Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om det ergonomiske arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads er i orden, skal I særligt være opmærksomme på disse 3 områder:

• Tunge eller akavede løft, træk og skub. Du kan have tunge løft, træk og skub, når du f.eks. håndterer varer, sidder i kassen, omdeler post og papir, fjerner affald eller flytter maskiner og udstyr.
• Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser. Du belaster forskellige dele af kroppen ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere, du arbejder i de dårlige arbejdsstillinger.
• Computerarbejde. Tastearbejde og arbejde med mus kan være ensidigt, belastende arbejde. Dine øjne kan også blive anstrengt af f.eks. reflekser i skærm, dårligt skærmbillede eller dårligt lys i lokalet. Det har stor betydning, hvor længe du arbejder ved computeren ad gangen. En bærbar computer er mere belastende end en stationær computer. Vi har samlet alt om computerarbejde her. 

Når du løfter, trækker og skub

Grænser for løft
Generelt kan man sige, at belastningen på kroppen ved løft stiger, jo tungere byrden er, og jo større rækkeafstanden mellem rygsøjlen og grebspunktet på varen er. Tunge løft med lange rækkeafstande, og i højder under midt på låret og over albuehøjde skal derfor begrænses.

Der er grænser for, hvor meget du må løfte. Arbejdstilsynet har udformet et skema som en generel rettesnor. Her står grænser for, hvornår belastningen anses for sundhedsskadelig, og der dermed skal træffes foranstaltninger.

  
* Arbejdstilsynet vurderer, at det er sjældent, at man kan tage fat i varen, løfte og sætte den igen tæt ved kroppen.

Rødt område:
Løft i det røde område anses for klart sundhedsskadelige. Der skal træffes foranstaltninger for at undgå risikoen.

Gult område:
I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis du løfter under optimale forhold, dvs. at hele løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er mindst to minutter mellem løftene, at der ikke udføres bæring, at fodfæstet er stabilt, og at klimaet er passende.
I den midterste del af det gule område er antallet og graden af forværrende faktorer afgørende for, om løftet kan være sundhedsskadeligt. 

Hvis belastningen ligger i nærheden af det grønne område, skal der normalt være flere forværrende faktorer til stede, før løftet betragtes som sundhedsskadeligt.

Løft i det gule område betyder derfor, at der skal foretages en vurdering af andre forværrende forhold (se herunder) for at afgøre, om de forværrer belastningen, så løftet må anses for sundhedsskadeligt.

Grønt område:
Løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadelige pga. vægt og rækkeafstand. Der kan dog være andre faktorer som f.eks. hyppigt gentagne løft, dårlige arbejdsstillinger og en stor samlet fysisk belastning, som kan gøre arbejdet sundhedsskadeligt.

Eksempler på forværrende faktorer:

• Varen har en uhåndterlig størrelse og form, der medfører en dårlig arbejdsstilling for arme eller ryg.
• Varen er vanskelig at få et godt greb om, f.eks. er den glat eller mangler greb.
• Varen er skrøbelig.
• Indholdet eller vægten kan forskubbe sig.
• Løftet foregår skævt eller asymmetrisk ift. kroppen.
• Ryggen vrides, bøjes forover eller til siden, eller begge dele.
• Du løfter fra lave højder, dvs. under knæhøjde.
• Du løfter armene højt, dvs. skulderhøjde og derover.
• Du løfter fra siden eller med én hånd.
• Genstanden skal sættes præcist.
• Løftearbejdet foregår i højt tempo.
• Arbejdet foregår i siddende, hugsiddende eller knæliggende stilling.
• Snævre pladsforhold.
• Underlaget er ustabilt, ujævnt, glat eller skrånende, så der er risiko for at falde.
• Løftet foregår i kulde og træk.
• Dårlig belysning, så der er risiko for at falde.
• Hyppigt gentagne løft.
• Længere periode med løftearbejde.
• Løftearbejdet er en hovedfunktion i dit arbejde.
• Du udfører andet fysisk krævende arbejde, der også belaster din ryg på andre måder.
• Du har ikke mulighed for hvile. Hvile kan f.eks. være at udføre arbejde, der ikke indebærer brug af samme muskler eller på samme måde er fysisk belastende.

