Hvorfor sætter HK fokus på psykisk arbejdsmiljø?

- Baggrunden for den særlige indsats er kort og godt, at HK’s medlemmer ønsker, at vi skal sætte fokus på psykisk arbejdsmiljø. Alt for mange lønmodtagere oplever desværre problemer med det psykiske arbejdsmiljø i form af chikane, mobning, konflikter eller dårlig ledelse. Derfor er det vigtigt, at man på arbejdspladserne løbende taler om arbejdsmiljøet, så der kan blive gjort noget ved problemerne. Og den samtale vil HK gerne styrke og opfordre til, og det gør vi så nu med denne kampagne samt en række andre initiativer.