Du er nu logget ud

Log ind

Log ind med MitID

Du kan altid logge ind med MitID . Hvis du ønsker at oprette eller ændre din personlige adgangskode til HK kræver det login med MitID.

Log ind Problemer med login med MitID?

Log ind med HK-adgangskode

For at kunne benytte en personlig adgangskode til HK, skal du først oprette en ved at logge ind med MitID. Herefter kan du benytte adgangskoden, hver gang du logger ind.

Problemer med login med adgangskode?

Få hjælp til login

MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Hvis du prøver at logge ind med en Apple enhed, skal du først prøve at rydde din historik. Sådan gør du:
Gå ind i Indstillinger
Vælg Safari
Ryd historik – webstedsdata

Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.

Få support hos MitID

Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.

Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.

Problemer med
log ind

Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.

Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.

Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.

Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.

Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.

Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00

English

Do you want information in English? Visit our English website.

Go to our english site

Tema om stress fra HK

Hvad er stress?

Stress er en naturlig reaktion, når vi oplever en belastende situation. En situation er belastende, når den kræver mere af os, end vi kan håndtere. Hvad enten det er indefra af tanker og følelser eller fra omgivelserne.

Stress opstår, når en person oplever, at betingelser og krav i omgivelserne overstiger personens egen vurdering af evner, kompetencer og muligheder.

Der er visse betingelser i omgivelserne, som med større sandsynlighed end andre vil opleves som truende, og som overstiger personens ressourcer.

Kilde: Malene Friis Andersen og Marie Kingston: Stop stress (2016)

Det er individuelt, hvad vi oplever som stressende. Det, som stresser én person, påvirker måske ikke altid kollegerne. Forskellene kan skyldes forskellige opgaver, roller, erfaringer og personligheder. Vi kan også på forskellige tidspunkter have større eller mindre overskud til at håndtere belastende situationer.

Belastnings- og ressourcevægten
Både forskning og erfaringer fra arbejdsmarkedet viser, at især fem forhold er belastende, når det gælder udvikling af stress. Tilsvarende har især fem typer ressourcer betydning for at få balance i arbejdslivet og mindske risikoen for alvorlig langvarig stress:

Stress balance

Hent modellen som pdf >

En væsentlig kilde til stress er arbejdsrelateret

94 % af stressramte medarbejdere angiver, at arbejdet er en væsentlig kilde til stress.

Udviklingen på arbejdsmarkedet har gjort, at vi er blevet mere effektive. Vi arbejder intensivt, holder færre pauser og har sværere ved at få restitueret.

Den udløsende faktor for stress kan både være en situation på jobbet og i privatlivet. Står man f.eks. midt i en skilsmisse, problemer med børnene eller andet, kan selv den mindste ekstra belastning privat eller på jobbet være dråben, der får bægeret til at flyde over.

Stress opstår, fordi vi ikke har mulighed for at restituere og dermed klare spidsbelastninger.

Restitution:
Helbredelse, genoprettelse, genopbygning.

“Jeg græd hele tiden over ingenting. Jeg kan mærke det i min krop. Når jeg er nede og handle, har jeg musik i ørerne. Jeg kan ikke koncentrere mig, hvis der er for mange mennesker. Og jeg skal have en indkøbsseddel, fordi ellers har jeg ikke overblik. Jeg kan ikke samle mine tanker, så hvis ikke jeg har en seddel, løber det løbsk for mig i hovedet.” (HK-medlem)

Fra travlhed til langvarig stressbelastning

For at kunne forebygge den stress, der fører til sygemeldinger, er det vigtigt at skelne mellem almindelig travlhed, kortvarigt præstationspres og alvorlig langvarig stressbelastning.

Tryk og læs mere:

Travlhed: Vi kan sagtens have travlt uden at være stressede – og være stressede uden at have travlt. Travlhed handler om i en periode at skulle operere i højt tempo, og det fører ikke altid til stress. Mange trives faktisk ganske godt med at arbejde i et højt tempo, hvis rammerne om arbejdet ellers er gode – f.eks. fordi man har stor indflydelse og bliver bakket op, og der ikke er meget travlt hele tiden, så der mellem de travle perioder er pauser og mulighed for restitution.
Præstationsangst: Står vi over for en større udfordring, svarer nervesystemet helt naturligt med at sætte kroppen i forhøjet alarmberedskab, så vi er klar til at kæmpe eller flygte, når noget farligt truer. Kroppen bliver urolig og nervøs, hjertet banker hurtigere, sanserne skærpes, og musklerne spændes. Signalstoffer som adrenalin og kortisol strømmer ud i kroppen og hjælper os til at gøre vores bedste og håndtere udfordringen.
Alvorlig stressbelastning: Når vi ikke får mulighed for pauser og dermed den nødvendige restitution mellem belastende situationer, bliver vi fastholdt i denne stressbelastning over længere tid. Det er her, der er risiko for at udvikle alvorlige stresssymptomer, der kan medføre alvorlige sygdomme. Her er der tale om, at man er blevet syg af stressbelastningen.

Kilder:

BFA Velfærd og Offentlig administration. Forstå og forebyg stress – anbefalinger til ledere med personaleansvar

BFA Kontor. Arbejdshæfte. Tag hånd om stressen

De arbejdsmedicinske klinikker. Region Midtjylland. Efter stress? – om at komme tilbage på arbejde efter stress

Test dig selv: Er du stresset?

Stress kommer gradvist. Er du i tvivl, om travlhed er ved at udvikle sig til stress, kan du prøve at teste dig selv ved at svare på nogle enkle spørgsmål. Gå til din læge, hvis du har stresssymptomer. Mange stresssymptomer kan ligne symptomer fra andre sygdomme, så det er vigtigt at få lægens vurdering.

Prøv HK's stresstest (pdf)

FÅ overblik over stresstema:

Er du stresset?

Er du stresset? Hvad er stress? Tegn på stress Stress og skam Dokumentér stress Arbejdsskade og stress

Løs stress i fælleskab

Brug IGLO-modellen Forebyg stress Midt i stress Tilbage efter stress Stresstrappen Læs mere om stress

HK mener

Stop Stress