Du kan få dagpenge med til et andet EØS-land i højst 3 måneder, hvis du gerne vil søge jobs i udlandet. 

Du skal bl.a. være registreret som ledig i det EØS-land du tager til, og være aktivt jobsøgende der i hele perioden. Du kan ikke få dagpenge med til andre lande, end EØS-landene. 

Du kan læse mere om reglerne og få en oversigt over EØS landene her.

Højeste dagpengesats for fuldtidsforsikrede er 19.083 kr. om måneden.

Hvordan beregner I min dagpengesats?

Hvad du helt præcist kan få, afhænger af den indkomst du har haft.

Vi beregner din dagpengesats på baggrund af 12 måneders lønindkomst inden for de sidste 24 måneder. Vi tager de 12 måneder med den højeste lønindkomst, og din dagpengesats bliver 90 % af denne – dog højst 19.083 kr. om måneden.

Arbejdsmarkedsbidraget trækkes også fra din løn, da hu heller ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag af dine dagpenge.

Vi kan kun beregne din dagpengesats på baggrund af lønmodtagerarbejde, som er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, og uden at din arbejdsgiver har fået tilskud til din løn.

Hvornår kan jeg få beregnet en ny dagpengesats?

Du skal have beregnet en ny dagpengesats, når du har genoptjent ret til en ny dagpengeperiode.

Du kan ikke få beregnet en sats, som du kunne tidligere, når du har haft 3 måneders arbejde. (Dimittender undtaget)

Den sats du får beregnet når du får en ny dagpengeperiode, følger dig indtil du har optjent ret til en helt ny dagpengeperiode.

Hvis du er deltidsforsikret, eller har uddybende spørgsmål, så kontakt os. Brug vores kontaktformular, som du finder her.

Jeg vil gerne holde ferie – hvad gør jeg? 
Du skal oplyse om ferien på jobnet.dk senest 14 dage før ferien starter. 
Når du har registreret ferien på jobcentret, får vi automatisk besked. 
Du kan søge om feriedagpenge i a-kassen, hvis du har optjent ret til feriedagpenge og har brugt al din egen optjente ferie.

Du finder ansøgningen her.
Du kan læse mere om reglerne her.

Du kan arbejde frivilligt og uden løn indenfor en række forskellige områder, uden at blive modregnet i dagpengene.

Du kan dog kun arbejde frivilligt, i organisationer eller virksomheder som ikke er almindelige erhvervsvirksomheder, hvor formålet er at tjene penge til ejeren/ejerne. Det betyder, at organisationen eller virksomheden, skal have et almennyttigt formål. 

Du kan læse mere om reglerne her.

Reglen om mindsteudbetaling

Reglen om mindsteudbetaling betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge for mindre end 14,8 timer for en måned, hvis du er er fuldtidsforsikret og 12 timer hvis du er deltidsforsikret.

Er du fuldtidsforsikret, og skal modregnes for arbejde, ferie, sygdom mv. i mere end 145,53 timer på en måned, kan du på grund af reglen om mindsteudbetaling ikke få dagpenge for den måned.

Er du deltidsforsikret, og skal modregnes for arbejde, ferie, sygdom mv. i mere end 130 timer på en måned, kan du på grund af reglen om mindsteudbetaling ikke få dagpenge for den måned.

Hvad kræves for at have ret til dagpenge?

Du skal være medlem i a-kassen, og have været det i mindst 1 år.

Du skal også have haft en samlet indkomst på 238.512 kr. i de sidste 3 år. Kun indkomst i medlemsperioden kan medregnes, og der kan højst medregnes 19.876 kr. pr. måned. (2020 tal).

Du har tidligst ret til dagpenge, fra den dag du har tilmeldt dig som ledig på jobnet.dk.

Nyuddannet og valg af rettigheder?

Hvis du er nyuddannet og allerede er medlem af a-kassen, skal du huske at vælge rettigheder i a-kassen. Du skal vælge rettigheder, inden der er gået 14 dage, hvis du ønsker rettigheder som nyuddannet. 

Hvis du er nyuddannet og ikke medlem i a-kassen i forvejen, skal du melde dig ind i a-kassen inden der er gået 14 dage fra du afsluttede din uddannelse. Du får tidligst ret til dagpenge fra den dag, du har indmeldt dig i a-kassen. Lav din indmeldelse her. Du har tidligst ret til dagpenge, fra den dag du har tilmeldt dig som ledig på jobnet.dk. Er din uddannelse normeret til 18 måneders varighed - men har en kortere varighed end 18 måneder – har du tidligst ret til dagpenge, når der faktisk er gået 18 måneder.

Første ledige dag

På din første ledige dag skal du tilmelde dig som ledig på jobnet.dk.

Du skal også være tilmeldt, selvom du risikerer at få en karantæne, da du kun kan afvikle en karantæne i perioder, hvor du også er tilmeldt på jobcentret.

Du skal også udfylde en ledighedserklæring på Mit HK. Du kan læse mere her.

Hvis du er syg i din opsigelsesperiode, og du fortsat er syg på din første ledige dag, skal du kontakte din kommune, så du kan søge om sygedagpenge.

Er du syg på din første ledige dag, skal du ikke melde dig som ledig i a-kassen, men først, når du er blevet rask igen.

Hvad er G-dage?

G-dage hedder også arbejdsgivergodtgørelse, og er de 2 første ledighedsdage du har. Det er din arbejdsgiver, som skal betale dig for G-dagene, og du kan bliver modregnet i dine dagpenge for de dage, hvor du har ret til G-dage.

Du skal have haft mindst 74 løntimer inden for de sidste 4 uger, for at have ret til G-dage.

Normalt får du en erklæring fra din arbejdsgiver. På den skriver du under på, at du ikke har fået andet arbejde, er syg eller holder ferie, når du fratræder. Normalt overfører arbejdsgiverne g-dagene med din sidste lønseddel - og ellers på en efterfølgende lønseddel.

Arbejdsgiveren skal ikke betale g-dage til dig hvis du:

• selv har sagt op
• er begyndt på et nyt arbejde
• er syg
• holder ferie
• begynder i et job med løntilskud
• går på efterløn

 

Får du ikke dine g-dage fra din arbejdsgiver, hjælper vi dig gerne med at få dem. 

Hvad er en dagpengeperiode?

Første gang du bliver ledig får du ret til dagpenge i 3.848 timer. Det svarer til 2 år. Perioden kaldes dagpengeperioden.

Hvad bruger af min dagpengeperiode? 

 Alle uger, hvor du får udbetalt ydelser fra a-kassen, bruger af din dagpengeperiode. 
Det samme gælder for: 
1. Uger hvor du afvikler karantæne. 
2. Uger hvor du deltager i uddannelse på dagpenge. 
3. Uger hvor du deltager i jobrettet uddannelse.
4. De første 6 uger du er syg. 
5. Uger hvor du er i ansættelse med løntilskud. 
6. Uger hvor du deltager i anden aktivering, som du har aftalt med dit jobcenter.

Hvor lang tid kan jeg få dagpenge? 

 Dagpengeperioden opgøres i timer. Du kan få dagpenge i 3.848 timer. Du kan bruge timerne inden for en periode på 36 måneder. 
Dagpengeperioden er en slags klippekort med 3.848 klip, og du bruger et klip hver gang du får udbetalt dagpenge i 1 time. 
Du bruger også af dine klip, hvis du f.eks. arbejder i et job, hvor arbejdsgiveren får løntilskud.

Hvornår risikerer jeg en karantæne?

Hvis du – uden en gyldig grund - selv siger dit job op, så får du ofte en karantæne på 3 uger. Det svarer til 111 timer.

Det samme gælder, hvis du bliver opsagt af arbejdsgiveren, af en grund der skyldes dig. Hvis du selv beder om at få en opsigelse, eller accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiveren, kan du også risikere at få en karantæne.

Vær også opmærksom på, at hvis du får karantæne 2 gange inden for 12 måneder, kan du ikke få udbetalt dagpenge (det hedder gentagelsesvirkning)

For igen at kunne få udbetalt dagpenge, skal du i en sammenhængende periode på 3 måneder have indberettet 300 timers lønarbejde (uden tilskud) til Indkomstregistret, hvis du er månedslønnet. Er du  14-dagslønnet er kravet 276 timer. Det gælder hvis du er fuldtidsforsikret.
Er du deltidsforsikret, skal du i en sammenhængende periode på 3 måneder have indberettet 150 timers lønarbejde (uden tilskud) til Indkomstregistret, hvis du er månedslønnet. Er du 14-dagslønnet er kravet 138 timer.

Du kan læse mere om gyldige grunde og karantæner i vores pjece "En tryg periode med dagpenge".

Er du medlem af HK fagforeningen, kan du altid få hjælp til at få tjekket, om du har fået det rigtige opsigelsesvarsel.

Hvis du har været ledig i 4 måneder og ikke har haft arbejde i mere end 148 timer indenfor de seneste 4 måneder, skal vi modregne 1 dags dagpenge i din udbetaling. Det kaldes karens.

Hver 4. måned skal vi undersøge hvor mange arbejdstimer du har haft. Derfor er det vigtigt, at du altid skriver arbejdstimer på dit udbetalingskort – også timer fra før du blev ledig og når du går i arbejde igen.

Kun løntimer der er indberettet til SKAT tæller med. Timer fra f.eks. løntilskudsjob, virksomhedspraktik, jobrotation eller andet, hvor der gives tilskud til lønnen, tæller ikke med.

Du bliver altså ikke omfattet af karensen hvis en eventuel arbejdsgiver inden for de 4 måneder, har indberettet mere end 148 timers lønarbejde (97 timer hvis du er deltidsforsikret) til SKAT.

Nyuddannet og valg af rettigheder?

Hvis du er nyuddannet og allerede er medlem af a-kassen, skal du huske at vælge rettigheder i a-kassen. Du skal vælge rettigheder, inden der er gået 14 dage, hvis du ønsker rettigheder som nyuddannet. Følg guiden her.

Hvis du er nyuddannet og ikke medlem i a-kassen i forvejen, skal du melde dig ind i a-kassen inden der er gået 14 dage fra du afsluttede din uddannelse. Du får tidligst ret til dagpenge fra den dag, du har indmeldt dig i a-kassen. Lav din indmeldelse her.

Du har tidligst ret til dagpenge, fra den dag du har tilmeldt dig som ledig på jobnet.dk.

Er din uddannelse normeret til 18 måneders varighed - men har en kortere varighed end 18 måneder – har du tidligst ret til dagpenge, når der faktisk er gået 18 måneder.

På din første ledige dag skal du tilmelde dig som ledig på jobnet.dk. 

Kan jeg få supplerende dagpenge?

Hvis du har ret til dagpenge, og får arbejde på nedsat tid, kan du ofte få supplerende dagpenge. 
Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du arbejde mindre end 37 timer om ugen, for at have ret til at få suppleret op til fuld tid. 
Hvis du er deltidsforsikret, skal du arbejde mindre end 30 timer om ugen, for at have ret til at få suppleret op til 130 timer om måneden.
For at have ret til en udbetaling i en måned, skal du som fuldtidsforsikret være ledig i mindst 14,8 timer, og hvis du er deltidsforsikret, skal du være ledig i mindst 12 timer. 
Du skal fortsat være tilmeldt jobcentret som ledig, og være til rådighed og aktivt jobsøgende for at have ret til supplerende dagpenge. 
 
Hvad er en frigørelsesattest?
En frigørelsesattest er en blanket, hvor din arbejdsgiver fraskriver sig retten til dit normale opsigelsesvarsel, hvis du stopper, fordi du finder andet arbejde på en højere ugentlig arbejdstid eller et fuldtidsjob.  
Blanketten bruges, hvis du har et job hvor du har et opsigelsesvarsel overfor din arbejdsgiver, og du gerne vil søge supplerende dagpenge. 
Vi skal have modtaget frigørelsesattesten senest 5 uger efter din første ansættelsesdag, eller din første ledige dag, hvis du lige er blevet ledig, og du har et arbejde på nedsat tid. 
Modtager vi frigørelsesattesten senere, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, vi har modtaget frigørelsesattesten. 

Alle funktionærer har et opsigelsesvarsel enten fra første ansættelsesdag, eller senest efter 3 måneders ansættelse. Du er funktionær, hvis du arbejder på kontor eller i butik, og inden for en række andre områder. 
Er du medlem af HK fagforeningen, kan du altid spørge dem om, hvilket opsigelsesvarsel der gælder for dig. 

Hvor længe kan jeg få supplerende dagpenge?
Du kan højst få supplerende dagpenge i 30 uger indenfor en periode på 104 uger. 
Hvis du arbejder i turnus eller efter en vagtplan tæller alle uger med i de 30 uger – også selvom der er uger ind imellem, hvor du ikke har nogen arbejdstimer. 

Hvis du tidligere har været ledig, og har brugt af din ret til supplerende dagpenge, kan det betyde, at du i et nyt arbejde på nedsat tid ikke kan få supplerende dagpenge i 30 uger. Vi tæller hele tiden 104 uger tilbage, og alle uger du har modtaget supplerende dagpenge i den periode, går med i opgørelsen af de 30 uger. 

Uger hvor du har haft arbejde som selvstændig, tæller også med i optællingen af forbruget af de 30 uger.
På din udbetalingsspecifikation kan du løbende følge med i, hvor mange uger du har brugt af de 30 uger.

Hvordan får jeg ret til en ny periode med supplerende dagpenge?
For igen at få ret til supplerende dagpenge, skal du arbejde i et vist antal timer inden for 12 måneder. Det kan godt være løntimer fra flere forskellige arbejdsgivere, men det er en betingelse, at der ikke er givet tilskud til lønnen.

Månedslønnet: Du skal have arbejdet i mere end 146 timer i 6 af de 12 måneder.
14-dages lønnet: Du skal have arbejdet i mere end 68 timer i 13 af de 26 lønperioder, du har i løbet af 12 måneder.
Ugelønnet: Du skal have arbejdet i mere end 34 timer i 26 af de 52 lønperioder, du har i løbet af 12 måneder.
Selvstændig: Du kan også få en ny ret til supplerende dagpenge ved at drive selvstændig virksomhed. Som hovedregel skal have drevet selvstændig virksomhed i minimum 6 mdr. uden at du har modtaget dagpenge.
Du optjener også ret til en ny 30-ugers periode, hvis der er et helt kalenderår hvor du ikke modtager dagpenge og samme år har tjent mindst 228.348 kr. (2018-tal) som A-indkomst, B-indkomst og/eller arbejde som selvstændig. 

Måneder, du har brugt til at forlænge din ret til supplerende dagpenge, kan ikke bruges til at genoptjene en ny ret til supplerende dagpenge. 
Det kan godt være løntimer fra flere forskellige arbejdsgivere, men det er en betingelse, at der ikke er givet tilskud til lønnen.
(Hvis du er deltidsforsikret, er timekravene mere end 118 timer for månedslønnede, 54 timer for 14-dages lønnede og 27 timer for ugelønnede).

Mulighed for forlængelse af de 30 uger
Du kan forlænge din 30-ugers ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger. Vi forlænger retten til supplerende dagpenge med 4 uger ad gangen - dog højst 12 uger.

Lønmodtagere
Når din 30-ugers ret er udløbet, henter vi oplysninger om dit arbejde i SKAT’s indkomstregister.
Månedslønnet
Hvis du er månedslønnet, kan vi forlænge med 4 uger for hver gang, du har fået indberettet mere end 146 løntimer.
Ugelønnet
Hvis du er ugelønnet, kan vi forlænge med 4 uger for hver gang, du har haft 4 uger med mere end 34 løntimer.
14-dages lønnet
Hvis du er 14-dages lønnet, kan vi forlænge med med 4 uger for hver gang, du har haft mere end 68 løntimer på 14 dage.

(Hvis du er deltidsforsikret, er timekravene mere end 118 timer for månedslønnede, 54 timer for 14-dages lønnede og 27 timer for ugelønnede).

Selvstændige
Hvis du har drevet selvstændig virksomhed og ikke modtaget dagpenge, kan vi forlænge med 4 uger for hver måned, du har drevet selvstændig virksomhed, og virksomheden har været registreret i CVR registret i mindst 6 måneder.

Læs mere om supplerende dagpenge her.

Tjek vores FAQ for selvstændige.

Hvis jeg bliver syg, hvad så?
På din første sygedag skal du registrere, at du er syg. Det gør du på ”Min side” på jobnet.dk. Vi får automatisk besked fra jobcentret, når du melder dig syg.
De første 14 dage du er syg, får du dine almindelige dagpenge fra os. Er du fortsat syg efter 14 dage, giver vi automatisk din kommune besked om, at du skal have sygedagpenge fra kommunen.

Hvis du er i deltidsjob eller arbejder på fast nedsat tid, skal du have sygedagpenge fra din første sygedag af kommunen.
Hvis du er syg i din opsigelsesperiode, og du fortsat er syg på din første ledige dag, skal du kontakte din kommune, så du kan søge om sygedagpenge. 
Er du syg på din første ledige dag, skal du ikke melde dig som ledig i a-kassen, men først, når du er blevet rask igen. 

Du kan læse nærmere om sygdom og dagpenge her.

Gravid, hvad nu?
Du skal registrere din barsel på ”Min side” på jobnet.dk.
Du skal også give os besked om din barsel. Det skal du gøre tidligst 1 uge før din barsel starter, og senest på din første barselsdag. Du kan give besked på denne blanket.

Er du i arbejde på fuld tid?
Hvis du ikke er ledig, skal du kontakte Udbetaling Danmark og søge om barsel direkte hos dem. Du kan læse mere her. 

Hvordan får jeg udbetalt mine dagpenge?
Hver måned skal du udfylde og indsende et udbetalingskort til os på Mit HK.
Dit udbetalingskort bliver tilgængeligt på Mit HK fra kl 18.00 den 7. sidste hverdag i måneden. Se i tabellen, hvornår dit udbetalingskort bliver tilgængeligt hver måned. Vi udbetaler pengene, når du har sendt dit udbetalingskort til os. Har du sendt dit udbetalingskort til tiden, så er pengene på din nemkonto den sidste bankdag i måneden. 

Hvad skal jeg oplyse på mit udbetalingskort?
Du skal oplyse, om alt arbejde du har haft i den periode som udbetalingskortet dækker. 
Du skal også oplyse, hvis du har haft andre indtægter, fx tillægsforsikring eller pension, indtægter fra hverv mv. 
Hvis du har været syg, holdt ferie, været på kursus, eller har lavet andre ting som begrænser din mulighed for dagpenge, skal du også oplyse om det  på udbetalingskortet.

I de tilfælde, hvor vi allerede har oplysninger fra dig, vil du kunne se dem på dit udbetalingskort, når du udfylder det. Så behøver du ikke selv indtaste oplysningerne. 
Hvis du arbejder som underviser, skal du oplyse dine omregnede timer. Det betyder, at du skal oplyse alle de timer, du bliver aflønnet for; såvel undervisningstid som forberedelsestid. Din arbejdsgiver kan oplyse dig om, hvordan du omregner dine undervisningstimer. 

Har du ingenting du skal oplyse på dit udbetalingskort, skal du blot svare på de spørgsmål der er på udbetalingskortet og godkende oplysningerne.

Reglen om mindsteudbetaling
Reglen om mindsteudbetaling betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge for mindre end 14,8 timer for en måned, hvis du er er fuldtidsforsikret og 12 timer hvis du er deltidsforsikret.

Er du fuldtidsforsikret, og skal modregnes for arbejde, ferie, sygdom mv. i mere end 145,53 timer på en måned, kan du på grund af reglen om mindsteudbetaling ikke få dagpenge for den måned.

Er du deltidsforsikret, og skal modregnes for arbejde, ferie, sygdom mv. i mere end 130 timer på en måned, kan du på grund af reglen om mindsteudbetaling ikke få dagpenge for den måned.

Hvad modregner I i mine dagpenge?
Arbejdstimer skal altid modregnes i dine dagpenge.
Hvis du har deltidsarbejde eller arbejde på nedsat tid, så er det de timer, som står i din kontrakt du er ansat til, der skal modregnes. 
Arbejdstimer, du har som selvstændig med en godkendt bibeskæftigelse, skal også modregnes i dagpengene.

Andre indtægter, som f.eks. pension, indtægter fra hverv, egen optjent feriegodtgørelse og G-dage skal også modregnes i dagpengene. 
I perioder hvor du ikke er til rådighed, kan du ikke få dagpenge. Det gælder fx hvis du holder ferie eller er udelukket fra dagpenge, hvis du ikke er kommet til møder, samtaler eller lignende. 
Hvis du er i tvivl, eller har uddybende spørgsmål, så kontakt os. 

Brug vores kontaktformular, som du finder her. 

Kan jeg tage uddannelse, mens jeg er på dagpenge?
Som udgangspunkt kan du ikke få dagpenge, når du deltager i en uddannelse. 
Der er dog særlige situationer, hvor du kan modtage dagpenge, mens du deltager i en uddannelse, fx hvis du deltager i aftenskoleundervisning eller tager enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen på gymnasialt niveau. Du kan læse mere om det her. 

Du har også mulighed for at deltage i op til 6 ugers jobrettet uddannelse inden for den første tid du er ledig.

Hvad er jobrettet uddannelse?
Jobrettet uddannelse er uddannelse/kurser, i op til 6 uger, til medlemmer af a-kassen. 
Uddannelsen/kurserne vælges ud fra en positivliste. Kun uddannelser/kurser der står på listen, kan du deltage i. 

Retten gælder for både faglærte og ufaglærte, ligesom medlemmer med en kort videregående uddannelse kan deltage i ordningen. Kursusafgiften betales af jobcentret. Du kan læse mere om det her.

Alle a-kasser skal hver måned sammenholde de oplysninger om løntimer, vores medlemmer skriver på udbetalingskortet med de oplysninger om vores medlemmers arbejde, som arbejdsgivere indberetter til Indkomstregistret (SKAT). Det gælder både efterløn og dagpenge.

Når du udfylder dit udbetalingskort og skriver, at du har haft arbejdstimer, skal vi sammenholde dine oplysninger med det, din arbejdsgiver har oplyst til SKAT. Det kaldes samkøring (af registre) og kan være en kompliceret affære.

• Har du oplyst færre timer end din arbejdsgiver, skal vi modregne differencen i dine dagpenge eller efterløn. 
• Har du oplyst flere timer end din arbejdsgiver, skal vi efterbetale differencen til dig.

Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på for at sikre dit til, at ’pengene passer’, når du udfylder dit udbetalingskort. Det handler bl.a. om lønperioder og forskel i lønningsperioder.

Vi har her samlet alt hvad vi pt. ved omkring Brexit i forhold til dagpenge og efterløn.

Hvad betyder Brexit for dig?
Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020. Inden da blev den udtrædelsesaftale, som den britiske regering har forhandlet med EU, godkendt. Ved udtrædelsen trådte en overgangsperiode i kraft. Den gælder som udgangspunkt til udgangen af 2020 og betyder, at alle EU´s regler i perioden fortsat vil gælde for britiske borgere og virksomheder, og at forhold og rettigheder i øvrigt vil være uændrede i overgangsperioden.
Indtil udgangen af 2020, forhandler man om, hvordan det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien skal se ud.

Om overgangsordningen
Ordningen trådte i kraft på datoen for Storbritanniens udtræden af EU og gælder, indtil den erstattes af en permanent lov.
Ordningen er derfor midlertidig og afventer, at Storbritanniens fremtidige forhold til EU efter udtræden bliver afklaret.
I overgangsperioden kan du fortsat rejse frem og tilbage mellem Danmark og Storbritannien, og du kan studere og arbejde osv., som om Storbritannien var et EU-land.

Når overgangsperioden udløber
Det er aftalt, at når overgangsperioden er slut, bevarer borgerne ret til sociale ydelser, som om Storbritannien fortsat var et EU-land. Det gælder dog kun for de borgere, der har været omfattet af EU's regler om fri bevægelighed før overgangsperiodens udløb.
Hvis du fx aktuelt arbejder i Storbritannien - eller får arbejde der i overgangsperioden - kan du fortsætte med at arbejde der, som om du var EU-borger.
Hvis du bliver fx syg eller arbejdsløs, har du ret til fortsat ophold og sociale ydelser i Storbritannien. Og når/hvis du rejser tilbage til Danmark, kan du i fremtiden få udbetalt pension efter EU-reglerne. Det samme gælder i den omvendte situation for briter i Danmark.

Det er endnu uklart, hvad der vil gælde, hvis du ønsker at tage til Storbritannien for at arbejde, efter overgangsperiodens udløb. Udgangspunktet vil være, at du skal opfylde de betingelser og vil få de rettigheder, der gælder for andre tredjelandsborgere. Det samme udgangspunkt vil gælde for britiske borgere, der ønsker at bo/arbejde i Danmark. Udgangspunktet kan evt. blive ændret i forhandlinger mellem EU og Storbritannien i en aftale om det fremtidige forhold.

De forhold, der skal gælde efter overgangsperioden afhænger af de kommende forhandlinger mellem EU og Storbritannien. Inden overgangsperiodens udløb bliver der udsendt vejledning om, hvilke regler der skal gælde for borgere efter overgangsperiodens udløb, også om situationen for briter, der kommer til Danmark efter overgangsperiodens udløb.

Mere information
Du kan læse mere om Brexit på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside her.
På gov.uk kan du læse mere om Brexit
Storbritannien består af: England, Skotland, Nordirland og Wales

If you are a UK citizen
As a British citizen residing in Denmark in accordance with the EU-rules on free movement, you do not need to do anything now. Residence documents that have been issued in accordance with the EU rules on Free Movement will continue to be valid in a transitional period.

You have an obligation to register in accordance with the EU Residence Order in connection with you taking up residence in Denmark if you plan to stay more than three months (issuance of registration certificates and residence cards).

Applications for registration certificates and residence cards must be submitted to the Danish Agency for International Recruitment and Integration (SIRI).
If you have questions about your residence rights under the Withdrawal Agreement, you may contact the Ministry of Immigration and Integration at brexit@uim.dk.

Read more about Brexit on the homepage of the Ministry of Foreign Affairs