Stop nu, mens I stadig kan
Et lille flertal i Folketinget lægger op til at smadre arbejdsvilkårene for folk, der i forvejen ligger ned – nemlig fleksjobberne. Pil forslaget om at ødelægge fleksjobordningen af bordet nu, inden I gør ubodelig skade, skriver Mette Kindberg, næstformand for HK, til politikerne.
Vores arbejdsmarked er rummeligt.
Denne sætning gør os normalt stolte. Gør os trygge og glade for at bo i en velfærdsstat. Hvis ulykken er ude, eller vi bliver ramt af en invaliderende kronisk sygdom, så er der et samfund, der holder hånden under os, som sørger for, at vi kan fungere normalt i vores unormale tilstand.
Jeg ved, at mange fleksjobbere er dybt afhængige af deres fleksjob. Om de er blevet ramt af sclerose eller blevet udsat for en arbejdsulykke – fleksjobbet har væres deres mulighed for at bevare en identitet som person. Som ikke-syg.
Men det går I, politikere, nu ind og piller ved. Med forslag om gentagne vurderinger af, om ikke snart fleksjobberen kan klare et normalt job. Ved langsomt at trække refusionen til kommunerne tilbage. Og med krav om at udarbejde planer for, hvordan fleksjobberen kommer op på fuld tid.
Til jer har jeg en afsløring: Folk med kroniske sygdomme som gigt og sclerose eller med varige skader efter en ulykke kommer IKKE op på fuld tid.
Til gengæld får jeres forslag dem til at føle sig syge. Som ”hende med sclerose” i stedet for ”hende it-chefen”. Eller ”ham med den brækkede ryg” i stedet for ”ham fransklæreren”.
Fleksjobbere er uheldige, men normale, mennesker, der gerne vil gøre en indsats. Tjek det selv på HK’s Facebook-gruppe Stop Jagten på Fleksjobberne, hvis I er i tvivl.
Og stop så forringelserne af fleksjobordningen, mens I stadig kan.
Oprettet: 26.05.11, kl. 10.59
Redigeret: 26.05.11, kl. 10.59 af Birgitte Hougaard
Læs mere
Fleksjobbere vil blive fattigere
Fleksjobforslag fra regeringen og Dansk Folkeparti er rigtig skidt for rummeligheden på arbejdsmarkedet. Forslaget gør fleksjobberne fattige, mener HK
Ophavsret
Udgivet <26.05.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
Kommentér artiklen
Kollega til flexjobbere
[08.06.11] Af Mette Christensen, HR sagsbehandler
Læs hele kommentaren
Sådan!
[29.05.11] Af Anne Giehm, kontoransat fleksjobber på 7 år
Læs hele kommentaren
Magtesløshed.....
[27.05.11] Af Pia, overassistent
Læs hele kommentaren
Min historie
[27.05.11] Af Annica Madsen, Omstillingsdame (udlært grafiker)
Læs hele kommentaren
Arbejdsskade erstatninger bør så forhøjes
[27.05.11] Af Beate, Ledig fleksjobber
Lad os få lov til at blive på arbejdsmarkedet
[27.05.11] Af Annelise, Sekretær
Læs hele kommentaren
Er selv flexjobber
[27.05.11] Af helle150360@hotmail.com, rengøringassistent (suouchef)
Læs hele kommentaren
Læs retningslinier for debat