Din pensionsordning
Har du styr på, hvordan dit pensionsselskab investerer dine penge?
Få inspiration og bliv klogere på pension i det store pensionstema fra HK Statbladet nr. 2, 2020.
MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Så skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Har du styr på, hvordan dit pensionsselskab investerer dine penge?
Få inspiration og bliv klogere på pension i det store pensionstema fra HK Statbladet nr. 2, 2020.
Ny undersøgelse viser, at 9 ud af 10 HK-medlemmer med pensionsopsparing i Sampension bakker op omkring grønne og socialt ansvarlige investeringer. Men 15 procent af medlemmerne frygter, at de etiske investeringer får afkastet til at skrumpe.
Af Gitte Redder
Til hverdag tænker de færreste af HK Stats medlemmer på, at de hver eneste arbejdsdag sætter penge ind på deres pensionsopsparing og via deres pensionsselskab er med til at bestemme verden i morgen.
Men fakta er, at HK Stats medlemmer via deres overenskomst har ret til 15 procent af deres løn til pension. Det bliver til flere hundrede kroner pr arbejdsdag.
De statslige arbejdsgivere indbetaler pensionsbidraget hver måned til Sampension, der forvalter mange HK-medlemmers pensionsordninger. Og mange bække små gør en stor flod.
I dag har Sampension en pengetank på mere end 300 milliarder kroner, som den på medlemmernes vegne investerer for at sikre kunderne et godt afkast og dermed det bedste økonomiske afsæt for en tryg pensionisttilværelse.
Milliardformuen investeres blandt andet i aktier i børsnoterede selskaber, obligationer og boligprojekter ud fra kriterier og strategi, som Sampensions bestyrelse vedtager. Siden slutningen af 1990’erne er der gradvist lagt mere vægt på ansvarlige investeringer, og i dag gennemsyrer de såkaldte ESG (Environmental Social Governance) mål hele forretningen.
Senest har Sampension i februar 2020 vedtaget en ny ambitiøs klimastrategi, hvor man blandt andet sænker aktieporteføljens klimaaftryk med 20 procent og sortlister 100 kulselskaber fra fremtidige investeringer.
Med andre ord satser Sampension på vindmølleparker og solcelleanlæg, mens alt, hvad der lugter af våbenproduktion, børnearbejde, korruption, miljøsvineri og skatteunddragelse bliver fravalgt.
Den politik er der en markant og stigende opbakning til blandt medlemmerne, viser en omfattende Epinion-undersøgelse gennemført i november 2019.
Næsten 9 ud af 10 kunder i Sampension erklærer i dag, at ansvarlighed i investeringerne er væsentlig eller meget væsentlig for dem. I 2017 fandt kun 7 ud af 10 kunder det væsentligt eller meget væsentligt, at deres pensionskroner blev investeret ansvarligt.
Samtidig viser undersøgelsen, at over halvdelen af medlemmene ikke ser nogen modsætning mellem ansvarlige investeringer og et højt afkast. Næsten hvert 5. medlem forventer endda ifølge undersøgelsen at få flere penge udbetalt som pensionist, fordi de vurderer, at pensionen vil vokse mere, når pengene ikke investeres i kontroversielle selskaber.
Men 15 procent af kunderne – eller næsten hver 7. – erklærer, at de ikke vil acceptere at få færre penge udbetalt i pension for at støtte ansvarlige investeringer.
De frygter med andre ord, at etiske investeringer kan gå ud over deres afkast og give dem mindre at rutte med som pensionister.
Sektorformand for HK Stat Rita Bundgaard, der har plads i Sampensions bestyrelse, er særlig glad for, at det store flertal af medlemmerne bakker op om ansvarlige og bæredygtige investeringer.
- Helt grundlæggende tror jeg, at det betyder meget for mange af vores medlemmer, at de med deres pensionsopsparing kan bidrage til at skubbe verden i en bedre retning, fastslår hun.
Når HK’s medlemmer selv har en overenskomst og går højt op i, at lønmodtagerrettigheder respekteres, er det ifølge Rita Bundgaard en selvfølgelighed, at Sampension ikke investerer i selskaber, der behandler deres ansatte som slavearbejdere og forbyder folk at organisere sig.
- Der skal gå en rød tråd mellem vores egne værdier, og de selskaber, som vi investerer i. Alt andet ville være hykleri. I virkeligheden kan vi være med til at eksportere den danske arbejdsmarkedsmodel ved at understøtte selskaber, der tilbyder deres ansatte gode løn- og arbejdsvilkår, anfører hun.
Rita Bundgaard har noteret sig, at nogle pensionskunder er nervøse for, at grønne og socialt ansvarlige investeringer vil give et lavere afkast. Men der er ingen grund til at tro, at etiske investeringer gør én fattigere som pensionist, beroliger hun.
- Vi skal levere et ordentligt afkast og en god forrentning. Det ligger i vores opdrag som pensionskasse, og det er det, vi hele tiden måler os selv på. Men vi er også overbeviste om, at investeringer i selskaber, der både klimamæssigt og socialt, opfører sig ordentligt, giver de bedste afkast til kunderne på længere sigt, fastslår Rita Bundgaard.
Viceinvesteringsdirektør i Sampension, Jesper Nørgaard, pointerer, at pensionsselskabet er meget bevidst om, at ESG-investeringer ikke må koste på afkastet.
- Ansvarlige investeringer skal være et både-og og ikke et enten-eller. Forstået på den måde, at der både skal være et konkurrencedygtigt afkast og et bæredygtigt aftryk, siger han.
Som ansvarlig for Sampensions ESG politik har Jesper Nørgaard oplevet, hvordan ansvarlighed er rykket højere og højere op på dagsordenen de senere år. Hos både kunderne, i medierne og internt i Sampension.
- Verden har flyttet sig, og virksomhedernes klimaaftryk, skattepolitik og arbejdstagerrettigheder er gået fra at være vigtigt til at være supervigtigt. Det afspejler sig selvfølgelig også i vores investeringsstrategier, fastslår han.
Et eksempel er Sampensions spritnye klimastrategi. Ifølge den skal aktieinvesteringernes klimaaftryk falde år for år, og virksomheder, der henter mere end 30 procent af omsætningen fra udvinding af kul eller olie udvundet af tjæresand kan ikke længere være en del af Sampensions investeringsunivers. Derudover styrker man det såkaldte aktive ejerskab. Kort sagt skruer man bissen på over for virksomheder, som overtræder pensionselskabets politik for ansvarlige investeringer.
- Folk læser avis og ser i tv-nyhederne, at Sampension øger fokus på virksomhedernes klimaaftryk. Skal min pension nu betale for at redde hele verden, spørger folk så og er ret kritiske. Men svaret er nej. Det må ikke koste på afkastet fremadrettet, pointerer Jesper Nørgaard.
Ifølge ham bliver klima-satsningen en bedre forretning for pensionskunderne på lang sigt. Virksomheder, der baserer sig på fossile brændstoffer, vil blive udfaset, mens virksomheder, som satser på vedvarende energikilder, har fremtiden foran sig, mener han.
Sektorformanden for HK Stat er overbevist om, at hun ville få på puklen af medlemmerne, hvis hun tillod Sampension at investere i våbenproduktion eller kulsorte virksomheder, der ser stort på miljø og klima.
- Hvis jeg sagde til medlemmerne, at de ville få 10 procents højere afkast, hvis vi investerer i produktion af bomber og våben, ville de blankt afvise det. Jeg tror, at den brede gruppe af HK-medlemmer er enige om, hvad der er helt og aldeles uacceptabelt at investere i, siger Rita Bundgaard.
Det bekræfter Epinion-undersøgelsen. Blandt Sampensions kunder er der bred konsensus om at holde sig langt væk fra investeringer i virksomheder, som producerer våben, ikke overholder menneskerettighederne og arbejdstagerrettighederne, skader miljøet, ikke oplyser tilstrækkeligt om deres skatteforhold eller er involveret i korruption og bestikkelse.
Til gengæld stejler medlemmerne ikke på samme måde over for investeringer i virksomheder, der producerer tobak eller alkohol eller udvinder olie.
