Den forsvundne fremtid
18. - 19.september 2026 | 12.00 - 12.00
18. september 2026Tilbud til dig der er elev eller praktikant i staten.
Du får to dage med:
• Fællesskab med andre elever og praktikanter
• God mad og overnatning
• Viden, grin og masser af energi
| Start: | 18. september 2026, kl. 12.00 |
|---|---|
| Slut: | 19. september 2026, kl. 12.00 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 3500-26-18-09 |
I bliver kastet ind i en oplevelse, hvor I sammen skal finde vejen frem og måske også finde en vej ud, før tiden løber ud. Forestil dig, at dine rettigheder er væk: ingen faste arbejdstider, ingen ferie og ingen frokostpause. Du møder ind, og noget føles helt forkert. Spillereglerne har ændret sig, og spørgsmålet er: Hvad gør du nu?
Undervejs bliver I delt op i hold, hvor I skal samarbejde, tænke hurtigt, løse opgaver og knække koder, samtidig med at I konkurrerer mod hinanden og mod tiden. Det er ikke helt som et kursus og ikke helt som et spil, men én ting er sikkert: I skal finde vejen tilbage sammen.
Du får to dage med nye mennesker, du faktisk lærer at kende, oplevelser der ikke ligner et normalt kursus, grin, energi og lidt konkurrence. Der er styr på det praktiske, og både overnatning og mad er inkluderet.
Seminaret afholdes fra den 18. september kl. 12 til den 19. september kl. 12
på Tune Kursuscenter.
Arrangør
HK Stat Hovedstaden
Svend Aukens Plads 11
2300 København S
- Telefon:
- 33302924
- Mail:
- stat.hovedstaden@hk.dk
- Web:
- www.hk.dk/hovedstaden_stat