- Vi kan påvirke overenskomsten for rigtigt mange mennesker
08. januar 2018 | HK Produktion
Der er mange gode grunde til at gå ind i det
faglige arbejde. En af dem er muligheden for at forbedre arbejdsvilkårene for
alle dem, der bliver påvirket af industriens funktionæroverenskomst, mener
Berit Schilling, som er formand for Branchesektion Produktion.
Af Andreas Rasmussen
- Da den nye overenskomst skulle forhandles blev der virkelig lyttet til HK’erne. Meget af det, som vi kom med fra HK Branchesektion Produktions (BSP), TR netværk og overenskomstudvalg, blev taget med videre. Det betyder, at vi fik påvirket industriens funktionæroverenskomst, der på mange måder udgør bundlinjen for resten af overenskomsterne.
Berit Schilling er godt tilfreds. Tilfreds med, at OK 17 fik et massivt HK-aftryk, og at det er blevet meget lettere at få tiltrængt efteruddannelse. Men også tilfreds med, at Branchesektion Produktion fik præget forhandlingerne.
- Vi gjorde meget ud af at aktivere tillidsrepræsentanterne, så de kom ud til regionale møder med CO-industri. Der blev lyttet til vores medlemmer, og det var med til at sikre, at efteruddannelse blev så centralt, fortæller hun.
Den 52-årige afregningskoordinator er formand for Branchesektion Produktion og har siddet i branchesektionsbestyrelsen siden 2010. Til daglig arbejder hun i Energinet, hvor hun er tillidsrepræsentant for 220 HK,ere, og med 34 års anciennitet ved hun, hvordan det hele fungerer.
Det gør hun også i Branchesektion Produktion, hvor hun efter et par år som tillidsrepræsentant gik ind i branchesektionsarbejdet.
- Jeg syntes at det var interessant. Jeg kunne godt lide udfordringen med at gøre noget for mine kolleger og forbedre vores ansættelsesvilkår. Nogle år tidligere var der en, der havde sagt til mig, at “man lyttede til mig, når jeg talte”. Det satte sig fast, så da jeg blev spurgt om at blive tillidsrepræsentant, sagde jeg ja.
Det tog selvfølgelig lidt tid at komme ind i alle arbejdsgangene, men Berit påtog sig hurtigt mere ansvar og blev først næstformand og derefter formand.
- Det gik op for mig, hvor vigtig vores overenskomst er. Jeg fik en forståelse af, hvad Industriens Funktionæroverenskomst er, og hvad den betyder for arbejdsmarkedet. Jeg var med til at forhandle tilbage i februar 2015 og tænkte: ‘Det her er faktisk sjovt’. Derfor kom det til at fylde mere og mere for mig, fortæller hun.
Derefter tog hun sammen med resten af bestyrelsen initiativ til et overenskomstudvalg i branchesektionen, hvor der blandt andet sidder tillidsrepræsentanter fra de store TR- netværk, som branchesektionen har sammen med Teknisk Landsforbund, og en række af de største virksomheder (alle omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst). Det blev et vigtigt udvalg i forhandlingerne under OK 17.
Industriens Funktionæroverenskomst er ikke en hvilken som helst overenskomst. Det er en slags ‘alle overenskomsters moder’, som danner grundlag for mange af de andre store overenskomster. Det gør det ekstra vigtigt, at Branchesektion Produktion tager et stort ansvar.
- Ved OK17 syntes vi jo, at vi kunne mærke vores aftryk. Vi havde fået indflydelse. Det gav blod på tanden. Så vil vi jo gøre det endnu bedre næste gang. Vi skal have fat i endnu flere tillidsrepræsentanter og høre hvad de synes, der skal med næste gang. Derudover skal vi også sikre, at overenskomsten bliver udfordret maksimalt i overenskomstperioden frem til fornyelsen i 2020.
Berit Schilling nævner det fortsatte arbejde med efteruddannelse som et centralt emne, men også de arbejdstidsudfordringer, fx holddrift, som mange medlemmer er udfordret af.
Arbejdsmiljøarbejdet, er også en af prioriteterne og indgår i det tværgående samarbejde i sektoren.
Hun opfordrer engagerede tillidsrepræsentanter og andre medlemmer til at gå ind i branchesektionsbestyrelsen og overenskomstarbejdet.
- Hvis man gerne vil ændre noget og brænder for det, så er dét her det rigtige sted. Man skal ikke tro, at det er for stor en mundfuld, for vi hjælpes ad. Hvis man vil, så skal man bare komme og bidrage!
Delegeretmøde branchesektion produktion
Den 22.-23. september 2018 holder Branchesektion Produktion delegeretmøde på Comwell’s konferencecenter i Middelfart.
Mødet er det forum, hvor de overordnede rammer for branchesektionens arbejde lægges.
Deltagerne i delegeretmødet vælges på de lokale generalforsamlingerne i afdelingerne.
- Aktuelt
- Netværksdebat
-
Vi fandt ikke nogen debatter om emnet under Netværk. Hvis du har noget, du gerne vil diskutere med andre, kan du selv oprette et indlæg under et af netværkene.
Se mere under Netværk - Andre artikler
-
Julie vil være de smås talerør
Efter en årrække som tillidsrepræsentant har Julie Bæk Krogh planer om at gå ind i HK Produktions...
Generalforsamling Medlemsdemokrati
- Der er ikke noget, der kommer af sig selv
Hvis HK’erne skal være klar til automatisering og digitalisering, så er efteruddannelse et...
Generalforsamling Medlemsdemokrati
Der er mange gode grunde til at gå ind i det faglige arbejde. Læs her, hvordan du kan få...
Generalforsamling Medlemsdemokrati
Se flere artikler