Tema: Staten privatiserer for milliarder

Vrede i forsvaret over massive problemer

Foto: Forsvaret

HK Statbladets redaktion har interviewet mere end 30 medarbejdere, tillidsfolk og ledere fra en række af de berørte arbejdspladser i staten om deres oplevelser med de nye serviceløsninger. Der er massiv kritik og især i forsvaret en meget stor vrede over, at det er blevet mere besværligt at passe sit arbejde, fordi tingene ikke fungerer.

Kritikken retter sig især mod, at beslutningen om at privatisere er truffet uden hensyn til lokale forhold, risikoen for meromkostninger og uden blik for de menneskelige omkostninger. Servicen skal bare være billigere.

Udlicitering for milliarder

Og der er store penge i at hjælpe staten med at drive sine bygninger og gøre rent. Forsvaret har fra 2018-2024 udliciteret service til ISS for 3 milliarder kroner i Danmarks største udliciteringsaftale nogensinde. 

Bygningsstyrelsen har indgået en kontrakt med ISS på 2 milliarder kroner i ”bølge 1”, der gælder i årene 2019-2025. Dansk Politi har kontrakt for mindst halvanden milliard kroner med den svensk-nordiske servicekoncern Coor. Og den nye regering fortsætter indtil videre privatiseringen. Ifølge tilhængerne er der store besparelser for staten. Men der er også store menneskelige omkostninger, bøvl og risiko for ekstraregninger, der i sidste ende kan æde besparelserne op, lyder kritikken.

Bygningsstyrelsen har fået til opgave at udmønte politikernes beslutning om at samle og udlicitere driften og vedligeholdelse af statens faciliteter. Her anerkender kontorchef Emil Blomqvist Lund fra Center for facility management, at det er en stor omvæltning for de medarbejdere, der bliver virksomhedsoverdraget. Selvfølgelig er der ting, der går galt, men i det store billede bliver langt det meste løst til tiden, siger han.

- Vi er kommet i gang med et meget stort stykke arbejde. En masse mennesker skal ændre deres rutiner, og det fungerer ikke bare fra den ene dag til den anden. Det tager op mod et år at komme helt på plads, mener han. 

Bygningsstyrelsen får alle henvendelser med bestillinger, fejlmeldinger eller klager til ISS at se, og siden projektet startede i oktober, er der kommet omkring 10.000 henvendelser. Det kan være alt fra, at der mangler et whiteboard i et mødelokale, til at der mangler noget mad i kantinen, forklarer Emil Blomqvist. 

I samme periode er der kommet omkring 100 deciderede klager. Og tallene er ikke overvældende i forhold til, hvad man kan forvente. Det er et meget normalt billede for en førstegangs-udlicitering, mener han. 

- Overordnet set er det vores vurdering fra Byggestyrelsen, at vi er kommet fint fra land, og vi oplever, at samarbejdet med ISS fungerer fint.

Han kan ikke afvise, at brugerne vil opleve et andet serviceniveau, end de er vant til. Det følger med, når man harmoniserer niveauet på tværs af staten.

- Jo, serviceniveauet er blevet et andet, end før vi overtog. Så det kan betyde, at brugerne nogle steder oplever, at deres niveau af service er gået ned. Omvendt har vi også steder, hvor vi har hævet niveauet, fordi det ikke levede op til vores standarder. Som en tværstatlig løsning, vil vi gerne give samme service til samme typer behov. Når det er sagt, kan vi sagtens håndtere, at en institution kan have nogle opgaver eller funktioner, der gør, at vi tilpasser kontrakten til netop dette.

- Vi oplever, at der nogle steder ikke er en særlig grund til, at der fx bliver vasket gulv 3 gange om ugen. Det plejer man bare. Men ud fra vores faglige ekspertise, indsigt i  branchestandarder, og hvad andre offentlige og private virksomheder køber, så kan vi vurdere,  at det er nok at vaske en gang om ugen i den type lokale. Omvendt skal vi fx sikre et højere niveau til repræsentative lokaler, siger kontorchefen.

"Vores kunder slipper for al bøvlet"

Skatteministeriet. Foto: Shutterstock

Fra 1. oktober 2019 overtog virksomheden ISS via en milliardkontrakt med Bygningsstyrelsen driften af service og vedligeholdelse (den såkaldte ’facility management’, red.) hos 22 statslige institutioner i hele Danmark. (bølge 1).

Opgaverne rummer maden i kantinerne, reception og rengøring, vedligeholdelse af bygninger og grønne områder, intern service, sikkerhed, affaldshåndtering og ledelse af opgaven. I forvejen var 9 statslige institutioner omfattet, og i alt 31 er nu med i privatiseringen.

- Indtil nu har Bygningsstyrelsen kun leveret bygninger og vedligehold, mens vores kunder selv har stået for alt det andet, som fx rengøring, kantine og vagtordning. Nu tager Bygningsstyrelsen over og leverer fremover en samlet pakke med både bygninger og serviceydelser. På den måde gør vi det, vi er bedst til. Og vores kunder slipper for al bøvlet og kan i stedet koncentrere sig 100 procent om at løse deres kerneopgaver, udtalte direktør i Bygningsstyrelsen Rasmus Brandt Lassen sidste år i en pressemeddelelse.

Det med at slippe for bøvlet er der delte meninger om. 

I ’bølge 1’ blev 124 overenskomstansatte medarbejdere overdraget fra staten til ISS den 1. oktober 2019. 14 andre var tjenestemænd, som teknisk set er blevet ’tvangspligtigt udlånt’ til ISS. 5 medarbejdere blev overført til Bygningsstyrelsen.

Cirka 60 af de berørte ansatte var ansat på en HK-overenskomst. En af de store spillere i bølge 1 er Skatteministeriet, hvor hele ministeriets område er omfattet.

Derudover er dele af Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med i bølge 1, der overgik til ISS fra 1. oktober sidste år. 

TR: Stor usikkerhed for kollegerne

Regitze Wellendorph er tillidsrepræsentant i skatteforvaltningen hos Administrations- og Servicestyrelsen i Herning (ofte kaldet ADST, red.). Indtil virksomhedsoverdragelsen den 1. oktober 2019 var hun også tillidsrepræsentant for en del af de servicemedarbejdere, der nu arbejder for ISS, men som tidligere var ansat på skattecentre rundt i landet.

- Det er klart, at det skabte stor usikkerhed for kollegerne. Hvad sker der med mig? Hvad skal jeg lave? Får jeg alle mine opgaver med over? Og sådan nogle spørgsmål. Og så fylder usikkerhed om løn og vilkår, og hvad der skal ske i 2021, selvfølgelig meget, fortæller hun.

Når statens serviceopgaver bliver udliciteret, følger de ansatte med og bliver ’virksomhedsoverdraget’. Udgangspunktet er, at de beholder deres løn og vilkår, indtil den nuværende overenskomst udløber. Så bliver de indplaceret i ISS’ lønsystem.

Den nuværende overenskomst udløber 1. april 2021, og derefter ved medarbejderne ikke, hvad der skal ske med deres løn, tillæg, pension, frokostpause og andre vilkår.

Frustration før overdragelsen

Fra ISS vandt statens store udbud i april, og frem til selskabet overtog opgaven den 1. oktober 2019, blev der afholdt informationsmøder flere steder i landet. Flere faggrupper skulle overdrages, og de lokale HK-afdelinger landet over har hjulpet medlemmerne med at svare på spørgsmål. Også Landsklubben HK SKAT haft tæt kontakt med de berørte medlemmer og har i samarbejde med HK STAT udarbejdet et ark med spørgsmål og svar.

Tillidsrepræsentanterne var med ved de fleste møder, og i starten var der en del frustrationer over situationen, fortæller Regitze Wellendorph.

- En del kolleger føler, at de har savnet information, og nogle har været ret frustrerede. Men jeg synes, at vores ledelse har gjort, hvad de kunne for at lytte og så vidt muligt forsøge at skabe klarhed om de spørgsmål, der var, siger hun.

Ny rengøring er 'behovsstyret'

Ulla Fabricius. Foto: Hung Tien Vu

Siden 1. oktober har 143 overførte medarbejdere stået i en ny situation – iført nye uniformer. Nogle har været positivt overraskede. Nogle har valgt at gå på efterløn eller pension. Nogle har søgt væk. Mindst 6 er ifølge redaktionens oplysninger blevet fyret. Og HK Statbladets redaktion har kendskab til mindst 2 tilfælde, hvor medarbejdere er blevet langtidssygemeldt.

Ulla Fabricius er formand for Landsklubben HK Skat og taler hver uge med ledere, tillidsrepræsentanter og kolleger i hele landet på tværs af styrelserne i skatteforvaltningen.

- Vi har allerede lokale flextidsaftaler som er opsagt, og vi har desværre hørt om afskedigelser blandt dem, dem der blev overdraget i oktober, fortæller hun.

For tiden bliver der snakket meget om facility management på landets skattekontorer, for der er mange frustrationer hos både nye og gamle medarbejdere med den nye model.

- Ændringerne rammer også alle de medarbejdere, der bare oplever at maden og rengøringen bliver dårligere, simple bestillinger trækker ud, eller at det pludselig er bøvlet at bestille mødeforplejning.

- Folk har selvfølgelig forståelse for, at der kan være børnesygdomme, og når der mangler papirhåndklæder på toiletterne, så kan vi godt glæde os over, at det ikke var toiletpapiret, vi skulle undvære. Men nogle steder er der altså rigtig mange børnesygdomme, siger Ulla Fabricius.

Hun fortæller, at skattefolkene også har fået udvidet deres ordforråd indenfor det rengøringstekniske.

- Vi har skullet lære et nyt udtryk, fortæller Ulla Fabricius. Det er ’behovstyret frekvensrengøring’. De ord skulle vi lige tygge på. Det betyder kort sagt, at der kan komme en rengøringsassistent ind i lokalet og vurdere, at der ikke er behov for rengøring, siger hun.

Stort fokus på sikkerhed

Liselotte Reistrup. Foto: Michael Drost

Et af problemerne er, at alle servicekontrakter er opsagt eller skifter leverandør. Det betyder, at faste aftaler for alt fra kaffemaskiner til fx service af portene i garageanlæg, elevatorer, reparation af døre kan være ophørt eller annulleret, lyder det fra flere arbejdspladser. Eller også er de medarbejdere nu væk, som havde en viden om, hvordan problemet skal løses. Det giver bøvl. Og hvis ISS ikke vinder kontrakten næste gang, så starter det hele jo forfra igen, konstaterer en medarbejder.

I Gældsstyrelsen har den nye rengøring også givet problemer. Det fortæller flere kilder til HK Statbladet. Blandt andet giver det bøvl, at der nu kommer såkaldt ’synlig rengøring’, altså at der bliver gjort rent på kontoret i dagtimerne, mens styrelsens medarbejdere arbejder med personfølsomme sager.

- Det betyder, at kollegerne er nødt til at vende alle papirer om, indtil rengøringen er gået, og det kan i sidste ende tage tid fra arbejdet med sagerne, forklarer Liselotte Reistrup, der er fællestillidsrepræsentant for HK-ansatte i styrelsen.

- Vi har rigtig meget fokus på sikkerhed og GDPR. Det er indskærpet, at computeren skal låses, hver gang man forlader den. Også selv om man bare skal ud til printeren og hente et papir. Og hvis man har sager liggende, skal de vendes om, hvis der kommer folk udefra. Derfor har den nye rengøring i arbejdstiden også skabt frustrationer blandt nogle af vores kolleger og funktionsledere, fortæller hun.

FTR: Det er blevet mindre fleksibelt

Anitta Kristensen er fællestillidsrepræsentant for HK'erne i Banedanmark. Selv arbejder hun i Ringsted, men færdes hver uge i hovedsædet i København eller rundt i landet.

- Ud af de kolleger, der er blevet virksomhedsoverdraget, er den ene blevet fyret, og den anden er ved at lære en ny op, og ryger så ud bagefter. Vi har også en der er tjenestemand, som først blev overført til Bygningsstyrelsen og nu er "udlånt" til ISS. Det er ikke så let, for man er langt fra sin arbejdsgiver og risikerer jo at blive "glemt" især til lønforhandlinger.

Også for de daglige rutiner har overdragelsen til ISS betydning.

- Vi oplever, at det er svært at lave noget om, så det passer til vores virksomhed. Vi har jo døgnbetjening på en del af vores arbejdspladser, og fx i trafiktårnet (Øst i København, red.) var vi nødt til at få kantinens åbningstider forlænget med en time, fordi folk spiser på skift. Det lykkedes, men hos os i Ringsted har de fleste droppet kantinen. Det er blevet mindre fleksibelt, fordi man nu skal betale for hele ugen, men vi er jo rundt i hele landet hele tiden, så man bliver træt af at betale to steder for sin frokost. Jeg håber, at det bliver bedre til efteråret, når vi flytter ind i vores nye hus, siger Anitta Kristensen, med henvisning til Banedanmarks nye domicil ved Ringsted Station, der skal rumme cirka 360 medarbejdere.

Ingen kaffe og mangelfuld rengøring

I skatteforvaltningens skal Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) drive og udvikle de gamle it-systemer, der ligger bag hele skatteopkrævningen. Det er en kompliceret opgave, men i flere perioder har det været uden kaffe.

- Kaffemaskinerne hos UFST afdeling på Sluseholmen har nemlig været ude af drift i perioder. I et tilfælde ramte det ekstra, fordi alle 3 kaffemaskiner var ude af drift samtidig, fortæller Jacob Leth Halldorsson, som er it-specialist og fællestillidsrepræsentant i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

En underdirektør måtte ringe direkte til en leder i Bygningsstyrelsen for at få løst problemet, fortæller han.

- Vi har også oplevet, at klager over rengøringen gik direkte til rengøringsselskabet, hvilket resulterede i, at et enkelt bord blev rengjort, selv om klagen lød på hele kontoret. Der blev ikke fulgt op af en manager eller en kontraktansvarlig.

Birgitte Skou Munkedal arbejder i Udlandsbeskatningen i Fredensborg, hvor hun også er tillidsrepræsentant. Hun fortæller, at hos dem er rengøringen et problem.

- Vi er gået fra dårlig rengøring til nærmest ingen. Til gengæld er maden i kantinen anrettet lidt pænere.Jeg synes, at det er lidt underligt, at vores servicemedarbejdere ikke længere arbejder i samme firma.

Tror ikke på millionbesparelser

Peter Raben. Foto: Mikkel Østergaard

Staten sparer millioner på sine servicefunktioner, lød det sidste år i en fælles pressemeddelelse fra Moderniseringsstyrelsen, Bygningsstyrelsen og ISS. Forventningen er, at første bølge af Statens Facility Management vil betyde en samlet besparelse i størrelsesordenen 300 millioner kroner i løbet af 7 år, lyder det i pressemeddelelsen. 

- Med facility management-løsningen får de 31 statslige institutioner et meget mere enkelt styrings-setup, hvor de ikke længere skal holde snor i mange forskellige leverandører og en masse kontrakter. (...) Og som en væsentlig sidegevinst, sparer staten mange millioner om året – penge, som regeringen kan bruge på velfærd andre steder i det offentlige, udtaler direktør i Moderniseringsstyrelsen Poul Taankvist i pressemeddelelsen.

I HK Stat har næstformand Peter Raben fulgt privatiseringen af statens servicefunktioner. Han tvivler på, at der er den store besparelse at hente.

- Det lyder som et skønmaleri. Sporene fra tidligere udliciteringer skræmmer. Og hvor meget kan man egentlig spare, når de private leverandører skal tjene penge, spørger han.

Forskning viser, at den økonomiske effekt af udlicitering er meget svingende. Udlicitering kan både have negativ, neutral eller positiv økonomisk effekt. Og fortalerne for udlicitering glemmer meget ofte at indregne tab af kvalitet og transaktionsomkostningerne i deres opgørelser. Og så overser man nogle gange alle de ressourcer, som bliver brugt på at forberede og gennemføre et udbud. Og ikke mindst følge op på, om man får leveret varen, mener Peter Raben.

- Måske kan de spare på medarbejdernes vilkår ved at levere en dårligere service, som så går ud over de resterende medarbejdere. Men vi risikerer også både ekstraregninger og at skulle bruge mere tid på kontrol af, om vi får den rigtige service og på juridiske slagsmål, siger Peter Raben.

Han mener, det er afgørende, at der nu bliver gennemført en seriøs evaluering, før bølge 2 sættes i vandet. 

Og det er også planen med en grundig evaluering, oplyser Bygningsstyrelsen.

Styrelsen har lavet baseline-målinger på medarbejdernes tilfredshed med arbejdspladsens drift og service i 2018 og 2019 - før ISS overtog opgaven, og frem mod sommerferien vil man igen måle på tilfredsheden og dermed kvaliteten. Det sker ved at stille en stor gruppe medarbejdere mere end 40 detaljerede spørgsmål, og på den måde skal det nok komme frem, hvis der er problemer, forventer Emil Blomqvist Lund, der er kontorchef i Bygningsstyrelsens center for facility management.

- I hele projektperioden er der stor involvering. Inden vi startede op, har vi lavet en masse interviews og samlet data (fra brugerne, red.). Og vi har haft materialet til godkendelse hos institutionerne, siger han.

Hvis man opdager en fejl eller mangel skal det være nemt at oprette en sag på det, så det kan blive udbedret, mener kontorchefen.

- Vi har prøvet at gøre det nemt at komme ind i systemet og dermed gøre det nemt for brugeren. Og jeg håber, at det bliver meldt ind, når der er problemer.

- Vi vil gerne gøre det så godt som muligt for statens arbejdspladser. Hvis vi kan ændre nogle procedurer og dermed skabe en bedre oplevelse, så vil vi altid gerne forsøge det, siger kontorchefen.

Holder øje med ISS

Skatteministeriet har som eneste ministerium fået koblet hele ministerområdet med alle styrelser til den nye fælles serviceløsning. Det har ikke været muligt at få et interview med skattemyndighederne om sagen, men redaktionen har modtaget følgende skriftlige svar fra Administrations- og Servicestyrelsen (ADST), som på vegne af hele Skatteministeriet har stået for koordinering af indsamling af data vedrørende ’facility management’:

’ADST oplyser, at vi generelt får leveret de ydelser, som vi har behov for. Der er dog tale om en stor omlægning, og der er derfor mange hjørner, som der skal følges op på, og nye processer, som skal fungere. Derfor er der også fortsat konkrete problemstillinger, som kræver opfølgning og afklaring.  

Derudover oplever ADST også et behov for at sikre en tæt opfølgning på ydelserne i henhold til kontrakten og de tilkøbsydelser, som ISS også leverer. Vi har således stort fokus på, at ISS skal leve op til kontraktens indhold.’

Mere udlicitering på vej

Ifølge Byggestyrelsens mål– og resultatplan 2020 skal næste udbud ske til efteråret, så flere ministerier kan få privatiseret deres service med anden og tredje bølge af Statens Facility Management i 2021 og 2023.

Ifølge Bygningsstyrelsens hjemmeside vil det i løbet af de kommende måneder blive meldt ud, hvilke ministerier, der skal med i "bølge 2”. Flere centrale kilder oplyser dog, at en række ministerier forsøger at ’svømme baglæns’ og undgå at komme med i næste bølge. 

Hvad er facility management?

Facility management er outsourcing af service- og kontoropgaver. Blandt argumenterne for at udlicitere er, at de færreste virksomheder har viden og kompetencerne til at udnytte og drifte deres bygninger optimalt. Outsourcing kan ikke kun føre til besparelser, men kan styrke konkurrenceevnen og fokus på kerneopgaven, lyder argumenterne.

Fakta Om statens udlicitering

Statens facility management omfatter alle ministerier og de tilhørende institutioner med undtagelse af forsvaret, politiet, kriminalforsorgen og anklagemyndigheden, der allerede er omfattet af egne integrerede facility managementløsninger.

Statens facility management udrulles i 3 bølger, og efter den første bølge foretages der i foråret 2019 en evaluering af konkurrencesituationen. På baggrund af evalueringen besluttes eventuelle justeringer af de efterfølgende 2 bølger.

2. og 3. bølge planlægges idriftsat henholdsvis i 2021 og 2023. De 3 bølger har i dag en samlet volumen på omkring 1,1 milliarder kroner årligt. Alene den første bølge rummer opgaver til 22 institutioner for 280 millioner kroner årligt.

I løbet af kontraktens 7-årige periode løber det samlet op i 1,960 milliarder kroner. Der ventes at staten kan spare 300 millioner i løbet af de 7 år svarende til cirka 43 millioner kroner om året. Statens facility management bygger videre på erfaringerne fra forsvaret og politiet, som inden for de senere år har etableret lignende løsninger.

Kilde: Bygst.dk 

Forsvaret har ISS-kontrakt på 3 milliarder

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) og ISS indgik i 2017 Danmarks største offentlige facility management-aftale, da parterne indgik en 6-årig partnerskabsaftale på facility management. Aftalen har en samlet kontraktværdi på omkring 3 milliarder kroner og omfatter ni serviceområder på over 500 etablissementer i Danmark.

Fakta om ISS

ISS-koncernen blev grundlagt i 1934, men virksomhedens rødder kan spores helt tilbage til 1901. ISS’ historie begyndte i København i 1901, som et lille sikkerhedsfirma med 20 natvægtere, der tilbød at passe på lokale virksomheder om natten. I dag er ISS en af verdens største facility servicevirksomheder med aktiviteter i 70 lande, en omsætning på mere end 70 milliarder kroner årligt og omkring 480.000 medarbejdere på verdensplan.

Kilde: ISS 

ISS delte tidligere en række opgaver for Forsvaret med selskabet Forenede Rengøring, men har nu hele opgaven i både Vest- og Østdanmark.

Kilde: Fagbladet 3F: Den beskidte rengøring

Politiet har udliciteret siden 2012

Politiet har siden 2012 udliciteret serviceopgaverne – også kaldet facility management – til firmaet Coor, og aftalen har dækket alle politikredse og lokaliteter under politiet. Fra efteråret 2019 gælder en ny aftale hvor Den Centrale Anklagemyndighed og Kriminalforsorgen også er omfattet.

Ydelserne dækker blandt andet over rengøring, kantinedrift, post og intern service, vedligehold af bygninger og tekniske anlæg, vognparkservice og arealpleje. Hos politiet står Coor også stå for den praktiske hittegodshåndtering. Kontrakten har en forventet årlig værdi på over 250 millioner kroner i 6 år og indeholder en mulighed for at forlænge kontrakten med yderligere 3 år.

Kilde: Politi.dk 

Fakta: De er med

5 svar fra myndighederne om privatisering af statens serviceopgaver

HK Statbladets redaktion har stillet følgende spørgsmål til Moderniseringsstyrelsen om udliciteringen af statens service i et fælles ”facility management-udbud.”

Moderniseringsstyrelsen har sendt svarene til redaktionen på mail.

Svarene er delt i 2, så Moderniseringsstyrelsen svarer på det økonomiske, og Bygningsstyrelsen svarer på de andre spørgsmål.

Svar fra Moderniseringsstyrelsen

I skriver i en pressemeddelelse fra 2019, at: ”Staten kan spare millioner”. Gælder det stadig? Hvor meget forventer I, at staten sparer årligt på bølge 1?

Det er fortsat vores forventning, at kontrakten med ISS kan frigøre op mod 300 millioner kroner i hele kontraktperioden på 7 år svarende til omkring 40 millioner kroner om året. Det er midler, som vi i staten kan bruge på velfærd og mere borgernære formål. De første 2 år deler de deltagende statslige institutioner den økonomiske gevinst, som så kan gavne lokalt, hvor det giver mest mening. 

Svar fra Bygningsstyrelsen

1. Bølge 1 har været i gang i cirka 4 måneder nu. Hvad siger jeres erfaringer og foreløbige tilbagemeldinger? Er I tilfredse med den service, staten får?

I forhold til, at vi med 'statens facility management' driver facility management på en ny måde, så kan vi efter de første 4 måneder kun være tilfredse.

En del af den nye måde at drive FM i staten på indebærer, at Bygningsstyrelsen har defineret et standardniveau, der gælder for alle kunderne i bølge 1. Vi kan ikke afvise, at nogle kunder kan opleve ikke at modtage den kvalitet, som de skal. Det tager vi naturligvis hånd om, så den service, vi yder til institutionerne, lever op til den kvalitet, vi har sat som mål.

Der er for hver ydelse en indkøringsperiode på 2 måneder. Der har været forskudt start på ydelserne, og derfor er 'rengøring' og 'vagt og sikkerhed' først gået i drift den 1. januar 2020. Deres indkøringsperiode er derfor ikke udløbet endnu. Ud fra de objektive målepunkter bliver der leveret det, Bygningsstyrelsen har bedt om.

2. Hvem betaler, hvis der sker fakturering på opgaver, som ligger ud over kontrakten? Er det den enkelte styrelse eller Bygningsstyrelsen?

ISS kan ikke sende ekstraregninger for ydelser, de mener, er udenfor kontrakten. De kan heller ikke fakturere for ydelser, der ikke er godkendt af kunden inden igangsættelse.

Kontrakten fungerer sådan, at institutionerne betaler et abonnement for faste ydelser. Derudover kan de bestille opgaver, der ligger ud over kontrakten, men hvor prisen er fastsat på forhånd, det kan fx være flytning af inventar. Disse bestillingsydelser betaler kunden selv.

Bygningsstyrelsen varemodtager og kvalitetssikrer alle fakturaer, inden de bliver faktureret til kunden. Kunden kommer derfor ikke til at modtage fakturaer for ydelser, de ikke har bestilt selv, eller som ligger uden for kontrakten. Hvis nogle har oplevet det, er det en fejl, som vil blive håndteret.

3. Vi hører fra medarbejdere, som synes, de får dårligere mad. Dårligere rengøring. Almindelige serviceopgaver, som ikke fungerer eller udføres, fx mødebooking som er mere besværligt, har I en kommentar til det?

Det er subjektivt, hvad der er god mad, og hvornår rent er rent nok. Der kan godt være nogle, der har den oplevelse, mens den generelle tilfredshed kan være fin. Vi ser naturligvis på de tilbagemeldinger, som vi løbende får fra institutionerne, så vi sikrer os, at institutionerne modtager den kvalitet, som de skal. I forhold til rengøring er ydelsen først gået i drift 1. januar 2020, og er derfor stadig inde i den 2 måneders indkøringsperiode, som alle ydelserne har.

En del af denne nye måde at drive FM i staten på indebærer, at Bygningsstyrelsen har defineret et standardniveau, der gælder for alle. Institutionerne er derfor gået fra hver deres løsning til en vis grad af harmonisering, så det kan ikke afvises, at nogle vil opleve en forskel i kvalitet fra før til nu. Harmoniseringen er ikke lagt ud fra laveste fællesnævner, men tværtimod ud fra et mål om at opnå en god brugertilfredshed. I udbudsmaterialet har Bygningsstyrelsen lagt et stort fokus på høj kvalitet, og det har i tildelingskriterierne vægtet højere end pris.

Der er foretaget 2 baseline-målinger af brugertilfredsheden med de eksisterende løsninger i henholdsvis juni 2018 og september 2019 inden driftsstart 1. oktober 2019. Til september bliver der gennemført en tilfredshedsmåling blandt institutionerne i bølge 1, som bliver holdt op imod gennemsnittet af de 2 baseline-målinger. Det vil give et billede af den samlede tilfredshed med løsningen blandt brugerne, og vi kan bruge resultaterne til at iværksætte handleplaner ud fra. Vi laver også nogle ad hoc målinger frem mod september på repræsentativt udvalgte lokationer.

4. Bliver bølge 2 udsat, hvis evalueringen ikke er god?

Nej, igangsættelse af bølge 2 er besluttet, men erfaringerne fra bølge 1 indgår naturligvis i arbejdet hermed.

Svar og kommentarer fra ISS

HK Statbladet: Vi har talt med en række tillidsfolk og medarbejdere på de statslige arbejdspladser i statens "bølge 1", som oplever, at der er markant forringet rengøring. Flere oplever dårligere mad og peger på, at almindelige serviceopgaver, ikke fungerer, ikke bliver løst eller kun udføres efter adskillige rykkere. Fx et toilet der står og løber, eller ikke virker i flere måneder, besvær med at få hængt et billede eller en opslagstavle op på væggen, vand, der mangler på en etage, kaffemaskiner, der er ude af drift i en uge og op til en måned. Har I en kommentar til det? 

ISS: Sammen med Bygningsstyrelsen leverer vi en løsning, der harmoniserer serviceniveauet på tværs af staten. Det kan betyde, at brugerne nogle steder oplever, at serviceniveauet falder, mens andre oplever, at det stiger. Vi er kommet fint fra start, men der vil altid være nogle opstartsudfordringer, og dem tager vi hånd om i samarbejde med Bygningsstyrelsen. Baseret på de henvendelser og tilbagemeldinger vi har fået, så mener vi ikke, at eksemplerne, der nævnes, er repræsentative for den generelle holdning til serviceløsningen.

HK Statbladet: Mange servicekontrakter er opsagt og skal nu overføres til jer. Giver det udfordringer, og er det en større opgave, end I havde forventet?

ISS: Vi var helt bevidste om, at det var en stor og kompleks opgave, vi skulle løfte sammen med Bygningsstyrelsen. Vi er ikke blevet overrasket over opgavens størrelse eller af opstartsudfordringerne, der er helt forventelige, når en masse mennesker skal ændre rutiner – det gælder både de nye ISS-medarbejdere og de ansatte i styrelserne. 

HK Statbladet: Jeg forstår, at I har fået virksomhedsoverdraget 143 medarbejdere fra staten i "bølge 1". Svarer det til jeres tal? 

ISS: Vi fik virksomhedsoverdraget omkring 230 nye medarbejdere, hvoraf 128 medarbejdere blev virksomhedsoverdraget fra staten. De øvrige medarbejdere blev overdraget fra private serviceleverandører, der tidligere leverede services til nogle af styrelserne. Nogle medarbejdere har været ansat i staten i mange år, og vi ved, at der har været mange spørgsmål og en del usikkerhed forbundet med udsigterne til at blive "privatiseret". 

HK Statbladet: Kan I sige noget om, hvad I gør (har gjort) for at tage i mod de nye medarbejdere?

ISS: I ISS har vi gennem tiden fået overdraget rigtig mange medarbejdere. Derfor er vi meget opmærksomme på de følelser, der kan være forbundet med at få en ny arbejdsgiver, og vi har en professionel onboarding-proces, der tager hånd om den enkelte. Vi har god erfaring med at møde vores nye kolleger på tomandshånd, og derfor har vi i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen haft individuelle samtaler med vores nye kolleger. Derudover har vi holdt fælles informationsmøder i henhold til lov om virksomhedsoverdragelse, holdt møder med ledere, holdt kickoff-arrangementer, og alle har modtaget informations- og nyhedsbreve samt en velkomstfolder. Vi gør alt, vi kan, men vi ved også, at der fortsat kan være medarbejdere, der føler sig usikre, og det forsøger vi på bedste vis at tage hånd om. Vi har kun en interesse i, at alle føler sig godt behandlet.

HK Statbladet: Der er også usikkerheder om, hvad der sker med løn og vilkår, når overenskomsten udløber, har I meldt noget ud om det? 

ISS: Ja. Vi har i onboarding-processen informeret alle medarbejdere, der skulle virksomhedsoverdrages til ISS, om, at de overgår til ISS’ overenskomster i 2021, når deres nuværende overenskomst udløber. Det betyder, at de overgår til henholdsvis service-, kantine- eller ejendomsfunktionæroverenskomsten - alt efter deres fagområde. Vi har informeret via individuelle møder, fælles informationsmøder, kickoff-arrangementer, og alle har modtaget informations- og nyhedsbreve samt en velkomstfolder, hvor det står beskrevet.

HK Statbladet: Hvad er fordelene ved at være privatansat/ ansat hos jer, som I ser det? 

ISS: Hos ISS bliver medarbejderne del af en serviceorganisation, hvor deres faglighed er i fokus og en del af vores kerneforretning. Det betyder, at de får flere muligheder for at udvikle og uddanne sig gennem vores mange uddannelsestilbud på deres fagområde. Samtidig kan vi tilbyde nye karriereveje og et stort netværk af kolleger, der arbejder med service. Desuden er deres faggrupper omdrejningspunktet for ISS’ arbejde med at sikre optimale arbejdsmiljøforhold. Og netop at skabe en tryg og sikker arbejdsplads var i fokus ved virksomhedsoverdragelsen af de omtrent 230 nye kolleger, vi fik fra andre private serviceleverandører og staten. Helt konkret har vi siden opstart i oktober 2019 endevendt hele arbejdsmiljøet – alt lige fra farlige kemikalier til ergonomi er gennemgået og optimeret.

HK Statbladet: I staten har medarbejderne ytringsfrihed, og faktisk har ombudsmanden flere gange slået fast, at man fx også gerne må kritisere sin arbejdsgiver. Har I / hvad er jeres politik på det område? 

ISS: Vores kultur og værdier opfordrer til en åben og ærlig dialog. Hvis man er utilfreds med enten sine kolleger, arbejdsopgaver, leder eller ISS, har vi en række muligheder for at komme i dialog omkring udfordringerne – det kan fx være via individuelle møder, MUS-samtaler, sin tillidsrepræsentant eller sin arbejdsmiljørepræsentant. Derudover kan alle ISS-medarbejdere få hjælp via vores whistleblower-ordning eller hos vores ombudsmand, hvor man er anonym.

Læs også

HK Stat koordinerer løbende indsatsen for medlemmer berørt af facility management med de statslige organisationers fælles sekretariat i OAO. OAO har lavet brochuren Medarbejdernes rettigheder i forbindelse med overgang til den fællesstatslige facility management løsning