Hvorfor falder grundbevillingen til Skat med milliarder?

En skrænt. En kælkebakke. En stejl skiløjpe. Budgetterne skatteministeriets område falder med 1,7 milliarder kroner i de kommende år. Men hvorfor gør de det?

Hvad er logikken i, at grundbevillingen falder, når hele det politiske Danmark står i kø for at fortælle, hvor vigtigt det er at genoprette danskernes tillid til statens inddrivelse af gæld, ejendomsvurderinger og kontrol med snyd og fusk?

Helt grundlæggende at genoprette danskernes tillid til skattemyndighederne?

Spørgsmålet har i den seneste måned ført til en heftig debat i spalterne i Berlingske Tidende og har fået Finansministeriet til at udsende en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at det, avisen havde skrevet, "ikke er korrekt."

'Flere medier har i sidste uge fejlagtigt skrevet, at regeringen lægger op til besparelser på skattevæsenet. Det er ikke korrekt.'

Det er sjældent, at ministerier helt offentligt går direkte i rette med medier.

Men det gjorde Finansministeriet altså i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at 'der siden 2016 er prioriteret mere end 12 milliarder kroner til skattevæsenet', og at selvom budgettet falder, så lægges der ikke op til nedskæringer på skattevæsenet'.

Midt i en historisk stor omstrukturering af skatteforvaltningen er der altså ifølge flere eksperter grundlæggende usikkerhed om forudsætningerne for økonomien i redningsplanen i de kommende 4 år.

HK Statbladets redaktion har fulgt debatten og talt med de involverede parter. Historien starter i Berlingske den 25. oktober 2018.

Besparelse på knap 1,7 milliarder kroner i 2022

Berlingske havde i oktober slået op i regeringens eget finanslovsforslag, og kunne derfor skrive, at 'allerede om få år kan skattevæsenet se frem til besparelser, der begynder i 2021 og stiger til en besparelse på knap 1,7 milliarder kroner i 2022.'

Avisen havde bedt flere eksperter forholde sig til finanslovsforslaget, og professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen undrede sig på den baggrund over, at regeringen om blot få år lægger op til flere besparelser.

- Når jeg ser det, har de ikke lært noget. Det er virkelig ærgerligt, for det var dyrtkøbte lærestreger, sagde Jørgen Grønnegård Christensen til Berlingske.

Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig forvaltning på SDU, delte bekymringen:

- Det er i forvejen et lille plaster, man har sat på såret, så det er interessant, at man allerede vil høste rationaliseringsgevinster, så kort tid efter at have sat en redningsplan i gang, sagde han til avisen.

Fald i bevillinger er "udgangspunktet på alle områder"

Berlingskes artikel fik Finansministeriet til at reagere. Den 29. oktober publicerede ministeriet pressemeddelelsen, hvor det fremgik, at flere medier havde bragt fejlagtige oplysninger.

I pressemeddelelsen skriver Finansministeriet, at 'med finanslovforslaget for 2019 lægges der ikke op til besparelser på skattevæsenet i 2022. Der er siden finansloven for 2016 samlet set prioriteret mere end 12 milliarder kroner til skattevæsenet'. Og at 'det er helt normal praksis, at der teknisk er fald i bevillingerne på finansloven, når man ser 4 år frem. Det er udgangspunktet på alle statslige driftsområder.'

Der står ikke noget om, hvilke år der er regnet med i de 12 milliarder. Og hvad udgangspunktet var. Som HK Statbladet tidligere har beskrevet, så regner ministeriet nogle gange annullering af planlagte besparelser med som en "investering". Læs: Finansministeriet: Skat skal redde sig selv for egne penge

Redaktionen har derfor forsøgt at få Finansministeriet til at forklare, hvordan regnestykket bag de 12 milliarder er stykket sammen. Finansministeriet har ikke ønsket at svare, og har to gange afvist at give aktindsigt i sagen og beregningerne bag den pressemeddelelse, hvor ministeriet går i rette med medierne.

Det eneste, ministeriet giver indsigt i, er korrespondancen med Berlingske, en journalist fra DR og en økonom fra LO.

Utilfredshed med artikel om faldende bevillinger

Ifølge dokumenterne i aktindsigten, var der i Finansministeriet ikke tilfredshed med, at Berlingske havde skrevet om det markante fald i bevillingerne til Skatteministeriet i de såkaldte overslagsår fra 2020-2022. Det blev udlagt forkert, mente ministeriet.

Allerede den 26. oktober skrev ministeriet direkte til to journalister, at det, de havde skrevet, var forkert. 'Berlingske skriver torsdag, at regeringen lægger op til besparelser på skattevæsenet, det er ikke korrekt,' lyder første sætning i mailen.

Ifølge aktindsigten, som HK Statbladets redaktion har fået, reagerer Finansministeriet altså på artiklen der blev bragt i Berlingske torsdag den 25. oktober under overskriften 'Efter talrige skandalesager: Regeringen lægger op til ny milliardbesparelse af skattevæsen.'

Professorer: hvordan fremkommer det tekniske budget?

Efter at have læst Finansministeriets pressemeddelelse, valgte de to professorer og forfattere til bogen 'Overmod og Afmagt – historien om det nye skat', Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen, at svare direkte i Berlingske.

Det førte til en længere debat om finanslov og faldende budgetter i Berlingskes spalter. De to professorer holder fast i deres udlægning og undrer sig over, at Finansministeriet retter medier – men samtidig ikke vil give aktindsigt eller på anden vis oplyse tallene bag. 

Skal der skæres i skattevæsenet? Finansministeren siger nej, men budgettet siger ja, lød overskriften på professorernes debatindlæg i avisen.

'Spørgsmålet om budgetoverslagene vedrører et ganske lille hjørne af vores bog. Men den er ikke ligegyldig, da det kan få relevans for de kommende års genopretning af skattevæsenet,' skriver de og fortsætter:

'Men hvad afspejler budgetoverslagene så? Hvordan fremkommer dette "tekniske budget"?'

'Hvis budgetoverslagene ikke afspejler de nuværende regeringspartiers prioriteter, afspejler de så heller ikke Finansministeriets?'

De kradse spørgsmål fik Finansministeriet til at reagere igen. Denne gang i spalterne hos Berlingske.

Finanslovsforslaget afslører ikke planlagte nedskæringer i skattevæsenet, lød overskriften på en kommentar fra Kent Harnisch, der er afdelingschef i Finansministeriet. Finansloven er kun etårig, og derfor kan den per definition ikke vise "planlagte" besparelser i 2020, 2021 eller 2022, lyder logikken. 

'Der er ikke unaturligt, at udgiften på Skatteministeriets bevilling i 2022 er en anden end i 2019. Bevillingsniveauet i 2022 tages der stilling til i 2021, når regeringen forbereder finanslovsforslaget for 2022. Udgiften på Skatteministeriets bevilling i 2019 afspejler en politisk beslutning. Det gør udgiften på bevillingen i 2022 ikke. Og politiske beslutninger gør en forskel, skriver Kent Harnisch, der ifølge Finansministeriets hjemmeside er afdelingschef med ansvarsområderne udgiftspolitik, offentlige finanser og finanslove i Finansministeriet.

Dette svar henviser Finansministeriets presseafdeling også til, da HK Statbladet efter to afvisninger om aktindsigt i tallene, beder om et interview.

'Vi er midt i finanslovsforhandlinger og kan på nuværende tidspunkt henvise dig til indlægget i Berlingske den 7. november fra Finansministeriet, hvor teknik med mere gennemgås', lyder det således i et svar til redaktionen den 23. november.

Afdelingschef Harnisch' kommentar røber ikke hvordan, tallet 12 milliarder kroner er blevet til, og hvilke år der er talt med i opgørelsen eller hvordan der kan være så store fald i bevillingerne i de kommende år. Og det vækker undren hos de to kritiske Aarhus-professorer.

Professorer holder fast: Medier har ikke skrevet forkerte oplysninger

HK Statbladet har talt med Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen, der i mange år har været med til at uddanne det embedsværk, de samtidig gransker. Begge pointerer, at de er helt med på, at finansloven er etårig, men de holder fast i deres konklusion.

- Vi står helt fast. Finansministeriets konklusion om, at medier har skrevet forkerte oplysninger, holder ikke. Det er simpelthen forkert, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

- Det er naturligvis sådan, at når finansloven bliver vedtaget, så er det kun udgifterne for næste år (2019, red.), der er forpligtende, forklarer han.

Næste år kan forhandlingerne om en finanslov for 2020 igen resultere i flere penge til skatteområdet, og det er der faktisk meget, der tyder på vil ske. Både skatteminister Karsten Lauritzen og statsministeren har allerede antydet, at det bliver nødvendigt med flere penge, og det samme har socialdemokraterne og flere oppositionspartier argumenteret for.

Hvorfor falder budgetterne så?

Men budgetterne i Finanslovsforlagets oversigter falder med flere milliarder over de kommende år. Ifølge de to professorers oversigt i Berlingske, er der afsat penge til 8.338 skatteårsværk i 2019, men kun 5.870 årsværk i de 7 styrelser i 2022.

Tallene bygger blandt andet på, at forskellige aftaler om at give penge til et område udløber. På den måde skal politikerne tage stilling til, om eksempelvis indsatsen til at bekæmpe social dumping skal fortsætte.

- Det er normal praksis, men der er tale om meget store fald på skatteforvaltningens bevilling. Vi ser nogle meget skarpe skrænter, mener Jørgen Grønnegård Christensen.

Skrænter er et embedsmandsudtryk for fald i bevillinger. En graf med et stejlt fald.

- Det ligner jo tal, som finansministeriets embedsmænd drømmer om

Men hvis politikerne vil styrke skatteforvaltningen, hvorfor falder budgetterne så meget i de kommende år, når man ser i finanslovsforslaget? Det spørgsmål undrer Jørgen Grønnegård Christensen. Tallene viser ifølge Berlingske et fald på 1,7 milliarder kroner fra knap 7,4 milliarder kroner i 2019 til samlet knap 5,7 milliarder kroner til skattevæsenet i 2022.

Finansministeriet skriver, at det er "teknik". Finansloven er kun etårig. Og de efterfølgende år er ikke et udtryk for politisk prioritering. Det er ifølge Finansministeriet en teknisk fremskrivning. Men det er meget lidt gennemskueligt, mener de to professorer.

- Der rejser sig et spørgsmål om, hvad de tal er udtryk for. De skriver, at det er en teknisk fremskrivning, men vi kender ikke, hvad der ligger til grund. Vi kan ikke se de tal, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

- Så ligner det jo, at det er tal som finansministeriets embedsmænd drømmer om at kunne eksekvere. Det er et forsøg på at sætte udgangspunktet for kommende budgetforhandlinger på et meget lavt niveau, siger han.

Peter Bjerre Mortensen undrer sig over, at de fremskrevne budgettal er så detaljerede helt frem til 2022.

- Det er jo ikke bare overordnede tal, men vi kan se, at det varierer kraftigt fra år til år, og tallene er brækket detaljeret op på de enkelte styrelser, og bliver på den måde meget konkrete. Tallene er en del af et væsentligt offentligt dokument (finanslovsforslaget, red.) og det kunne være interessant og nyttigt at få lidt mere at vide om forudsætningerne, siger han.

I praksis vil man ofte opleve, at udgifterne øges

Redaktionen har flere gange forsøgt at få uddybende oplysninger og kommentarer fra Finansministeriet. Ministeriets presseafdeling henviser til en kommentar i Berlingske fra afdelingschef Kent Harnisch: 

Ministeriet svarer ikke klart på de to professorers afsluttende spørgsmål:

'Er det helt utænkeligt, at budgetoverslagene kommer til at indgå som en baseline for de fremtidige armlægninger mellem Finansministeriet og i dette tilfælde Skatteministeriet?'

Redaktionen forsøger at følge op en uddybning fra Finansministeriet.

Har du en kommentar? Bland dig i debatten på HK Stats Facebook-side, eller ring/ skriv direkte til redaktionen på 51687292 eller rasmus.lindharth@hk.dk