Du kan i øjeblikket ikke logge ind med NemID på Mit HK , det skyldes en fejl hos NemID.
Du kan logge ind med brugernavn/adgangskode, hvis du tidligere har oprette en, eller du kan anvende MitID
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Malene Hald startede som freelancer for sjov og endte med have et rigtigt firma takket været virksomhedsskatteordningen.
I 2005, da Malene Hald blot var 23 år, var hun lige startet på studiet som multimediedesigner. Det viste sig hurtigt, at hun havde flair for computere og design, hvilket der var flere, der kunne bruge.
"På det tidspunkt var der mange, der gerne ville have lavet hjemmesider, men der var ikke så mange, der kunne finde ud af det, så det startede jeg på", fortæller hun.
I begyndelsen var det noget, hun gjorde som vennetjenester, men det ændrede sig undervejs i studietiden.
"I løbet af 2007 begyndte der at melde sig nogen, som var rigtige kunder, hvor jeg fik brug for at fakturere. Det endte med, at jeg startede firma, fordi jeg fandt ud af, at der var nogen, der ville betale for det, jeg kunne", fortæller Malene Hald.
Da hun var færdig med uddannelsen som multimediedesigner, læste hun videre til grafisk designer. Hele tiden havde hun firma ved siden af.
Jeg sparede op i mit firma, så da jeg var færdiguddannet i 2010, havde jeg penge stående i min virksomhed
"Der er en ordning, der hedder 'virksomhedsskatteordningen', som groft sagt går ud på, at det er firmaet, der tjener penge, og ikke mig", fortæller Malene Hald.
På den måde kunne hun nøjes med at udbetale løn, der passede med det beløb, man må tjene ved siden af SU'en. Det var på grund af den ordning, at Malene Hald uden større tilløb kunne tage springet til at blive selvstændig på fuld tid, da hun var færdiguddannet.
"Jeg sparede op i mit firma, så da jeg var færdiguddannet i 2010, havde jeg penge stående i min virksomhed, som jeg kunne leve for i et halvt år, mens jeg kastede mig ud i at blive selvstændig på fuld tid og fandt flere kunder", forklarer hun.
Siden da har Malene Halds virksomhed udviklet sig og taget flere retningsskift gennem årene.
Da Malene Hald var færdiguddannet og skulle til at leve af udelukkende at være freelancer, fandt hun megafonen frem.
"Jeg meldte ud til mine kunder, at nu gik jeg fuldtid. Jeg skrev om det på min hjemmeside. Jeg sagde det også til min familie, jeg har en stor flok fætre og kusiner, og de arbejder jo også steder, der kan bruge noget", fortæller hun.
"Når man starter op, må man endelig ikke gå stille med dørene, man skal sige det til alle, man kender".
Hun kom ud på arbejdsmarkedet netop, da finanskrisen havde fuld fart på, og hun priste sig lykkelig over allerede at have foden inden for på freelancemarkedet.
"Inden for min branche var der ingen jobs overhovedet på det tidspunkt, det var det, folk sparede væk. Jeg var heldig, jeg kunne tjene penge selv i stedet for at skulle ind i dagpengesystemet", siger hun.
Malene Hald holdt også op med at lave hjemmesider. Nu bestod hendes virksomhed af traditionelt grafisk arbejde som fx brochurer, plakater, postkort og større tryksager.
Når man starter op, må man endelig ikke gå stille med dørene, man skal sige det til alle, man kender
Oprindeligt havde hun ingen planer om at ville være selvstændig erhvervsdrivende, men som tiden gik, gav det sig selv, at hun skulle fortsætte af den vej, hun var drejet ind på.
"Da der var gået et år, havde jeg stadig arbejde. Jeg blev ved med at finde nye kunder og tjene flere penge. Så var der ingen grund til ikke at fortsætte. Da var jeg blevet glad for at være selvstændig og havde også fundet mig et godt kontorfællesskab", fortæller hun.
En overgang havde hun en delvis fastansættelse hos en af sine kunder og havde samtidig freelanceopgaver ved siden af. Begge dele gav en god indtægt, og Malene Hald gav derfor sig selv lov til at forfølge en drøm, hun havde haft siden barnsben.
Da Malene Hald var barn, tilbragte hun mange timer på biblioteket, og som voksen elsker hun stadig bøger, en kærlighed hun gerne vil inkorporere i sit firma.
"Jeg kan huske den skuffelse som 10-årig, når man læste en bog, og omslaget slet ikke passede til min oplevelse af den bog. Dengang vidste jeg ikke, det var et job at være grafisk designer, men det har hele tiden været mit store ønske at få lov til at lave bogomslag, så der ikke sidder nogle børn derude og bliver skuffede", fortæller hun.
Jeg startede meget bredt, og nu prøver jeg at blive mere og mere specifik
For nylig besluttede hun sig for at gå målrettet efter at finde kunder i forlagsbranchen, så hun kan bruge sine evner som grafiker og illustrator til at lave bogdesign.
"Jeg har brugt nogle år på at prøve at få noget netværk i bogbranchen, og jeg har for nylig sendt en mail til alle, jeg kender i forlagsbranchen, og vist et portfolie, jeg har opbygget med bogting, altså omslag og tilrettelægning, og spurgt, om de ville henvise mig videre til nogle af deres kolleger", fortæller hun.
Den direkte headhunting har givet pote.
"Indtil videre har det givet mig to nye opgaver og det endda i sommerferieperioden", fortæller Malene Hald begejstret.
Dengang Malene Hald startede med at lave freelanceopgaver, tog hun en timepris på 450 ekskl. moms. Efter hun blev færdiguddannet, er taksten steget med 50-100 kr. om året, efterhånden som hun er blevet dygtigere og mere professionel. Fordi hun blev freelancer ved et tilfælde, havde Malene Hald ikke på forhånd planlagt, hvordan hendes firma skulle struktureres og hvad, det skulle indeholde, men i dag ved hun, hvad hun har lyst til at beskæftige sig med.
"Jeg startede meget bredt, og nu prøver jeg at blive mere og mere specifik", fortæller hun.
- Hvis der er noget, der har fungeret for mig som freelancer, så er det at arbejde i ret forskellige brancher. Så er man ikke så følsom over for skiftende konjunkturer, eller hvad der nu kan ske i de forskellige brancher, der gør, at de pludselig vælger ikke at bruge penge på grafisk design.
- Sørg for at få professionel hjælp til alt det økonomiske. Få en revisor. Hvad må man trække fra, og hvad må man ikke trække fra på selvangivelsen? Jeg kender mange, der er gået kolde på den del af firmadriften.
Malene Hald, 35 år
Grafisk designer og illustrator
Selvstændig på fuld tid siden 2010. Malene Hald begyndte dog at lave freelanceopgaver ved siden af studiet allerede i 2007.
Medlem af HK siden 1. juli 2015
Bor i København
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID