DL's fokusområder 2018-2022

At varetage lægesekretærfunktioner på et hospital eller på en klinik inden for privat-, praksis- og speciallægeområdet kræver stor vilje til at tage nye opgaver, vilje til at ville forandre lægesekretærfaget og dermed også lægesekretærernes egen indstilling. Forandringerne går stærkt i disse år. Øget patientinddragelse, digitalisering, effektivisering og opgaveglidning er blot nogle af udfordringerne.

Lægesekretærerne er nødt til at erkende, dels at flere opgaver bliver mere komplekse og krævende, dels at nye funktioner efterspørges. Det betyder også at flere af de hidtidige kompetencer og dyder ikke efterspørges længere. DL har derfor en stor opgave i at redefinere fremtidige funktioner og job, så de kan sikre gode og vedvarende opgaver til gavn for patienter, kollegaer og samfundet.

Opgaveglidning og øje for andre opgaver er samtidig lægesekretærernes mulighed for at få tillagt nye funktioner. Det kræver, at lægesekretærerne selv er opsøgende, så de sikrer sig, at opgaver ikke går til andre faggrupper.

Der er tre formål med oplægget:

• At klæde DL’s medlemmer bedre på til lægesekretærjobbet, herunder til dialogen om egne kompetencer.
• At præge debatten - til fordel for lægesekretærfaget - med kollegaer, ledere og politikere lige fra den enkelte afdeling og klinik til Christiansborg.
• At sikre at vigtige budskaber indgår i arbejdet med at skabe fremtidens sundhedsvæsen, hvor lægesekretærerne har en relevant og vigtig rolle at spille i fremtidens sundhedsvæsen.

A. De fælles grundvilkår for lægesekretærerne

Lægesekretærerne befinder sig i et spændingsfelt, som de er nødt til at forholde sig til og agere indenfor.

1. Mellem nuværende og fremtidige opgaver: Der er fokus på kvalitet, service, patientinddragelse og effektivisering. Derfor skal der registreres, dokumenteres og afrapporteres, så kvalitet og normer overholdes. Der er brug for en høj grad af faglighed til at sikre disse fokusområder.
2. Mellem at have brede kompetencer til en selvstændig faglighed: Der er mange opgaver og sammenhænge, som klinisk personale med monofag-lighed ikke har øje for. Ikke desto mindre efterspørges de brede kompetencer ikke nødvendigvis i fremtiden. Der er brug for en høj grad af specialisering i forhold til de konkrete opgaver, som kan sikre en effektiv og økonomisk ressourceanvendelse.
3. Mellem egne og andres opfattelse af lægesekretærernes roller og opgaver: I et effektivt sundhedsvæsen skal lægesekretærerne og kollegaerne blive bedre til at se og udnytte lægesekretærernes kompetencer til at sikre et godt patient-flow og effektiv drift.
4. Mellem operatør og udvikler i sundhedsvæsenet: Lægesekretærerne har et bredt kendskab til sundhedsvæsenet og dets funktionsmåde. Derfor skal lægesekretærerne selvstændigt og sammen med andre faggrupper bidrage til at udvikle sundhedsvæsenets systemer og flow.
5. Mellem patienten og sundhedsvæsenet: Patientens møde med sundhedsvæsenet er oftest på systemets præmisser. Der er behov for en bedre og mere ligeværdig kontakt med patienten, og der er behov for at arbejde for at mindske uligheder. Lægesekretæren er patientens første møde med sundhedsvæsenet, og derfor skal vi være patientens hjælper og vejviser i behandlingsforløbet.

B. De vigtigste forudsætninger for, at lægesekretærerne kan få succes

Selv om disse spændingsfelter langt hen ad vejen er givne vilkår, kan den enkelte organisation gøre meget for at give sine lægesekretærer bedre betingelser for at lykkes. Især på følgende områder er der både behov for og mulighed for at lette vejen for lægesekretærerne:

1. En relevant og tidssvarende uddannelse: DL skal sammen med Danske Regioner sørge for at få etableret en ny grunduddannelse hurtigst muligt. Det vil både gavne lægesekretærernes faglighed, kvaliteten i sundheds-væsenet og afdelingernes og klinikkernes drift og økonomi.
2. Reelle muligheder for udvikling i jobbene: Ledelsen skal se og forstå at ud-nytte lægesekretærernes kompetencer meget bedre. Lægesekretærerne kan og vil gerne løfte nye opgaver. Det forudsætter dog, at man giver lægesekretærerne de nødvendige beføjelser og kompetencer. Men grunduddannelse gør det ikke alene. Derfor skal ledelserne sørge for, at vi sendes på relevant kompetencegivende efter- og videreuddannelse, og at der skabes tid og mulighed for at påtage sig nye opgaver.
3. En del af noget større: Lægesekretærerne skal i langt højere grad bidrage til fælles formål og inddrages i udviklingsarbejde. Lægesekretærernes fag-lighed skal udnyttes, da en af deres kernekompetencer er helhedsforståelse og overblik over processerne i sundhedsvæsenet. Lægesekretærernes bidrag kan stille dem alle sammen bedre.
4. Rette ressource til rette opgave: Opgaverne er mange og varierede. Ofte er det svært at definere, hvor en opgave bedst placeres. Ledelserne skal sikre, at de relevante opgaver, som i dag presser andre faggrupper, overføres til lægesekretærerne. Dermed kan de øvrige faggrupper koncentrere sig om deres kerneområder.
   Ledelserne bør også udfordre egen organisation og lægesekretærerne, så der sker en opgaveglidning i retning mod lægesekretærerne til gavn for et effektivt sundhedsvæsen.
5. Værdien af stabilitet: Lægesekretærerne skal anerkendes for at skabe en vis grad af stabilitet og forudsigelighed. Det har stor betydning for trivslen og produktiviteten på afdelingerne og i klinikkerne. Samtidig understøt-ter det organisationens evne til at lære af sine erfaringer og udvikle sine opgaveløsninger.

C. Lægesekretærernes eget ansvar for at lykkes.

Som lægesekretær har man selv et ansvar for at præge sit eget rum for udfoldelse af faglighed og arbejdsmiljø. Man er ikke blot et offer for omstændighederne, men må gøre en indsats for at udnytte og udfordre de mulig-heder, man har. Især på tre punkter er lægesekretærerne nødt til selv at træde et skridt frem på banen.

1. At tage fagligheden på sig: Lægesekretærerne har for mange år siden ændret sig fra at være dygtige fagpersoner med en høj grad af sproglige og administrative færdigheder til i dag, hvor opgaverne er meget mere komplekse og rummer mange muligheder. Derfor er lægesekretærerne nødt til at tage de nye opgaver, roller og faglighed på sig, hvis vi som faggruppe skal bevare vores relevans i sundhedsvæsenet.
2. At være opsøgende: Lægesekretærernes funktioner er grundlæggende at være støtte til patienterne og andre faggrupper. Men det udvikler ikke lægesekretærernes faglighed i længden. Derfor skal lægesekretærerne og-så selv tage ansvaret for aktivt at opsøge nye opgaver, så de kan bidrage til øget faglighed.
3. At være strategisk i hverdagen: For at få fat i fremtidens opgaver skal lægesekretærerne proaktivt være nysgerrige og opsøgende på nye opgaver. Opgaverne er der, men tilfalder ikke nødvendigvis vores faggruppe. Derfor bør det været en strategi, som lægesekretærerne tillægger sig.

At være lægesekretær er et spændende og udfordrende job. Lægesekretærerne gør en forskel i sundhedsvæsenet og for patienterne. Uden lægesekretærerne vil sundhedsvæsenet være ilde stedt. Derfor skal lægesekretærerne bli-ve bedre til selv at tage deres plads og at gøre opmærksom på, hvad de bidrager med.