Grænser for 2-personers løft 
Er byrden så tung, at det er nødvendigt, at I er 2 personer om at løfte? Så skal I så vidt muligt bruge et egnet teknisk hjælpemiddel. Normalt tilrådes det ikke, at 2 personer løfter byrder på over 70 kg.

Undtagelsesvis kan 2 personer løfte byrder op til 70 kg, hvis I udfører 2-personers løftet under optimale forhold. Optimale forhold vil sige, at hele løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er mindst 2 minutter mellem løftene, at varen ikke også bæres under gang, at fodfæstet er stabilt, og at klimaet er passende.

Grænser for samlet daglig løftemængde
En medarbejder må dagligt maksimalt løfte:

• 10 ton, hvis løftene udføres tæt på kroppen. 
• 6 ton, hvis løftene udføres i underarmsafstand.
• 3 ton, hvis løftene udføres i ¾-armsafstand.

*Gælder ikke byrder med en vægt under 3 kg.

Den accepterede løftemængde reduceres, hvis der er forværrende forhold ved løftet. Forværrende forhold kan være f.eks. uhåndterlig eller ustabil byrde, asymmetrisk løft, løft over skulderhøjde eller under knæhøjde, bæring af byrden mere end 2 meter, utilstrækkelig plads, uhensigtsmæssigt underlag (f.eks. glat, skrånende eller ustabilt).

Sådan løfter du godt

• Gå tæt til byrden, eller træk den nærmere. Hvis der ikke er plads nok, så træk eller skub og vip byrden til en position, hvor der er plads.
• Stå med front mod byrden, så du har den tæt på kroppens midterlinje.
• Stå med lidt afstand mellem fødder, og fordel vægten ligeligt på benene.
• Bøj i knæ og hofter. Bøj ikke knæene mere end 90 grader (retvinklet).
• Hold ryggen lige og så oprejst som muligt.
• Grib fat om byrden med begge hænder, og sørg for et godt greb.
• Løft byrden i et roligt tempo ved at strække knæ- og hofteled.
• Hold byrden ind til kroppen, og lad den glide eller støtte mod kroppen.
• Vrid ikke ryggen. Drej ved at tage nogle skridt, så næse og tæer peger i samme retning.
• Sæt byrden ved at bruge de samme bevægelser i omvendt rækkefølge.

Gode råd

• Planlæg løftet – vurder, hvad byrden vejer, byrdens form og pladsforhold.
• Sørg for, at der er god plads til løftet – du har som udgangspunkt behov for ca. 1 x 1 meter.
• Bed om hjælp, hvis byrden er for tung eller uhåndterlig.
• Sørg for, at løftet er understøttet så meget så muligt, så du i stedet for at løfte kan skubbe, trække eller vippe byrden.
• Få så vidt muligt varen op i den højde, hvor du skal arbejde med den.
• Skal du løfte fra lav højde, så få en bedre løftehøjde ved at vippe varen på skrå, før du griber fat i den ene side.

Når du trækker og skubber
Når du trækker eller skubber manuelt håndteret transportudstyr (f.eks. en vogn), bliver din krop mere belastet:

• jo tungere godset og transportudstyret er
• jo mere ujævnt, underlaget er
• jo større stigning, der er på transportvejen
• jo snævrere pladsforhold, du har til at komme omkring.

Så mange kilo må du skubbe og trække

• Transportudstyr med en totalvægt (vogn + gods) på under 200 kg giver erfaringsmæssigt ingen fysiske problemer ved kørsel på vandret, kørefast underlag og under gode pladsforhold.
• Ved manuelt skub og træk af en totalvægt over 200 kg skal man vurdere de forhold, der har betydning for belastningen. F.eks. underlaget, pladsforholdene, retningsændringer (f.eks. hvis du runder hjørner), og hvor tit du udfører arbejdet. Læs mere herunder. 
• Er totalvægten over 500 kg, skal forholdene særligt vurderes, da en sådan totalvægt erfaringsmæssigt kan være problematisk. I stedet kan I med fordel bruge selvkørende transportudstyr.

OBS! En skrå stilling af kroppen vil ofte være tegn på, at kraftkravet og dermed belastningen er for stor.

Eksempler på faktorer, der har betydning for skub og træk:

• Hjulenes diameter og bredde, f.eks. kræver ujævnt, porøst underlag større hjul.
• Om der er faste eller luftfyldte dæk, f.eks. kræver ujævnt, porøst underlag luftfyldte dæk.
• Om hjulene er drejelige eller retningsfaste.
• Dårligt vedligeholdte og urene hjul samt defekter øger belastningen.
• Huller, ujævnheder, porøst underlag og hældninger øger belastningen.
• Om der er plads til at komme omkring med læsset, også rundt om hjørner.
• Om der er tilstrækkelig plads til at arbejde i gode arbejdsstillinger (en person fylder 70-90 cm, når der trækkes og skubbes).
• Om der er tilstrækkeligt lys på transportvejen.
• Om der er gode oversigtsforhold, f.eks. at læsset ikke begrænser udsynet.
• Om der er risiko for pludselig opbremsning eller retningsændring pga. underlaget.
• Om læsset er pakket stabilt, så det ikke vælter eller forskubber sig
• Om vægten er fordelt ligeligt.
• Om du har hyppige igangsætninger, opbremsninger og retningsændringer.

Sådan trækker og skubber du

Træk af f.eks. en palleløfter:

1. Stå med front mod palleløfteren, og grib fat med begge hænder i håndtag.
2. Stil dig med let afstand mellem fødderne – den ene fod foran den anden – og sikr dig et godt fodfæste.
3. Læn kroppen bagover, og træk med en jævn bevægelse ved at bruge kropsvægten og lårmusklerne.
4. Hold ryggen rank.
5. Hold armene ind til siden, og hav albuerne let bøjede.
6. Når palleløfteren er i fart, kan du vende dig om og trække den efter dig.
7. Træk i en jævn hastighed.

Skub af f.eks. en palleløfter:

1. Lad palleløfterens trækstang stå lodret.
2. Stil dig med front mod palleløfteren, og grib med begge hænder om trækstangens håndtag.
3. Hav let afstand mellem fødderne – den ene fod foran den anden – og sikr dig et godt greb.
4. Hold ryggen rank, og hold armene ind til siden og let bøjede.
5. Læn kroppen forover, og skub med en jævn bevægelse.
6. Skub pallen i en jævn hastighed.

Ved opbremsning
Stands ved at holde håndtag lodret og tæt mod kroppen – stem imod ved brug af din kropsvægt.

Gode råd

• Planlæg dit træk- og skubarbejde. Vurder, hvad godset vejer, hvor stabilt godset er læsset og pladsforhold.
• Tjek, om det tekniske hjælpemiddel er i orden, f.eks. at der ikke sidder noget i hjulene.
• Sørg for, at du har et godt udsyn ud over læsset, hvis du skubber transportudstyret foran dig.
• Få et godt og sikkert greb i håndtag.
• Det er bedre at skubbe end at trække, hvis transportudstyret egner sig til det.
• Skal man trække, er det bedst at trække forlæns, dvs. at transportudstyret er bagved en, når man går forlæns.
• Når du bruger palleløfter, er det dog lettere at trække end at skubbe.
• Hold ryggen rank.
• Brug kropsvægten til at trække og skubbe med.
• Hold en jævn hastighed, og undgå for mange opbremsninger og retningsændringer.
• Hold passende afstand til øvrige personer og aktiviteter på transportvejen.

Læs mere

• Se Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk og skub
• Se Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

Arbejde ved kassen i butik

Kassen i en butik – også kaldet udgangskassen – er lavet, så den lever op til en række krav om indretning af arbejdspladser. Men du skal tilpasse stolen, fodstøtten, tastaturet og bonudkastet, så du kan arbejde i gode arbejdsstillinger. Derudover skal du vide, hvordan du scanner varerne, så du ikke overbelaster dine muskler og led i arme og ryg.

Indstil din stol

• Sæt dig på stolen, så 2/3 af dine lår understøttes af sædet. Det svarer til, at din knytnæve/ hånd lige kan være mellem knæhase og sædets forkant. 
• Indstil ryglænet, så det giver støtte i lænden – det sted, hvor ryggen svajer. 
• Indstil stolens højde, så diskens overflade er ca. i samme højde som dine albuer, når du sidder med afslappede skuldre og overarme.

Indstil fodstøtten

• Placér fodstøtten, så dine underben er i lodret stilling.
• Placér og indstil fodstøtten, så dine lår skråner let nedad mod gulvet.
• Indstil fodstøtten i en højde og vinkel, så du føler, at dine fødder og ben er i en naturlig og afslappet stilling. Du skal kunne sidde med afstand mellem fødderne og hvile hele foden på fodstøtten.

Indstil tastatur

• Indstil vinklen på tastaturet, så du ikke skal bøje kraftigt i håndleddet.
• Drej tastaturet, så du ikke skal vride i håndleddet.
• Placér bonudkastet, så det er tæt på dig, hvis det er dig og ikke kunden, der tager bonen.

Når du scanner varerne

• Lad varen komme så tæt på dig som muligt, før du tager fat i den. 
• Ved at dreje let på stolen hen mod forbåndet, kan du få fat på varen, uden at du skal række ud efter den eller vride ryggen. Når du drejer på stolen, så sørg for også at flytte fødderne med, så du ikke vrider i hofte og ryg.
• Grib fat om varen, og før den hen til scannerområdet uden at løfte den. 
• Hvis du skal finde stregkoden, så vend og drej varen uden at løfte den. 
• Når du skal scanne varen, så vip varen i stedet for at løfte den op mod scannerruden. Har I dobbeltscanner, dvs. både en lodret og en vandret i disken, så før varen henover scanneren i disken. Vend eventuelt varen en enkelt gang, til stregkoden fanges af én af scannerne. 
• Brug begge hænder, når du håndterer varerne, så du fordeler belastningen på kroppen.

Gode råd

• Drej let på stolen, så du ikke vrider og drejer ryggen eller rækker langt ud med armen, når du skal betjene skærm, tastatur, bonudkast eller f.eks. giver kunden byttepenge.
• Det er en god ide at lytte til din krop, så du også i løbet af dagen ændrer måden, du sidder på. Du kan variere din siddestilling ved f.eks. at ændre på ryglænets eller sædets hældning.
• Hvil dine hænder og arme på kassedisken, lav strækøvelser eller skift siddestilling, når der er små naturlige ophold i arbejdet, f.eks. når kunden finder penge frem.
• Bevæg dine fødder og variér din benstilling indimellem – det holder blodomløbet i gang.
• Har du mulighed for at variere dit kassearbejde med andre opgaver, f.eks. at rette varer til, køre kurve eller fylde op? Så brug muligheden.

Læs mere

Stop og tænk! Hvordan du bedst...
Få gode råd til bedre arbejdsstillinger, og se 22 små film om, hvordan du håndterer varer godt og sikkert.

Når du sidder i kassen – arbejdsteknik for arbejdet i udgangskasser
Få gode råd om bl.a., hvordan du indstiller stol, fodstøtte og tastatur, samt hvordan du håndterer varerne ved scanning.

Gående og stående arbejde

Med tiden vil dette tryk fra blodet på venerne ødelægge venernes små veneklapper. Det kan føre til åreknuder og hævede fødder og underben. Begræns derfor tiden, hvor du står, og sørg for at variere mellem at stå og gå.

Sørg også for at stå med vægten fordelt på begge ben og med afstand mellem fødderne. Du kan stå med den ene fod et lille skridt foran den anden eller med fødderne parallelt.

Hvis du synes, at du hurtigt bliver træt over lænden ved stående arbejde, kan det være tegn på, at du står med for meget kropsvægt på hælene. 

Du kan også lave øvelser, der hjælper med at få blodet tilbage mod hjertet, f.eks. skiftevis stå på hæl og på tæer. 
Bløde sko og brug af aflastningsmåtter kan afhjælpe hævede fødder og belastningen på kredsløbet.

Ved gående arbejde kan du mindske stødene, fra når du sætter hælene i, ved at bruge bløde og bøjelige sko.
Tilrettelæg dit arbejde, så du varierer arbejdet så meget som muligt – dvs. at du både står, går og sidder. 
Små pauser, hvor du kan sidde og hvile fødderne og lave lidt fodøvelser, er også en god idé.

Ensidigt, belastende arbejde

Ensidigt, belastende arbejde betyder arbejde med ensartede ergonomiske, fysiske, sansemæssige, og/eller psykosociale påvirkninger i længere tid. Ensidigt, gentaget arbejde hører under ensidigt, belastende arbejde.

