Salgsreoler, mindre lagerreoler og pallereoler

Mange arbejdspladser bruger reoler til forskellige formål. Opstillingen af dem kan påvirke arbejdsmiljøet. Her kan du læse om reglerne for de forskellige typer reoler.

Få rådgivning & hjælp af os

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål om indretning af arbejdspladsen. Har du brug for sparring om, hvordan du griber det an, hvis I har udfordringer, er vi også klar til at lytte og vejlede dig. Ring til os på 7011 4545.

 

Salgsreoler og mindre lagerreoler:

  • Reolen må ikke være defekt eller have mangler.
  • Reolen skal være placeret, så den står plant og på et stabilt underlag.
  • Mindre reoler bør boltes sammen med tværstykker i toppen af reolen.
  • Er reolen ustabil, bør I boltre den fast til gulv og væg.

Du skal kunne udføre dit arbejde i forsvarlige arbejdsstillinger:

  • Der skal være plads foran reolen til at få fx rullebord eller palleløfter helt hen til reolen. Du skal også kunne tage varer fra 3 af reolens sider.
  •  Som tommelfingerregel har du brug for mindst 100 x 100 cm fri plads omkring dig, når du arbejder. Når du arbejder ved de nederste hylder, har du dog brug for mindst 110 cm plads fremad/bagud.
  • Hyldernes dybde: Du bør ikke skulle række længere ind end 45 cm.
  • De tungeste varer bør placeres i midten af reolen. De lettere varer i den øverste del. Som hovedregel bør de tungeste varer være i en højde svarende til mellem midtlårshøjde og albuehøjde.
  • Husk at efterse reolen efter leverandørens anvisning.

Pallereoler:

  • Reolerne må ikke være defekte eller have mangler.
  • Reolerne skal være tydeligt mærket med den maksimalt tilladte belastning.
  • Enkeltstående pallereoler skal være boltret fast til gulvet på alle reolben. Underlaget skal være stabilt, så bolten sidder ordentlig fast og kan holde reolen.
  • Når 2 pallereoler står med ryggen mod hinanden, skal de yderste reolben være boltret fast i gulvet, mens de 2 bagerste hold reolben skal være boltret sammen.
  • Vanger skal være fastgjorte og sikrede med split.
  • Enderne af reolen ud mod køreveje skal være beskyttet med et værn, så eventuel påkørsel ikke får reolen til at falde sammen.
  • Enkeltstående reoler, der står ud i lagerrummet, og hvor der er færdsel bag, skal have net, fast bagplade eller anden form for stoppemekanisme fra 2 meters højde og op, så I undgår, at varer kan blive skubbet ud på den anden side.
  • Vanger, reolben og andet, der bliver beskadiget, skal straks repareres eller udskiftes.
  • Ved et fast arbejdssted eller en gang under en pallereol skal der monteres beskyttelse mod nedfaldne varer – fx en fast plade eller net.
  • Hvis du og kollegerne skal kunne gå ind under reolen for at hente en vare fra en plukpalle, skal frihøjden til den overliggende vange være i 2,1 meters højde.
  • Hvis I skal kunne stille en palle ind i reolen, skal der være 2-2,5 meter friareal ud for afsætningsstedet for at kunne manøvrere palleløfteren. Samme plads skal der også være i den retning, I skubber og trækker.
  • Reolerne skal efterses efter leverandørens anvisninger.

Kilder:

Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning (Kapitel 4, §19)

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (Kapitel 3,  §10 og  §17)

BFA Transport, Service, Turisme og Jord til Bord (Faktaark om Inventar og udstyr - Pallereoler)

Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA), som består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter – blandt andre HK:

BFA Handels fakta om salgsreoler

BFA Handels fakta om mindre lagerreoler

BFA Handels fakta om pallereoler