Gode venner – kære gæster
Lige om lidt er jeg fortid som formand for HK Kommunal. Efter 12 år i formandsstolen har jeg valgt at takke af fra det tillidshverv, I har betroet mig. Og tillidshverv er kun til låns. Det ved I – om nogen.
Dog er jeg sikker på, at I også fremover vil drive HK Kommunal som en stærk og vedkommende fagforening. Hele tiden med medlemmernes interesser for øje.
Jeg blev elev i Helsinge Kommune i 1976. Og fagligt aktiv få år efter. I min tid på arbejdsmarkedet har vi HK’ere været ude i en gigantisk omstilling. Dengang sad de fleste af os ved en skrivemaskine. I dag arbejder vi selvstændigt med drift og udvikling. Mens robotter klarer rutinearbejdet.
Selvom mange af os havde flex- og fixtid, mødte mange ind på samme tidspunkt om morgenen. Og gik på samme tidspunkt om eftermiddagen. I dag er der meget mere fleksibilitet.
Nogle arbejder 37 timer på 4 dage. Mange kan arbejde hjemmefra. Arbejdet er blevet mere grænseløst. Dengang var HK Kommunals fokus næsten udelukkende på løn- og arbejdsvilkår. I dag er uddannelse og kompetenceudvikling en ligeså vigtig indsats for os som fagforening. Dengang arbejdede vi mest alene som faglig organisation.
I dag arbejder vi sammen med mange andre organisationer for at maksimere vores indflydelse.
Det er bare nogle eksempler på den rejse, vi har været igennem. I mange tilfælde har vi været frontløbere. I andre tilfælde har vi startet lidt tøvende, men er kommet efter udfordringerne hen ad vejen. Vi har opnået mange resultater. I bestyrelsen. Og ikke mindst sammen med alle jer, der har jeres daglige virke på rådhuse, hospitaler og regionsgårde. På jobcentre, skoler og i tandklinikker. På biblioteker, i sekretariater, it-afdelinger og i miljøindsatsen. Takket være jer har vi flyttet hegnspæle.
Når jeg ser tilbage på min egen rejse som HK’er, så illustrerer den faktisk vores fælles udvikling. Både de udfordringer, vi har haft, og de resultater, vi har skabt. Da jeg blev ansat på Helsinge Rådhus i 1976 var udfordringerne meget anderledes. Og så alligevel ikke. Dengang havde vi ’dumme’-terminaler – som var en slags énvejskommunikation med Kommunedata. Og fjernskrivere. Elektronisk tekstbehandling kom til. Og telefax. Dengang var skrivedamerne skrækslagne for at miste deres arbejde.
I 1996 blev jeg valgt til HK Kommunals bestyrelse. Jeg kan huske, at Kim Simonsen, der var formand dengang, på mit allerførste bestyrelsesmøde foreslog, at HK Kommunal skulle have en hjemmeside (!) Modstanden i bestyrelsen var stor. Mange troede nemlig ikke helt på det der med det såkaldte internet. Det var heller ikke alle, der på arbejdspladserne havde adgang til en computer. Det gjaldt for eksempel lægesekretærerne. Men vi fik en hjemmeside – som de første i HK! Internetadgangen blev udrullet. Selvom vi ikke helt havde troet på det. Så kom der nye udfordringer. I Helsinge blev vores færden på nettet overvåget nøje i begyndelsen. Og flere medlemmer klagede over den form for overvågning. Jeg husker en episode, hvor nogle af mine kolleger skulle trække de såkaldte SM-afgørelser fra Socialministeriet. SM-ordet bevirkede, at kommunaldirektøren kom op af stolen. Og så var der skideballe. Hvad var det for heftige hjemmesider, kollegerne sad og kiggede på, ville han vide.
*****
Lad mig blive i det historiske spor og nævne nogle af de konkrete forandringer, som vi i bestyrelsen har taget livtag med. I ved nok, at videreuddannelse og kompetenceudvikling er noget af det, der ligger bestyrelsen og mig allermest på sinde. Det fokus har mildest talt ikke altid været i højsædet. Forleden fik jeg et dokument fra Dansk Kommunalkursus fra april 1948. For jer, der ikke ved det, var Dansk Kommunalkursus det, der i dag er COK. Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund havde nemlig indledt en aktion mod, at medlemmerne skulle på kursus. Man mente dengang, at det ville stille dem, der ikke kom på kursus, ringere, og at de ville få lavere løn. Der måtte ikke være forskelle! Fra HK’s side blev det slået fast, at – og jeg citerer: (hvis) vore medlemmer bliver enige om at nægte at gå til eksamen, vil (de) få forbundets støtte med alle til rådighed stående midler. Den daværende defensive tilgang til uddannelse og kompetenceudvikling er i dag passé. Rigtigt meget er sket i løbet af de seneste år. For hvis vi som HK’ere skal kunne besætte morgendagens jobs, er der stadig brug for en offensiv på uddannelsesfronten.
*****
Ved OK13 lykkedes det os at få etableret kompetencefonde. Hvor HK’ere i kommuner og regioner kan få op til 25.000 kroner årligt til videreuddannelse. Det har i den grad været en succes. Og fondene er blevet forbedret og udbygget i denne kongresperiode. Omkring 2.500 får hvert år penge til videreuddannelse. I denne kongresperiode har vi aftalt særlige gunstige vilkår for socialformidleruddannelsen. Og det er lykkedes over al forventning at få flere medlemmer til at gå i gang med denne vigtige uddannelse. I regionerne går de fleste af pengene til sundhedskommunom. Men også mange får penge til diplomuddannelser. Ja, i denne kongresperiode har vi kunnet konstatere, at flere og flere tager diplomuddannelser. Kompetencefondene har virkeligt rykket, når det gælder vores videreuddannelse.
*****
Karriereudvikling var ikke noget, vi brugte mange minutter på at drøfte, da jeg kom ind i det faglige arbejde. Faktisk var der mange, der opfattede karriere som et negativt ord. I dag ser vi heldigvis helt anderledes på det. I 2014 etablerede HK Kommunal som den første sektor i HK en karrieretelefon. Den blev så stor en succes, at det samlede HK i 2016 besluttede at søsætte en fælles karrieretelefon for samtlige medlemmer. Hvert år ringer 700 medlemmer i kommuner og regioner til karrieretelefonen for at få råd og vejledning. Næsten ligeså mange får hjælp til at tjekke deres CV. De andre sektorer har tilsvarende mange henvendelser. Med karrieretelefonen har vi efter min bedste overbevisning leveret et helt konkret gode til vores medlemmer. Et tilbud, der virker! Nogle medlemmer fortæller, at de aldrig ville have fået det job, de søgte, hvis ikke det var for den hjælp, de havde fået i karrieretelefonen. Det gør mig selvfølgelig både glad og stolt.
*****
I en ikke særlig fjern fortid boksede HK Kommunal med nye teknologier som fjernskrivere, ETB og elektroniske patientjournaler. Det var mere reglen end undtagelsen, at vi stillede os afventende over for udviklingen. Ja engang imellem var det nærmest bagbenene, vi stod på. Også den attitude hører nu fortiden til. For vi har taget et helt bevidst valg. Vi har valgt, at HK Kommunal skal være på forkant med digitaliseringen. Ambitionen er i al beskedenhed, at HK’erne skal være dem, der driver, udvikler og kommer i mål med digitaliseringen. Intet mindre. I 2017 nedsatte vi et advisory board. Altså eksperter, der rådgav os om de udfordringer, der følger med digitaliseringen.
I kølvandet på det ekspertarbejde fastsatte vi tre digitaliseringsspor: For det første skal vores medlemmer klædes på til at bringe sig i spil til fremtidens opgaver. For det andet skal medlemmerne have tilbud om tidssvarende uddannelse på de etablerede uddannelsesinstitutioner. Og for det tredje skal vi sikre, at vores medlemmer bliver involverede, når der skal digitaliseres på arbejdspladsen. Når det handler om at klæde medlemmerne på til morgendagens arbejdsopgaver, er vi gået helt konkret og meget offensivt til værks. Med uddannelsen, ’Fremtidens HK’er’, har vi afsat et millionbeløb til at dygtiggøre medlemmerne i robotteknologi, chatbots og machine learning.
Status er lige nu, at vi når mere end 1.500 medlemmer i 2019 og 2020. Uddannelsen er skræddersyet til HK’erne for at sikre, at vi bliver medspillere og ikke modspillere, når robotterne stille og roligt tager over på de mest rutineprægede områder. ’Fremtidens HK’er’ ser jeg som et middel til, at kommuner og regioner får maximalt udbytte af de nyeste teknologiske landvindinger. Så arbejdsgiverne burde sådan set selv have udbudt og betalt uddannelsen. Men det kunne vi ikke vente på.
Jeg er ikke i tvivl om, at vores initiativ giver rigtig mange en unik chance for at tage sagen i egen hånd. Og at gøre sig selv til digitale forkæmpere. Sideløbende har vi ofret en del opmærksomhed på også at blive hørt og set som borgernes advokater i digitaliseringsprocessen. Alt for mange beslutningstagere opfatter nemlig digitaliseringen som et spareprojekt. Hvor uigennemskuelige algoritmer kan klare morgendagens velfærdsydelser. Bogstaveligt talt uden menneskelig indblanding. Men hvis digitaliseringen skal lykkes, kræver det, at vi værner om borgernes retssikkerhed. Og det kræver i høj grad parlamentarisk kontrol med udviklingen af den offentlige forvaltning. Borgernes oplevelse af mødet med den offentlige forvaltning har afgørende betydning for deres tillid til den offentlige sektor. Den offentlige forvaltning skal også fremover være mere menneske end maskine. Det er afgørende for borgernes tillid til hele vores samfundsmodel. Også i den sammenhæng spiller HK’erne en afgørende rolle.
*****
Vores opfattelse af omverdenen og af os selv som fagforening har over de senere år gennemgået en kraftig ændring. Før i tiden kæmpede vi ofte vores kampe alene. Den indstilling har vi så at sige vendt på hovedet. I dag samarbejder vi i langt højere grad med vores kolleger i andre faglige organisationer. Man kan sige: ’Hvis man ikke sidder med om bordet, så er man en del af menuen.’ HK Kommunal står sig altid bedst ved at have gode relationer og godt samarbejde med alle dem, der kan understøtte vores mål. Den tilgang til tingene kommer nok allerbedst til udtryk i det sammenhold, vi havde i forbindelse med OK18. Vi besluttede sammen med ikke mindre end 34 organisationer i Forhandlingsfællesskabet at køre en fælles kampagne. Målet var at synliggøre den værdi, de offentligt ansatte skaber – for borgerne og for Danmark. Skulder ved skulder lykkedes det os i høj grad at tale hinanden og hele den offentlige sektor op. I medierne. På gader og stræder. På sociale medier og i det hele taget i alle de sammenhænge, der overhovedet gav mening.
Der var rigtig mange nervepirrende situationer under OK18. Èn af dem, der selvfølgelig står allerklarest i min erindring, er natten til den 25. april. Konfliktvarslerne var allerede udskudt to gange, og vi var millimeter fra en storkonflikt. Sammen med de daværende LO-forbund og socialrådgiverne valgte vi at lande en aftale med arbejdsgiverne på det regionale område. Med den aftale fik vi opfyldt vores hovedkrav – nemlig en lønudvikling, der følger det private. På de andre områder forelå der også gode tilbud blandt andet om frokostpausen. Ligesom lærerne stort set var i hus med en kommission, der skulle kulegrave arbejdstiden. Så vores vurdering var, at de 3 hovedkrav, vi var gået ind med, var opfyldt, da vi om natten kl. 3.30 underskrev regionsaftalen. Vi blev om morgenen mødt med nogen kritik blandt vores kolleger i de andre organisationer. Men i løbet af nogle dage forstummede kritikken, og der blev indgået forlig på de andre områder. Jeg er helt overbevist om, at det var det rigtige, vi gjorde. Vi fik opfyldt stort set alle vores krav. Den danske model bestod, og vi slap for et Folketings-indgreb.
Jeg vil gerne rette en stor tak til alle her i salen for en kæmpe opbakning under OK18. Også en stor tak til alle kollegerne hjemme på arbejdspladserne. Sammenholdet og opbakningen bidrog i høj grad til, at arbejdsgiverne stort set ikke kom igennem med de drastiske forringelser, de havde lagt op til. Vi fik et pænt OK18-resultat og ikke mindst: Vi offentligt ansatte fik vist omverdenen, at den offentlige velfærd i høj grad er en ressource for samfundet. Ikke en omkostning. Og vi har ikke gravet grøfter. Vi er stadig i respektfuldt samarbejde med arbejdsgiverne. I løbet af foråret 2018 fik HK Kommunal mere end 3.000 nye medlemmer. Det er ikke mindst jeres fortjeneste. Oveni har I fastholdt langt de fleste. Godt gået af jer!
*****
Vi har i nogle år haft et rigtigt godt samarbejde med lærerne, B-U-P-L, socialrådgiverne og FOA i Virkelighedens Velfærd. Sammen har vi kæmpet for at få fjernet omprioriteringsbidraget og få forbedret velfærden. Jeg synes, man kan sige, vi er lykkedes. Sammen med de andre organisationer har vi haft vores gang på Christiansborg og råbt vagt i gevær, når den tidligere regering har spillet ud med forringelser af velfærden. I Virkelighedens Velfærd har vi også arrangeret konferencer sammen og skrevet talrige debatindlæg i medierne. Vi har opbygget gode relationer og et godt og tillidsfuldt samarbejde, der har givet synlighed og engagement. Vi har også et rigtigt godt samarbejde på sygehusområdet. Sammen med lægerne, FOA og sundhedskartellet har vi gjort politikerne opmærksomme på, hvor pressede de ansatte på hospitalerne er. I Sygehussamarbejdet, som vi kalder det, var vi meget bekymrede for den daværende Løkke-regerings udspil til en sundhedsreform. Med en slagtning af de demokratisk valgte regioner som et af omdrejningspunkterne. Reformen ville lægge yderligere pres på lægesekretærerne, SOSU’erne og de øvrige ansatte. Derfor har vi brugt mange kræfter på at bringe jeres fortællinger fra hverdagen i sundhedsvæsnet ind på Christiansborg. Blandt andet mødtes alle vi formænd med daværende statsminister Lars Løkke på Marienborg. Her fik vi mulighed for at fortælle ham, hvilken dårlig idé, det var, at bringe et i forvejen presset sundhedsvæsen ud i en nyttesløs omstrukturering. Heldigvis var borgerne enige og sammensatte et Folketing, der lagde sundhedsreformen i graven. Vi har i mange sammenhænge italesat, at lægesekretærer kan frigive ressourcer til det behandlende personale, når man bruger de rette kompetencer til de rette opgaver. At lægesekretærer er garanter for den koordinering af behandlingsforløb, som der netop efterspørges i sundhedsvæsnet.
*****
Heller ikke på den internationale scene gemmer vi os. Vi er medlem af EPSU, som er en sammenslutning af de offentligt ansattes fagforeninger i Europa. EPSU repræsenterer i alt 8 millioner offentligt ansatte i EU og resten af Europa. EPSU arbejder for at sikre de bedst mulige vilkår for offentligt ansatte og for at styrke og udvikle den offentlige sektor. Her påvirker vi lovarbejdet i EU og de europæiske rammer om dansk lovgivning. Både ved direkte at påvirke EU-Kommissionen og parlamentet og i samarbejde med den europæiske kommune- og regionsforening. I efteråret 2014 blev Mads Samsing valgt som formand for EPSU’s komite for lokal og regional forvaltning. I efteråret 2019 blev han genvalgt til en ny 5-årig periode. Det giver os en stærk position i forhold til at påvirke de europæiske rammer for udviklingen i kommuner og regioner.
*****
Så har vi også fået en ny, stærk hovedorganisation. FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation. Splittelsen mellem organisationerne og medlemmerne i LO og FTF er nu fortid. Det var på HK Kommunals kongres i 2012, at de første tanker om en fælles hovedorganisation blev tænkt. Bolden blev grebet på HK Forbundets kongres i 2013. Siden fik idéen vind i sejlene. Nu står vi her så med en ny og stærkere lønmodtagerorganisation. 1. januar 2019 fusionerede LO og FTF. Vi har nu et samlet FH med i alt 1,5 millioner lønmodtagere. Jeg er ikke i tvivl om, at samlingen i en større og mere handlekraftig hovedorganisation er vejen frem – både fagligt og politisk. Vi har fået større muskler til bedre at kunne værne om velfærden. Og samtidig sætte mål for en fremadskuende, solidarisk vision for det danske samfund. Jeg kan allerede nu se, at der er mere power, når FH blander sig i den offentlige debat. Og de offentligt ansatte har fået en mere ligeværdig stemme i FH.
*****
Vi har også foretaget et gearskifte, når det gælder den økonomiske sikkerhed for vores medlemmer. I kølvandet på finanskrisen begyndte der i 2010 at ske fyringer i kommuner og regioner. Det var her, jeg for første gang stiftede bekendtskab med begrebet, lønforsikring. Inspirationen kom, da jeg besøgte vores svenske søsterorganisation, Vision. Nærmest ved et tilfælde hørte jeg om den ordning, Vision praktiserede for at sikre deres medlemmer økonomisk i tilfælde af ledighed. I HK Kommunals bestyrelse var vi enige om at gå videre med idéen. I 2012 fik vi så kongressens opbakning til en lønforsikring. Med lønforsikringen får vores ledige medlemmer op til 80 procent af deres hidtidige løn i 6 måneder.
I 2019 besluttede HK’s hovedbestyrelse at udvide ordningen til en samlet lønforsikring i HK. For stat, privat og kommunal. Desværre har vi på det seneste også set tilbud om lønforsikringer fra blandt andet ASE, der er helt afkoblet fra dagpengesystemet. Og lader de svageste i stikken. Det skal vi kæmpe imod. Helt afgørende er det for mig, at vores lønforsikring er kollektiv og solidarisk. Og at vi stadig kæmper for, at dagpengene skal være højere. Man kunne måske også forestille sig, at man indfører det, jeg kalder en omstillingsydelse i de 3 første måneder af en ledighedsperiode. Den ydelse skal være væsentligt højere end dagpengesatsen og skal give ro til, at man kan finde et nyt job.
********** **********
Bagved alle forandringer har HK Kommunal en kernefortælling, der er tidløs. Vores udgangspunkt er, at en professionel, offentlig administration betaler sig. Vi HK’ere sikrer sammenhængen mellem udvikling og drift. Og sørger for en hurtig og effektiv betjening af borgerne. I en højt specialiseret verden er hver eneste faggruppe hinandens forudsætninger. HK’erne er de varme administrative hænder, der på mange måder udgør nøglen til et tidssvarende velfærdssamfund – med den nødvendige retssikkerhed for borgerne. OECD og andre internationale organisationer placerer gang på gang Danmark i den absolutte top, når det gælder et godt erhvervsklima og borgernes tillid til det offentlige system.
Det skyldes, påpeger de, blandt andet en velfungerende offentlig administration. En administration, hvor effektivitet, retssikkerhed og gennemsigtighed er de bærende elementer. Derudover sikrer dygtige, administrative medarbejdere en effektiv udnyttelse af andre faggruppers kompetencer. Hvis man har for lidt basispersonale som HK’ere, risikerer man jo, at de øvrige faggrupper får mindre tid til deres kerneopgave. Fordi de skal lave en masse administrativt arbejde, som de i virkeligheden ikke er uddannet til. Undersøgelse på undersøgelse viser, at pædagoger, lærere, læger og mange andre har fået så meget administrativt arbejde, at det er gået ud over deres tid til børn, patienter eller til ledelse. Hvis vi skal frigøre disse faggruppers tid til det, de er sat i verden for, må HK’erne aflaste dem for det administrative. Samtidig bliver administrationen mere effektiv, fordi HK’erne er uddannet til det.
Vi har over årene set mange eksempler på, at mangel på effektiv administration koster på bundlinjen. Tænk bare på SKAT, hvor et stort antal sagsbehandlere blev sparet væk, så borgerne nu sidder tilbage med en milliardregning. Men det kan faktisk betale sig i kroner og øre at sikre de nødvendige administrative hænder. Det sker blandt andet, - når kontrolmedarbejdere afslører socialt snyd og skraber millioner hjem til kommunen - når økonomimedarbejdere sørger for, at skattekronerne bliver brugt rigtigt og effektivt - når sagsbehandlere sørger for forebyggelse, så man sparer penge på dyre foranstaltninger senere - når jobcentermedarbejderne skaffer borgere i arbejde eller uddannelse - når det nødvendige antal lægesekretærer er med til at sikre effektive patientforløb.
*****
Der er i denne kongresperiode blevet færre ansatte på HK Kommunals overenskomster. Og flere ansatte på AC-overenskomster. Den udvikling er bekymrende. For vi risikerer at komme til at mangle de rette kompetencer til de rette jobs. Derfor har vi i HK Kommunal arbejdet med at gøre opmærksom på LEON-princippet – laveste effektive omkostningsniveau. Det handler om at udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt ved at bruge relevante personer til opgaverne. LEON-princippet betyder, at ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser hele tiden skal have fokus på, om opgaverne bliver udført på det rigtige specialiseringsniveau. LEON-princippet er med til at sikre og udvikle medarbejdernes faglighed. Og når fagligheden bliver anvendt og værdsat, skaber det arbejdsglæde og et bedre psykisk arbejdsmiljø. Også hvad LEON-princippet angår, har vi været i dialog med både Christiansborg, KL og Danske Regioner. Den indsats er langtfra slut. Vi skal fortsat banke døre ind og gøre politikerne opmærksomme på HK’ernes kompetencer. Og at administrativt arbejde skal anerkendes som fag.
*****
Alt for ofte hører vi desværre politikere sige, at der skal spares på administrationen og flyttes ressourcer til andre områder. Det er en rigtig dårlig idé, hvis vi skal skabe en effektiv og strømlinet offentlig sektor. Vi har brug for dygtige administrative medarbejdere og andre HK-faggrupper.
*****
Jeg tøver ikke med at konkludere, at vi på det lange stræk er lykkedes med rigtig meget over de senere år. Vi har ikke lænet os tilbage, men ofte gået forrest, når situationen har kaldt på nye initiativer. Vi har ikke ladet os bremse af ’nødvendighedens lov’. Vi har ofte kæmpet mod alle odds – og i mange tilfælde skabt resultater. Det er naturligvis ikke alt, der er gået vores vej. Så langtfra. I HK Kommunal har vi – stadig – mange udfordringer. Jeg skal som afgående nok vare mig for at kridte fremtidens bane alt for firkantet op. Lad mig bare lidt sporadisk pege på nogle af de væsentligste indsatsområder, som jeg ser dem.
*****
På mange arbejdspladser er arbejdsmiljøet fortsat meget presset. Og en del medarbejdere oplever desværre chikane. Både i det direkte møde med borgerne, på sociale medier og i pressen. Nedskæringer og omstruktureringer i kombination med store arbejdsmængder har ført til mange stress-sygemeldinger. Jeg har indtryk af – og det bekræftes af vores seneste undersøgelser – at arbejdsmiljøet er i svag bedring. Blandt ledelserne i kommuner og regioner er der heldigvis et stigende fokus på problemet. Ikke mindst takket være TRIO-samarbejdet og i den forbindelse den store indsats, vores tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter leverer. En helt særlig udfordring ser vi blandt vores medlemmer i jobcentrene. Alt for mange af vores medlemmer bliver for at sige det lige ud svinet til, når de passer deres arbejde. Og det kommer ikke kun fra borgerne, men også fra politikere og andre meningsdannere. Så arbejdsmiljøet bør i den grad fortsat have HK Kommunals fulde opmærksomhed.
*****
Økonomien i kommuner og regioner er også et område, der kalder på fortsat årvågenhed. Efter et årti præget af lavvækst i de offentlige budgetter bør der nu investeres betydelige milliardbeløb i velfærden for at imødekomme borgernes forventninger. Vi trænger til ny langsigtet økonomisk plan. Og budgetloven kalder på at blive lempet. Forleden så jeg i KL's analysemagasin, Momentum, at det offentlige forbrug kun er vokset med sølle 0,1 procent. Mens det private forbrug er steget med 0,8 procent i årene 2011 til 2018. Det kan kun skabe utilfredshed. Og efterslæbet betyder desværre også, at efterspørgslen på private, usolidariske løsninger stiger. Regeringen har henover sommeren bebudet en ny såkaldt velfærdslov. Fokus bør være at lægge en økonomisk bund under velfærden. Og at få revideret budgetloven. Den øvelse skal vi holde nøje øje med.
*****
Kommunerne og regionerne er i det hele taget gevaldigt presset på deres selvstyre.
Tendensen er klar:
Det politiske svar på snart sagt alle store og små problemer i den borgernære velfærd er mere centralisering.
Mere statslig intervention. Mere lovgivning, der binder vores unikke, alsidige og lokalt forankrede serviceniveau på hænder og fødder.
Men nationale standarder for velfærden udhuler simpelthen nærdemokratiet i kommuner og regioner.
For de fratager lokalpolitikerne det reelle ansvar for serviceniveauet for velfærden.
På den måde bliver borgerne udelukket fra reel politisk indflydelse på deres eget serviceniveau. Det du’er ikke.
Nye, tidssvarende og målrettede velfærdsydelser bliver næsten altid udtænkt i kommunerne og i regionerne.
Et af de seneste eksempler på, at kommunerne bliver kvalt af centralistiske direktiver er beslutningen om at lade den private aktør, ATP, tage sig af seniorpensionsordningen.
Den beslutning bliver endnu mere grotesk af, at man vil lade kommunerne vikariere i et års tid, indtil ATP er klar til at lege myndighed.
Det er helt ude i skoven, når ATP på det kraftigste har frabedt sig opgaven.
Omvendt stiller kommunerne sig til rådighed med al den ekspertise, der ligger her.
Vi er med andre ord i en situation, hvor dem, der gerne vil, ikke må. Og dem, der skal, ikke vil (!)
Nogen må snart beslutte sig for, om ATP er en privat virksomhed eller en offentlig myndighed.
Jeg håber, at mere frihed og selvbestemmelse til kommuner og regioner – og ikke mindst til medarbejderne – bliver en realitet, når regeringen offentliggør sin bebudede ’Nærhedsreform’.
Vi ved endnu ikke, hvad man konkret kommer med. Men vi skal være på stikkerne og øve indflydelse!
Vi har behov for mere borgernær velfærd. Ikke mindre.
*****
På de indre linjer er forsvaret for vores danske model helt afgørende. Det gælder ikke mindst beskyttelsen af vores tillidsvalgte. Vi er gået fra små kommuner til store kommuner. Fra mindre amter til regioner. Det har betydet, at opgaverne for jer tillidsrepræsentanter har ændret sig drastisk. Før var det de nære spørgsmål, der var på dagsordenen i MED-udvalgene. I dag foregår indflydelsen i en meget mere abstrakt politisk virkelighed. Opgaverne er blevet meget mere komplekse. I skal som tillidsvalgte simpelthen kunne favne meget mere.
I er blevet en central del af den danske model. Jeres centrale rolle er som udgangspunkt ikke uden omkostninger. Man er udsat, når man stiller krav. Når man forhandler og stiller kritiske spørgsmål. Derfor er beskyttelsen af vores tillidsvalgte helt afgørende. Ikke desto mindre har vi i løbet af det seneste års tid oplevet, at arbejdsgiverne er gået til angreb på vores tillidsvalgte. Det er sket både i Mariagerfjord og Københavns Kommuner, hvor tillidsvalgte er varslet afskediget.
Heldigvis har vores to lokale afdelinger fået afvist fyringerne. Beskyttelsen af tillidsvalgte er hjerteblod – både i HK Kommunal og i andre organisationer. Jeg kan kun håbe, at den seneste tids fyringsvarsler skyldes nogle fundamentale misforståelser hos nogle nye typer ledere, der endnu ikke er klædt ordentligt på til at varetage deres ansvar. Vores dygtige og uundværlige tillidsvalgte fortjener mere end et klap på skulderen fra alle, der vil den danske model det bedste.
*****
Og så skal der for alvor sættes gang i forberedelsen af en ny overenskomst fra 1. april 2021. Den kommer i den grad til at inddrage alle tillidsrepræsentanter, når der skal indsamles bidrag fra medlemmerne efter sommerferien. Det er mit håb, at medlemmer og tillidsvalgte i fællesskab kan genskabe noget af den gejst, som vi oplevede ved OK18. Det enestående sammenhold og opbakningen til de offentligt ansatte er noget af det, jeg vil mindes med stor glæde fra min tid som formand. I disse dage er det private arbejdsmarked i gang med at forhandle overenskomster. Det skal parterne have fred til. Og hvis - og kun hvis - de kalder på os, så skal vi nok vise vores solidaritet. Ellers blander vi os udenom. For det er jo dem, der skal afstemme forventningerne med deres bagland. Ligesom vi gjorde det i 2018 på det offentlige område.
Men jeg har selvfølgeligt noteret mig, at HK Privat har et meget interessant krav om mere frit valg.
******
Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen vil fortsætte over de kommende år. Og det vil kræve vores fulde opmærksomhed. Afgørende er det, at HK’erne byder ind, når der skal udvikles. Og at HK’erne bliver budt ind i det digitale maskinrum. Det sidste bør vi til enhver tid holde arbejdsgiverne op på. Jeg er sikker på, at borgernes tillid til nye systemer fremover vil blive dagsordenssat i højere og højere grad.
*****
Vi har i kongresperioden haft stor fokus på de unge. De er vores fremtid. Vi har heldigvis et engageret elevudvalg. Og en kompetent landsforening for administrationsbachelorer. De laver mange arrangementer og andre aktiviteter for studerende og elever. Og vi har et fremragende samarbejde med dem. De inspirerer til mange nye tiltag, der kan invitere de unge indenfor. Tusind tak for indsatsen. For jeres medvirken til at udvikle uddannelserne til de mange aktive unge. Vi bør fortsat have stort fokus på det område. Vi kan desværre konstatere, at elevtallet over tid er faldet på alle områder. Den udvikling skal vi gerne have vendt.
*****
Mange andre udfordringer fortjener at blive nævnt. Det gælder for eksempel respekten for de offentligt ansattes indsats og faglighed. Dén skal vi have løftet. Så medarbejderne får den anerkendelse, de i den grad fortjener. Vi kan se frem til en ny og demokratisk forankret sundhedsreform, hvor de rette kompetencer til de rette opgaver forhåbentligt bliver prioriteret højt. Og så er der nok ingen tvivl om, at forsøgene med firedages-uger vil vinde mere og mere indpas. De skal også følges nøje. Jeg er helt tryg ved, at der også i den kommende kongresperiode vil blive taget kvalificeret hånd om de udfordringer – og meget mere til.
********
Her til slut er det med meget, meget stort vemod, at jeg skal til at takke af. Og ikke mindst takke alle jer, der har bidraget til en helt uforglemmelig rejse for mig. Tak til HK Kommunals bestyrelse. I har taget ejerskab. I har været modige, når initiativer har skullet finde fodfæste på arbejdspladserne i jeres områder. I har handlet hurtigt og beslutsomt. Med kløgt og snilde. I har vist jer som en ægte samarbejdende bestyrelse. Der har fået ting til at ske - ude hos medlemmerne.
En helt særlig anerkendelse skylder jeg vores næstformand, Mads Samsing. Tak for din store og aldrig svigtende loyalitet, Mads. Tak for vores små dueller, der også har bidraget til, at vi har fundet nye løsninger. Også en stor og varm tak til alle jer tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter. Ja til alle jer, der har et tillidshverv i HK Kommunal. I har ydet en kæmpe indsats i en omskiftelig og ofte meget politiseret verden. Tak fordi I holder liv i den danske model. Der skal også lyde en stor tak til alle medarbejderne i HK Kommunals syv afdelinger. Og til medarbejderne i vores sekretariat i Weidekampsgade. Uden jeres indsats har vi ikke kunnet levere. Ja, der var formentlig slet ikke noget HK Kommunal, hvis ikke vi kunne trække på jer.
Til vores samarbejdspartnere i resten af HK, i de andre organisationer og i FH skal der også lyde et bragende tak. Tak for inspirationen.
Tak for de kampe, vi udkæmpede i fællesskab. Måske lidt overraskende for nogen vil jeg også gerne rette en hjertelig tak til vores kommunale og regionale arbejdsgivermodparter: KL og Danske Regioner. Tak for gode alliancer, når situationen har krævet det. Og så skal der naturligvis også lyde en dybfølt tak til alle medlemmer. Det er jer, der hver eneste dag – året rundt – driver velfærden i kommuner og regioner.
Nu vil jeg overgive både den mundtlige og den skriftlige beretning til jeres debat.
Tak for ordet. Tak for tilliden gennem alle årene – og pas godt på HK Kommunal.