hilsen fra bestyrelsen: 2015 bliver et spændende år
Kære medlemmer af Branchesektion Transport & Turisme
I ønskes et godt nytår med tak for det gamle.
Året 2014 stod i overenskomstforhandlingernes tegn. OK-udvalgene under branchesektionen har haft til opgave at hjælpe med at implementere de forbedringer, som vi fik på flere områder.
En særlig stor tak skal lyde til de tillidsrepræsentanter, som har hjulpet med dette arbejde. Takket være dem er vi nået langt.
I 2014 afholdt branchesektionen flere arrangementer. På et ”Knap-så-unge-træf” for medlemmer over 30 år diskuterede deltagerne efter- og videreuddannelse samt den organiserende fagforening. Og på et velbesøgt mindfulness-kursus fik kursisterne værktøjer, så de bedre kan passe på sig selv i en hektisk arbejdsdag. Endelig afholdt branchesektionen i samarbejde med HK Sjælland et fyraftensmøde om stress. Tak til alle jer, som har deltaget i og bakket om vores arrangementer.
1. januar 2015 har Branchesektion Transport & Turisme fået 2.800 nye medlemmer fra HK Post & Kommunikation, som kommer fra den danske del af PostNord-koncernen. Indtil næste ordinære delegeretmøde vil HK Post & Kommunikation have to observatørpladser i branchesektionens bestyrelse. Vi byder de to repræsentanter velkommen, glæder os til et konstruktivt samarbejde og ikke mindst til at møde alle jer ”nye” medlemmer ved vores arrangementer.
2015 er HK’s arbejdsmiljø-år. Branchesektion Transport & Turisme vil hjælpe og understøtte sektoren og afdelingerne med at sætte fokus på arbejdsmiljøet blandt medlemmerne. Både i jeres hverdag på jobbet og ved særlige arrangementer.
I april måned arrangerer Transport & Turisme i samarbejde med HK/Privats andre branchesektioner Politisk-Kulturel konference på Vingsted Hotel og Konferencecenter ved Vejle. Her er det gode arbejdsliv sat på dagsordenen, og politikere og repræsentanter for fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne vil debattere brandvarme arbejdsmarkedspolitiske emner med alle deltagerne. Programmet kan ses andetsteds her på hjemmesiden, hvor I også kan tilmelde jer. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at være med.
Under overskriften ”Vi binder Danmark sammen” afholder HK/Privat kongres i november måned i Kolding. Kongressen beslutter, hvad sektoren skal arbejde med i de kommende år, og emner som fagstrategi, den organiserende fagforening og ikke mindst den danske models overlevelse vil helt sikkert være i fokus. Der venter også en vigtig diskussion om organisationens ombygning.
Jeg vil opfordre jer medlemmer af Transport & Turisme til at blive delegerede til kongressen. Det har I mulighed for, hvis I møder op på jeres afdelingsgeneralforsamlinger og bliver valgt som delegerede. Snyd ikke jer selv for at blive aktive medspillere i denne beslutningsproces.
Med disse ord vil jeg takke alle for indsatsen i 2014 med håbet om samme engagement i 2015 - der bliver brug for jeres styrke og sammenhold.
Ole Skovbo Sørensen
formand for Branchesektion Transport & Turisme
- Aktuelt
-
Jasmin blev medlem af HK og Tillidsrepræsentant i CinemaxX
Mine kolleger kommer og spørger mig om alt muligt. Det er den vigtigste grund til, at jeg gerne...
Tillidsrepræsentant
Scandlines Helsingør Helsingborg oplyser selv, at stadigt flere lastbiler vælger sejlruten. I...
Færinger skaber job i Hirtshals
Det færøske rederi Smyril Line bygger ny administrations- og lagerbygning ved Hirtshals Havns nye...
Se flere aktuelt - Netværksdebat
-
Vi fandt ikke nogen debatter om emnet under Netværk. Hvis du har noget, du gerne vil diskutere med andre, kan du selv oprette et indlæg under et af netværkene.
Se mere under Netværk - Andre artikler