HK.dk logo

Under uddannelse

KOM GODT I GANG OG BLIV KLOGERE PÅ ALT DET DU FÅR MED HK

FIND STUDIEJOB, ELEV- OG PRAKTIKPLADS

Vi har samlet alle de studiejobs, elevpladser og praktikpladser, der findes. Er du på jagt efter drømmejobbet, så start her. 

Søg studiejob 
Søg elevplads

kurser

Gratis kurser til dig

– og du kan vælge mellem mere end 200 forskellige. Det eneste, de koster, er din tid. Så har du brug for at blive skarpere til Excel, gøre din LinkedIn-profil lækker, vil være en haj til it eller have tips til jobsamtalen, så melder du dig bare til. Vi har også mange effektive online-kurser, som du kan tage – hvor og når, du vil. 

Se kursuskalender
Se onlinekurser



Reklame med Julie og Jesper
Julie og Jesper

HK HVAFFOR NOGET?

Nogle gange er reklamer så geniale, at du ikke ser, at det er reklamer. Det kaldes branded content. Vi har hyret Julie og Jesper til at gøre kunsten efter, og de nailer den genre!

A-KASSE VS. FAGFORENING?

Hvad er egentlig forskellen på a-kasse og fagforening? Og er det noget, du har brug for? Ja. Det har alle faktisk. For du ved aldrig, om du en dag står uden job. Eller får problemer på din arbejdsplads. Her er lidt om forskellene på a-kasse og fagforening. 

 

A-kasse

Hvis du går på en uddannelse, der giver ret til dagpenge, og du ikke har noget job, når du er færdig, kan du få dagpenge fra HK’s a-kasse allerede fra den første dag, du er ledig. Du får 14.863 kr. om måneden (2016). Det kræver blot, at du har været medlem af a-kassen mindst et år, inden du slutter din uddannelse. Hvis du først melder dig ind, når du er færdig, skal du vente en hel måned længere, før du kan få dagpenge.

  • Som medlem af en a-kasse har du ret til dagpenge
  • Når du har været medlem af a-kassen i mindst et år, får du dagpenge fra dag 1
  • HK's a-kasse koster fra 0 kr. under hele din studietid

 Mere om HK's a-kasse

Fagforening

I HK kender vi dit fag og støtter dig, når du har brug for det. Og med ca. 270.000 medlemmer er du aldrig alene. Hverken med de små eller store udfordringer.

  • Vi støtter dig i hele din studietid, fx med relevante kurser
  • Vi gør dig klar til fremtidens arbejdsmarked gennem vejledning og gode råd
  • HK’s fagforening koster fra 0 kr. under hele din studietid. Skal du i lønnet praktik koster det fra 95 kr. om måneden i praktiktiden

 Mere om HK's fagforening

BLIV KLOGERE PÅ ALLE DINE FORDELE

Er du også vild med at quizze? Så test din viden om, hvad HK egentlig er for en størrelse. Du bliver klogere på, hvad du kan bruge HK til nu, og når du bliver færdig.

Hvad laver HK's fagforening blandt andet?

Du kan vælge ét eller flere svar Her er de rigtige svar

Hvad laver HK's a-kasse blandt andet?

Du kan vælge ét eller flere svar Her er de rigtige svar

Har HK indflydelse på, hvordan uddannelserne er skruet sammen?

Du kan vælge ét eller flere svar Her er de rigtige svar

Når jeg er nyudannet, kan HK hjælpe mig med…

Du kan vælge ét eller flere svar Her er de rigtige svar

/

Resultat

Nu ved du lidt mere om dine muligheder og fordele som studerende eller elev hos HK. Er du ikke medlem, kan du blive det fra 0 kr.

Bliv medlem

HK TEMA – LIGE NU

Ingen penge, eksamensnerver, arbejde, venner – og tid til det hele. Vi sætter spotlight på alt det, der også fylder eller støjer, når du er under uddannelse. Og vi giver dig masser af inspiration og gode råd, så du kan få det hele til at hænge sammen


Studiestart 2017

Så er det tid til sommerens studiestart. Vi vil gerne hjælpe dig med at få en rigtig god start på det hele. Lektierne, vennerne, din bolig og den gode hverdag som studerende.

HK FAVNER BREDT

Der er mange HK’ere som dig. Læs mere om de faggrupper, du er interesseret i ved at klikke på dem.

Ekspedientarbejde

Ekspedientarbejde

Ekspedientarbejde er et af de helt store HK-fag – med mange forskellige typer medarbejdere: Fra dig, der er ung og som måske arbejder i butik eller lignende mellem studierne, til alle de garvede ekspedienter i servicefunktioner på tværs af brancher. Som ekspedient er du virksomhedernes smilende ansigt udadtil. Og dét er en nøgleposition. En tjekket, serviceminded og smilende ekspedient giver nemlig folk en rigtig god oplevelse. 

Når det gælder fremtiden, mener vi, at vores ekspedienter skal påtage sig flere og mere specialiserede opgaver. Opgaver, som typisk ellers ligger i f.eks. økonomi eller administration. 

Du kan være sikker på, at vi i HK både støtter op om fagets udvikling – og vigtigheden af personlig betjening og god service

FAKTA

HK’s ekspedienter arbejder typisk med betjening af kunder, salg og demonstration af varer, vejledning og rådgivning, reklamationer, kassebetjening og bogføring.


Logistik- og spedition

Logistik- og spedition

Et fagområde med stor bredde og fuld fart på. Mange HK’ere har krævende roller, når det gælder planlægning og processtyring af produktion, handel og transport, mens andre medlemmer tager sig af helt praktiske lager- og pakningsopgaver. Her er det ofte sammen med andre i samme funktion, hvor der er et stort fællesskab og et effektivt arbejdstempo. Uanset hvilken rolle du har eller får på dette område, spiller kontrol og kvalitetssikring en stor rolle. Og det gør gode relationer til kunder og andre fag også.

Fremtidens medarbejder i dette fag bliver uden tvivl udfordret af automatiseringen. Derfor er det en god idé, at du opgraderer dine kompetencer og fokuserer mere på kundebehov, kvalitet og en god forretning. Og det kan vi hjælpe dig med. 


FAKTA

HK’s logistik- og speditionsmedarbejdere arbejder typisk med kundeservice, varemodtagelse, logistik, fremsendelse, spedition, planlægning, ekspedition, koordinering og handling af flyafgange, trafikplanlægning, procesoptimering og rådgivning om fortoldning og sikkerhed.


Kundeservice

Kundeservice

Ordet siger alt: Kunde + service. Det første er helt afgørende for virksomhedens overlevelse – og det andet er afgørende for, at kunderne bliver og kommer igen. Så dig, der arbejder på dette område har en vigtig rolle.

Du er virksomhedens ansigt udadtil, og har kunderne i centrum. Dine opgaver spænder typisk lige fra salgsarbejde, support, vejledning til modtagelse af reklamationer.

I takt med digitaliseringen og kundernes evne til selv at søge informationer, kommer du sikkert til at få flere opgaver inden for f.eks. økonomi og administration. Derfor er det vigtigt, at du holder dig skarp og styrker dine kompetencer. Og det kan vi hjælpe dig med. 

FAKTA

HK’s receptionist-, callcenter- og kundeservice-medlemmer arbejder typisk med kundebetjening og -service, support, booking, salgsarbejde, vejledning og modtagelse af reklamationer


Administration

Administration

Administration er et af de bredeste og mest varierede arbejdsområder, der findes. Det er tit her, at sammenhæng på tværs af afdelinger og forskellige teams bliver skabt. 

Som administrativ medarbejder bliver du hurtigt en vigtig brik og den, der sikrer flow i de opgaver, der skal løses. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig godt ind i den virksomhed eller organisation, du arbejder for – så du har overblik og ved, hvad der sker. Det er også vigtigt, at du bruger dine styrker og følger med udviklingen. Så står du stærkt og bliver rustet til fremtidens arbejdsmarked – og det hjælper vi dig med. 

FAKTA

HK’s administrative medlemmer arbejder både på det offentlige og det private arbejdsmarked, og beskæftiger sig typisk med sagsbehandling, indkøb, koordinering, administration, fakturering, registrering, support, kundekontakt, bogholderi, mødebooking, bogføring, ordrebehandling, ekspedition, kvalitetssikring og regnskab.


Salg & indkøb

Salg & indkøb

Arbejder du som salgsassistent, indkøber, reservedelsekspedient eller salgskoordinator, er du i høj grad et af virksomhedens ansigter udadtil. 
Men dette fagområde er presset af automatiseringen, konkurrencen fra udlandet og det konstante fokus på optimering af arbejdsgange.

Det har stor betydning for fremtidens medarbejder. Vores anbefaling til dig, der arbejder på dette område, er derfor, at du styrker din forståelse for jeres forretning, opgraderer dine sproglige kompetencer og måske endda får en større kulturel forståelse for de markeder, som I handler med.

Har du været i virksomheden i et stykke tid, kan du også bruge dit nuancerede kendskab til den i en rolle som f.eks. projektleder. 


FAKTA

HK’s salg- og indkøbsmedarbejdere arbejder typisk med salg, indkøb, ordrebehandling, kundebetjening, udarbejdelse af tilbud, disponering og lagerstyring.


Økonomi

Økonomi

Er du talknuser og beskæftiger dig med økonomi, har du en nøglerolle, når det handler om at sikre en sund økonomi i forretningen. Men det vigtige og praktiske arbejde med at håndtere fakturaer, taste og betale regninger bliver efterhånden afløst af controlling, datastyring og automatisering. Derfor er det vigtigt, at du ruster dig til fremtidens arbejdsmarked og udvider dine styrker – så du ikke bare har styr på tallene, men også forstår kunderne, forretningen og jeres marked. 

Det har stor betydning og kan give dig en nøglerolle, når økonomien skal formidles og oversættes til viden og konkrete budskaber til dine ledere og beslutningstagere. På den måde er du med til at klæde dem godt på, så de kan lægge de rigtige strategier og drive forretningen.  


FAKTA

HK’s økonomiske medlemmer arbejder typisk med bogføring, regnskab, løn, fakturering, kontering, debitorbogholderi, revision og afstemning.


Kommunikation & markedsføring

Kommunikation & markedsføring

Et bredt og populært fag, der rummer mange forskellige opgaver inden for kommunikation, sprog, markedsføring og formidling.

De fleste medlemmer på dette område er stolte af deres faglighed og sætter en ære i at formidle viden til deres kolleger, kunder og resten af verden. Og de ved, at det er vigtigt ikke at gå i stå. Det er vi 100 % enige i hos HK. Derfor har vi stor fokus på udvikling, så HK’ere bliver ved med at være blandt de bedste inden for faget – selvom der kan være stor konkurrence fra andre med længere uddannelser.

Kommunikation er nemlig et helt essentielt fag – the missing link, der binder virksomheder, teams og viden sammen i gode rutiner og kloge strategier.


FAKTA

HK’s kommunikations-, sprog-,  markedsførings- og formidlingsmedlemmer arbejder typisk med intern og ekstern kommunikation, oversættelse, ordrebehandling, tolkning, indhold til websites, outbound-marketing, event marketing og tegnsprogstolkning.

Vejledning, sagsbehandling & undervisning

Vejledning, sagsbehandling & undervisning

Her finder vi alle vores fagligt kompetente, hjælpsomme, opmærksomme og omhyggelige rådgivere, vejledere, sagsbehandlere og undervisere. Alle sammen nøglepersoner, når borgere, brugere og medlemmer har brug for hjælp.

Du kommer til at formidle de rettigheder og pligter, den enkelte har – og at rådgive om og hjælpe med de muligheder, der er, når f.eks. medlemmer/borgere har brug for det. Men både effektiviseringen og digitalisering gør, at mange i dag kan hjælpe sig selv.

Vores anbefaling er derfor, at du styrker dine evner inden for f.eks. kommunikation, coaching og procesledelse. Så kommer du til at stå stærkt på fremtidens arbejdsmarked – og vi kan hjælpe dig godt på vej. 


KONTAKT

HK’s rådgivere, vejledere, sagsbehandlere og undervisere arbejder typisk med sagsbehandling, rådgivning, vejledning, undervisning, medlemsservice, beregning og udbetaling af dagpenge, samtaler med borgere, brugere, medlemmer, medlemsorganisering og medlemskontakt.


Lægesekretær og klinikassistent

Lægesekretær og klinikassistent

Som lægesekretær, klinikassistent eller kliniksekretær vil du være med til at skabe tryghed og forståelse mellem patienter og behandlere – sikkert på en læge- eller tandlægeklinik.

Opgaverne vil typisk bestå i at modtage patienter, besvare henvendelser fra dem, stå for booking og tidsbestilling og andre administrative opgvaer. Nolge har også klinisk arbejde. Derfor er det vigtigt at være up to date med både viden og faglighed hos den behandler, du bliver knyttet til.

I takt med at modtagelsen af patienter bliver mere automatiseret, kan du bruge dine kompetencer på andre områder – og det stiller nye krav til både faglighed, kommunikation og formidling. Det kan HK hjælpe dig med – så du også står stærkt på fremtidens arbejdsmarked. 



FAKTA

HK’s lægesekretærer og klinikassistenter arbejder typisk med assistance til læger og tandlæger, telefonpasning, booking og tidsbestilling, patientkontakt samt reception.


Laboratorie- og miljø -arbejde

Laboratorie- og miljø -arbejde

Som laborant, miljøarbejder eller –tekniker er arbejdsområderne meget varierende. Det kan eksempelvis være produktion og udvikling af lægemidler, kontrol af levnedsmidler og miljøkontrol. Forskning på universiteter og private virksomheder er ligeledes en stor del af arbejdsområdet.

Hos HK/Dansk Laborant Forening oplever vi et meget højt fagligt niveau og fokus hos medlemmerne i denne gruppe – og mange af vores medlemmer har desuden højt specialiserede fagligheder. Kravene til laboratorimedarbejdere er højt, både hvad angår kvalitet og sikkerhed.

Mange arbejdspladser er underlagt skrappe kvalitetskrav, og det kræver, at du som laboratorimedarbejder hele tiden holder dig opdateret på den nyeste viden inden for dit fagområde. HK/Dansk Laborant Forening kan rådgive og støtte dig i din kompetenceudvikling via stærke netværk og information om kurser.  

Som laboratoriemedarbejder er der gode muligheder for udvikler jobbet i den retning der intersserer dig.  

FAKTA

HK/Dansk Laborant Foreningsmedlemmer er  arbejder typisk med laboratoriearbejde, analyse, kvalitetskontrol, kemiske analyser, kalibrering, mikroskopi, produktion, cellearbejde, analyseprøver og organisk syntese.


Grafisk arbejde

Grafisk arbejde

Er du et af vores kreative medlemmer, som arbejder eller studerer inden for et grafisk område, kan du være sikker på, at vi vil kæmpe for at give dig de bedste arbejdsvilkår og rettigheder. Også på fremtidens arbejdsmarked.

Faget har været – og er stadig – i stor udvikling, ikke mindst inden for det digitale. I dag er en masse it-programmer så lette at bruge, at selv glade amatører i vid udstrækning kan lave grafisk design.

For dig, der er professionel, gælder det derfor i høj grad også om at være sparringspartner for kunderne, være dygtig til at aflæse deres behov og lytte til deres ønsker. Og HK kan hjælpe dig godt på vej. 


FAKTA

HK’s grafiske medlemmer arbejder typisk med trykkeri, grafisk design, layout, DTP, udvikling af annoncer, rentegning, digitalt design og emballage-design


IT

IT

Er du på it-området, har eller får du højst sandsynligt en højere uddannelse, end medlemmerne på vores andre fagområder. Og samtidig er du på det område, som kræver mest udvikling og efteruddannelse. Men bare rolig, vi er med dig og kan hjælpe dig. Vi har nemlig ikke bare masser af kurser inden for it – vi er også i tæt og løbende dialog med branchen for at være sikre på, at vi tilbyder det, som fremtidens arbejdsmarked kræver af vores it-medlemmer. Udover, at du selvfølgelig skal bevare et højt fagligt niveau og løbende styrke dine kompetencer, er det også vigtigt, at du får en bred forretningsforståelse. 

Som it-medarbejder har du nemlig en vigtig rolle og er med til at skabe gode oplevelser for virksomhedens kunder, leverandører, brugere og medarbejdere.


KONTAKT

HK’s it-medlemmer arbejder typisk med programmering, it-support, it-sikkerhed, systemudvikling, drift, implementering af nye systemer, it-projektledelse, undervisning, test, netværk og kundesupport.


Ledelse

Ledelse

En lille del af vores medlemmer er vokset ud af deres oprindelige fag eller rolle og er blevet ledere.

De er typisk generalister og arbejder meget løsnings- og handlingsorienteret, mens deres oprindelige faglighed bliver sekundær og træder i baggrunden for ledelse, strategi og coaching. De gode ledere er opmærksomme på deres medarbejdere og de behov, de har. Og netop evnen til at motivere og engagere sine medarbejdere vil komme i høj kurs på fremtidens arbejdsmarked. 

Er du på vej ind i – eller drømmer du om – en lederrolle, anbefaler vi dig derfor at styrke dine kompetencer inden for coaching, forretningsforståelse, personalejura og strategisk tænkning. Det er nødvendige værktøjer – og vi kan hjælpe dig. Ikke kun med en række tilbud specielt til ledere, men også med udviklingen af både dig som leder og dine medarbejdere.


FAKTA

HK’s ledere arbejder typisk med ledelse, personalestyring, salg, koordinering, arbejdsmiljø, projektledelse og udvikling af medarbejdere.


Studerende & elever

Studerende & elever

Vi har masser af studerende og elever inden for alle fagområderne hos HK. Og nye fag kommer løbende til. Er du ung og under uddannelse, får du mange fordele og tilbud i HK – gennem hele din uddannelse. Ikke bare, når det gælder kurser, faglig sparring og rådgivning.

Vi har også mange sociale arrangementer og kontante fordele til dig. Du får stor glæde af vores brede og tværfaglige kendskab til arbejdsmarkedet – også det fremtidige. Og så kan vi hjælpe dig i job på den anden side. 


KONTAKT

HK’s studerende og elever tager f.eks. uddannelser inden for kontor, handel, service, logistik og kreative fag m.m.


Bliv medlem fra 0 kr.

Få en stærk partner i ryggen og en masse eksperter, der kan hjælpe dig med præcis det, DU har brug for. Vi er der ikke kun for dig, mens du er under uddannelse. Vi er der også, når du er færdig og skal videre med din karriere og dit arbejdsliv. Og nu får du a-kassen med fra 0 kr. det betyder, at du er sikret dagpenge fra dag 1 efter din uddannelse, hvis ikke du får job med det samme. Bliv medlem nu for 0 kr. når du f.eks. er studerende på en videregående uddannelse - og for 95 kr./md., når du f.eks. er elev.

Bliv medlem fra 0 kr.

Du kan bruge HK til at opgradere din studietid. Vi giver dig fri adgang til kurser, foredrag, karrierevejledning og billige forsikringer.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk