Du kan i øjeblikket ikke logge ind med NemID på Mit HK , det skyldes en fejl hos NemID.
Du kan logge ind med brugernavn/adgangskode, hvis du tidligere har oprette en, eller du kan anvende MitID
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Kom med og få inspiration og nye redskaber til at motivere dine kolleger til udvikling.
Det sker 14. september 2022 i Messe C, Fredericia.
Kan man få sin hjerne til at elske at lære nyt? Ja, siger hjerneforsker Peter Lund Madsen. Hvordan, vil han afsløre på konferencen, hvor han vil fortælle om hjernen og omstillingsparathed. Få hans svar på:
Hør Ulla Fabricius, formand for HK SKAT (t.v.), og Trine Lumbye, kontorchef i Service- og Administrationsstyrelsen, fortælle om samarbejdet mellem TR og leder i forbindelse med projekt 'Fremtidens HK-kompetencer' i Skatteforvaltningen. Et projekt, som går ud på at udvikle initiativer, der styrker opgaveløsningen og den enkelte medarbejders digitale og tværfaglige kompetencer. De to vil give dig indblik i, hvad der gik godt i processen, og hvad de kunne have gjort anderledes. Ikke mindst får du inspiration til, hvordan du og din ledelse kan arbejde med kompetenceudvikling på din arbejdsplads. Undervejs har du mulighed for at stille spørgsmål.
På konferencen skal du ikke blot lytte, men også arbejde med en række konkrete værktøjer på det, vi kalder handleværksteder. Indholdet på handleværkstederne er blevet til på baggrund af tillidsrepræsentanters ønsker om redskaber til at få kompetenceudvikling på dagsordenen over for ledelsen og til at motivere kolleger til at se på efteruddannelsesbehov og -muligheder med åbent sind. Du vælger 2 af nedenstående handleværksteder, som du deltager i på konferencen. Handleværkstederne bliver fyldt op efter først til mølle-princippet.
Kunne du tænke dig at få værktøjer til at hjælpe dine kolleger med at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og fritidsliv? Prioriterer du også at få læring i tasken, så du er godt rustet fremover? På dette handleværksted får du mulighed for at teste din egen balance mellem job og fritidsliv med en metode, som du også kan tilbyde dine kolleger.
Naja er oprindeligt uddannet lærer, men har en lang række efteruddannelser bag sig, blandt andet Master i organisationsudvikling og ledelse. Naja har erfaring fra både leder- og medarbejderrollen, særligt i den offentlige sektor, og har derfor stor indsigt i samarbejde på alle niveauer.
Kunne du tænke dig at blive klædt bedre på til at motivere dine kolleger? Med "Den motiverende samtale" kan du bidrage til, at dine kolleger får et venligt ”puf” i retning af kompetenceudvikling. Få indblik i de 5 fokuspunkter, som du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil skabe mere motiverende samtaler. Du får ligeledes indblik i nogle af de bedste strategier, når det kommer til kommunikation.
Julie er sparringspartner og rådgiver for ledere og tillidsvalgte i både det private og offentlige og er desuden hjemmevant i rollen som oplægsholder og underviser.
Vil du gerne blive i stand til at tale til mennesker, der hvor de er, ledere såvel som kolleger? Få indblik i, hvordan du kan afkode andres sociale intelligens og lære, hvordan du fremover skal kommunikere til dem. Vi arbejder med forskellige personlighedstyper, og du får indsigt i, hvilken kommunikation, der virker til forskellige personlighedstyper.
Lasse kommer fra virksomheden Empa10 og underviser i at guide, lede og “nudge" andre i den retning, man ønsker. Lasse er desuden forfatter til bogen "Stærke relationer skaber store resultater”.
Ønsker du at blive bedre til at fortælle dine kolleger eller leder, hvad du kan som TR? Vi vil arbejde med, hvordan man kan blive bedre til at være overbevisende i sit budskab og brænde igennem med det. Vi arbejder med kropssprog og fif til at kommunikere overbevisende.
Kim er selvstændig organisationspsykolog og arbejder blandt andet med at uddanne tillidsvalgte. Han laver kurser i personlig gennemslagskraft, coaching og krisehåndtering, samt hvordan man øger sin indflydelse i organisationer. Han har uddannet og trænet mere end tusind ledere og tillidsvalgte.
Vil du gerne sætte kompetenceudvikling på dagsordenen i organisationen? Få indblik i metoder, der kan være med til at understøtte det strategiske og systematiske arbejde med kompetenceudvikling i både SU og på arbejdspladsen.
Kirsten og Jeanne har mange års erfaring som konsulenter, med at rådgive arbejdspladser om at skabe de rette rammer for arbejdet med kompetenceudvikling. De er ansat i Kompetencesekretariatet, som er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID