Ensidigt, belastende arbejde
Ensidigt, belastende arbejde betyder arbejde med ensartede ergonomiske, fysiske, sansemæssige, og/eller psykosociale påvirkninger i længere tid. Ensidigt, gentaget arbejde hører under ensidigt, belastende arbejde.
Når I på virksomheden forebygger ensidigt, belastende arbejde, skal I altid lægge et helhedssyn og kigge på teknologi, organisering af arbejdet, og de fysiske, ergonomiske og psykosociale arbejdsforhold.
Problemerne med ensidigt, belastende arbejde opstår ofte individuelt, men skal som alle andre arbejdsmiljøproblemer løses kollektivt. Fortæl arbejdsmiljøorganisationen (AMO) om problemet, og inddrag evt. samarbejdsudvalget (SU), så I kan få en politik og strategi om ensidigt, belastende arbejde og få igangsat forebyggende arbejde.
Har du spørgsmål, så kontakt din lokale HK-afdeling på 7011 4545. Vi kan hjælpe jer med at få fat om problemet og give jer vejledningsmateriale, så I kan forebygge problemerne fremover.
Her på siden kan du læse mere og finde værktøjer om, hvad ensidigt, belastende arbejde er – og hvordan I forebygger det.
Hvornår opstår ensidigt, belastende arbejde?
Ensidigt, belastende arbejde kan opstå inden for alle brancher og i mange forskellige jobs. F.eks. i vareproduktion og laboratorier med pipettearbejde. Ensidigt, belastende arbejde opstår også i håndværksfag, inden for kontor og administration, i transportsektoren, f.eks. ved chauffør- og transportarbejde, og i en række servicefunktioner som rengørings-, frisør- og tandlægearbejde.
Ensidigt, belastende arbejde er bl.a.:
- Ensidigt, gentaget arbejde – f.eks. tastearbejde på kontor.
- Statisk holde- og bærearbejde – f.eks. på tandklinikker.
- Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger – f.eks. på kontor.
- Monotont overvågningsarbejde, opmærksomheds-, koncentrations-, syns- og hørekrævende arbejde – f.eks. i lufthavne.
Hvornår er ensidigt, belastende arbejde et problem?
Jo mere intensive belastningerne er, jo kortere tid skal de vare, før de risikerer at påvirke dit helbred. Det er vigtigt at vurdere:
- Arbejdets varighed pr. dag, uge eller år
- Intensiteten af belastningen, f.eks. hvor tit belastningen gentages, graden af fastlåsning eller kravet til opmærksomhed
- Andre faktorer, f.eks. kraftkrav og arbejdsstilling.
Det er sjældent, at der sker skader på kort sigt. Ofte kommer konsekvenserne af ensidigt, belastende arbejde som en langtidseffekt med nedslidning og nedsat arbejdsevne. Senelidelser – f.eks. tennisalbue og seneskedehindebetændelse – og muskelømhed, kommer tit efter mange timers intensivt ensidigt, belastende arbejde, især hvis du ikke er vant til at lave arbejdet.
Problemerne forsvinder tit, hvis belastningen stopper. Men risikoen for, at de kommer igen ved belastning, er øget.
Konsekvenser af ensidigt, belastende arbejde
Ved ensidigt, belastende arbejde kan der på kortere eller længere sigt komme træthed, ømhed, smerter, hævelse og stivhed i muskler, sener og led, tit med nedsat funktionsevne, nedsat opmærksomhed og større risiko for ulykker.
Årsagen til skaderne ved ensidigt, belastende arbejde er sandsynligvis, at der er en langvarig spænding af musklerne, tryk på eller strækning af vævet, påvirkning af blodforsyning eller nerver. Skaderne kommer især i bevægeapparatet - det vil sige kroppens muskler, sener, led og tilhørende kar og nervevæv. Skaderne kommer oftest i nakke, skuldre, arme og hænder, men kan opstå i alle områder af kroppen. Ensidigt, belastende arbejde kan også være årsag til psykiske symptomer, f.eks. stress, psykisk træthed og nedsat vitalitet.
Læs mere
Vejledning fra Arbejdstilsynet
Læs vejledning om ensidigt, belastende arbejde. Læs om reglerne, hvordan I vurderer, om I har ensidigt, belastende arbejde – og hvordan I kan undgå eller mindske konsekvenserne.
Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Se vejledning fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd om ensidigt, gentaget arbejde og monotont arbejde. (Linket er udløbet pr 28/1 2021)
Arbejder du på laboratorium?
Se branchevejledningen om, hvordan I indretter arbejdspladsen og organiserer arbejdet bedst muligt. (Linket er udløbet pr 28/1 2021)
Arbejdstilsynets vejledning
Se Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær.