HK.dk logo

Notatteknik

Som studerende er notater et uundværligt arbejdsredskab. Her koncentrerer du indholdet af en undervisningstime, noget nogen har skrevet, eller noget du selv har tænkt. Typisk skelner vi mellem notater, der udarbejdes i undervisning, når du læser eller ved repetition.

Undervisningssituationer ligner sjældent hinanden, og fagbøger er vidt forskellige. Her får du nogle principper og forskellige teknikker, så du selv kan tilpasse din notatteknik.

De værdifulde notater
Dine notater fungerer som støtte for din hukommelse. Derfor er de særligt værdifulde, når eksamen nærmer sig. Men det er ikke det eneste formål.

Gode notater er guld værd, fordi de:

  • fastholder koncentration og opmærksomhed
  • hjælper hjernen med at bearbejde stoffet
  • giver dig træning i at bruge fagtermer
  • giver overblik og hjælper dig til at forstå sammenhænge
  • sparer dig tid i sidste ende.

Når mange studerende alligevel bruger for lidt energi på notatskrivning, skyldes det flere års dårlige erfaringer.
Årsagerne kan være mange: Manglende teknik, problemer med at lytte og notere samtidig, vanskeligheder med at skelne væsentlige og uvæsentlige informationer, underviseres måde at formidle viden på etc. Det er en ond cirkel, der kan brydes. Det kræver blot teknik og træning.

Tag de rigtige notater
Du kan først vurdere, om dine notater er gode, den dag, du skal bruge dem. Derfor skal du kunne forudse, hvad dine notater skal bruges til. Når du har gjort formålet klart, kan du koncentrere dig om at notere det, der er relevant, på en måde, så du får størst muligt udbytte af det.

Hvad er det centrale?
For at afgøre, hvilke notater der er væsentlige, må du på forhånd have gjort dig klart, hvad der er det centrale i stoffet. Du kan hente hjælp i undervisningen og i research:

  • Undervisningen: Orientér dig i lektionsplanen og i underviserens dagsorden og disposition. Indholdsfortegnelser og overskrifter i tilhørende faglitteratur kan også give dig et praj om stoffets opbygning og kernepunkter. Mød derfor aldrig op til en undervisning uden et minimum af forberedelse.
  • Research: Indkreds stoffets hovedpointer ved hjælp af nettet, håndbøger og opslagsværker. Når du har læseformålet klart, vil du også lettere kunne stille de relevante spørgsmål til teksten, som hjælper dig til at afdække det centrale. Tidligere noter fra undervisning kan også give dig en god idé om, hvad der er væsentligt.
man skriver på computer

FORSKELLIGE NOTATTEKNIKKER

Forskellige situationer stiller forskellige krav til dine notater. Derfor ligner notater ikke hinanden, og det er heller ikke formålet. Den notatteknik, der er optimal i en undervisningssituation, er ikke nødvendigvis brugbar, når du skal lave notater til en fagtekst.

Jo flere teknikker, du mestrer, jo bedre kan du tilpasse din notatteknik til situationen.

Til bøger og artikler
Når du laver noter til en bog, er det meget udbytterigt efter hvert kapitel at skrive essensen af kapitlet med egne ord. Det er med til at stimulere forståelse og hukommelse.

Efter hvert kapitel er der typisk 1/3 side, hvor du har plads til at skrive 4-10 linjer. Det giver dig også et forspring, når du skal bruge bogen til opgaveskrivning. Dine formuleringer er gode i forbindelse med resuméer og sammenfatninger af teorier.

Mindmap
En af de notatteknikker, der vinder stort indpas, er mindmap. Mindmap bryder med den traditionelle lineære fremstillingsform, og det har flere fordele:

  • Viser din tankeproces: Metoden tager udgangspunkt i hjernens måde at arbejde på. Du tænker nemlig ikke, som du skriver – fra venstre mod højre. Tværtimod starter en tanke i et centralt begreb, som forgrener sig ud i et netværk af associationer.
  • Sætter fokus på nøgleord: Det, der ofte gør traditionel notatskrivning vanskelig, er, at man tænker og taler langt hurtigere, end man skriver. Processen, hvor tanker og talesprog skal formateres til skriftsprog, er så tidskrævende, at mange guldkorn går tabt undervejs. I mindmap noterer du kun nøgleordene, hvilket i sig selv sparer tid. Du vil derfor nemmere kunne bevare koncentrationen, da du ikke belaster din bevidste hjerne med at skulle formulere sætninger.
  • Giver overblik: Du behøver ikke at gøre rede for, hvordan informationerne indbyrdes hænger sammen, da det fremgår af det enkelte nøgleords placering i dit mindmap. Samtidig giver dit mindmap et godt overblik og tydeliggør sammenhænge.

De syv trin i notatteknik

1. Forberedelse
Vær orienteret i emnet eller undervisningsgangen, så din forståelsesramme er i orden, og du har overblik over stoffets centrale områder. Gør dig klart, hvad du skal bruge dine notater til, og indret dem derefter.
 
2. Lytte/læse
Sørg for, at de ydre omstændigheder er på plads. Du skal kunne høre og se, hvad der foregår. Computer, blyant, notatark, lakridspastiller m.m. skal være klar, så du ikke skal bruge tid på det praktiske. Brug muligheder for at stille afklarende spørgsmål.


3. Vurdere 
Før du begynder at notere, må du vurdere, hvad der er vigtigt. Hvis du har forberedt dig godt, bør det ikke være svært at skille det mindre relevante fra det essentielle. Både undervisere og forfattere vil formentlig også signalere, når der bliver behandlet væsentlige dele af stoffet.
 
4. Koncentrere
Dine notater bør være korte og dækkende. Du må altså hele tiden være på udkig efter de ord, der koncentrerer en stor mængde informationer. De ord kaldes nøgleord, fordi de fungerer som en nøgle til din hukommelse.

En tekst indeholder gennemsnitligt ca. 70-80 % fyldord, hvis eneste funktion er, at det skrevne er grammatisk korrekt. Det vil altså sige, at kun ca. 20-30 % af teksten er væsentlige informationer. Men selv 20 % af en 40 siders lang tekst kan resultere i et temmeligt omfattende notearbejde. Derfor må du komprimere det centrale i teksten ned til få nøgleord.
 
5. Notere
Der vil sjældent være tid til at renskrive notater. Derfor er det vigtigt, at du skriver, så det er til at læse. Dine notater er personlige, og du skal sørge for at få nedfældet dét, der åbner din hukommelse op. Du bør derfor i videste udstrækning bruge dine egne ord, når du noterer. Tegninger, mindmaps og cases er en rigtig god hjælp for din hukommelse.


6. Efterbehandle
Dine notater skal være genanvendelige. Er de ikke det fra starten, må du efterbehandle dem. Det kan være nødvendigt at tilføje supplerende oplysninger, kommentarer og eventuelle referencer til litteratur eller andre notater. Efterbehandl, mens stoffet stadig er friskt i din hukommelse – 24 timer er en god tommelfingerregel. På den måde får du pudset dine notater af, og du får repeteret stoffet, hvilket jo i sig selv er udbytterigt.


7. Arkivere
Uanset, hvor gode dine notater er, vil de ikke være til megen nytte, hvis du ikke kan finde dem igen. Sørg for at arkivere dem systematisk, så de er let tilgængelige næste gang, du skal bruge dem.

Det er især punkterne 2-5, der volder mange studerende problemer, da det i undervisningssituationer er nødvendigt, at du lytter, vurderer, koncentrerer og noterer samtidigt. Du skal altså kunne foretage dig flere ting på én gang. Det kræver træning. Men øvelse gør mester.
 

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk