Først var han besnærende, siden blev han kontrollerende ned i mindste detalje
For 2 ud af 3 HK Stat-medlemmer har lederes negative adfærd og handlinger haft personlige konsekvenser. Skræmmende, men ikke overraskende, siger forfatteren til ny bog om lederskabets mørke sider: Vi må gøre op med dårlig ledelse og i stedet ansætte ledere med moral og etik i orden.
Af Ingelise Egeberg
"Luk øjnene og tænk på den dårligste leder, du har haft i dit arbejdsliv."
Morten Svennson er forfatter til bogen 'Lederskabets mørke sider'. Foto: Peter Jarvads.
Sådan indleder forfatter og ledelsesekspert Morten Svennson som regel sine foredrag. Og hans påstand er, at de fleste inden for et nanosekund vil have et billede på nethinden. Et billede, der vækker frygt, skam og ubehag.
Det skete også for Anne, som er en ud af de 65 procent af HK Stats medlemmer, der svarer 'ja' til at have oplevet negative konsekvenser af en leders handlinger. Anne er ansat på en stor statslig virksomhed:
"Når lederen trådte ind ad døren, kunne vi straks fornemme, hvilket humør han var i. Var han i dårligt humør, lagde det en dæmper på alle 45 medarbejdere, selv om han ikke sagde noget. Vi prøvede at undgå at blive bemærket. Nogle gange råbte han ad én person – andre gange ad en hel faggruppe: "Skide HK'ere", eller "skide djøf'ere". Var han glad, kunne stemningen blive ekstatisk af lettelse, for så blev det en god dag."
Annes oplevelse ligger nogle år tilbage, og lederen er sidenhen fyret. Men hos Anne sidder følelsen af frygt og skam stadig i kroppen, som var det sket i går.
Klar tendens overrasker ikke
Undersøgelsen, hvori to tredjedele svarede 'ja' på spørgsmålet: "Har du i dit arbejdsliv haft erfaring med ledere, hvis handlinger eller adfærd havde negative konsekvenser for dig", er foretaget af HK Statbladet i december 2021.
”Min leder fører logbog på mig og mine kolleger. Det giver en usikker hverdag, da man skal tænke sig godt om, før man tør sige noget.”
Fritekstsvar i undersøgelsen
Den klare tendens overrasker ikke Morten Svennson, som netop har udgivet bogen 'Lederskabets mørke sider – et opgør med dårlig ledelse'. I mere end 30 år har han som HR-direktør og -chef arbejdet med rekruttering og udvikling af ledere i forskellige brancher.
- Det er ærgerligt, at så mange af os skal møde dårlige ledere. Effekten på medarbejdernes trivsel er skræmmende, og for virksomhederne går det ud over både økonomi og effektivitet, når medarbejdere rejser på grund af dårlig ledelse. Det er dokumenteret, at det er tilfældet for hver tredje medarbejder, der rejser fra jobbet, siger Morten Svennson.
Hans ærinde med bogen er blandt andet at skabe opmærksomhed på, hvad det er, der går galt, når man rekrutterer og forfremmer ledere, som ender med at gøre skade på både medarbejdere og virksomheder.
I bogen dokumenterer han med udgangspunkt i de seneste to årtiers ledelsesforskning, at det blandt ledere er mere udbredt med narcissistiske, sadistiske og psykopatiske personlighedstræk end i resten af befolkningen. Han understreger, at det ikke gælder flertallet af ledere, men anslår, at op til 20 procent af lederne har en personlighed, hvor de mørke sider særligt kommer til udtryk.
Besnærer i begyndelsen
Morten Svennson skelner mellem to typer inden for denne gruppe af ledere. Der er dem, som udgør den mørke kerne, og som altid vil have en destruktiv adfærd. Deres handlinger og adfærd går ud over andre, og de vil til enhver tid retfærdiggøre deres handlinger. Og så er der dem, som har skyggesider – mørke træk, der kommer frem, når de er pressede eller stressede. Træk, vi alle som mennesker har i os – og er vi opmærksom på dem, er de fleste af os i stand til at kontrollere dem.
Lederen i Annes historie er ifølge Morten Svennson et klassisk eksempel på en leder med mørke sider i sin personlighed. Sider, der typisk viser sig som grænseoverskridende, chikanerende eller manipulerende adfærd.
- Her bestemmer lederens humør, hvordan resten af dagen forløber for medarbejderne. Er det dårligt, kryber angsten og frygten ind i hele medarbejdergruppen, og de ved instinktivt, at det ikke er den dag, de skal tage de besværlige sager op. Og det er afgørende for, om de er lettede eller nedtrykte, når de går hjem, forklarer Morten Svennson.
Men inden, det kommer så vidt, vil der typisk være en tid, hvor lederen fascinerer og besnærer såvel medarbejdere som topledelser. For grunden til, at den type ledere bliver ansat i virksomhederne, er, at de formår at brillere med deres kommunikative evner. Og det er her, fejlen ofte sker, mener Morten Svennson.
”Ingen troede på os, når vi fortalte om hendes syge adfærd, løgne og dolkning. Jeg mistede jobbet og blev syg med angst og depression.”
Fritekstsvar i undersøgelsen
- I rekrutteringsprocessen kommer man til at forveksle ledelsessynlighed med effektivitet. Disse typer er eksperter i at forføre og formidle en evne til at skabe resultater. Men når først de er indenfor, begynder de at fejle, og de negative ringe i vandet begynder at brede sig, forklarer han.
En drøm af en bordherre
Både Anne og den øverste ledelse på hendes arbejdsplads lod sig forblinde af den nye leder. Indtil facaden begyndte at sprække:
"I begyndelsen kunne jeg godt lide ham. Han var spændende. Han spurgte til vores familier. Det virkede som om, han kerede sig om sine medarbejdere. Han tryllebandt ledelsen, fordi han skabte resultater. Hvis han fik den opgave at spare 20 procent, gjorde han det. Hurtigt. Han tog opgaverne og løste dem. Efter 4 måneder ændrede det sig. Dengang var jeg leder for en mindre gruppe medarbejdere, og når jeg holdt møder med ham, kunne de vare til klokken 4 om morgenen. Han kunne ikke acceptere, at jeg skrev det på som overarbejde. Han blandede sig også i min flekstid. Når jeg skulle hente børn, kunne han sige: "Jeg skal bruge dig!" Jeg kunne ikke gå uden at spørge ham først. Når der opstod fejl, ville han have mig til at udpege den, der havde begået den. Men jeg ville ikke udlevere en kollega. Det er mit ansvar, sagde jeg. Så fratog han mig lederrollen. Fik mig degraderet."
Annes beskrivelse af lederen er velkendt for Morten Svennson.
- Han er karismatisk. Spændende og inspirerende. En, som alle drømmer om at have som bordherre. Men på et tidspunkt holder facaden ikke længere, og de mørke sider tager over. Han bliver kontrollerende og vil bestemme over medarbejderne ned i mindste detalje.
Som at være i en krigszone
Morten Svennson forklarer, at man som medarbejder i første omgang ofte vil tro, at det er en selv, der ikke slår til. Motivationen daler, man mistrives og performer dårligere. Denne proces kan strække sig over lang tid og blive mere og mere udmarvende. Man bruger tid på at tale med kollegerne, og efterhånden mister man tilliden til lederen. Også på hjemmefronten fylder det mere og mere.
Som det også skete for Anne:
"Vi var alle sammen bange for ham. Det var som at være i en krigszone. Vi var flere, der gik til topledelsen og fortalte, hvad vi oplevede. At han krænkede os. Vi forsøgte også at samle beviser på urent trav i økonomien. Men vi følte ikke, der blev lyttet. Hvorfor fandt vi os i det? Det var svært at holde motivationen og i det hele taget svært at gå på arbejde. Først senere, da han var væk, kunne jeg se det, og mine børn har sagt, at jeg virkede træt og mindre glad. I dag skammer jeg mig over det."
Har man en leder af denne kaliber, er der ifølge Morten Svennson kun én god løsning på problemet: Gå.
”Jeg måtte skifte job. Mens den ledelse, der har mobbet og chikaneret, fortsat sidder i deres stillinger uden konsekvenser. Det er så ydmygende. Som når de mobbede i folkeskolen må flytte skole, og mobberne bliver.”
Fritekstsvar i undersøgelsen
- Erkend, at du aldrig vil kunne vinde. Det er barskt, men det er sandheden. Den type er villig til at gøre ting, der kan skade andre. Ting, du aldrig selv ville gøre. Og vælger du alligevel at blive, så anerkend, at det har en pris for din livskvalitet. I værste fald bliver den skadet permanent.
Det er Morten Svennsons håb, at flere fremover vil kunne gå fra deres arbejdsliv uden erindringen om en dårlig leder.
- Moral og etik skal genindføres, ordentligheden skal tilbage. Vi har alle mørke sider, som vi skal arbejde med, men ledere skal være særligt bevidste om den voldsomme indflydelse, de har på medarbejdernes liv, og de konsekvenser, der kan være for kunder og borgere. Vi skal ansætte de ledere, hvis moralske kompas er kalibreret rigtigt.
Om undersøgelsen
HK Statbladets undersøgelse blev udsendt til 4.000 tilfældigt udvalgte medlemmer i første halvdel af december 2021 og blev besvaret af 1.100. På spørgsmålet: "Har du i dit arbejdsliv haft erfaring med leder(e), hvis handlinger eller adfærd havde negative konsekvenser for dig," svarede 35 procent 'nej' og 65 procent 'ja'. Hertil var der mulighed for fritekstsvar. Det fremgår ikke af undersøgelsen, om erfaringerne stammer fra arbejdspladser i staten. Navnene i de nævnte eksempler er opdigtede af hensyn til de pågældendes arbejdsliv. Redaktionen kender deres rigtige identitet.