Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Deltag i 3 af TR-fondens aktiviteter i løbet af det næste år og få et flot diplom som bevis på, at du er en af HK Stats uddannelsesinspiratorer.
Hvis du tager hele turen og deltager i 3 eller flere af TR-fondens kurser, ender den med, at du i 2021 får et flot diplom som bevis på, at du er uddannelsesinspirator. Klik og se større version.
Via TR-fonden kan du få inspiration og redskaber til, hvordan du på din arbejdsplads kan understøtte og motivere dine kolleger til at tilegne sig ny viden og læring. Og har du inden 31. marts 2021 deltaget i 3 aktiviteter i TR-fondens regi, får du et flot diplom som bevis på, at du er en af HK Stats uddannelsesinspiratorer.
- Jeg håber, at alle tillidsrepræsentanter vil tage godt imod TR-fondens kursustilbud, også selv om dagligdagen for mange ser anderledes ud for øjeblikket. Med coronakrisen er der opstået andre måder at gøre tingene på, som også skaber nye behov for efteruddannelse og læring, så jeg opfordrer til, at man også i denne corona-tid vil gøre brug af kurserne, siger HK Stats formand Rita Bundgaard.
Kurserne er:
Læs mere om kurserne og tilmeld dig
De første kurser afholdt i regi af TR-fonden har fået god feedback fra deltagerne. Både Motivér dine kolleger til ny læring, hvor de første udgaver af kurser nåede at blive afholdt inden coronakrisen, og det digitale kursus Vidensambassadør fik rosende ord med på vejen.
"Jeg har lært rigtig meget på kort tid", skriver en deltager. Og en anden: "Jeg har fået øjnene op for at kunne gøre nogle ting anderledes fremover med nogle meget små midler".
De første tillidsrepræsentanter er udnævnt til uddannelsesinspiratorer efter at have deltaget i 3 af TR-fondens aktiviteter. En af dem er Lisbeth Mikkelsen, som ser frem til at give kollegerne et puf i retning af mere uddannelse.
Siden TR-fonden udbød det første kursus i februar 2020, har Lisbeth Mikkelsen, TR for laboranterne på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, nået at deltage i 3 af slagsen. Det resulterede i, at hun for nylig modtog et diplom fra HK Stat, som udnævner hende til 'Uddannelsesinspirator'.
- Det var sjovt, at der på den måde kom noget ud af det, siger Lisbeth, som blev overrasket, da hun modtog diplomet med posten. Også hvad angår læring er der kommet meget ud af de 3 kurser, fortæller hun.
Det første, ’Motivér dine kolleger til ny læring’, var fysisk, mens de 2, ’Videnambassadør’ og ’Digital mødeledelse’ var webinarer.
- Det har været mega lærerigt. Alle kurser var meget involverende, så man kunne ikke bare læne sig tilbage. Det gør, at viden sidder fast og ikke risikerer at blive lagt på hylden, som det nogle gange sker, når man har været på kursus, fortæller hun.
Da Lisbeth i 2012 blev valgt som TR første gang, indgik dét at motivere kollegerne til uddannelse ikke i hendes forestillinger om den kommende rolle.
- Jeg gik ind i det, fordi jeg var interesseret i samarbejdsudvalgsarbejdet. Derudover anede jeg ikke, hvad det indebar. Men jeg kan godt lide at finde ud af ting og at hjælpe andre.
For nylig har de 32 kolleger igen valgt Lisbeth som deres TR, hvilket hun tager som en stor anerkendelse.
- Det er en cadeau til mig. Jeg arbejder i laboratoriet og er samtidig laboranternes TR. På den måde får jeg det bedste af alle verdener, siger hun.
Lisbeths drivkraft kommer kollegerne til gode, både når de aktivt søger viden om uddannelsesmuligheder, og når hun vurderer, at der er brug for et ekstra puf til at få opgraderet kompetencerne. Under coronanedlukningen har hun fx skrevet ud og opfordret dem til at benytte Dansk Laborant Forenings og HK's mange online kursustilbud.
Det første kursus, ’Motivér dine kolleger til ny læring’, mundede ud i en handleplan, som Lisbeth vil tage fat på i efteråret, når de mødes i deres faglige netværk – fysisk, hvis muligt, ellers digitalt.
Planen går ud på, at de kolleger, som har taget diplomuddannelser, holder oplæg for de andre, mens Lisbeth ser det som sin rolle at guide og hjælpe med at finde informationer. Hun er selv uddannet agronom og har en ph.d. i plantepatologi, så kollegernes eksempler er mere relevante at spejle sig i end hendes eget, mener hun.
- Generelt er de godt uddannede, men nogle har den gamle laborantuddannelse fra før 1992, og dem vil jeg være lidt efter i forhold til at få bygget ovenpå med en diplomuddannelse, siger hun.
Selv om TR-fonden byder på flere kurser over det næste halve år, må Lisbeth nok i første omgang holde lidt igen.
- Jeg er nem at få til at gribe nye muligheder. Men jeg har lige fået tre nye chefer, og dem har jeg lovet at vise mig i laboratoriet og ikke gå ind i mere lige nu. Nu skal jeg ud og bruge det, jeg har lært, siger hun.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.