Er du medarbejder?

Før, du starter på job igen
Inden du begynder på dit arbejde igen, er det vigtigt, at du får overblik over, hvad du kan gøre for at ændre på de ting, der var med til at gøre dig stresset. Arbejdsmedicinsk Klinik i Region Midtjylland anbefaler at overveje:

• Har der været en usædvanlig stressende periode, som nu er overstået, eller er der stadig et konstant højt arbejdspres?
• Har der været en periode med mange organisatoriske forandringer?
• Har du fået støtte til at omstille din arbejdsindsats til evt. nye vilkår?
• Har du haft mulighed for at løse dine opgaver på en tilfredsstillende måde?
• Har der været tale om uklar ansvarsfordeling eller uklare mål for dit arbejde?
• Har det været tydeligt, hvem der havde ansvaret for, at dine arbejdsopgaver og arbejdsvilkår hang sammen?

Din genopstart skal planlægges efter det, der har belastet dig, så du ikke vender tilbage til samme problematiske situation.

Det er naturligt at reagere og have symptomer
Når du starter på jobbet igen, er det helt naturligt, at du reagerer. Næsten alle stressramte oplever at blive hurtigere trætte end normalt. De kan ikke holde til nær så meget eller nær så længe, som før de blev stressede. De fleste oplever også i en længere periode efter sygemeldingen at have såkaldt kognitive symptomer, f.eks. hukommelsesbesvær, svært ved at lære nyt, svært ved at holde overblikket og støjfølsomhed.

Andre hyppige symptomer er søvnproblemer, kort lunte, appetitændringer, svimmelhed, hjertebanken, smerter i hovedet eller maven, energiløshed, lettere til tårer og nedsat lyst til social kontakt.

Jo mere din arbejdsplads kan tage hensyn til dine symptomer, når du starter på job igen, jo hurtigere vil du få det bedre.

Kilde:
De arbejdsmedicinske klinikker. Region Midtjylland. Efter stress? – om at komme tilbage på arbejde efter stress

Start før, du er helt rask
Hvornår man er klar til at vende tilbage til sit job efter en sygemelding med stress er forskelligt fra person til person. Men ny viden fra blandt andet Videncenter for Arbejdsmiljø peger på, at de fleste får den hurtigste bedring ved at starte på nedsat tid og med tilpassede arbejdsvilkår.

Venter man for længe, er der risiko for, at man mister troen på sig selv og sine kompetencer. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle skal tilbage for enhver pris. Har der været et fast mønster med mobning eller voldsomme konflikter, kan det være den rigtige løsning ikke at søge tilbage til den samme arbejdsplads.

Her er de ting, du selv kan gøre i tæt dialog med din leder som den ansvarlige:

• Vent ikke på, at du føler dig 100 procent klar til at starte på job igen eller til at trappe op. Kom hellere i gang stille og roligt, når din søvn er stabil, og du ikke længere bliver træt af de mindste ting.
• Send måske en mail, inden du starter om dine begrænsninger, og hvad du glæder dig til.
• Start på nedsat tid og trap langsomt op i takt med, at du får mere overskud. Start med konkrete overskuelige opgaver, der kan klares en ad gangen og ingen deadlines.
• Vær forberedt på, at du kan opleve en lettere forværring af din tilstand, når du starter på at arbejde. Det er normalt, men det må ikke vælte dig omkuld igen.
• Accepter, at du måske skal starte med andre opgaver end dem, du plejer at lave. Se det som en parentes i dit arbejdsliv.
• Vær ærlig om, hvordan det går.

Kilder: 
De arbejdsmedicinske klinikker. Region Midtjylland. Efter stress? – om at komme tilbage på arbejde efter stress 
De arbejdsmedicinske klinikker. Region Midtjylland. Er din medarbejder stressramt? Vejledning til ledere

Få overblik – inddel dine opgaver i grøn, gul og rød

Opgaver, der trækker på kognitive funktioner, trætter langt mere end rutineprægede, klart definerede og afgrænsede opgaver med få korte deadlines. Jo færre kognitivt krævende situationer, desto flere timer kan man være på arbejdspladsen, og jo hurtigere vil helbredelsesprocessen ofte gå.

Du kan få overblik over dine arbejdsopgaver ved at inddele dem i grøn, gul og rød efter, hvor belastende de er.

Hent modellen som pdf >

Kilder:
De arbejdsmedicinske klinikker. Region Midtjylland. Efter stress? – om at komme tilbage på arbejde efter stress

De arbejdsmedicinske klinikker. Region Midtjylland. Er din medarbejder stressramt? Vejledning til ledere 

Læs mere om, hvordan du kan vende gradvist tilbage efter en sygemelding

Er du kollega

Som kolleger kan I også blive ramt, når en medarbejder bliver sygemeldt af stress. I får måske ekstra opgaver og er følelsesmæssigt påvirkede af kollegaens stressforløb. I kan gøre meget for, at jeres kollegas opstart fungerer så godt som muligt.

• Vis, I er glade for at se jeres kollega igen. Mange stressramte spekulerer på, om de har været savnet, og hvad kollegerne tænker om dem.
• Vær forstående og hold jer til den plan, jeres kollega og leder har lavet – også selv om den involverer, at I har ændrede opgaver eller arbejdsgange. Spørg ikke den stressramte om hjælp til en opgave. Hjælp, hvis I kan.
• Er I tætte på kollegaen og ved, hvilken støtte han eller hun har brug for, så klæd de andre kolleger på. Nogle vil for eksempel ikke spørges, hvordan de har det, fordi de frygter at begynde at græde eller ikke kan rumme, at så mange spørger. 

Kilde: www.amid.dk 

Er du leder

Prioritér at få medarbejderen tilbage – det lønner sig

Det kræver en vis indsats og midlertidige ændringer at få en medarbejder gradvist tilbage efter en stresssygemelding. Både for dig som leder og for kollegerne kan det føles svært i en travl hverdag.

Men selv om det virker besværligt, så prioritér at tilrettelægge en skånsom og forudsigelig opstart for den sygemeldte medarbejder. Arbejdspladsen vil hurtigere få en rask medarbejder med sin normale kapacitet tilbage. Samtidig viser du dine andre medarbejdere, at på jeres arbejdsplads tager I ansvar og passer godt på jeres medarbejdere.

Lav en klar plan
Når din medarbejder er sygemeldt med stress, er det vigtigt, at du er synlig som leder. Tag hurtigt kontakt til den sygemeldte og hold kontakten. Der skal altid være en aftale i kalenderen. Når I bliver enige om, at det er tid til opstart, skal der være en klar plan for den.

Her er fire faktorer, der er vigtigt at tage højde for i planen:

1. Lederens rolle. Jo mere tid og engagement du har tid til at investere i forløbet, jo hurtigere og mere gnidningsfrit kan medarbejderen komme tilbage. Du kan f.eks. stå for den løbende dialog, informere om hjælpende tilbud og give konkret feedback.
2. Arbejdets kompleksitet. Jo mere du kan skåne medarbejderen for komplekse og uforudsigelige opgaver, jo bedre forløb. Vælg kendte, klart definerede, afgrænsede opgaver med så få deadlines som muligt.
3. Symptomernes sværhedsgrad. Hvis det er muligt, så forsøg at spørge om, hvordan det går med de daglige gøremål, f.eks. at få købt ind og lavet mad. Det giver et billede af, hvad medarbejderen vil kunne rumme i en opstart.
4. Samarbejdsforhold. Vanskelige relationer kan være en stor belastning. Forsøg at tilrettelægge opgaverne, så medarbejderen kan trække sig efter behov og få fred og ro.

Godt at huske, når en medarbejder vender tilbage:

• Når medarbejderen er klar til at komme gradvist tilbage, skal I sammen lave en klar plan for tilbagevenden. Spørg ind til, hvad I skal være opmærksomme på og kom selv med forslag.
• Sørg for, at der er ro, hvor den stressramte skal sidde.
• Får den stressramte som del i sin optrapning andre typer opgaver, så meld klart ud i organisationen, at det ikke er opgaver, han eller hun skal fortsætte med fremover. Det er et genoptræningsforløb.
• Følg op og juster opstartsplanen. Hold opfølgningsmøder hver uge i starten. Et møde behøver ikke at tage mere end 20 minutter. Vær forberedt på småjusteringer i planen undervejs.
• Meld aftalen og opgaverne ud til kollegerne. Det er svært ikke at give et nap med, hvis kollegerne har travlt.
• Husk resten af teamet. Prioriter og sørg for, at de øvrige medarbejdere ikke belastes for meget. Anerkend den ekstra indsats, de gør. Tager du som chef ikke hånd om teamet, kan kollegerne blive irriterede på den stressramte. Hvis det tager fart, bliver den stresssyge ikke en del af fællesskabet igen.

Kilde: www.amid.dk

Forebyg tilbagefald
Når din medarbejder har det bedre, er det en god idé at kigge på, om mere generelle forhold på arbejdspladsen har været med til at gøre medarbejderen syg.

Vigtige spørgsmål at stille alle medarbejdere er:

• Kender alle deres rolle?
• Hvad er succeskriterierne?
• Hvad skal prioriteres?
• Passer tid og opgaver sammen?
• Hvilke støttemuligheder er der?
• Er samarbejdet konfliktfyldt?
• Ved dine medarbejdere nok?
• Er de bange for at miste jobbet?

Se konkrete uddybninger af hvert punkt og læs mere om, hvordan du kan hjælpe din medarbejder tilbage efter en sygemelding i: De arbejdsmedicinske klinikker. Region Midtjylland. Er din medarbejder stressramt? Vejledning til ledere.

Overblik over stresstema