overskud til at byde på kaffe i et helt almindeligt toneleje og tempo, mens klokkerne ringer, og han drejer på håndtag og noterer afgangstider på computeren i ét væk. Han siger: 

- De fleste i dette arbejde er rolige mennesker. Mange er her i mange år. Det er en stående joke, at man er ny, indtil man har 25-års jubilæum. 

Hvorfor arbejder folk typisk mange år ved banen?

- Det er ikke på grund af ledelsen, siger han med et skælmsk grin. Og fortsætter mere alvorligt: 

- Det er på grund af arbejdet og kollegerne. Vi hjælper hinanden og bytter vagter, når arbejdet ramler sammen med privatlivet. Og vi har jo hverdagsfri, fordi vi arbejder weekend og nat. Før i tiden var folk ansat som tjenestemænd, og det var normalt at have hele sit arbejdsliv ved jernbanen. Men fra 1997 er nye medarbejdere blev ansat på overenskomst, og det har medført større udskiftning. Vi bevæger os mod at ligne resten af arbejdsmarkedet. 

Er der også nogle, der er fascinerede af jernbanen? 

- Ja, mange, siger han med et skævt smil, der antyder, at han ikke selv er typen.

- Der er nogle, der tager toget, når de skal på ferie i Frankrig! Og nogle har modeljernbaner. De kaldes 'sveller' – det er dem, der ligger på tværs under skinnerne.

Fotografen spørger, om betegnelsen er en anelse nedladende?

- Ja. Vi er nogle, der har andre interesserer, lyder det med lun overbærenhed. 

 

Banekredsens OK-forslag
Medlemmerne i Banekredsens altoverskyggede krav til OK18 er højere løn – gerne i form af automatisk stigning efter anciennitet via løntrin og bedre betaling for arbejde på ubekvemme tidspunkter. De fleste trafikledere har ifølge Roberth en oplevelse af, at de er underbetalt, fordi tilsvarende faggrupper – flyveledere og lokoførerne – tjener langt mere. Et andet stort ønske er mere reel afspadsering. Som det er nu, bruger folk ofte deres afspadsering på at sove efter en nattevagt. 

Spisepause? 

Om natten bliver de nedslidte spor vedligeholdt. Roberth sørger for, at der ikke pludselig kommer et godstog ind i et spor, hvor der går folk og arbejder. Han tager en lille rød 'nissehue' af metal med teksten ’spærret’, sætter den over et drejehåndtag og mosler rundt for at demonstrere, hvordan den minder ham om, at han IKKE skal dreje på det håndtag. 

Han kommenterer tørt debatten om den betalte frokostpause: 

- Der er ikke mulighed for at holde en pause på 29 minutter. Vi skal hele tiden holde øje med trafikken, også om natten. Der kan godt være en pause, hvor vi kan spise, men vi skal hele tiden være klar til at tage en telefon eller en radio. Og den skal tages med det samme.

I Aarhus har han kolleger, men i Langå og Skanderborg er han alene. 

- Jeg møder kun en kollega i ti minutter ved vagtskifte, hvor vi udveksler journalen med oplysninger om forsinkelser, sporarbejde og eventuelle fejl på signaler. Hvis den betalte pause bliver sløjfet, skal en kollega tage hertil fra Aarhus tre gange i døgnet for at afløse, mens ham, der er på vagt, holder selvbetalt pause. Det tager tre kvarter hver vej. Vi har enmandsbetjente stationer i Padborg, Hjørring, Struer, Viborg … Det er nok 15 steder.

Ulykker

Selvom togtrafikken er blandt de sikreste transportformer, sker der ulykker. Ofte fordi en fodgænger eller cyklist zigzagger gennem bommene, eller en bilist overser eller ignorerer stopsignalet ved en overskæring. Det sker jævnligt, at Roberth får melding via radioen fra en lokofører om, at der er ’noget’ – genstande eller personer – i sporet. En bil, der er gået i stå i en overskæring, et væltet træ – eller en selvmorder. 


- Engang blev jeg ringet op, fordi der var en bil, der var væltet ned fra en bro på mit spor. Når jeg får et opkald om en person i sporet, sætter jeg straks signalet på Stop, ringer lokomotivføreren i det tog, der er på vej, op, og tilkalder politiet. Når jeg får melding om, at personen er fundet og ude af sporet, genoptages trafikken.  

Det er imidlertid svært at stoppe selvmordere, fordi de ofte er på øde strækninger, hvor toget kører hurtigt, fortæller han. Når lokomotivføreren ser dem forude, er det for sent. 

Har han været ude for, at han ikke kunne nå at forhindre et selvmord? 

Hans blik bliver alvorligt. 

- Ja. Flere gange. Lokomotivføreren kaldte mig op og fortalte, at en person var påkørt. Jeg stoppede trafikken på strækningen, og beredskabet blev sat i kraft. De fleste af os kommer ud for det.

Solen synker ned under træerne mellem sporene mod Aarhus og Viborg. Jeg siger, at jeg har en pladsbillet til København lidt over fire. Kan jeg mon nå det? 

Roberth kigger i planen og siger: 

- Det er IC-tog nummer 156 klokken 16.06 i spor 2. Jeg har ikke sat signalet endnu, så det kan du godt nå.

Måske skulle man være trafikleder?  

Da jeg sidder i intercitytoget, der planmæssigt kører ned gennem det frostklare Jylland med en orangepink solnedgangshimmel ude til højre, tænker jeg på, at Roberth har otte timer foran sig i tårnet. Alene. I mørke. Roberth strejfede det tidligere: Man skal trives i sit eget selskab. 

Jeg er introvert og kan lide den type rutinearbejde, som kræver en vis koncentration. Korrektur fx. Og opdatering af planer. Banedanmark søger elever, sagde Roberth. Elevlønnen er 23.000. Når man er udlært, stiger den til 27.000 plus tillæg for weekend- og natarbejde. Der kræves ikke en gymnasial uddannelse, men man skal bestå en masse tests – i mekanisk forståelse, visuel koordineringsevne, overblik og samarbejde. Uddannelsen foregår på Banedanmarks center i Fredericia og i praktik.

Selv var Roberth i praktik i Aalborg, Skanderborg og Skørping, da han var elev for ti år siden – i øvrigt efter en kort karriere som social- og sundhedshjælper. Han var en af de yngste på holdet, den ældste var 45. Jeg er 42. Måske er det tid til et sporskifte? Det ville nok kræve nogle års meditativ praksis at opnå den nødvendige ro. Tal er heller ikke min stærke side. Jeg dropper tanken og skriver en faktaboks. Måske findes der blandt læserne en zenbuddhist med udtalt visuel koordineringsevne og lyst til at skifte spor?

 

Vil du skifte spor?

Banedanmark præsenterer sin uddannelse til trafikleder således:  

Har du passion for teknologi, transport og tetris?
Så har vi uddannelsen og jobbet, der passer perfekt til dig! Som trafikleder i Banedanmark har du ansvar for at styre togtrafikken sikkert og præcist, sådan at passager- og godstog kommer frem til tiden. Du disponerer trafikken ved at sætte de rette signaler og guide togene ind og ud ad stationerne – lidt ligesom når brikkerne skal placeres korrekt og til tiden i et spil Tetris.  For at blive trafikleder skal du gennemføre Banedanmarks egen trafiklederuddannelse, som er et velplanlagt og vellønnet uddannelsesforløb.

Se mere om Banedanmarks uddannelse til trafikleder

 

Hvis du overvejer at skifte karriere, så læs bogen Kunsten at skifte spor – genopfind dit arbejdsliv af Birgitte Bartholdy & Ulla Schade (omtalt i HK Statbladet nummer 5, 2015) 

 

Læs flere historier om statsansatte HK'eres fag og funktion 

 


OK18 Stat Nat-og skiftearbejde HK-medlemmer Tillidsrepræsentant

OK18-Tema: HK'er -Statens hestekræfter


Læs alle historierne

Aktuelt


Tillidsrepræsentant før OK21: Gør staten god igen

Prestigen ved at være ansat i staten er falmet. De kvaliteter, der skulle kompensere for en...

Tillidsrepræsentant Overenskomst

Statens HK'ere er uundværlige

Vi skal bygge videre på alle de ting, de seje HK'ere kan. Og vi skal blive endnu bedre til at...

Tillidsrepræsentant Karriereudvikling

Tillidsfolk før OK21: Arbejdsgiverne skal ikke være i tvivl om, hvor skoen trykker

Selv om de dramatiske forhandlinger om OK18 endte med pæne lønstigninger til alle og andre sejre,...

Overenskomst Tillidsrepræsentant

 Se flere aktuelt

Netværksdebat


Vi fandt ikke nogen debatter om emnet under Netværk. Hvis du har noget, du gerne vil diskutere med andre, kan du selv oprette et indlæg under et af netværkene.

 Se mere under Netværk

Andre artikler


66 års ægteskab begyndte i HK

Den faglige kamp kan også være fællesnævneren i en kærlighedshistorie. Til et arrangement i HK's...

HK-medlemmer


OK18: 5 måneders kamp for løn og vilkår

Danmark på kanten af altomfattende storkonflikt. Et uset engagement og sammenhold på tværs af...

OK18 Stat Overenskomst

 Se flere artikler
Aktuelt

Tillidsrepræsentant før OK21: Gør staten god igen

Prestigen ved at være ansat i staten er falmet. De kvaliteter, der skulle kompensere for en...

Tillidsrepræsentant Overenskomst

Statens HK'ere er uundværlige

Vi skal bygge videre på alle de ting, de seje HK'ere kan. Og vi skal blive endnu bedre til at...

Tillidsrepræsentant Karriereudvikling

Tillidsfolk før OK21: Arbejdsgiverne skal ikke være i tvivl om, hvor skoen trykker

Selv om de dramatiske forhandlinger om OK18 endte med pæne lønstigninger til alle og andre sejre,...

Overenskomst Tillidsrepræsentant

 Se flere aktuelt
Netværksdebat

Vi fandt ikke nogen debatter om emnet under Netværk. Hvis du har noget, du gerne vil diskutere med andre, kan du selv oprette et indlæg under et af netværkene.

 Se mere under Netværk
Andre artikler

66 års ægteskab begyndte i HK

Den faglige kamp kan også være fællesnævneren i en kærlighedshistorie. Til et arrangement i HK's...

HK-medlemmer


OK18: 5 måneders kamp for løn og vilkår

Danmark på kanten af altomfattende storkonflikt. Et uset engagement og sammenhold på tværs af...

OK18 Stat Overenskomst

 Se flere artikler

Brug for HK?

Ring til os

FAGFORENING

7011 4545
Fredag 8.00-12.00

Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Mandag 8.00-17.00
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-17.00
Torsdag 8.00-17.00

A-KASSE

7010 6789
Fredag 8.00-12.00

Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Mandag 8.00-17.00
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-17.00
Torsdag 8.00-17.00

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

Brug for HK?

Ring til os

FAGFORENING

7011 4545
Fredag 8.00-12.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Mandag 8.00-17.00
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-17.00
Torsdag 8.00-17.00

A-KASSE

7010 6789
Fredag 8.00-12.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Mandag 8.00-17.00
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-17.00
Torsdag 8.00-17.00

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk