HK.dk logo

5 veje
til godt 

Vej 1
Har I en fælles forståelse?

En fælles forståelse for virksomhedens formål – kerneopgave – er afgørende for et godt arbejdsmiljø.

Jeres arbejdsplads skal skabe rammerne for, at I som medarbejdere har denne fælles forståelse.

Kender I jeres kerneopgave?

Kerneopgaven giver fælles retning og handler om den værdi, I giver borgerne eller kunderne. Det er afgørende, at alle forstår, hvordan I samarbejder om den fælles kerneopgave. 

Jeres individuelle arbejdsopgaver bidrager til at løse den fælles kerneopgave. Det er vigtigt, at jeres daglige arbejdsopgaver er klart formulerede, og at I kender til og respekterer hinandens arbejde.

Hjælp hinanden ved at:

  • Spørge ind til hinandens opgaver.
     
  • Bruge tid på at definere roller i opgaveløsning klart for hinanden.

  • Sige til og hjælpe til, hvis egne eller andres opgaver er uklart definerede. Det kan være, at opgaven ikke er klart defineret fra virksomhedens side. Så må I sige til.

  • At de forskellige faggrupper f.eks. kender og respekterer hinandens arbejde, og at I kommunikerer godt, hyppigt og konstruktivt om jeres fælles opgaver.

Tjek – er jeres kerneopgave klar?

  • Er kerneopgaven i ental?

    Hvis kerneopgaven skal give retning i virksomheden, skal I kun have én kerneopgave – fx ’At få borgeren i arbejde’. Flere kerneopgaver betyder, at kursen er sat i flere retninger på samme tid. 
  • Har I husket borgerne/kunderne?

    Forståelsen af kerneopgaven skal altid omfatte de borgere eller kunder, som det handler om at gøre en forskel for.
  • Har I plads til flere fagligheder?

    At levere kerneopgaven kræver næsten altid mere end én faglighed. Når målet er at skabe fælles retning for hele organisationen, kan én faglighed ikke have monopol på at definere kerneopgaven. Eksempel: Nogle faggrupper registrerer, hvor mange borgere, der ikke møder op til samtaler med deres sagsbehandler, nogle arbejder med sagsbehandling, og andre med, hvad samtaler med borgeren skal indeholde. I er alle med til at bidrage til kerneopgaven – at få borgeren i arbejde.

Tjek – er I fælles om kerneopgaven?

  • Fælles forståelse

    Har I  fælles mål for, hvordan kerneopgaven skal løses?
  • Tydelige roller

    Bidrager kommunikationen fra ledelsen til at gøre det tydeligt, hvordan den enkelte kan bidrage til at løse kerneopgaven?
  • Respekt for alle

    Oplever den enkelte medarbejder, at ledere og kolleger respekterer hans eller hendes bidrag til at løse kerneopgaven?



DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk