HK.dk logo

Guide for studerende: Hvis du bliver i tvivl

Vi ved, at der er meget at holde styr på med uddannelse, dagpenge og alle mulige blanketter. Så vi gør vores allerbedste for at hjælpe dig, hvis du bliver i tvivl om noget. Prøv at finde svar her eller hiv fat din lokale HK-afdeling på 7011 4545.

Studiestart

Bliv medlem af HK fra 0 kr.

Det er ret godt at være HK’er, også mens du er under uddannelse. For du får fagforening, a-kasse og masser af fordele. Vi opgraderer både din studietid, din fremtid og din fritid med rabatter, kurser, netværk, studieture, vejledning og meget mere. Så meld dig ind med det samme.

Bliv medlem

Få ekstra fordele

Hvis du vil have mere ud af HK, mens du studerer og måske har et fritidsjob, kan du nemt det. Et fuldt medlemskab til under 100 kr. om måneden giver mange flere fordele. Fx kan du få faglig og juridisk hjælp, hvis du har brug for det. Og har du været fuldt medlem i et år, mens du studerer, kan du beholde det billigere medlemskab, mens du søger job efter studierne. Uden at betale fuld pris.

Bliv medlem for 95 kr./md.

A-kasse vs. fagforening?

Fagforeningen er med dig under hele din uddannelse og i hele dit arbejdsliv. Den giver dig masser af fordele, fx rabatter, kurser og netværk – og hjælp, hvis du får problemer. A-kassen giver dig dagpenge (13.158 kr. / 15.090 kr. om måneden (2017-tal, ikke forsørgere/forsørgere)), hvis du bliver ledig efter studiet. Også fra dag 1, hvis du har været medlem i mindst 1 år.

Under uddannelsen

Er du over 30 år?

Hvis du får a-kasse til 0 kr. under din uddannelse og er fyldt 30 år, skal du hvert år huske at kvittere for din a-kasse. For ansøgningen om a-kasse for 0 kr. gælder for kun for ét år ad gangen. Glemmer du det, risikerer du at skulle betale penge tilbage. Og det er ærgerligt, for det er nemt at kvittere, og vi husker dig på det.

Vil du på kursus?

Vi har masser af kurser til dig i hele landet. Også online, hvis du hellere vil på kursus hjemmefra skrivebordet. Hvor mange du har adgang til, afhænger af dit medlemskab i HK.

Se kursuskalender

Søg et legat

I HK kan du søge legater til at udvikle dine talenter, mens du er studerende. Du søger ved at sende en ansøgning til hkuddfond@hk.dk inden 1. juni.

Mere om legatet

Snart færdig

HK Fagforening - under uddannelse

Når du afslutter din uddannelse

Det er vigtigt, at du svarer på nogle spørgsmål – lige så snart du afslutter din uddannelse. Uanset om du skal læse videre, har et job eller søger job. Ellers kan du måske miste nogle af dine fordele, fordi vi ikke har den rigtige info om dig. Log på Mit HK, før du starter. Her får du også hjælp til at udfylde de rigtige blanketter.

Uddannelse afsluttet

På vej hjem fra exchange?

Hvis du har studeret i udlandet og gerne vil rejse hjem igen, når du er færdig på dit studie, skal du kontakte a-kassen, hvis du ikke allerede har et job klar herhjemme. Vi kan guide dig bedst muligt, hvis du ringer til os på 7010 6789.

Bliv hos os - og stå stærkere

Du har sikkert nydt rabatterne, kurserne og de hjælpesomme mennesker omkring dig under studiet. HK er også gode at have i ryggen som nyuddannet – selvom det nu koster en smule. For vi hjælper dig bl.a. med at få job, forhandle løn og giver dig mere uddannelse, hvis du har lyst. Har du ikke et job klar efter studierne, har vi også dagpenge til dig, mens du søger. Du skal nok komme langt med dine talenter, og vi glæder os til at stå stærkere sammen med dig.

Dine fordele som HK’er

Når du bliver færdig  

Er der noget, jeg skal gøre, allerede dagen efter jeg bliver færdig på studiet?

Hvis du ikke skal starte på et job dagen efter, du bliver færdig på studiet, skal du udfylde en ledighedserklæring og tilmelde dig på jobnet.dk. Først fra den dag, du har gjort de 2 ting, har du ret til dagpenge.

Er der nogle blanketter, jeg skal udfylde i forbindelse med, at jeg afslutter min uddannelse?

Er du medlem af HK, skal du udfylde blanketten uddannelse afsluttet. Nu bliver dit medlemskab nemlig ændret. Du får flere fordele og rettigheder, og du kan ikke længere være medlem for 0 kr. Har du haft fuldt medlemskab til 95 kr./md. mens du studerede,  kan du beholde dit billigere medlemskab efter studierne, mens du søger job.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er medlem af a-kassen, den dag jeg bliver færdig?

Du skal melde dig ind i a-kassen, senest 14 dage efter du er færdig, hvis du ikke har et arbejde og gerne vil modtage dagpenge. Du kan beregne din pris og få overblik over de forskellige typer medlemskab på HK.DK. Og husk, at hele beløbet er fradragsberettiget, så den reelle pris for dit medlemskab er langt mindre end det beløb, du kan regne dig frem til.

Skal jeg tage stilling til, hvilke rettigheder jeg gerne vil have i a-kassen?

Hvis du allerede er medlem af a-kassen og har været det mere end 1 år, skal du, senest 14 dage efter du afslutter din uddannelse, vælge, hvilke rettigheder du vil have i a-kassen.

Er der noget, jeg skal gøre, hvis jeg har haft a-kasse til 0 kr. som studerende?

Du skal udfylde blanketten Kvitter for gratis a-kasse, hvis du har haft a-kasse medlemskab til 0 kr., mens du har været under uddannelse. Til spørgsmålet om, hvorfor du indsender denne blanket, skal du vælge ’Sluterklæring efter endt periode med a-kasse til 0 kr.’

Skal jeg gøre noget, hvis jeg starter på en ny uddannelse, når jeg er færdig med min nuværende?

Starter du på en ny uddannelse, skal du lave en ny ansøgning om a-kasse for 0 kr. Vælg punktet ’1. gangs ansøgning om a-kasse til 0 kr. i forbindelse med uddannelse’. Du skal vælge 1. gangs ansøgning, da det er en ny ansøgning til en ny uddannelse.

Når du skal finde dit første job  

Kan HK hjælpe mig med at forbedre mine ansøgninger og mit CV? Og give mig tips til jobsamtalerne?

Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få din ansøgning og dit CV til at spille, så du har gode chancer for at blive kaldt til en jobsamtale. Den dag, du bliver indkaldt til samtale, har vi også en masse gode råd til, hvordan du præsenterer dig selv bedst.

Hvad er en god løn?

Det kan være svært at vide, hvad der er en god løn, når du lige er blevet færdig. Du kan prøve at tage et LønTjek og se, om du kan gætte, hvad du bør få i løn som nyuddannet. Bagefter kan du se, hvad statistikken siger.

Er min ansættelseskontrakt i orden

Når du får et job, vil vi meget gerne hjælpe dig med at se kontrakten igennem, inden du skriver under. Kontakt din lokale HK-afdeling, hvis du gerne vil have os til at se kontrakten igennem, så du opdager fejl og mangler, inden aftalen bliver bindende. Det er meget svært at ændre den senere hen.

Hvornår har jeg optjent ferie?

Du optjener ferie fra 1. januar til 31. december. Ferieåret, som din ferie skal holdes i, starter derimod 1. maj og slutter 30. april året efter. Har du ikke haft et godt betalt studiejob i den periode, hvor ferien skal optjenes, har du sandsynligvis ikke ret til ferie med løn til at starte med. Derfor kan det være en god idé at forhandle ferie, når du får et nyt job – allerede når I skal blive enige om din løn.

Min SU er forudbetalt, hvad med dagpengene?

Din SU er forudbetalt, mens dagpengene er bagudbetalt. Derfor kan du risikere at stå uden penge i overgangen fra SU til dagpenge. Heldigvis fortsætter du med at kunne få rabatter og billig forsikring.

Brug for HK?

Ring til os

FAGFORENING

7011 4545
Lukket i dag

Søndag Lukket
Mandag 8-17
Tirsdag 8-17
Onsdag 8-17
Torsdag 8-17
Fredag 8-16

A-KASSE

7010 6789
Lukket i dag

Søndag Lukket
Mandag 8-17
Tirsdag 8-17
Onsdag 8-17
Torsdag 8-17
Fredag 8-16

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

Brug for HK?

Ring til os

FAGFORENING

7011 4545
Lukket i dag
Søndag Lukket
Mandag 8-17
Tirsdag 8-17
Onsdag 8-17
Torsdag 8-17
Fredag 8-16

A-KASSE

7010 6789
Lukket i dag
Søndag Lukket
Mandag 8-17
Tirsdag 8-17
Onsdag 8-17
Torsdag 8-17
Fredag 8-16

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk