HK.dk logo

Tænk, hvis stress var lige så anerkendt som influenza

04. maj 2018  |  HK Stat  | 

Man sygemelder sig da ikke, bare fordi man glemmer sin pinkode og ikke kan sove. Sådan tænkte Debbie Lundberg, selvom hun fik det ene symptom efter det andet på, at hendes krop for anden gang sagde fra over for lang tids arbejdsbelastning og pligtfølelse.

To gange, i 2009 og i 2014, var Debbie Lundberg sygemeldt i flere måneder med stress, fordi hun på grund af pligtfølelse over for arbejdspladsen og kollegerne ikke fik lyttet i tide til sin krops signaler. Foto: Mikkel Østergaard

Se videoen 'Stress er ikke et individuelt problem' nederst i artiklen.

En oktoberdag i 2014, halvvejs inde i arbejdsdagen, mærker Debbie Lundberg, at hun trænger til at gøre noget, hun kan blive glad af. Få øjnene fra skærmen og tankerne fra det lønsystem, hun siden årsskiftet har kæmpet med at få overført samtlige medarbejdere til på den uddannelsesinstitution, hvor hun arbejder, i centrum af Roskilde.

Hun vil købe noget nyt tøj. Hurtigt suser hun tværs over gaden til butikken, udvælger og slynger et par stykker tøj over armen, hiver kortet frem og vil betale. Med hånden på terminalen skal hun til at trykke de 4 tal, der i årevis har været hendes pinkode. Men hun kan ikke. Alle mulige tal kører rundt i hendes hoved, mens fingeren famler rundt på tasterne. Ingen kombinationer virker. Undskyldende afleverer hun tøjet og siger til ekspedienten, at hun vil komme igen senere.

- Prøv lige at hør’, jeg har sgu glemt min kode, bemærker hun til sin kollega, da hun hæsblæsende kommer ind på kontoret. Og tilføjer med et smil:

- Det var vist et vink med en vognstang.

5 år forinden, i 2009 hvor Debbie arbejdede på det nærliggende sygehus, var hun sygemeldt med stress i 6 måneder. Det begyndte med rygsmerter. Kiropraktorbehandlinger hjalp ikke. En dag på vej til arbejde fik hun pludselig dobbeltsyn og blev ramt af panik. Da hun endelig kom i behandling hos en psykolog, fik hun konstateret stress i form af udbrændthed, angst og depression. I måneder lå hun på sofaen uden at kunne finde ro og uden at kunne sove. Hun magtede intet. Den udløsende faktor var en kombination af svær sygdom i familien, massivt arbejdspres og overarbejde. Det sidste var opstået på grund af den arbejdspukkel i lønsystemet, der fulgte efter strejken på sundhedsområdet i 2008.

Den dag, Debbie glemmer pinkoden, er stresssymptomer og sygemelding fortid, men ikke glemt. Hun ved godt, at man skal lytte til kroppens signaler. Men engagementet i opgaverne og pligtfølelsen over for kollegaen, som hun har arbejdet tæt sammen med, siden de begge var på hospitalet i 1994, har sneget sig ind som et uigennemtrængeligt lag mellem hendes hjerne og hendes krop.                 

Op til årsskiftet 2013-2014 er det blevet besluttet, at arbejdspladsen skal overgå til et andet lønsystem, og at det er hende og den nære kollega, der skal stå for udførslen. Bag beslutningen er en nytilkommen chef. Debbie oplever ham som en ambitiøs økonomimand med fokus på at løse problemer. Forståelse for implementeringsprocessen og de konkrete funktioner i det nye og for dem uprøvede system fornemmer hun ikke, at han har.  

Debbie og kollegaen er erfarne lønmedarbejdere, men indkøringen af det nye lønsystem er en større opgave, end de er forberedt på. Arbejdsgangene er anderledes og tungere end i det gamle, der er flere museklik, og de bruger meget tid på at tjekke og tælle efter for at sikre, at resultaterne er korrekte. Samtidig hører de chefen lufte ideen, at med det nye, lovende system kan de også nyde godt af at tage lønkørsel ind fra andre institutioner.

Henover året går Debbie til mange møder, ikke kun i forbindelse med lønopgaverne, men også som tillidsrepræsentant. En del må hun melde afbud til. Mere og mere oplever hun, at tiden ikke slår til, og at opgaverne er uoverskuelige. Mange nætter vågner hun ved 2-3-tiden med høj puls og tanker om mulige uheld, der kan ske i hendes arbejde. Ting, der absolut ikke må ske, for chefen tillader ikke fejl. Nogle gange tænker hun, om hun vil kunne skjule det, der måtte gå galt, for ingen andre end hun kender jo til det. Hun ved, det er irrationelt, så hun skubber øjeblikkeligt den slags tanker væk. Resten af natten er hun lysvågen og tænker videre.      

Kort efter Debbies oplevelse med pinkoden i oktober har skolens ledelse erkendt, at der skal ekstra hænder til på lønkontoret og har slået en ekstra stilling op til besættelse 1. december 2014. Lønsystemet er kørt ind, og nu bliver de snart en mere. Debbie aner lettelse forude.

En fredag morgen i november, inden hun senere skal mødes med rektor og forhandle løn for sine kolleger, skal hun et smut til lægen. Hun skal have noget creme, der kan få bugt med en hudkløe, hun har haft på det sidste. Når hun alligevel er her, nævner hun også for lægen, at hun døjer med nogle blødningsforstyrrelser.

- Debbie, det her skal du altså undersøges for, siger lægen.

Lægens ord og alvorlige blik får Debbie til at tænke på noget, hun slet ikke kan have i sit hoved nu, hvor hun skal tilbage på arbejde. Så hun skubber tankerne væk og fokuserer på lønforhandlingen med rektor.

Mødet med rektor går godt. Nu skal de bare sove på forhandlingsresultatet i weekenden. Debbie føler sig overskudsagtig, så hun bager knækbrød og nyder aftenen derhjemme. Det lægen sagde, var nok ikke noget alligevel.

Da hun vågner lørdag morgen, står lægens ord pludselig klart. Talte hun om kræft? Den ene paniske tanke følger den anden. Hun husker, at lægen efter stresssygemeldingen i 2009 havde sagt: 'Debbie, det her er det dybeste punkt i dit liv'. Det fortæller hende, at pres gennem næsten et år er godt i gang med at æde af hendes resurser. Hun bryder sammen i gråd, og skrækbillederne præger resten af weekenden. Hun vil ikke se sig selv ende dér igen. 

Debbie vender forskellige muligheder med sin mand. En ligger lige for: at stoppe som tillidsrepræsentant. Det giver færre møder og mere tid til at prioritere arbejdet, så kollegaen ikke skal være så alene om det. 

Styrket af sin beslutning går Debbie på arbejde mandag. Mens hun sidder ved pc'en og skriver på en mail til kollegerne om, at hun vil trække sig som tillidsrepræsentant, kommer en af arbejdspladsens ledere ind bærende på en stak papirer.

- Debbie, du skal lige læse dem her.

Det er ansøgninger til en HK-stilling, der er slået op et andet sted i huset.      

Debbie kigger på hende.

- Det bliver ikke mig. For jeg trækker mig som TR. Lige nu.

- Det gør du ikke, Debbie!

Mens lederen måbende står med stakken, ringer Debbies nærmeste chef og fortæller hende, at han sidder hjemme og har fået en vildt god ide: At de nu, hvor de bliver en mere, skal være mere effektive og lave løn for andre også. Det eneste, Debbie kan tænke, er 'Ti stille! Gå væk!' Men hun får sagt til ham, at de må tale om det på et andet tidspunkt.  

- Hvad mener du lige med det der, spørger lederen med papirerne.

Debbie når kun at sige et par ord om sin weekend, inden lederen trækker hende med ind på sit kontor. Så styrter Debbies verden sammen, og tårerne begynder at strømme.  

- Skal du ikke gå hjem? Lige tage nogle dage?

- Jo, det kan da godt være, siger Debbie.

---

Sådan kan I forebygge stress
Værktøjer fra BFA:
Forstå og forebyg stress
10 råd om at forebygge stress

Fra 7. november 2014 til 1. februar 2015 var Debbie sygemeldt med stress. En måned længere, end det var planen. Når fornuften sagde, at hun var klar, sagde kroppen fra.

Gennem arbejdspladsens kriseordning og kommunen fik hun hjælp til en gradvis opstart og til ikke at ligge under for pres og dårlig samvittighed.  

I dag er Debbie stadig mærket af sin stresssygdom, men fortrøstningsfuld. Hun har fået ny chef, og der er mere ro om arbejdsopgaverne.  

- Med det, jeg ved i dag, ville jeg have sygemeldt mig tidligere for at få arbejdet lidt på afstand, siger hun og fortsætter:  

- Det ville ikke have været velkomment hos chefen. Og det er så svært at sige til kollegerne, 'I sejler bare jeres egen sø'. Men man er nødt til at lytte efter sig selv, og det skal være lovligt som kollega. Stress er ikke anerkendt lige som influenza. Det er problemet.

Oplever du symptomer?

Det kan fx være svigtende hukommelse, dårlig søvn, træthed eller mavesmerter? Så er det måske, fordi du er overbelastet og har brug for at stoppe op og handle på det. 

Se videoen 'Stress er ikke et individuelt problem', hvor HK Stats arbejdsmiljøkonsulent Rikke Thomsen fortæller, hvad du kan gøre.

Stress

Aktuelt

Når krybben er tom, vokser arbejdspresset

HK Stat Hovedstaden oplever stort pres på det psykiske arbejdsmiljø på mange statslige...

Arbejdsmiljø Arbejdsskade Stress

Da den evige ja-siger blev syg af stress. Hør historien her

Lyt til HK Stats allerførste podcast, som handler om Niels Peter Gillesberg, it-supporter på en...

Arbejdsmiljø Stress

Howdy! Hvordan går det?

Hver 15. dag skal trivselsappen Howdy have at vide, hvordan du har det. Det har fået...

Arbejdsmiljø Stress Mobning og chikane

 Se flere aktuelt

Netværksdebat

Kommunal tandklinikassistent i fremtiden

...arbejdspladsen Løft og arbejdsstillinger Gravid på job Psykisk arbejdsmiljø Psykisk...

Sundhed og tandklinik Assistent ved sundhedsarbejde (tandklinikassistenter mv.)

ORTO

...arbejdspladsen Løft og arbejdsstillinger Gravid på job Psykisk arbejdsmiljø Psykisk...

Sundhed og tandklinik Assistent ved sundhedsarbejde (tandklinikassistenter mv.)

Sundhedsfremme i den kommunale tandpleje

...arbejdspladsen Løft og arbejdsstillinger Gravid på job Psykisk arbejdsmiljø Psykisk...

Sundhed og tandklinik Assistent ved sundhedsarbejde (tandklinikassistenter mv.)

Kommunal klinikadministration

...arbejdspladsen Løft og arbejdsstillinger Gravid på job Psykisk arbejdsmiljø Psykisk...

Sundhed og tandklinik Assistent ved sundhedsarbejde (tandklinikassistenter mv.)

Non-operativ behandling

...arbejdspladsen Løft og arbejdsstillinger Gravid på job Psykisk arbejdsmiljø Psykisk...

Sundhed og tandklinik Assistent ved sundhedsarbejde (tandklinikassistenter mv.)

 Se mere under Netværk

Andre artikler

Send besked til forfatter

Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Ring til os

HK's fagforening: 7011 4545

Åbningstid: Åben i dag 08-16

HK's a-kasse: 7010 6789

Åbningstid: Åben i dag 08-16

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.

OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.

Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk

Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk

Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk