HK.dk logo

Studieteknik og hukommelse

Læring og læseteknik, er næsten formålsløst, hvis ikke du kan huske det, du har læst. Taget i betragtning, hvor lang tid du bruger på at læse, er den tid, du bruger på at repetere og samle dig om at flytte viden til langtidshukommelsen, godt givet ud. Når du først har fået lagret din tillærte viden systematisk i langtidshukommelsen, vil du til enhver tid kunne hente denne viden frem igen. Din evne til at genkalde viden, afhænger af følgende seks faktorer. Følg disse seks faktorer som er beskrevet af H.P.Hansen, Cand. Merc, chefkonsulent og partner i Supplement  A/S.

 1. Det første – og sidste indtrufne - hold pauser.

Kan du huske dit første ”rigtige” kys? Formentlig! Det kommer til gengæld nok til at knibe med at huske det 17. kys – medmindre da at vedkommende gjorde sig meget umage! Første gangs hændelser printer sig tydeligt i hukommelsen. Derfor vil du sikkert kunne huske en stor del af listens første ord.

Du husker altså bedre det første indtrufne og det sidste indtrufne, både i din undervisningen og i din daglige læsning. I hverdagen kan du udnytte dette ved at holde flere pauser når du læser. Så i stedet for at læse i to timer uafbrudt, bør du holde to korte pauser og derved opnår du, at hukommelsen topper hele seks gange inden for samme periode.

2. Gentagelser - god repetition øger hukommelsen.

Når reklameverdenen bliver ved med at bruge de samme slogans igen og igen, er det ikke, fordi de tror, vi er dumme. De gør blot brug af en effektiv mekanisme for at få budskabet til at sidde fast – nemlig repetition. Jo flere gange en information bliver gentaget, jo bedre sidder den fast.

Som studerende er det ikke nok, at du forstår det fagstof, du læser. Du skal også senere kunne hente denne viden frem, bl.a. til eksamen. Figuren fortæller, hvor skræmmende stor en procentdel af den tillærte viden, der svinder bort, hvis ikke du repeterer. Diagrammet fortæller alene noget om din evne til at genkalde, ikke at forveksles med din læseforståelse. At du kan huske 60% eller 80% af en tekst er altså ikke ensbetydende med, at du har forstået det pågældende, men blot at du er i stand til at genkalde det.

Studieteknik og hukommelse

3. Usædvanlig kontekst - informationer i utraditionelle kontekst er nemmere at huske.

Hændelser og informationer, der er usædvanlige, er nemmere at huske. Du vil måske også kunne huske ordene ”Kathmandu” og ”chili–chokolade sovs”. Ofte vil du have informationer, gloser, tal eller andet du bare ikke må glemme. Ved at lade vigtige informationer indgå i en sammenhæng, hvor de er usædvanlig, styrker du hjernens evne til at genkalde disse.

Hvis du for eksempel i forbindelse med studiet skal kunne huske Einsteins relativitetsteori E=mc², kan du forstille dig at Einstein (E) står på to motorcykler (= mc²) og kører i fuld fart.
E = mc² en vigtig og velkendt ligning, som fastslår, at der er en ækvivalens mellem energi (E) og masse (m), som er ligefrem proportional med kvadratet af lysets hastighed i vakuum (c²).
Du vil formentlig nemmere kunne huske Einsteins relativitetsteori fremover, ikke alene p.g.a. den utraditionelle sammenhæng det optræder, men også fordi du har nu billedlig gjort informationen.

4. Visualisering - hjernen husker i billeder.

Der er igennem tiderne blevet lavet en lang række eksperimenter for at kortlægge menneskets hukommelse. Blandt andet har en forsker ved navn L. Standin lavet en undersøgelse om menneskets evne til at huske i billeder:
I en periode på adskillige dage viste man en række forsøgspersoner flere tusinde billeder. Dernæst lod man nogle hundrede af de viste billeder indgå i et billedpar. Hvert billedpar bestod af et tidligere vist billede og et ukendt. Dernæst blev forsøgspersonerne bedt om at udpege de billeder, der først var blevet vist. Forsøgspersonerne kunne med 90% sikkerhed udpege de kendte billeder. Denne undersøgelse beviser, at vi husker særdeles godt i billeder.
Når du læser, må du altså overføre indholdet i teksten til billeder. Jo mere abstrakt og teoretisk bogen er, desto svære er det at billedliggøre. Men det er nødvendigt. Din evne til at huske det pågældende stof afhænger af din faglige forståelse og din evne at visualisere det, du læser.

5. Sammenhænge - jo flere logiske sammenhænge du skaber, jo bedre vil du kunne huske stoffet. Sæt stoffet ind i en kontekst – evt. en kontekst du kender i forvejen.

Informationer, der indgår i en sammenhæng, er langt nemmere at huske end andre. Hvis du ser et bekendt ansigt på gaden uden at kunne komme i tanke om personens navn, vil du typisk spørge dig selv: ”Hvor er det nu, jeg kender hende fra?” Så snart du indser, at det er din gamle højskolelærer, kan du også huske navnet – Gitte Lauritsen. Du kommer altså på det rigtige svar, når den rette sammenhæng går op for dig.
Du forøger din evne til at lære og til at huske, når du bevidst arbejder med at få ny viden til at indgå i en logisk sammenhæng. For at få det fulde udbytte ud af en tekst, er det derfor nødvendigt, at du kobler den tillærte viden til det, du i forvejen ved om området. Først her indgår det i en funktionel sammenhæng.

6. Associationer - dine associationer skaber en let tilgængelig rute til de lagrede informationerne i langtidshukommelsen.

Når du associerer, kobler du et eller flere elementer sammen med andre elementer i hukommelsen.
Det vil sige, at du skaber en forbindelse til den information, som du skal havde lagret i langtidshukommelsen. På denne måde kan du genkalde selv komplekse informationer, hvis du blot har skabt gode associationer. Jo flere associationer du kan knytte til en information, desto større er chancen for, at du kan genkalde pågældende information. Derfor vil du måske også kunne huske ordet ”elskov”, da dette ord skaber mange associationer hos de fleste. Måske vil du også på din egen liste have skrevet ord som: Kathmandu, Kina og maosko eller grøn, gulerod og slank tæt på hinanden, da din hjerne ganske naturligt vil associere og koble disse ord sammen.

Læs mere om H. P. Hansen, Cand. Merc, chefkonsulent og partner i Supplement A/S, her

Studieteknik og hukommelse

Log ind som medlem