Bliv en stærk netværker og få ny viden 

Man

Få individuel vejledning

Du kan få karrierevejledning i alle aspekter af dit uddannelses- og arbejdsliv – fx hvis du har brug for inspiration til udvikling, er i tvivl om valg af efteruddannelse eller søger nyt job.
Kontakt Karrieretelefonen

Når du netværker, kan du blandt andet blive inspireret og få værdifuld viden om fag, virksomheder og brancher, der interesserer dig. Men hvordan er det nu lige, man netværker? Få 7 tips til, hvordan du bliver bedre til at netværke.

Du tænker måske ikke over det til hverdag, men du er sikkert allerede en del af et eller flere netværk. Det kan være private netværk (fx familie og venner), interessenetværk (blandt andet løbeklub eller strikkeklub) og faglige netværk (fx HK’s faglige netværk, LinkedIn, netværk på din arbejdsplads samt tidligere kolleger og studiekammerater). Der kan sagtens være overlap mellem de forskellige netværk, så du er kollega med en fra din håndboldklub. I denne artikel får du gode råd til, hvordan du bruger faglige netværk.
 

Derfor er det en god idé at netværke: 

Du kan blandt andet: 

  • få viden om og indblik i de brancher og virksomheder, du interesserer dig for 
  • blive inspireret og få nye perspektiver på dit fag og din branche 
  • trække på andres kompetencer, når du står over for nye opgaver og udfordringer 
  • hjælpe og inspirere andre
  • have det sjovt og møde nye relationer, som du deler interesser med. 

7 tips til at netværke

Start med at overveje, hvad du vil opnå med at netværke. Det kan være at få seneste nyt om din branche, nye kunder og opgaver eller viden om nye jobmuligheder. Du kan nemmere nå dit mål, hvis du ved, hvad du vil – og andre kan også nemmere hjælpe dig, hvis de ved, hvad du ønsker. 
Du kan med fordel forberede en kort præsentation af dig selv, hvor du har fokus på dine vigtigste erfaringer og de kompetencer, som du ønsker at sætte i spil fremover. 
Du kan netværke på mange måder. Du kan netværke på LinkedIn, deltage i et af HK’s faglige netværk (fx for klinikassistenter, eventplanlæggere eller regnskabsmedarbejdere – du får et overblik over netværk længere nede i denne artikel) eller netværke til såkaldte kaffemøder. Formålet med et kaffemøde kan være at få viden om den branche eller virksomhed, som din kontakt arbejder i, input til at løse opgaver eller at udveksle karriere- eller jobsøgningsråd.
Når du taler med andre, så vær nysgerrig og spørg ind til deres erfaringer. Du bliver sikkert både inspireret og får masser af god viden. Bonus: Dine kontakter vil sætte pris på din interesse i deres udfordringer, succeser og erfaringer. 
Når du netværker, så husk også at give noget til andre – det kan være viden om arbejdsmetoder, nye it-programmer eller relevante kontakter. Se dig selv som en ressourceperson – du kan noget, ved noget, synes noget og vil noget. 
Vær dig selv, når du netværker. Når du er oprigtig og står ved dine styrker og udfordringer, er du mere tillidsskabende, og du får mere brugbar viden og hjælp ud af dit netværk.
Har du været til et netværksmøde, så følg op, når du kommer hjem. Du kan fx skrive: ”Tak for sidst. Det var interessant at tale med dig.” Gør det gerne på LinkedIn, og husk at anmode om forbindelse, hvis I ikke allerede er det. 
Vær opmærksom på løbende at pleje dit netværk. Del ud af din viden og dit nærvær, når andre efterspørger hjælp eller opbakning.

HK har mange faglige netværk. Se, om der også er et for dig: