Du kan i øjeblikket ikke logge ind med NemID på Mit HK , det skyldes en fejl hos NemID.
Du kan logge ind med brugernavn/adgangskode, hvis du tidligere har oprette en, eller du kan anvende MitID
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Mandag 8.00-17.00
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-17.00
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-16.00
Lørdag Lukket
Flere undersøgelser viser, at det stigende antal mennesker med ADHD- eller ADD-diagnoser har vanskelige kår på arbejdsmarkedet. De har sværere ved at komme i job, og de oplever oftere fyringer. Men sådan behøver det ikke at være, hvis de rigtige rammer er til stede på arbejdspladsen.
32-årige Daniel Kuburovic er firmaets mand på det administrative. Han er også diagnosticeret med den psykiatriske lidelse ADD. Den kommer til udtryk på godt og ondt i hverdagen, hvor åbenhed og faste rammer er nøgleordene for Daniel.
Af Pelle Lindegaard Bügel Foto: Mikkel Østergaard
- Hvad er ADD med dine egne ord, spørger HK Statbladets udsendte reporter.
- Det er kaos, uro og et helvede at være i, fortæller Daniel efter lidt betænkningstid i det corona-tomme klasselokale, der på denne januardag er lyst op af en solstråle fra det vestsjællandske vintervejr på den anden side af lokalets store vinduesparti.
For en stund bliver Daniels stemmeføring og blik mere alvorligt, da han besvarer spørgsmålet. Et udtryk for eftertænksomhed, der bunder i lysten til at være åben om diagnosen, turde at være sårbar og ønske sig et netværk at spejle sig i.
Lidelsen er hverdagskost for Daniel, men kan være uforståelig og usynlig for det blotte øje i modsætning til en fysisk skavank. Diagnosens 3 versaler dækker over den neuropsykiatriske lidelse Attention Deficit Disorder. På dansk: Opmærksomhedsforstyrrelse.
Hvordan og i hvor høj grad, at diagnosens symptomer viser sig, er individuelt, men generelt er ADD kendetegnet ved koncentrationsbesvær, og ved at personen med diagnosen er let disponeret for indre og ydre stimuli, herunder tankemylder og mange sanseindtryk på én gang.
- Mine tanker flyver, de står aldrig stille og kører hele tiden, fortæller Daniel, der er på fornavn med de fleste af ADD’ens symptomer.
- Jeg er letpåvirkelig af egne tanker og udefrakommende indtryk. Foregår der en samtale et andet sted på kontoret eller ude på gangen, kan jeg ikke lade være med at lytte til den, selvom det ikke er relevant for mig, siger han.
Som studiesekretær er Daniel SU-vejleder for skolens studerende. Han er åben og er motiveret af at arbejde med andre mennesker, hvilket alt andet end lige er en fordel i en alsidig stilling, der både betjener skolens ledelse, lærere og 1.100 studerende. Dog er en af hans konkrete udfordringer, at han tager arbejdet med hjem. Ikke fysisk, men på tankebasis.
- Af og til sker det, at en af de studerende ringer, og spørger mig, hvorfor SU’en ikke er gået ind. Er man enlig mor på SU i den situation, kan jeg godt forstå alvoren, og det kan påvirke mig så meget, at jeg selv ender med at blive ked af det, selvom jeg forinden mødte glad ind på arbejde. Der kan gå op til en uge, før de tanker er ude af mit system, fortæller Daniel.
I forhold til at være letpåvirkelig og blive trist erkender Daniel, at han fra tid til anden har kompenseret ved at lade som om overfor sine omgivelser.
- Jeg har nok også været en god skuespiller ved at virke glad, selvom jeg indeni har haft det skidt. Det er kun lige knap 2 år siden, at Daniel fik stillet diagnosen. Det kom af, at han en dag på vej hjem fra arbejde sad og græd i bilen. Over en længere periode havde han været trist, men uden at han entydigt kunne pege på årsagen. Det kulminerede med et besøg hos lægen og senere til udredning hos et par speciallæger i psykiatri.
- Jeg var ikke overrasket over diagnosen. I disse tider kan man nemt finde information om forskellige symptomer og lidelser, men jeg har altid haft mistanken, om at jeg havde en diagnose, fortæller Daniel.
Diagnosen betyder, at Daniel dagligt får medicin. Det hjælper, men man skal også selv gøre en indsats, forklarer han.
- Udover medicinen har diagnosen ikke budt på de store ændringer for mig. Jeg har altid haft udfordringerne og fundet måder at strukturere mig ud af dem. Gennem planlægning, faste rytmer og rammer i tilværelsen samt at sørge for at forberede mig på, hvad der skal ske. Det kan jeg godt lide at vide på forhånd, siger Daniel og tilføjer:
- Og det at blive far, som jeg gjorde for 6 år siden, det har helt af sig selv medvirket til at definere nogle faste rammer. Det passer mig rigtig godt, siger Daniel med en snert af stolthed i stemmen.
- At jeg har fået en diagnose betyder ikke, at jeg pludselig er blevet dummere eller klogere. Den er i det hele taget ikke udtryk for, at man er mindre intelligent, påpeger Daniel.
Det er en fordom, han er stødt på. I takt med, at psykiatriske diagnoser er blevet mere udbredte i de senere år, oplever Daniel, at både diagnosen og hans konkrete symptomerne bliver negligeret.
- "Alle kan da få en diagnose i dag", den har jeg hørt. Det bliver diagnosen ikke mindre af for mig, og det er da værre at gå rundt uden at vide, at man har en diagnose, siger Daniel.
- Jeg kan godt blive provokeret af det. Jeg oplever symptomerne hele tiden. Det kan være svært at forklare udenforstående. Det er menneskelige symptomer. De fleste kender til at blive revet med af nogle tanker, men intensiteten er større hos mig, og jeg har svært ved at lukke ned for tankerne igen. Det er forskellen.
Daniel oplever også, at diagnosen kan være en fordel. Evnen til at hyperfokusere er nyttig. Det mærker han, når han sidder med store Excel-ark på skærmen.
- Jeg har det med at kunne huske nogle mærkelige ting. Jeg har let ved at fortabe mig i detaljer, og nogle gange får jeg en følelse af, at jeg let kan blive verdensmester i det, jeg lige fortaber mig i. Det har den fordel, at jeg i et stort regneark instinktivt kigger efter sammenhænge, fejl og tænker i det næste skridt, udover den opgave, jeg fik stillet. Det kunne eksempelvis være, at jeg begynder at se på sammenhængen mellem fravær og bopæl, selv hvis jeg blot har fået til opgave at finde fraværstallene, forklarer Daniel.
At fokusere på enkelte detaljer i en større kontekst er et gængs kendetegn ved ADD. Hyperfokuseringen kan dog også være en ulempe.
- Det hænder, at jeg bliver bedt om ét, men kommer tilbage med noget andet, som jeg lige syntes var mere interessant end det oprindelige formål, siger Daniel med et grin.
Dette har hans leder, Susanne Laugesen, også bemærket.
- Så må jeg bede ham om at begrænse sig. I forhold til at blive berørt af indtryk kan han godt tage hele verden på sine skuldre, men Daniel er generelt superdygtig til sit arbejde, og vi er glade for ham, fortæller Susanne Laugesen, der er leder af studieservice på HF & VUC Klar i Slagelse.
At have en medarbejder med ADD er for Susanne Laugesen ikke forbundet med store udfordringer i det daglige. Hun understreger, at man som medarbejder ikke er forpligtet til at fortælle, at man har en diagnose. Dog er det hendes klare opfattelse, at det kan være svært at få til at fungere uden åbenhed om diagnosen.
- Daniel er et godt eksempel på en person, som er åben omkring de her udfordringer. Det gør det også nemmere at tage de nødvendige hensyn - både fagligt og personligt – ved behov. Eksempelvis kan der være behov for, at Daniel arbejder på et stillekontor eller bruger personlige hjælpemidler, som et par hørebøffer eller lignende, fortæller hun.
Susanne Laugesen påpeger, at hun i det hele taget er mere optaget af mennesket end af selve diagnosen, hvorfor det faktum, at Daniel fik stillet diagnosen ikke har været ført til store forandringer i deres samarbejde.
- Daniel har altid været meget åben overfor mig, også omkring sine udfordringer, før han fik diagnosen, så for mig er Daniel stadig bare Daniel, siger hun.
Idéen til dette tema i HK Statbladets spalter opstod i første omgang ikke på redaktionen. Det var Daniel selv, der tog kontakt til HK Sjælland for at høre, om der var et netværk eller hjælp at hente i HK-regi til medlemmer med en psykisk lidelse. Hverken netværk eller særlig hjælp var der umiddelbart, udover gratis psykologhjælp gennem den nye sundhedsordning hos Sampension. Ordningen trådte i kraft 1. oktober 2021.
Derfor opstod idéen om et netværk blandt statsansatte HK’ere, hvor man kan dele erfaringer med hinanden og forhåbentlig gøre arbejdslivet lidt nemmere – også for dem, der måske ikke har fortalt arbejdsgiveren om diagnosen. Ved at stå frem er det Daniels håb, at der kan blive skabt en grobund for et netværk. Det var et behov, han blev opmærksom på, da han stod for en række administrative opgaver med skolens HF Plus-klasse, der er et gymnasialt tilbud til unge med særlige behov.
Kom i netværk med Daniel
Har du en psykisk lidelse? Og kunne du tænke dig at være med i et netværk af ligesindede HK’ere, så kontakt formand for HK Stat Sjælland Heidi Juhl Pedersen
- Her var der nogle, jeg kunne spejle mig i. Det var en rar og bekræftende følelse. Men da jeg er ansat, og de er studerende, var det ikke lige et forum, jeg kunne stille mig frem i, siger Daniel og fortsætter:
- Men det affødte for mig et behov for et netværk. Jeg har været i netværksgruppe hos ADHD-foreningen, men vi kommer fra vidt forskellige baggrunde. Derfor kunne det gøre en forskel med et netværk af ligesindede HK’ere at spejle sig i. At vide, man ikke står alene, være i samme båd uden at skulle forklare en hel masse. At turde at være sårbare og hjælpe hinanden til at håndtere vores udfordringer. Det, tror jeg, kan gøre arbejdslivet bedre for os med en psykisk lidelse, siger Daniel.
Tallene taler for sig selv. En meget stor del af mennesker med ADHD- og ADD-diagnoser er ikke i job. Historien om 32-årige studiesekretær Daniel Kuburovic og hans forstående chef viser, at statistikken måske kunne se helt anderledes ud.
Af Pelle Lindegaard Bügel Foto: Mikkel Østergaard
Fra alle sider bliver der skreget på arbejdskraft. Vi skal holde hjulene i gang og sikre velfærdssamfundet i fremtiden, lyder det fra de store arbejdsgiverforeninger og dele af Christiansborg. Hvor den skal komme fra – arbejdskraften – det er den store knast. Arbejdsgiverne vil importere arbejdskraft udenfor EU og presse danske løn- og arbejdsvilkår. Fagbevægelsen vil med fordel starte med at ansætte ledige- og arbejdslystne seniorer. Som beskrevet i HK Statbladets tema 'En senior er løsningen' er staten blandt de arbejdsgivere, der skraber bunden i forhold til at rumme det grå guld.
Noget tyder desværre på, at det ikke kun er seniorerne, der har fået smækket døren i til arbejdsmarkedet. Mange med både synlige og usynlige diagnoser har vanskelige kår på arbejdsmarkedet. En gruppe er eksempelvis det stigende antal mennesker med en ADHD- eller en ADD-diagnose.
En undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital fra 2017 viser, at arbejdsmarkedet kun i ringe grad formår at rumme de 50.000-140.000 i den voksne befolkning, der lider af ADHD og ADD. Det var en af landets førende eksperter i ADHD, Anne-Mette Lange, der stod bag studiet. Hun undersøgte beskæftigelsen hos voksne med ADHD og ADD sammenholdt med deres søskende.
Resultatet var - og er - chokerende.
Kun 33 procent af de diagnosticerede var i beskæftigelse, mens 67 procent af deres søskende var i beskæftigelse.
Forklaringerne på de dystre tal kan være mange:
Kilder: ADHD-foreningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Rockwool Fondens Forskningsenhed og Aarhus Universitetshospital
Måske kan den aktuelle og nærmest desperate mangel på arbejdskraft til i hvert fald nogle jobfunktioner få både arbejdsgivere og politikere til at droppe vanetænkningen og eventuelle fordomme om mennesker med psykiatriske diagnoser.
Statistikken taler for sig selv. En meget stor del af mennesker med ADHD- og ADD-diagnoser er ikke i job. Historien om 32-årige Daniel Kuburovic, studiesekretær på HF & VUC Klar i Slagelse og nu i Ringsted, og hans forstående chef viser, at statistikken måske kunne se helt anderledes ud.
Eksemplet er så godt, at det burde tjene til efterfølgelse. Det handler om ledelse. Ledelse, der er tydelig, empatisk og tager afsæt i, at medarbejdere – heller ikke dem med ADHD og ADD – er one size fits all. Statistikker og fordomme er ikke synonym med, at personer med ADD og ADHD er mindre kapable medarbejdere. Men snarere et udtryk for, at motivation og kompetencer skal aktiveres lidt anderledes.
For at øge kendskabet, forståelsen og beskæftigelsen af medarbejdere med diagnoserne tilbyder ADHD-foreningen et mestringsforløb. Samarbejdet rummer såvel private som offentlige arbejdspladser. Staten er bare ikke en af dem, ifølge foreningen. At staten, som den næststørste arbejdsgiver herhjemme med sine næsten 200.000 medarbejdere ikke tager del i at signalere og udøve rummelighed, sender et forkert signal. Engang var det hot at være en rummelig statslig arbejdsplads.
Selvom staten som arbejdsgiver ikke har sat sig i førersædet på området, er der kommet et større kendskab til ADHD i samfundet. I 2014 fandt Rockwool Fonden, at ubehandlet ADHD koster samfundet 3 milliarder kroner om året. Allerede dengang var antallet af stillede diagnoser og forbruget af ADHD-medicin i vækst. Det har været afgørende for, at diagnoserne er blevet anerkendt som et handicap, der i stigende grad giver adgang til eksempelvis fleksjob, mentorordninger og andre støtteforanstaltninger på arbejdsmarkedet og på uddannelsesinstitutioner. Ordninger, der førhen i høj grad var forbeholdt fysisk handicappede.
Et eksempel herpå er, at man som diagnosticeret med ADD og ADHD kan få fortrinsret til en jobsamtale, når man søger ansættelse i det offentlige. Intentionen er sympatisk, men der er en indbygget fejlslutning i, at man kommer til samtale på baggrund af en diagnose - og ikke kvalifikationer. Det svarer til, at man kan springe køen i supermarkedet over, hvis man smider tøjet. Der er med andre ord stadig meget at bygge på for at komme stigmatiseringen af ADD og ADHD til livs.
Foto: Mostphotos
Kilder: ADHD-foreningen, AE, Danske Handicaporganisationer, Aarhus Universitet og Sundhedspolitisk Tidsskrift
ADHD-foreningen er den danske interesseorganisation for ADHD og ADD. Foreningen har hovedsæde i Odense og består af 6.000 medlemmer og 200 frivillige. Udover at være interesseorganisation tilbyder foreningen mestringsforløb til både offentlige og private arbejdspladser med det formål at skabe forståelse og forbedre forholdene for mennesker med ADD og ADHD på arbejdsmarkedet. Dog har foreningen ingen samarbejder med statslige arbejdspladser på nuværende tidspunkt, oplyser direktør Camilla Lydiksen.
I det følgende giver Camilla Lydiksen en række gode råd til, hvordan du som kollega eller som diagnosticeret med ADD eller ADHD kan håndtere diagnosen – også, hvis du ikke har lyst at fortælle din arbejdsgiver om diagnosen.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
