HK.dk logo

En app på telefonen har hjulpet Karina Porsmose fra Skat til at reflektere over, hvordan hun har det på arbejdet.

Trivsels-app: Din telefon afslører, hvordan du har det

Flere statslige arbejdspladser bruger en app til at overvåge medarbejdernes trivsel. Denne artikelserie ser med forskellige øjne på, hvad app'en kan og ikke kan.

Howdy! Hvordan går det?

To gange om måneden skal trivsels-app'en Howdy have at vide, hvordan du har det. App'en har fået medarbejderne i Skat Inddrivelse til at være mere opmærksomme på deres trivsel, fortæller Liselotte Reistrup, der er HK’ernes fællestillidsrepræsentant.

Pling! Det er tid til at få besvaret Howdy. Liselotte Reistrup, der er HK fællestillidsrepræsentant i Skat Inddrivelse, får hver 2. uge en SMS fra Howdy. Den fortæller hende, at det er tid til at svare på 5 trivselsudsagn. Det tager hende sjældent mere end et par minutter at svare. Alligevel har app'en fået stor betydning for trivslen i Skat Inddrivelse. 

- For mig er det bedste, at jeg hver 14. dag kan trække vejret helt ned i maven og tænke, ’hvordan har jeg egentlig haft det på det sidste’, siger hun. 

Før Skat Inddrivelse indførte app'en som etårigt forsøg i oktober 2016, snakkede Liselotte og kollegerne om trivsel en gang hvert 2. år som opfølgning på medarbejdertrivselsundersøgelsen. 

I dag bliver de mindet om trivslen hver 2. uge. Og med afsæt i besvarelsen på app'en holder lederne månedligt en trivselssamtale med hver enkelt medarbejder.  

- Alle er tvunget til den her 1:1-samtale en gang om måneden, og det gør, at man helt automatisk kommer til at snakke mere om trivsel. Det er blevet legitimt at snakke om, og det gør, at vi kommer tættere på hinanden. 

Over 300 psykologopkald 

Når Liselotte har svaret på de 5 spørgsmål, kan svarene efterfølgende aflæses i grønne, gule og røde farver på app'en, alt efter hvor godt hun trives. Hvis Howdy ser et dyk i hendes trivsel, giver den Liselotte mulighed for at blive kontaktet af en erhvervspsykolog. Den mulighed har mange valgt at benytte sig af. 

- Der har allerede været over 300 samtaler mellem medarbejdere og erhvervspsykologer i beredskabet, der hører til app'en, siger hun. 

 Er det ikke vildt mange samtaler? 

- Jo, det synes jeg da også selv. Men vi er også et presset område. Siden oktober har vi haft omstruktureringer, vi skal laves til styrelse, og så prøver vi at indføre et nyt it-system. 

Selvom 80 procent af de ansatte har valgt at bruge Howdy, er det ikke alle, der synes, at det er en lige god idé. For eksempel talte Liselotte med en kollega en weekend. Kollegaen havde valgt ikke at bruge app'en. På det seneste havde hun havde taget noget ferie og nogle sygedage hist og her, indtil hun ringede til Liselotte.

- Hun var helt knust, da hun ringede til mig. Hvis hun havde brugt app'en, kunne vi måske tidligere have opdaget, at hun havde det skidt, siger Liselotte, mens hun tydeligt ærgrer sig og fortsætter: 

- Hvis bare vi bare kan redde én fra sygemelding, så er Howdy en succes for mig, siger hun. 

Howdy kræver ærlighed 

Folkene bag Howdy leverer hver måned en tilstandsrapport på trivslen. Her kan lederne se, hvordan det står til i de forskellige afdelinger. De har ikke adgang til hvert enkelt medarbejders trivselsmålinger. Hvis ikke medarbejderne svarer ærligt på trivselsspørgsmålene, bliver målingerne ligegyldige, fastslår Lise Reistrup. 

- Det værste er, hvis folk ikke er ærlige, når de svarer, eller hvis de bare 'svarer noget', så der ikke bliver spurgt ind til det. Vi har nogle enheder, der ikke kører supergodt – og hos dem har der været en kultur med ikke at være med i ordningen eller bare svare noget andet end det, de i virkeligheden mener. 

Fakta

Hver 14. dag forholder medarbejderne sig til 5 udsagn, der alle er positivt ladede. Skat betaler 1 krone om dagen for hver medarbejder, der bruger app'en. Det vil sige 365 kroner om året pr. medarbejder. 

Hvis en medarbejders trivsel daler meget i det grønne felt, går i gul eller i det røde felt første gang, får medarbejderen et opkald fra en af erhvervspsykologerne, hvis de takker ja til den mulighed i app'en. 

Hvis medarbejderen over flere målinger er røget ned i det røde felt, får hun eller han et opkald fra en af erhvervspsykologerne. Over et år kan man få 2 X 2 samtaler med en psykolog. 

Der skal minimum være 5 medarbejdere i en enhed for at sikre anonymitet – og mindst 20 personer i en gruppe, før årsagskoderne kan fremgå i en rapport. 

Howdy-app'en bruges i hele Skat Inddrivelse. I Skat Inddrivelse er der cirka 1.100 medarbejdere. 

Det er Work Life Barometer Aps, der sammen med Psykiatrifonden og Regionsudvalget H Psykiatri har udviklet den model for forebyggelse af utilfredshed og stress, app'en bygger på. 

Kilde: Indtroduktionsbøger om Howdy

Sådan spørger Howdy

I de sidste 2 uger ... 

1. har jeg været glad og i godt humør 
2. har jeg følt mig rolig og afslappet 
3. har jeg følt mig aktiv og energisk 
4. er jeg vågnet frisk og veludhvilet 
5. har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig 

Til hvert udsagn kan man vælge mellem 6 svar

- Hele tiden 
- Det meste af tiden 
- Lidt mere end halvdelen af tiden 
- Lidt mindre end halvdelen af tiden 
- Lidt af tiden 
- På intet tidspunkt

350 psykologsamtaler på et halvt år

Mindst 10 procent af dem, der bruger trivsels-app’en Howdy i Skat Inddrivelse, har været i kontakt med app-løsningens beredskab. Det er mange, erkender underdirektør i Skat Inddrivelse. 

Et halvt år efter, at Skat Inddrivelse satte en app til at spørge medarbejderne om deres trivsel 2 gange om måneden, har mindst 10 procent af brugerne talt med en psykolog. Det store pres, der har været på Skats medarbejdere, har sat sine spor, erkender Jørgen Rasmussen, underdirektør i Skat Inddrivelse 

- De fleste ved, hvordan det går i Inddrivelse. Vi er en organisation, der gennem en del år har levet under et stort arbejdspres. Og det gør jo noget ved folk. Altså folk bliver slidt. Vi er måske ved at være en anelse metaltrætte, siger han. 

Jørgen Rasmussen er ikke i tvivl om, at 350 opkald mellem beredskabet bag trivsels-app'en og medarbejdere er et højt tal. 

- Jeg synes, det er mange. Det bekræfter mig i, at værktøjet har sin berettigelse. Fordi man ikke er i tvivl om, at det har gjort, at mange har fået det bedre, siger han og fortsætter: 

- Men jeg synes ikke, at det er et foruroligende højt tal. Det hænger sammen med, at nogle medarbejdere har snakket flere gange med beredskabet, siger han.   

De 350 samtaler er foregået mellem medarbejdere og Howdys beredskab, som udgøres af erhvervspsykologer fra Psykiatrifonden. På et år kan hver medarbejder have op til 4 samtaler med en af erhvervspsykologerne, før medarbejderen eventuelt henvises til anden behandling. 880 af 1.100 medarbejdere bruger app'en. 

20 procent er grænsen 

Skats aftale med Howdy indebærer, at højst hver 5. af medarbejderne på en arbejdsplads kan komme til at tale med beredskabet hvert år. 

Hvis mere end 20 procent af har brug for at tale med en psykolog, skal der nok noget andet til end Howdy, mener manden bag app'en, Esben Schnurre, partner i Worklife Barometer Aps.  

- Hvis 20 procent har brug for at snakke med en psykolog, er det for meget til, at det er vores beredskab, der skal løse deres problemer. Hvis hver 5. medarbejder trives så dårligt, at de har brug for en psykologsamtale, skal ledelsen måske se på nogle strukturelle ændringer, siger han. Esben Schnurre anser det ikke for mærkeligt, at tilstanden i Skat bonner ud i form af samtaler med Howdys beredskab. 

- Når Skat melder ud, at en del af forretningen skal flyttes ud, kan jeg godt forestille mig, at det giver et rimelig højt udslag på scorelisten og et stort træk på beredskabet, siger han. 

"Overraskende tal"

Ifølge Jørgen Rasmussen er det ofte private forhold, der sender en medarbejders trivselsskala i rødt og udløser et opkald fra beredskabet. 

- Beredskabet sporer sig ind på baggrunden for, at medarbejdere ringer: Er det, fordi, de har en dårlig leder? Er det på grund af arbejdsopgaver? Synes de, at de har for travlt, eller at arbejdet er blevet sværere? Og så er der en boks, der hedder 'private forhold'. Cirka halvdelen af dem, der er i rød, angiver, at deres problem skyldes private forhold, siger han.  

At halvdelen af dem, der er havnet i den røde ende af skalaen, angiver problemer på hjemmefronten som grund til, at de har brug for at tale med en psykolog, finder arbejdsmiljøkonsulent Rikke Thomsen i HK Stat overraskende. 

- Det er meget overraskende. Hvis halvdelen siger, at de trives dårligt på grund af private forhold, kan jeg godt blive i tvivl om, hvorvidt app'en nu også giver den her åbenhed i Skat Inddrivelse, som man påstår, siger Rikke Thomsen.  

Arbejdsmiljøkonsulenten, der også er overrasket over det høje antal af samtaler mellem brugere og beredskab, stiller spørgsmålstegn ved, om private forhold virkelig udgør så stor en del af årsagen til mistrivsel blandt medarbejderne i det kriseramte Skat. 

- Det lyder helt vildt, at halvdelen af mistrives af private årsager, når man ved, hvor presset en organisation Skat er. Medarbejdernes svar kan også hænge sammen med usikkerhed om, hvad der nu skal ske på jobbet. Medarbejderne kan komme til at give deres privatliv skylden for trivselsproblemer, fordi det vil være et nederlag at give arbejdet skylden, vurderer arbejdsmiljøkonsulenten. 

- Jeg undrer mig over, at arbejdsgivere generelt er så optaget af at få det private i fokus, når der åbenlyst er en masse at tage fat i, hvad angår den arbejdsrelaterede del, mener Rikke Thomsen. 

Kan Howdy alene ændre på, at I er pressede, Jørgen Rasmussen?   

- Nej, slet ikke. Men appen kan synliggøre, at der er noget, vi skal have taget fat på sammen med vores medarbejdere. Den kan bevidstgøre ledelsen om, at der er områder, afdelinger eller enheder, hvor presset simpelthen er for stort eller for uensartet.   

Hvis det ikke er Howdy, der skal løse de grundlæggende problemer, hvad skal så?   

- God ledelse. Det handler om gennemsigtighed. Medarbejderne skal kunne se, hvordan det går. Vi skal som ledelse turde lægge resultaterne frem og fortælle medarbejderne, hvad vi så gør herfra, siger Jørgen Rasmussen.

Underdirektør i Skat: App giver færre sygedage

For første gang i årevis falder sygefraværet i det kriseramte Skat. Underdirektør mener, at trivselsapp'en Howdy er med til at knække kurven og ændre medarbejderes liv. Hele Skat er på vej til at indføre den digitale trivselsmåler.

 

- Vi har haft et stigende sygefravær de seneste par år. Men vi har knækket kurven. For første gang i mange år er det begyndt at gå den rigtige vej, siger Jørgen Rasmussen, underdirektør i Skat Inddrivelse. 

Han mener, at de ansatte nu trives bedre, og at der er større fortrolighed mellem ledere og medarbejdere, og at det er en lille app på telefonen, der har gjort så stor forskel for Skat Inddrivelse og fået langt over 300 samtaler sat i stand mellem medarbejdere og beredskabet bag app'en Howdy. 

Beredskabet består af erhvervspsykologer i Psykiatrifonden. Dem kan brugerne bede om at blive ringet op af, hvis deres besvarelser i app'en afslører, at deres trivsel bevæger sig i den gale retning. 

- Flere og flere taler med beredskabet. Og hvis bare en kan sige: 'Det har reddet mig fra en langtidssygemelding', har det været en succes for mig. Vi vil gerne ofre pengene (401.500 kr. pr år, red.) på at undgå en enkelt eller to medarbejdere fra sygemelding, siger Jørgen Rasmussen. 

16 ændrede liv hos fogederne

To medarbejdere fortalte efter 6 måneders prøveperiode med app’en i Fogedafdelingen i Skat, at de ville have været langtidssyge, hvis ikke det havde været for Howdy. 14 fortalte, at app'en havde ændret deres liv, fordi den havde fået dem til at stoppe op og tænke over deres arbejdsliv. 

Det er den uformelle kontakt med beredskabet, der har gjort forskellen for medarbejderne, mener Jørgen Rasmussen. At lederne en gang om måneden får en trivselsrapport ind på kontoret kan ikke stå alene. Derfor er 5 minutters trivselssamtale blevet lagt ind i den månedlige performance-samtale, fortæller han. 

Samtalen bliver indledt med ét meget konkret spørgsmål: Hvordan trives du på en skala fra 1-10? 

- Hvis medarbejderne siger 6-7, siger lederen: ’Okay er der noget, jeg kan gøre? Er det arbejde eller er det privat?’ Hvis årsagen er privat, spørger vi: ’Har du snakket med beredskabet?’ Hvis vedkommende siger: ’Årsagen er på arbejdspladsen. Jeg kan ikke overskue mine arbejdsopgaver, jeg har for travlt, jeg er ikke tryg ved mine kolleger,’  tager vi dialogen. Og den flytter noget, sådan en trivselssamtale, siger Jørgen Rasmussen.  

Bumpet start 

Selvom 4 ud af 5 medarbejdere i dag bruger Howdy-app'en, var ikke alle lige begejstrede i starten. 

- Der var nogle indkøringsvanskeligheder. Dels noget teknik, der svigtede. Ikke alle blev tilmeldt, fordi folk flytter ind og ud i forskellige enheder. Dels var der nogen, som sagde: ’Vi vil ikke, vi tror ikke på det’.  Og vi kan jo ikke vide, om afvisningen skyldes, at de medarbejdere har det rigtig dårligt eller rigtig skidt – eller at de ikke vil svare på spørgsmålene, siger Jørgen Rasmussen. 

- Der er også nogen, der ikke tror på, at det er anonymt. Og så ved jeg, at flere har sagt, at de ikke vil spilde tid på det, fordi de har det rigtig godt i forvejen. Nogle af dem har jeg heldigvis fået overtalt til at deltage alligevel.  

Udvidelse måske på vej 

Jørgen Rasmussen er så glad for værktøjet, at han sammen med sin HR-afdeling har igangsat en undersøgelse af Howdy.  

- I Skat Inddrivelse er vi ved at undersøge Howdys effekt for at finde ud af, om app'en skal udbredes til resten af Skat. Vi er derfor ret spændte på resultatet af den, siger Jørgen Rasmussen. 

Det er bare et supergodt værktøj, mener underdirektøren.

Gik i gul af ensformighed

Karina Porsmose, 55 år, opdagede gennem sine trivselsbesvarelser hver 14. dag på app'en Howdy, at hendes trivsel var faldende. Samtaler med beredskabet bag fik hende til at sætte ord på sine frustrationer, fortæller hun.

I 1979 blev Karina Porsmose ansat i Skat. I 1988 blev hun pantefoged, og det har hun været lige siden. Karina har tidligere været tillidsmand for andre og har ind imellem været tovholder på forskellige arbejdsopgaver. Men på grund af situationen i Inddrivelsen i Skat, er det ikke alle, der kan få lige spændende opgaver, forklarer Karina Porsmose. 

- I en periode på 4-5 måneder havde jeg en arbejdsopgave, som jeg synes, var meget ensformig. Jeg skulle kigge på, om kravene i inddrivelsessystemet var retskraftige, siger hun og fortsætter:   

- Ensformigheden gjorde, at jeg følte, at jeg gik i stå. Jeg var ikke glad, når jeg gik på arbejde. Og min trivsel gik nedad. Da den ramte gul, sagde jeg nej til tilbuddet om at blive ringet op af beredskabet, selvom jeg fik tilbuddet. Så skidt havde jeg det heller ikke, tænkte jeg, siger Karina og fortsætter:   

- Et stykke tid efter var min trivsel kun blevet dårligere. Beredskabet ringede mig op uanmeldt. Vi fik en rigtig god snak. Det gør noget, når man får sat ord på, hvordan man har det. Efterfølgende begyndte jeg at reflektere over, hvordan det kunne blive bedre for mig. Og så valgte jeg at gå 2 timer ned i tid. Det gav mig luft.   

Åbenhed kan hjælpe andre 

For Karina Porsmose har Howdy-app'en betydet, at hun er blevet langt bedre til at tage tidligt fat i problemer, hvis der skulle opstå noget.   

- I dag reflekterer jeg over årsagerne, hvis jeg kan se, at mine trivselsmålinger lige får et dyk. Hvis det skulle ske igen, vil jeg nok overveje også at tage fat i min leder. Man behøver ikke at gå og vente, siger hun.   

Karina Porsmose har valgt at fortælle åbent om sin oplevelse med beredskabet og Howdy for at inspirere sine kolleger.   

- Jeg har valgt at være åben om min oplevelse med Howdy og beredskabet, fordi jeg håber, at det kan få andre til at sige ja tak, når de får tilbuddet om at blive ringet op. Det er ikke farligt, og det håber jeg, at min åbenhed kan være med til at vise.   

App'en gør det ikke alene 

Selvom app'en kan være et værktøj til at få åbnet op og starte en refleksion, om hvordan man har det, så løser den ikke de grundlæggende problemer.   

- Howdy løser ikke dine problemer alene. Der har du og din leder selv et ansvar for at få taget fat om eventuelle problemer, siger Karina Porsmose.   Hun mener, at det er svært at sige, om trivslen ligefrem er ændret i Skat siden Howdys indførsel, men:    

- Det er rart at vide, at der er nogen, der tager hånd om dig, hvis du får det skidt. Jeg håber, at der er kommet en større tryghed. Selvom jeg lige skal vænne mig til, at lederne spørger om ens trivsel på en skala fra 1-10 ved de månedlige performance-samtaler. Det går lidt tæt på. Men jeg håber, at det bliver normalt på et tidspunkt.                              

I dag har Karina Porsmose fået nye arbejdsopgaver, og nu er det ikke længere ensformigheden, der udgør en trivselstrussel.   

- I dag har jeg det rigtig fint. Jeg besvarer stadig Howdy, og den hjælper mig til at reflektere over, hvordan jeg har det. Vi har rigtig meget at se til, og der hjælper app'en mig for eksempel, når jeg tænker over, om jeg egentlig har følt mig veludhvilet på det sidste. Jeg bliver bevidst om, hvordan det går med mig.

Trivsels-app får medarbejdere til at stoppe op

Howdy skal få trivslen i fokus og skabe et bedre arbejdsmiljø, siger direktøren bag app'en. HK Stats arbejdsmiljøkonsulent vurderer, at formålet primært er at begrænse sygefraværet. 

- App'en redder liv. Jeg har aldrig beskæftiget mig med noget, der giver så meget mening. 

Så begejstret taler Esben Schnurre, partner i Worklife Barometer, om trivselsappen Howdy – som han selv har udviklet og sælger. 

Målet med Howdy er at gøre det normalt for arbejdspladser og medarbejdere at tale om trivsel. I stedet for en årlig undersøgelse, der kun viser et øjebliksbillede. 

- Det vigtige for mig er, at trivsel ikke er den enkeltes problem. Men at det bliver forankret blandt lederne, så de også er med til at skabe et bedre arbejdsmiljø og en bedre trivsel i afdelingerne. Derfor opgør vi rapporter en gang om måneden, siger Esben Schnurre. 

Rapporterne bliver til på baggrund af 5 spørgsmål, der besvares hver 14. dag. Ifølge Esben Schnurre er rapporterne blevet omdrejningspunkt for at tale om trivsel.  Det gør, at ledere og medarbejdere får sat tal på trivslen og dermed får lettere ved at tale om den. 

- Det her med at tale i tal og farver kan gøre det noget nemmere at komme til at snakke om sin trivsel på arbejdspladsen, men også derhjemme. I stedet for at granske sindet for, hvad man præcist føler, kan man sige: 'Jeg er gul lige nu. Jeg tror, det er på grund af sådan og sådan', siger han. 

Vildt, at folk skal overvåges 

Arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat Rikke Thomsen mener, at app'en mere har fokus på sygefravær end på trivsel på arbejdspladsen. 

- Målet med appen er at nedbringe sygefraværet. Den kan bruges som en temperaturmåling i de forskellige afdelinger. Men det kræver stor åbenhed blandt medarbejdere og ledelse at finde frem til årsagen, hvis der er mistrivsel i en afdeling, siger hun. 

Det er positivt, at Howdy sætter fokus på trivslen. Men det er skræmmende, at en app nu skal hjælpe med at holde folk på deres arbejde, mener Rikke Thomsen. 

- Det er vildt, at vi er nået dertil, at det er blevet så farligt at gå på arbejde, at folk skal overvåges hver 14. dag for at redde dem fra sygefravær, siger hun. 

Professor: Trivslen kommer i fokus 

Professor Reiner Rugulies forsker i psykosocialt arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Han kalder det en interessant idé at bruge en app med få spørgsmål til at måle trivsel. 

- En app er praktisk og spørgsmålene er få og korte. Det kan få flere til at deltage, end hvis man sender lange spørgeskemaundersøgelser ud. De 5 spørgsmål er en standardmodel, der lader til at virke, siger professoren. 

Reiner Rugulies mener, at trivslen kommer mere i fokus ved de 5 spørgsmål hver 14. dag end ved medarbejdertrivselsundersøgen en gang årligt. Men før der ligger forskningsresultater, vil han hverken kalde app'en en god eller en dårlig løsning. 

- Før man har undersøgt app'en i et videnskabeligt studie, kan man ikke sige, om den lever op til dens positive intentioner. At udfylde spørgsmål og få en tilbagemelding om sin trivsel kan være hjælpsomt, men kan også være belastende. Det skal grundigt undersøges, siger han. 

Vi udsætter trivsel 

Når man går op og ned ad hinanden hver eneste dag, burde man vel kunne tale med hinanden om, hvordan man har det – også uden hjælp fra en app? Jo, men der er også stor risiko forbundet med at overlade det til den enkelte medarbejder eller kollegerne at få åbnet dialogen, mener manden bag app'en, Esben Schnurre. Og så kan man hurtigt rulle over i en usund tilstand, hvis man ikke får sagt det højt. 

- Man siger til sig selv: Lige om lidt bliver det bedre. Efter påske bliver det bedre, så har jeg ikke lige så meget at lave. Efter weekenden har jeg lige fået løst de her opgaver. Det er en tilstand, hvor det bliver normalt at sidde med computeren til klokken 23, efter ungerne er lagt i seng. På et tidspunkt siger krop og hoved simpelthen fra, siger Esben Schnurre.  

Professor Reiner Rugulies mener også, at det kan være svært at få fortalt om det, man går og tumler med. 

- Det kan være meget grænseoverskridende at skulle fortælle andre om sine personlige problemer. Det er vigtigt, at app'en er anonym, og at medarbejderen ikke presses til at fortælle om personlige problemer. 

Michael Danielsen er chefpsykolog i Psykiatrifonden og sidder med i beredskabet, når brugerne af Howdy har behov for nogen at tale med. Han mener, at stress er en tilstand, man langsomt glider over i, fordi man ikke får taget fat om problemet, mens man stadig har overskud. 

- Begyndende mistrivsel og stressbelastning er en proces, der starter, hvor du egentlig har masser af handleenergi og handlemuligheder, men du får ikke lige gjort noget ved det. Det er, fordi du mister evnen til at bevare overblikket og prioritere og igangsætte de kognitive styringsfunktioner,siger Michael Danielsen.   

De kognitive styringsfunktioner hjælper mennesket med at håndtere og styre følelser, handlinger og tænkning, så vi kan organisere og strukturere den måde, vi handler på. 

Howdy løser ikke alt 

For Esben Schnurre handler trivsel om at reflektere over, hvornår ens arbejdsliv glider hen og bliver usundt. 

- I mange tilfælde er det den dér bevidsthed om at rulle over i den usunde tilstand, der ikke er der. Det er den refleksion, vi gerne vil få folk til at foretage. Hvornår er nok nok? Hvornår er det, at jeg skal stoppe op? 

Chefpsykolog Michael Danielsen fra Psykiatrifonden mener ligesom Esben Schnurre, at Howdy kan gøre brugerne mere bevidste. Esben Schnurre mener, at det er vigtigt at give medarbejderne værktøj i deres videre færd. Howdy har tilknyttet en række erhvervspsykologer. Erhvervspsykologerne kan, hvis medarbejderen ønsker, ringe til en Howdy-bruger, der falder i trivsel og få en snak, om hvad der sker i vedkommendes liv. Samtalen kan føre til en samtale mere – men også fortælle brugeren, hvilke muligheder de har for hjælp på arbejdspladsen. 

- Vi kan ikke ordinere medicin, sygemelde eller stille diagnoser. Men vi kan hjælpe med at få folk til at gøre noget og tage stilling til, hvad der skal ske med de problemer, de sidder med. Det er typisk en 10-20 minutters samtale. Her kan vi henvise til virksomhedens egen sundhedsordning eller offentlige tilbud i kommuner eller regioner. Der er rigtig mange, der ikke ved, hvad de har af sundhedsordning på deres arbejdsplads, siger Esben Schnurre. 

 Ligesom Esben Schnurre mener Michael Danielsen mener ikke, at app'en kan løse alvorligere problemer. 

- Howdy kan ikke håndtere alvorlig mistrivsel, stressbelastninger eller kriser. Det er redskabet slet ikke gearet til, siger han. 

- App'en kan være med til at beskrive symptomer. Det kan give en anledning til at snakke om tingene på arbejdet, som kan påvirke trivslen. Men så er spørgsmålet, om man kan ændre noget. Når man opdager problemer, er det også vigtigt, at man har muligheder for at angribe dem. Ligesom det er problematikken med APV og medarbejdertrivselsundersøgelser, siger Reiner Rugulies.

- Lidt heftigt at overvåge medarbejdere hver 2. uge for at nedbringe sygefravær

Når appen Howdy hver 2. uge spørger sine brugere, hvordan det går, er det udtryk for, at grænserne for det normale arbejdspres har ændret sig markant, mener arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat Rikke Thomsen.

- Det er lidt heftigt, at vi er nået dertil, hvor medarbejdere hver 2. uge skal svare på spørgsmål for at undgå sygdom. Samtidig at så mange medarbejdere bliver ringet op af psykologer inden for et halvt år. Det synes jeg er tankevækkende, siger Rikke Thomsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat. 

Rikke Thomsen mener, at et redskab som trivselsapp'en Howdy er et klart tegn på det øgede arbejdspres, der har sneget sig ind i det danske arbejdsmarked i de senere år. 

- Det er som om, det er blevet et vilkår, at det handler om at redde folk fra sygdom. I stedet for at arbejde med trivslen eller forebygge arbejdsbelastningerne, siger hun. 

Skyld og skam 

Ifølge Rikke Thomsen gennemgår det danske arbejdsmarked store forandringer i disse år. Hun fortæller, at de seneste års forskning har peget på, at det psykiske arbejdsmiljø faktisk kun er blevet forværret. Det kan skyldes mange forskellige faktorer. 

- Det kan være faktorer som ubalance mellem krav og resurser, manglende anerkendelse, manglende medbestemmelse og pludseligt pålagte arbejdsopgaver, som man ikke selv er herre over, siger hun.  

Det giver desværre god mening, at det er svært at tale om arbejdspres og manglende evne til at nå de opgaver, man bliver stillet overfor. Det sætter nemlig gang i nogle rigtig ubehagelige følelser og tabuer.  

- Vi ved, at det er et tabu at sige, 'jeg er stresset' eller at sige, 'jeg magter ikke mine arbejdsopgaver'. Det er forbundet med al mulig skyld og skam, siger Rikke Thomsen. 

Derfor er det også ledernes opgave at skabe et arbejdsmiljø, der hjælper åbenheden på vej, så medarbejderne tør tale om deres problemer. Ellers opdager arbejdspladsen det først, når det sygemeldingen afleveres til chefen.  

- Det er her, arbejdspladsen skal finde ud af, hvordan den inden sygemeldingen fanger den stressede medarbejder, der ikke tør handle på sine problemer og fortælle om det – eller siger, at problemer skyldes noget i privatlivet, fordi det er et nederlag at give arbejdet skylden. Fra minimering til mestring af belastninger. På den måde kan Howdy måske være med til at få italesat de problemer, som medarbejdere går rundt og bokser med på arbejdspladsen. Men det er ikke sikkert, at app'en får de ønskede positive virkninger. Her er selve opfølgningen som med alt andet rigtig væsentlig. 

 Hvis de 'røde lamper' handler om udfordringer i arbejdsmiljøet, er det vigtigt, at der også bliver ændret på de betingelser, der gør, at medarbejderne bliver belastede. Ellers giver det jo heller ikke mening at blive ved med at besvare spørgsmål, hvis der ikke bliver fulgt op på samtalerne, mener Rikke Thomsen.  

- Tilbage i 90'erne talte man primært om at minimere belastninger – altså et organisatorisk perspektiv, sidenhen har trivselsperspektivet, der handler om at sætte fokus på de positive faktorer i arbejdsmiljøet, også vundet indpas. På det seneste har det at cope eller mestre belastninger været en del i fokus, hvor midlet er at træne den enkeltes robusthed. For mig at se er denne app med til at skubbe i en yderligere individuel retning, der handler om at måle og behandle. Det er svært at vurdere, hvor udbredt den vil blive fremover, afslutter hun.

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk