Da solidariteten pludselig blev nærværende
Gemt, men ikke glemt. Sådan havde en stor del af HK Stats medlemmer det med solidariteten før corona. Men efter virussens indtog kom den frem i nye former og blev endnu mere vigtig, end den var i forvejen.
Af Ingelise Egeberg. Illustration: Bob Katzenelson
Solidaritet er vigtig, men den kommer ikke så tit til udtryk i dag, som den gjorde før i tiden. Det var i store træk sådan, HK Stats medlemmer beskrev det måske lidt bedagede begreb tilbage i november 2019.
‘Det kommer nok mest til udtryk, når vi har de store indsamlingsevents, fx Kræftens Bekæmpelse, Red Barnet og de store naturkatastrofer’, svarede en deltager i en spørgeundersøgelse, som HK Statbladet sendte ud på det tidspunkt.
I november 2019 spurgte HK Statbladet i en undersøgelse blandt HK Stat-medlemmer, hvilke ord de forbinder med solidaritet. De svarede i prioriteret rækkefølge: sammenhold, fællesskab, opbakning og loyalitet.
‘Folk er mere egoistiske og tænker mere på egne ambitioner. Derfor kommer solidaritet ofte sjældent til udtryk på arbejdspladser i dag. Men når det opleves, er det godt, når man står sammen om en fælles sag,’ skrev en anden som svar på spørgsmålet: Hvordan oplever du, at solidaritetkommer til udtryk i dag?
Men så ramte coronaen. Med virussens indtog blev det gamle begreb støvet godt og grundigt af og kom frem på ny i medlemmernes bevidsthed. Nu som teamwork på arbejdspladsen, omsorg for de udsatte, støtte til forretningslivet og i mange andre varianter. Det viser en sammenligning af resultater fra to spørgeskemaundersøgelser, hvor HK Statbladet bad medlemmerne om at forholde sig til vigtigheden af solidaritet i det danske samfund. Én lige før og én efter corona.
HK Statbladets to spørgeskemaundersøgelser er hver gang sendt til 4.000 tilfældigt udvalgte medlemmer i henholdsvis november 2019, hvor knap 1.000 svarede, og i juni 2020, hvor næsten 1.500 deltog.
Ønske om at passe på hinanden
På en skala fra 1 til 10, hvor vigtigt mener du, det er at fokusere på solidaritet i det danske samfund?
Sådan spurgte HK Statbladet medlemmerne i november 2019. Her fordelte 86 procent af deltagerne sig på værdierne 6, 7, 8, 9 og 10 – altså fra midt på skalaen til ‘meget vigtigt’. Det vægtede gennemsnit var 7,7.
I den nye spørgeskemaundersøgelse fra første halvdel af juni 2020 stillede HK Statbladet det samme spørgsmål igen.
Denne gang var det 91 procent, der fordelte sig på værdierne fra 6 til 10 på skalaen, og det vægtede gennemsnit var 8,1.
Ordet ‘solidaritet’ kommer af det franske ‘solidarité’, som betyder sammenhold eller samhørighed.
Særlig tydeligt er udsvinget på skalaen ved værdien 10 – meget vigtigt – hvor tilslutningen er vokset fra 22 procent før til 29 procent efter coronaen. HK Stats medlemmer mener altså, at det er blevet mere vigtigt at fokusere på solidaritet i vores samfund efter coronaens ankomst, end de mente, før smitten ramte.
Også spørgsmålet: Hvordan oplever du, at solidaritet kommer til udtryk i dag? blev gentaget.
‘Som omsorg og sammenhold og et ønske om at passe på hinanden’, ‘hjælpsomhed over for fremmede, man tager hensyn, holder pladsen i køen etc.’ og ‘kolleger har stået tættere sammen og hjulpet endnu mere, og chefer har været overbærende,forstående og meget large’, lød nogle af undersøgelsens næsten 500 fritekstsvar.
Solidaritet er en sjov størrelse
Mens nogle har oplevet solidaritet på det højere plan: ‘støtte, medmenneskelighed, være en del af noget større’, har det for andre været mere jordnært: ‘godmorgenhilsner fra kolleger, når vi begynder dagens arbejde’.
En Google-søgning viser, at i politisk sammenhæng bruges ‘solidaritet’ typisk om situationer, hvor man som gruppe står last og brast med nogle, som har det svært eller er i en truet situation. Teoretisk er solidaritet det modsatte af individualisme eller egoisme.
Én har også bemærket, at det at udvise solidaritet omfavner hele det politiske farvespektrum:
‘Stort set alle har stået sammen om at støtte dem, der er svagest eller hårdest ramt, uanset hvilken politisk overbevisning man har. Det luner mit røde hjerte :).’
Men der er også enkelte, som savner solidaritet – eksempelvis på arbejdspladsen:
‘Vi er et stort hus i flere etager, hvor der godt kunne have været kaldt flere ind, så os, som skulle være der, kunne have fået lidt hjælp. Der er blevet knoklet og lavet flere mands arbejde.
’En oplever det som ‘meget blandet – der var hurtigt en tendens blandt mange til at skifte fra os til mig’, og en anden skriver: ‘Solidaritet er en sjovstørrelse. Folk ryger hurtigt retur til gamle vaner.’
Over en tredjedel, 35 procent, svarer i den seneste undersøgelse, at for dem har coronakrisen vist, at solidaritet er vigtigere, end de hidtil har ment.
Godt 1 procent svarer, at krisen har vist dem, at solidaritet er mindre vigtig, mens over halvdelen (58 procent) ikke mener, at coronakrisen har påvirket deres opfattelse af solidaritet.
‘Jeg har altid ment, at solidaritet er vigtig, er derimod forbavset over, hvor solidariske vi egentlig er,’ lyder et af fritekstsvarene.