Husk: Dit rigtige liv er i dag

- Jeg sagde: Kig på jer selv. Arbejdsglæde kommer af passion. Find den. Eller find et andet arbejde!

Det har Martin Thorborg selv gjort adskillige gange, siden han som ganske ung nyudlært kontorassistent forlod Frederiksberg Politi for at blive soldat, taxachauffør og sluttelig svært succesrig serieiværksætter. Men det var tydeligvis ikke et budskab, som gav genklang hos HK’erne i foredragssalen for 8-10 år siden. 

Det vil være ærgerligt i en sen alder at opdage, at det, man troede var en optakt, var selve livet.

Siden har HK kørt adskillige kampagner om kompetence- og karriereudvikling, så i dag vil opfordringen sikkert falde de færreste for brystet. Men Martin Thorborg bebrejdede sig selv i en måned, fortæller han og beskriver oplevelsen med en indlevelse, som vidner om det dybe indtryk, den gjorde på ham:

- Jeg bragede afsted for fuld skrue. Så begyndte folk at forlade salen. Til sidst var der sporadisk klappen. Jeg har aldrig før prøvet, at folk udvandrede. De hadede mig! Så slog det mig, at de ikke havde brug for et wake up call. De ville hellere bekræftes i, at deres valg var det rigtige. Men jeg snakkede om at blive opdagelsesrejsende eller cirkusprinsesse. Jeg havde spildt 400 menneskers tid og gjort dem kede af det. Det var et stort nederlag. Jeg har aldrig turdet arbejde med den målgruppe igen.

Han ved, at han er provokerende.

- Nogle kan lide min facon. Andre synes, jeg er den største klaphat. Min mission er at være uden filter. Jeg skal ikke opnå noget. Jeg er ikke i lommen på nogen. Jeg siger min mening – fx lægger jeg ikke skjul på, at jeg ikke bryder mig om DF’s fremmedfjendskhed.

Man skal begå fejl – og lære af dem

Han lærte noget af det fejlcastede foredrag: vigtigheden af at forstå sine tilhørere og afstemme forventningerne. 

- Jeg kommer ikke længere med et standardprogram, men udsender et spørgeskema på forhånd, så jeg er sikker på, hvad målgruppen gerne vil have. Novo Nordisk skal have et helt andet foredrag end iværksættere, fordi der er nogle andre rammer for innovation. Foredraget i HK skulle have handlet om, hvordan man skubber til sin rigide chef, så man får en skæggere hverdag og får bedre rammer for at bidrage.

At lære af sine fejl er en af Martins mange kæpheste, som han på jordnær vis forfægter i små, håndholdte videoer, hvor han taler direkte til sin seer.  

- Nulfejlskulturen i det offentlige er dræbende for innovationen. Hvis du ikke begår fejl, rykker du dig ikke. Du kan ikke undgå fejl, når du bevæger dig ind på et nyt territorium. Uden fejl, ingen udvikling. Man bør hylde månedens fejl på linje med månedens succes. Men man skal selvfølgelig ikke begå de samme fejl to gange.

Innovation kommer oftere fra dem nede i maskinrummet end fra direktøren, er Martin Thorborgs erfaring.

- Da jeg var kontorelev, foreslog jeg, at vi skrev breve til borgerne i et sprog, de forstod. Så ville vi slippe for, at de ringede og spurgte, hvad brevene betød. Det lyttede man ikke til dengang. Jeg opdagede, at kancellistilen var et levn fra en tid, hvor man holdt på sin magt ved at tale ned til folk. Det er heldigvis væk i dag.

Vil du give et råd til HK’ere, som overvejer, om de skal noget andet i deres arbejdsliv?

- Først skal man finde ud af, om man vil noget andet. Og så finde ud af, hvad man vil. Gå lange ture og mærke efter. Man har kun ét liv – så vidt jeg ved. Jeg tør i hvert fald ikke tage chancen og satse på, at der kommer flere. Giver det, man laver, mening? I forhold til samfundet? Og gør det mig glad? Hvis ja, er det fedt. Hvis ej: Hvad er en god dag – og hvorfor? Skriv det ned. Hvad tænder man på? Kundekontakt? Eller tænker man: ’Gudskelov, i dag fik jeg lov at sidde og nørde med regneark’. Hvis man skriver ned, kan man måske se nogle tendenser over tid og få øje på, hvilken hylde man skal lande på. Det kræver formentlig, at man investerer – tid eller penge – fx i efteruddannelse. Når man har et mål, kræver det som regel afsavn og risiko. Måske skal man flytte til en mindre lejlighed eller sælge sin bil. Jeg har en veninde, der er fremtidsforsker. Hun siger, at mange opfatter det, de laver nu, som optakt til livet. Jeg står op, går på arbejde, køber ind, falder i søvn til Vild med dans. Man tænker: ’I morgen starter livet’. Men det gør det ikke. Det rigtige liv er i dag. Kig dig i spejlet. Var det det, du ville? Man skal turde bevæge sig ud i det ukendte. Jeg kendte en fyr, der var glad for sit job, fordi han havde 7 ugers ferie, som han brugte på at dykke. Jeg spurgte ham: ’Hvorfor bliver du ikke dykkerinstruktør?’ Han svarede: ’Det kan man da ikke’. Jeg sagde: ’Hvem er MAN?’ Mange sidder i en situation, de gerne vil ændre, men de gør det ikke på grund af andres forventninger – eller egen dovenskab. Det vil være ærgerligt i en sen alder at opdage, at det, man troede var en optakt, var selve livet. Tag en chance. Ingen dør af sult i Danmark.