5 svar fra myndighederne om privatisering af statens serviceopgaver
HK Statbladets redaktion har stillet følgende spørgsmål til Moderniseringsstyrelsen om udliciteringen af statens service i et fælles ”facility management-udbud.”
Moderniseringsstyrelsen har sendt svarene til redaktionen på mail.
Svarene er delt i 2, så Moderniseringsstyrelsen svarer på det økonomiske, og Bygningsstyrelsen svarer på de andre spørgsmål.
Svar fra Moderniseringsstyrelsen
I skriver i en pressemeddelelse fra 2019, at: ”Staten kan spare millioner”. Gælder det stadig? Hvor meget forventer I, at staten sparer årligt på bølge 1?
Det er fortsat vores forventning, at kontrakten med ISS kan frigøre op mod 300 millioner kroner i hele kontraktperioden på 7 år svarende til omkring 40 millioner kroner om året. Det er midler, som vi i staten kan bruge på velfærd og mere borgernære formål. De første 2 år deler de deltagende statslige institutioner den økonomiske gevinst, som så kan gavne lokalt, hvor det giver mest mening.
Svar fra Bygningsstyrelsen
1. Bølge 1 har været i gang i cirka 4 måneder nu. Hvad siger jeres erfaringer og foreløbige tilbagemeldinger? Er I tilfredse med den service, staten får?
I forhold til, at vi med 'statens facility management' driver facility management på en ny måde, så kan vi efter de første 4 måneder kun være tilfredse.
En del af den nye måde at drive FM i staten på indebærer, at Bygningsstyrelsen har defineret et standardniveau, der gælder for alle kunderne i bølge 1. Vi kan ikke afvise, at nogle kunder kan opleve ikke at modtage den kvalitet, som de skal. Det tager vi naturligvis hånd om, så den service, vi yder til institutionerne, lever op til den kvalitet, vi har sat som mål.
Der er for hver ydelse en indkøringsperiode på 2 måneder. Der har været forskudt start på ydelserne, og derfor er 'rengøring' og 'vagt og sikkerhed' først gået i drift den 1. januar 2020. Deres indkøringsperiode er derfor ikke udløbet endnu. Ud fra de objektive målepunkter bliver der leveret det, Bygningsstyrelsen har bedt om.
2. Hvem betaler, hvis der sker fakturering på opgaver, som ligger ud over kontrakten? Er det den enkelte styrelse eller Bygningsstyrelsen?
ISS kan ikke sende ekstraregninger for ydelser, de mener, er udenfor kontrakten. De kan heller ikke fakturere for ydelser, der ikke er godkendt af kunden inden igangsættelse.
Kontrakten fungerer sådan, at institutionerne betaler et abonnement for faste ydelser. Derudover kan de bestille opgaver, der ligger ud over kontrakten, men hvor prisen er fastsat på forhånd, det kan fx være flytning af inventar. Disse bestillingsydelser betaler kunden selv.
Bygningsstyrelsen varemodtager og kvalitetssikrer alle fakturaer, inden de bliver faktureret til kunden. Kunden kommer derfor ikke til at modtage fakturaer for ydelser, de ikke har bestilt selv, eller som ligger uden for kontrakten. Hvis nogle har oplevet det, er det en fejl, som vil blive håndteret.
3. Vi hører fra medarbejdere, som synes, de får dårligere mad. Dårligere rengøring. Almindelige serviceopgaver, som ikke fungerer eller udføres, fx mødebooking som er mere besværligt, har I en kommentar til det?
Det er subjektivt, hvad der er god mad, og hvornår rent er rent nok. Der kan godt være nogle, der har den oplevelse, mens den generelle tilfredshed kan være fin. Vi ser naturligvis på de tilbagemeldinger, som vi løbende får fra institutionerne, så vi sikrer os, at institutionerne modtager den kvalitet, som de skal. I forhold til rengøring er ydelsen først gået i drift 1. januar 2020, og er derfor stadig inde i den 2 måneders indkøringsperiode, som alle ydelserne har.
En del af denne nye måde at drive FM i staten på indebærer, at Bygningsstyrelsen har defineret et standardniveau, der gælder for alle. Institutionerne er derfor gået fra hver deres løsning til en vis grad af harmonisering, så det kan ikke afvises, at nogle vil opleve en forskel i kvalitet fra før til nu. Harmoniseringen er ikke lagt ud fra laveste fællesnævner, men tværtimod ud fra et mål om at opnå en god brugertilfredshed. I udbudsmaterialet har Bygningsstyrelsen lagt et stort fokus på høj kvalitet, og det har i tildelingskriterierne vægtet højere end pris.
Der er foretaget 2 baseline-målinger af brugertilfredsheden med de eksisterende løsninger i henholdsvis juni 2018 og september 2019 inden driftsstart 1. oktober 2019. Til september bliver der gennemført en tilfredshedsmåling blandt institutionerne i bølge 1, som bliver holdt op imod gennemsnittet af de 2 baseline-målinger. Det vil give et billede af den samlede tilfredshed med løsningen blandt brugerne, og vi kan bruge resultaterne til at iværksætte handleplaner ud fra. Vi laver også nogle ad hoc målinger frem mod september på repræsentativt udvalgte lokationer.
4. Bliver bølge 2 udsat, hvis evalueringen ikke er god?
Nej, igangsættelse af bølge 2 er besluttet, men erfaringerne fra bølge 1 indgår naturligvis i arbejdet hermed.