Både pensionsselskab og fagforbund ærgrer sig over, at medlemmerne ikke bruger mere tid på at dykke ned i, hvordan deres pensionsopsparing investeres. Nye fonde skal appellere til større nysgerrighed.
Af Gitte Redder
Jesper Nørgaard, viceinvesteringsdirektør i Sampension, ville ønske, at kunderne var mere nysgerrige efter at vide, hvad deres pensionspenge bliver investeret i. Foto: Sampension.
Selvom en klinikassistent, sagsbehandler eller andet medlem af HK Stat hvert år får titusindvis af kroner ind på pensionskontoen, har de færreste undersøgt, om pengene investeres i krudt og kugler, solceller og vindmøller eller noget helt andet.
Kun 4 ud af 100 medlemmer erklærer i en ny Epinion-undersøgelse, at de aktivt har undersøgt om Sampension investerer efter de samme værdier, som de selv ville investere efter.
Viceinvesteringsdirektør i Sampension Jesper Nørgaard ville ønske, at langt flere kunder var nysgerrige på, hvad deres pensionsopsparing blev investeret i.
- Det sker desværre alt for sjældent, at folk undersøger, hvad pensionskronerne bliver investeret i. Kunderne stoler tilsyneladende på os, og det er rart, at de har tillid til os. Men vi så gerne, at flere loggede ind på vores hjemmeside eller kontaktede os og mere aktivt forholdt sig til, hvordan deres investeringsprofil skal være, siger han.
I dag vælger kun de mest dedikerede kunder, om de ønsker en lav, mellem eller høj investeringsprofil, ligesom der er mulighed for at ønske en del af sin opsparing placeret i bestemte fonde.
- I løbet af 2020 introducerer vi nye fonde med bæredygtighed som tema i vores Link pension univers. Ambitionen er at give kunderne lyst til og mulighed for mere aktivt end i dag at være med til at investere deres egne pensionspenge bæredygtigt, betoner Jesper Nørgaard.
Også Rita Bundgaard, sektorformand for HK Stat, drømmer om, at flere medlemmer aktivt tager stilling til Sampensions investeringer. Men hun mener snarere det er en tillidserklæring til HK og Sampension end manglende interesse fra medlemmernes side.
- En grundlæggende værdi i de faglige fællesskaber er tillid til hinanden, og det fører vi i HK med os over i ejerkredsen i pensionsselskabet. Medlemmerne er trygge ved, at vi på fællesskabets vegne træffer nogle beslutninger, mener hun.
HK Stats formand Rita Bundgaard er medlem af Sampensions bestyrelse. Foto: Mikkel Østergaard.
Men det handler også om, at det tager mere end 5 minutter at sætte sig ind i en ofte kompliceret pensionsordning, erkender Rita Bundgaard.
- Der er meget at holde rede i, når du som medlem både skal forholde dig til forsikringer, opsparingsprofil og så den investeringsjungle, som det også er. Det er et svært felt, men det ville være rart, hvis flere medlemmer engagerede sig i deres pensionsopsparinger, noterer Rita Bundgaard.
Derfor glæder hun sig også til, at Sampension snart præsenterer flere fonde, der giver mulighed for, at man individuelt går ind og ønsker, hvordan en del af ens pensionsopsparing skal investeres.
- For dem, der har lyst, giver det en unik mulighed for at få mere hånd i hanke med, hvordan dele af deres pensionsopsparing investeres, siger hun.
Rita Bundgaard tilføjer, at mange lokalafdelinger og større arbejdspladser også inviterer Sampension ud til møder.
Kunderne behøver ikke at være bekymrede for, at ansvarlige investeringer får afkastet til at skrumpe, mener ekspert i etiske investeringer på Copenhagen Business School.
Af Gitte Redder
I følge forsker og forfatter Steen Vallentin er pensionsselskaberne meget opmærksomme på at undgå dårlige historier, der kan skade deres ry. Foto: CBS.
Hvis pensionsselskaber som Sampension ikke allerede havde en strategi for sociale og bæredygtige investeringer, ville de inden dagen var omme blive tvunget til det af kunderne.
I en krisetid med klimaforandringer, skattefusk, ulighed og covid19-pandemi er der en klar forventning hos danskerne om, at deres pensionsselskaber opfører sig ordentligt, vurderer forsker og forfatter Steen Vallentin.
- Store investorer som pensionskasser har en masse magt, og de skal leve op til kundekredsens og offentlighedens forventninger om at opføre sig ordentligt og også være en del af den grønne omstilling. Danskerne vil have en pensionskasse, der er andet end bare en hardcore kapitalist, siger han.
Som lektor på Institut for Ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School, CBS, har han i mange år beskæftiget sig med etik, politik og værdier og har forsket i virksomhedernes og pensionselskabernes sociale ansvar. Fra dengang, hvor det hed Corporate Social Responsibility, CSR, til i dag, hvor modebegrebet er Environmental Social Governanace, ESG.
- ESG kom i kølvandet på finanskrisen, hvor det gik op for os, at det ikke kun handler om virksomhedernes økonomiske performance, men i høj grad også om deres ageren, så der ikke bliver truffet mærkværdige dispositioner i selskaberne, der skader samfundet, forklarer han og lægger til, at det blandt andet kan handle om at gå i skattely og unddrage at betale til fælleskassen.
- Langt de fleste danske pensionskasser har en politik på det her felt, som de følger mere end mindre konsekvent til dørs. Der har været kritik undervejs, fordi der har været huller og dermed dårlige historier, fastslår Steen Vallentin.
Hold øje med din pension på mobilen
Du kan nu følge din pensionsopsparing i Sampension og kommunikere med selskabet i en ny app til mobilen. Du kan hente app’en ’Sampension’ via henholdsvis App Store og Google Play.
Den nye app gør det muligt at holde øje med din pension og få et samlet billede af økonomien ved pensionering via mobiltelefon eller iPad.
App’en giver også et overblik over forsikringsdækninger, og man kan læse personlige beskeder og reagere på dem. Første gang man logger ind, skal man bruge NemID – herefter kan man bruge Face ID, Touch ID eller adgangskode.
Men de dårlige historier har fået pensionsselskaberne op på beatet for at undgå shitstorme. Derfor screener pensionsselskaberne i dag de selskaber, som de investerer i, meget metodisk og har en såkaldt kritisk dialog for at få dem til at opføre sig i overensstemmelse med deres politikker. Et pensionsselskab med kontroversielle investeringer risikerer ifølge Steen Vallentin at få et blakket image, der kan være svært at ryste af sig.
- Pensionsselskaberne hejser et rødt flag, når der er noget problematisk, der ikke passer med deres etiske investeringspolitik, siger han.
Ifølge Steens Vallentin behøver danske pensionskunder ikke være bekymrede for, at deres afkast skrumper på politikkens alter.
- Investeringsafkastet er en del af konkurrenceparameteret mellem de forskellige pensionskasser, siger han og noterer, at ingen pensionskasse vil kunne tåle et betragteligt dårligere afkast end konkurrenterne uden at få tæsk af kunderne.
Derudover fremhæver Steen Vallentin, at det strengt taget ikke er tilladt for pensionskasserne at foretage investeringer, der ikke er på markedsvilkår.
- De må gerne investere deres betroede midler ud fra nogle etiske kriterier, men de må ikke med overlæg foretage dispositioner til et etisk formål, som de ved vil give et mindre afkast, noterer han.
Kunderne kan ifølge Steen Vallentin også sætte deres lid til, at Finanstilsynet holder et vågent øje med pensionsselskaberne.
- Det er stadfæstet overfor pensionsbranchen, at de indenfor visse rammer må investere etisk, men man skal altid investere med henblik på at få et godt afkast, siger han og tilføjer, at dertil skal selvfølgelig altid lægges, at der altid vil være en usikkerhed på et marked. Som blandt andet nu under coronakrisen, hvor aktiernes værdi dykker de fleste steder på verdensmarkedet.
Danske pensionskasser har tilsammen mere end 3.000 milliarder kroner, som de investerer. Flytter det noget i forhold til samfundsudviklingen?
- Det er i hvert fald håbet, og i dag taler flere og flere om, at der er et aftryk. ESG, FN’s Verdensmål og klimaforandringerne spiller en rolle, og vi ser blandt andet store pensionskassers villighed til at investere i fossile brændstoffer blive mindre. Sagt på godt jysk er der en fornemmelse af, at der er presserende behov for grønne og etiske investeringer, og at de gør en forskel, siger han.
Steen Vallentin tilføjer, at der i dag er et gennembrud i forestillingen om, at kapitalen kan spille en mere progressiv rolle i udviklingen.
- Vi lever stadig i en økonomi, hvor cirka 70 procent af det, der får hjulene til at dreje rundt, kommer fra fossile brændstoffer. De forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Vi er i en overgangsfase, men hvis pensionskasser kan være med til at kanalisere pengene hen i bæredygtige teknologier, er det positivt, siger han.
Pensionsselskaberne skal kunne se deres medlemmer i øjnene, mener Hanne Holm Andersen.
Af Gitte Redder
Selv om 67-årige Hanne Holm Andersen allerede kunne være gået på folkepension, har hun ingen aktuelle planer om at forlade jobbet som kontorfuldmægtig i Fødevarestyrelsen.
- Jeg er glad for mit arbejde og for gode kolleger, og så er der jo ingen grund til at stoppe, siger Hanne Holm Andersen, der i FødevareNordØst i Aarhus sidder med ansvar for kontrol med import af økologiske fødevarer fra tredjelande.
Fordi pensionsalderen er nået, har hun sat grundigt ind i, hvordan hendes penge er investeret, og især hvordan hun er sikret.
- Jeg bakker helt op om, at pensionsformuerne skal investeres bæredygtigt. Det kommer os alle til gode, at pensionsselskaber investerer i sol- og vindenergi og er socialt ansvarlige, og det handler da også om, at Sampension og andre pensionskasser skal kunne se deres medlemmer i øjnene, siger hun.
Selvom Hanne Holm Andersen om et par år skal til at hæve af sin pensionsopsparing, lever hun gerne med risikoen for et lidt mindre afkast på opsparingen til fordel for etiske investeringer.
- Jeg forestiller mig nu heller ikke, at Sampension laver vilde investeringer med store tab. Men jeg ville ikke bryde mig om, at min pensionsopsparing blev investeret i lyssky forretninger og bananrepublikker. Jeg forventer, at mine penge bliver brugt til at gøre verden mere bæredygtig, og at flere får adgang til rent drikkevand, grøn energi og bedre infrastruktur, siger hun.
Som tillidsrepræsentant opfordrer hun sine yngre kolleger til at få styr på deres pension.
- De interesserer sig for lidt for deres pension, for det er jo langt ud i fremtiden. Men lige nøjagtig derfor tager jeg fat i dem og siger, at et lille ekstra beløb hver måned bliver til rigtig mange penge gennem årene, siger hun.
Hanne Holm Andersen oplever, at mange finder pensionen uigennemskuelig med alt for mange forskellige ordninger, forsikringsdækninger og regler at læse igennem og tage stilling til. Således har de færreste kendskab til, at de kan sætte store fingeraftryk på, hvad Sampension investerer i.
- Mange kolleger aner ikke, at de kan være medbestemmende i forhold til, hvad deres penge skal investeres i, og hvilken risikoprofil de ønsker. Vi skal da benytte muligheden for aktivt at bestemme over vores egne pensionspenge, fastslår hun.
Coronakrisen kan skære mange tusinde kroner af pensionsopsparingen, hvis man er på vej på pension. Men det får ikke Hanne Holm Andersen til at ligge søvnløs om natten.
- På den anden side af coronakrisen tror jeg på, at aktiekurser og pensionsopsparingen retter sig hurtigt. Det er jeg faktisk ikke så bekymret for, siger hun.
For 10 år siden ragede pensionsopsparingen den unge laborant Lotte Thue Pedersen en papand. Men i dag har fællestillidsrepræsentanten på Aarhus Universitet styr på sin pension og er glad for, at Sampension investerer grønt og sortlister selskaber, der sender penge i skattely.
Af Gitte Redder
Med alderen er Lotte Thue Pedersen blevet mere interesseret i sin pensionsordning. Privatfoto.
Lotte Thue Pedersen tilhører et absolut mindretal af kunder i Sampension. Hun har nemlig aktivt taget stilling til, hvor stor risiko hun vil løbe, når hendes pensionskroner investeres.
- Jeg har tjekket, hvad Sampension investerer i, og hvilken risikoprofil jeg havde. Så har jeg besluttet, hvordan min pensionsopsparing skal være skruet sammen for lige præcis mig. Jeg har valgt moderat risiko, for det passer godt til mit temperament og risikovillighed, siger Lotte Thue Pedersen.
Laboranten fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, der i dag er frikøbt fællestillidsrepræsentant for cirka 3.000 ikke-akademiske tekniske og administrative medarbejdere (TAP) på Aarhus Universitet, erkender blankt, at hun tidligere var ligeglad med sin pensionsopsparing.
- Men jo ældre jeg er blevet, jo mere er det gået op for mig, at pensionsopsparingen er noget, som man bør interessere sig for, noterer hun.
Med sine 41 år er der mindst et kvart århundrede til hun kan gå på folkepension. Men har styr på, hvad hun betaler til pensionskassen hver måned, ligesom hun følger med i, hvordan Sampension investerer milliardformuen fra blandt andet HK Stats medlemmer.
Og Lotte Thue Pedersen bakker helhjertet op om Sampensions stigende fokus på ansvarlige investeringer. Børnearbejde, våben, korruption, tobak, tjæresand, kul og skattely er No Go, siger hun og tilføjer, at hun godt ved, at det lyder kedeligt og lidt politisk korrekt.
- Men jeg tror ikke, at nogen af os har lyst til at få en god pensionsopsparing på bekostning af dårlige løn- og arbejdsforhold i den tredje verden. Jeg er også glad for, at Sampension har en eksklusionsliste, så virksomheder bliver smidt ud, hvis de belaster klimaet eller ikke lever op til de etiske spilleregler, pointerer hun.
Hvad nu, hvis de etiske investeringer går ud over dit afkast, og du får mindre at leve for som pensionist?
- Det er jo fordelen ved at have et langt arbejdsliv foran sig og mange år at optjene pension i, griner hun og tilføjer med alvor i stemmen, at ens pensionsopsparing ikke er løsrevet for alle mulige andre ting i livet, hvor man er nødt til at tænke i en samfundsmæssig helhed.
- Vi har en klode, som vi skal passe på, og vi har medmennesker rundt om i hele verden, som vi skal være med til at tage vare på. Hvis det betyder, at jeg som pensionist har lidt færre penge at gøre godt med, jamen så har det været mit bidrag til, at det måske er blevet en bedre verden, siger hun.
Solidaritet er ikke gratis, og derfor er hun også okay med risikoen for at få et lidt mindre afkast på sin pensionsordning.
- Pensionsselskaber med milliardstore pengetanke kan være med til at flytte verden. Jeg mener, at jo større spiller man er, jo større ansvar har man også for at være med til at ændre noget. Jeg har da helt klart en forventning om, at mit pensionsselskab investerer til gavn for samfundet, og hvis de ikke gjorde det allerede, ville jeg nok brøle op, fastslår hun.
Lotte Thue Pedersen har noteret, at coronakrisen har fået hendes pensionsopsparing til at skrumpe ind.
- Det er forhåbentlig en parentes. Men der er i forvejen perioder, hvor aktier og pensionsdepoter går op og ned, så jeg har rimelig meget is i maven. Det kan godt være, at det dykker i år, men så kommer det igen. Det duer ikke at få ondt i maven over, at det ser skidt ud i et halvt år, siger hun.
Fællestillidsrepræsentanten oplever, at mange af hendes kolleger ikke interesserer sig for deres pensionsopsparing. Det ærgrer hende.
- Folk siger, at de ikke har forstand på det. Det går først op for folk, når de er på den anden side af 50 år, hvad pensionsopsparingen egentlig er. Det er synd, for vi kan jo aktivt være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges på. Så jeg synes nok, at det er et område, der godt kunne tåle lidt mere fokus, siger hun.
Kun cirka hver 20. kunde i Sampension har gjort som Lotte Thue Pedersen og aktivt være inde og tage stilling til, hvilken risikoprofil man ønsker.
Sagsbehandler i Vurderingsstyrelsen Anne Kathrine Vibenholt kan først gå på folkepension i 2050erne. Selvom det er langt ud i fremtiden, følger hun med i, hvordan Sampension investerer hendes opsparing.
Af Gitte Redder
For 35-årige Anne Kathrine VIbenholt er det helt naturligt at følge med i, hvordan hendes pensionsopsparing udvikler sig. Hjemme i parcelhuset i Broager lidt udenfor Sønderborg tjekker hun ofte, om pensionsdepotet er vokset eller skrumpet.
- Jeg mener, at vi har en pligt til at sætte os ind i vores pensionsordninger. Vi bruger 30 – 40 år på at spare op, så det betyder noget både privatøkonomisk og samfundsmæssigt, hvordan ens pensionsselskab forvalter vores formue, siger hun.
Sagsbehandleren fra Vurderingsstyrelsen i Haderslev betaler rundt regnet 5.000 kroner om måneden til pension. De penge, som hun via overenskomstens fritvalgskonto selv kan råde over, ryger også ind på pensionsordningen.
- For min generation bliver folkepensionen måske mindre, når vi engang skal på pension. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at have tjek på størrelsen af pensionsopsparingen, siger Anne Kathrine Vibenholt.
Selvom hun først kan gå på pension engang i 2050'erne og hun dermed har mange år at spare op i endnu, lægger hun ikke skjul på, at et højt afkast betyder meget for hende.
- Etiske investeringer er det eneste rigtige, men jeg vil ikke tabe en masse penge på det i længden. Det nytter ikke kun at investere i grønne selskaber og trække sig ud af firmaer, der producerer kul og olie. Man er nødt til at spille på flere heste, så afkastet til os medlemmer stadig er okay, mener hun.
Akkurat som pensionsselskaber skal tage ansvar for, at vi får en mere bæredygtig verden, skal de ifølge sagsbehandleren også tage ansvar for, at deres kunders opsparing stiger i værdi.
- Jeg går i en stor bue udenom billig plastic og køber mange brugte ting, fordi det er bæredygtigt. Jeg bliver også gal, når H&M bruger børnearbejdere i Asien til at sy T-shirts, så vi kan købe dem lidt billigere. Tingene hænger sammen, og vi skal som pensionskunder også tage ansvar, men jeg vil bare advare om, at balancen tipper til fordel for det etiske, så vi kunder taber penge, siger hun.
Alt hvad der lugter af børnearbejde, overtrædelse af menneskerettigheder og våbenproduktion er helt uacceptabelt, og så ser hun gerne kampen mod skattesnyd intensiveres.
- Jeg betaler min skat uden at blinke, og så skal globale koncerner som for eksempel CocaCola og McDonalds også. Jeg bliver forarget, når virksomheder placerer deres formuer i skattely. Jeg mener, at pensionsselskaber bør sortliste alle virksomheder, der spekulerer i at unddrage sig skattebetalinger, siger hun.
Derfor er Anne Kathrine Vibenholt glad for, at Sampension screener for selskabers skatteindbetalinger.
- Hvis vi skal have en velfærdsstat i fremtiden, skal virksomhederne betale deres skat. Ellers kan jeg være bange for, om der er råd til, at jeg kommer i bad på plejehjemmet som gammel, siger hun.
Anne Kathrine Vibenholt har registreret, at coronakrisen har fået aktierne til at styrtdykke og dermed gøre et indhug i hendes pensionsopsparing. Selvom det er træls, har hun is i maven.
- På den korte bane kan depotet blive mindre, og det er kedeligt, men det retter sig nok. Der er alvorligere konsekvenser af corona-krisen end pensionsopsparingen. Bare tænk på de mange, der mister deres job, siger hun.
Log ind med MitID
Du kan altid bruge dit MitID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit MitID