Når I på virksomheden forebygger ensidigt, belastende arbejde, skal I altid lægge et helhedssyn og kigge på teknologi, organisering af arbejdet, og de fysiske, ergonomiske og psykosociale arbejdsforhold.

Problemerne med ensidigt, belastende arbejde opstår ofte individuelt, men skal som alle andre arbejdsmiljøproblemer løses kollektivt. Fortæl arbejdsmiljøorganisationen (AMO) om problemet, og inddrag evt. samarbejdsudvalget (SU), så I kan få en politik og strategi om ensidigt, belastende arbejde og få igangsat forebyggende arbejde.

Har du spørgsmål, så kontakt din lokale HK-afdeling på 7011 4545. Vi kan hjælpe jer med at få fat om problemet og give jer vejledningsmateriale, så I kan forebygge problemerne fremover.

Her på siden kan du læse mere og finde værktøjer om, hvad ensidigt, belastende arbejde er – og hvordan I forebygger det.

Hvornår opstår ensidigt, belastende arbejde?
Ensidigt, belastende arbejde kan opstå inden for alle brancher og i mange forskellige jobs. F.eks. i vareproduktion og laboratorier med pipettearbejde. Ensidigt, belastende arbejde opstår også i håndværksfag, inden for kontor og administration, i transportsektoren, f.eks. ved chauffør- og transportarbejde, og i en række servicefunktioner som rengørings-, frisør- og tandlægearbejde.

Ensidigt, belastende arbejde er bl.a.: 

• Ensidigt, gentaget arbejde – f.eks. tastearbejde på kontor.
• Statisk holde- og bærearbejde – f.eks. på tandklinikker.
• Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger – f.eks. på kontor. 
• Monotont overvågningsarbejde, opmærksomheds-, koncentrations-, syns- og hørekrævende arbejde – f.eks. i lufthavne.

Hvornår er ensidigt, belastende arbejde et problem?
Jo mere intensive belastningerne er, jo kortere tid skal de vare, før de risikerer at påvirke dit helbred. Det er vigtigt at vurdere:

• Arbejdets varighed pr. dag, uge eller år 
• Intensiteten af belastningen, f.eks. hvor tit belastningen gentages, graden af fastlåsning eller kravet til opmærksomhed 
• Andre faktorer, f.eks. kraftkrav og arbejdsstilling.

Det er sjældent, at der sker skader på kort sigt. Ofte kommer konsekvenserne af ensidigt, belastende arbejde som en langtidseffekt med nedslidning og nedsat arbejdsevne. Senelidelser – f.eks. tennisalbue og seneskedehindebetændelse – og muskelømhed, kommer tit efter mange timers intensivt ensidigt, belastende arbejde, især hvis du ikke er vant til at lave arbejdet. 

Problemerne forsvinder tit, hvis belastningen stopper. Men risikoen for, at de kommer igen ved belastning, er øget. 

Konsekvenser af ensidigt, belastende arbejde
Ved ensidigt, belastende arbejde kan der på kortere eller længere sigt komme træthed, ømhed, smerter, hævelse og stivhed i muskler, sener og led, tit med nedsat funktionsevne, nedsat opmærksomhed og større risiko for ulykker.

Årsagen til skaderne ved ensidigt, belastende arbejde er sandsynligvis, at der er en langvarig spænding af musklerne, tryk på eller strækning af vævet, påvirkning af blodforsyning eller nerver. Skaderne kommer især i bevægeapparatet - det vil sige kroppens muskler, sener, led og tilhørende kar og nervevæv. Skaderne kommer oftest i nakke, skuldre, arme og hænder, men kan opstå i alle områder af kroppen. Ensidigt, belastende arbejde kan også være årsag til psykiske symptomer, f.eks. stress, psykisk træthed og nedsat vitalitet. 

Læs mere

Vejledning fra Arbejdstilsynet
Læs vejledning om ensidigt, belastende arbejde. Læs om reglerne, hvordan I vurderer, om I har ensidigt, belastende arbejde – og hvordan I kan undgå eller mindske konsekvenserne.

Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Se vejledning fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd om ensidigt, gentaget arbejde og monotont arbejde.

Arbejder du på laboratorium?
Se branchevejledningen om, hvordan I indretter arbejdspladsen og organiserer arbejdet bedst muligt.  

Arbejdstilsynets vejledning 
Se Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær.