HK.dk logo

Job

Studierelevant job – din dør til arbejdsmarkedet

Et studiejob kan give dig et solidt forspring på jobmarkedet. Gå efter de relevante studiejobs – og brug os i HK til at få sparring på dit cv og ansøgning.

Dit job i studietiden lønner sig på kontoen – og er også en investering i dit fremtidige jobliv. Se dine fordele her.

Bliv klar til job
Et studiejob gør dig mere målrettet og moden. Du lærer at tage initiativ, vise selvstændighed, tage ansvar, arbejde i teams og fungere med mange forskellige typer mennesker. Du lærer også dig selv bedre at kende som spiller på en arbejdsplads. Hvilke opgaver og arbejdsformer passer dig godt? Hvor skal du kæmpe lidt mere? Erfaringer, der er guld værd.

Få et netværk
Dine studiejobs giver dig en masse gode kontakter. Alle de kolleger og chefer, du møder på din vej, kan du bruge løs af senere i din karriere. Hold kontakten, blandt andet på linkedin.

Boost dit cv
Du er ikke længere et ubeskrevet blad, når du skal søge dit første rigtige job efter uddannelsen. Du behøver ikke at puste fritidsinteresser og andre private erfaringer op på dit cv, men har reelle joberfaringer at byde ind med.

Få nye vinkler på dit studie
Dine udfordringer i studiejobbet giver dig et større overblik, arbejdsdisciplin og erhvervserfaringer, som du kan bruge i dine opgaver på studiet. Studiejobbet kan også inspirere dig til at tage de bedste valg i uddannelsen. Du bliver rustet til at håndplukke de rigtige valgfag og opgaveemner, så du målretter din uddannelse og kvalificerer dig direkte til dit ønskejob eller ønskebranche.

Vær positiv - og kritisk    
Kend dit værd
Selv om det er dit første studiejob, har du masser at byde ind med. De fleste virksomheder elsker, at unge er sultne efter at komme i gang og få omsat bøgerne til praksis. Så vis, at du er initiativrig og åben for at prøve kræfter med nye udfordringer. Gør det klart, hvad virksomheden får ud af at ansætte dig. Hvad kan du i kraft af din alder og din kontakt med studiemiljøet og andre unge tilbyde? Du har masser af god viden, som virksomheden ellers ikke har adgang til.

Skift job
Dit studiejob behøver ikke at være en tro kopi af dit senere drømmejob. Fx kan et caféjob kaste mange gode erfaringer af sig – service, samarbejde og at bevare overblikket under pres. Du behøver ikke at have det samme job under hele studiet – skift evt., og prøv noget forskelligt. Frivilligt arbejde, udlandsophold eller andet, der viser dit engagement, tæller også rigtig godt. Det Hos HK kalder vi ofte frivilligt arbejde for frivilligt engagement. Det viser noget om ansvar, bidrager typisk til personlig udvikling, overskud, evnen til at sætte i gang osv., som du kan beskrive i sit CV.

Tænk studierelevans
Der er forskel på et studiejob og et studierelevant job. Selv om økonomien er presset som studerende, er det smart at vægte erfaringer højere end kroner og øre. Det skal nok lønne sig!
Få sparring på din ansøgning     
Vil du have tips til at gøre dit cv og ansøgning endnu bedre? Så brug os i HK. Vi giver dig gode råd – både, hvis du søger et opslået job eller søger uopfordret ind i en virksomhed. Vi ved, hvad der skal til, og giver dig specifik og personlig rådgivning. Se mere om sparring på din ansøgning

Log ind som medlem