Overvågning

Din arbejdsgiver må gerne overvåge dig på jobbet, men kun hvis det er sagligt begrundet og har et fornuftigt formål. Få et overblik over reglerne for overvågning her.

Få rådgivning & hjælp af os

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål om regler for overvågning på arbejdspladsen. Oplever du, at overvågningen påvirker dit psykiske arbejdsmiljø, kan vi også lytte og vejlede dig.
Ring til os på 7011 4545.

 

Sådan er reglerne for overvågning på jobbet
Arbejdsmarkedets parter har indgået aftaler om kontrolforanstaltninger, som dækker forskellige sektorer på arbejdsmarkedet. Aftalerne sætter reglerne for, hvordan arbejdsgiverne må overvåge medarbejdere:

  • Overvågning må kun indføres, hvis der er et sagligt og driftsmæssigt formål. Det kan fx være at forebygge tyveri, sikre data eller beskytte medarbejdere og arbejdspladsen.
  • Overvågningen skal stå i rimeligt forhold til formålet. Arbejdsgiveren må ikke bruge mere indgribende kontrol, end det er nødvendigt for at opnå formålet.
  • Overvågning må ikke være krænkende eller medføre væsentlige ulemper for dig som medarbejder, hverken fysisk eller psykisk.
  • Du skal som udgangspunkt have besked om overvågningen senest 6 uger før, den iværksættes. I særlige tilfælde kan informationen gives senere, hvis det er nødvendigt af hensyn til driften.
  • Du har ret til at få at vide, hvorfor overvågningen indføres, hvilke oplysninger der indsamles, og hvordan de bliver brugt og opbevaret.
  • Du kan ikke give gyldigt samtykke til overvågning. Det betyder, at overvågningen skal være sagligt begrundet og lovlig, uanset om du har sagt ja eller nej.
  • Reglerne gælder også ved brug af digitale værktøjer som fx logning af computer og telefon, GPS-sporing, adgangssystemer, videoovervågning og AI-baserede løsninger.


Persondataloven
beskytter også dig som medarbejder:

  • Når din arbejdsgiver indsamler oplysninger om dig som medarbejder (og det gør han eller hun ved alle former for overvågning og kontrolforanstaltninger), skal det have et sagligt formål, som du som medarbejder har krav på at få at vide. Det er dit grundlag for at vurdere, om den måde overvågningen foregår på, og de konsekvenser, den har, er i orden.
  • Det oprindelige formål med overvågningen må ikke ændre sig undervejs. Fx må tv-overvågning, der er blevet installeret for at forebygge tyveri, ikke pludselig bruges til at måle medarbejderes effektivitet.
  • Du må ikke overvåges eller kontrolleres i et omfang, som er unødvendigt i forhold til formålet.
  • Du har krav på at vide, hvilke oplysninger der er blevet indsamlet om dig, og få indsigt i dem, så du kan kontrollere, om retningslinjerne er blevet overholdt.
  • De indsamlede oplysninger skal slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er sagligt at opbevare dem. Når det gælder tv-overvågning, skal optagelserne slettes senest efter 30 dage.

Du kan se aftalerne her:

Aftale om kontrolforanstaltninger (Handel og Privat)

Aftale om kontrolforanstaltninger (Kommunal)

Aftale om kontrolforanstaltninger (Stat)

 
Må du blive kameraovervåget på jobbet?
  • Der skal ifølge persondataloven være tungtvejende grunde til at etablere videoovervågning. Det kan være at forebygge tyveri og røveri. Din arbejdsgiver må ikke bruge overvågningen til at kontrollere din effektivitet som medarbejder.
  • Du skal informeres grundigt om årsagen til overvågningen, og hvordan den kommer til at foregå.
  • Der må under ingen omstændigheder være tv-overvågning på toiletter, i baderum, prøverum eller omklædningsrum.
  • Enkeltmandskontorer må heller ikke overvåges, uden du som medarbejder har sagt ja til det.
  • Hvis det er driftsmæssigt muligt, bør der være overvågningsfri zoner, hvor du kan holde pause. Det kan være i kantinen eller kafferum.
  • Der må som udgangspunkt ikke være lyd på tv-optagelserne. Dog må der være lydovervågning i butikker under særlige omstændigheder.
  • Alle optagelser skal slettes efter 30 dage, medmindre opbevaringen af en optagelse er nødvendig for at afgøre en konkret konflikt. Og du har som medarbejder ret til at få indsigt i optagelserne, hvis konflikten vedrører dig.
  • Din leder har ansvaret for, at tv-optagelserne aldrig må havne i uvedkommendes hænder.
Må din arbejdsgiver læse dine sms'er og mails?
  • Din arbejdsgiver skal altid informere dig om, hvordan din digitale adfærd bliver overvåget eller logget.
  • Din arbejdsgiver må ifølge persondataloven logge, hvem du kommunikerer med, og på hvilke tidspunkter, hvis det har et driftsmæssigt, sagligt og fornuftigt formål som hensyn til sikkerhed eller for at undgå misbrug.
  • Din arbejdsgiver må ikke læse indholdet i dine mails eller sms’er, hvis de er mærket: ”privat”, da det er beskyttet af bestemmelserne i straffeloven om brevhemmelighed.
  • Undgå privat brug: HK anbefaler, at du som udgangspunkt kun bruger din arbejdscomputer og arbejdsgiverbetalte telefon og tablet til arbejdsopgaver.
Må din arbejdsgiver overvåge din færden på internettet?
  • Din arbejdsgiver må ifølge persondataloven gerne logge dine internetsøgninger, downloads og generelle brug af internettet på din arbejdscomputer eller tablet, hvis det har et driftsmæssigt, sagligt og fornuftigt formål som hensyn til sikkerhed eller for at undgå misbrug.
  • Din arbejdsgiver skal altid informere dig om, hvordan din digitale adfærd bliver overvåget eller logget, og hvad der præcist bliver logget i forhold til dit internetbrug.
Må din arbejdsgiver overvåge dig på sociale medier?
 Overvej, hvem du er ven med på sociale medier. Ingen har krav på dit venskab på sociale medier – heller ikke din leder eller dine kolleger. Er du allerede ven med din leder, så vær opmærksom på, at han eller hun kan se, hvad du lægger ud.

Husk, at du som medarbejder har både tavshedspligt og loyalitetspligt over for din arbejdsplads. Det betyder, at det kan få konsekvenser for din ansættelse, hvis du eksempelvis afslører forretningshemmeligheder eller skriver noget grimt om din arbejdsplads.

HK anbefaler alle arbejdspladser at formulere en politik for sociale medier, der blandt andet svarer på:
  • Må du tjekke dine private sociale medier i arbejdstiden? I hvilket omfang?
  • Hvilke informationer om virksomheden må du dele på sociale medier i forbindelse med arbejdsrelateret kommunikation, kampagner eller videndeling? Og hvilke betragtes som fortrolige?

 

 

 

Må din arbejdsgiver aflytte dine telefonsamtaler?
Har du en telefon, der er betalt af din arbejdsplads, må du kun bruge den til arbejdsrelaterede opgaver – medmindre, I har aftalt andet. Er du i tvivl om jeres aftale, så spørg din arbejdsgiver, og få jeres aftale på skrift.

Det siger reglerne om telefoner:
  • Dine telefonsamtaler må som udgangspunkt ikke blive aflyttet. Din arbejdsgiver må kun aflytte dine telefonsamtaler, hvis det er sagligt begrundet. Det kan være for at kvalitetssikre dit arbejde, hvis du fx arbejder med kundeservice. Er det tilfældet, skal du skal have givet lov til det på forhånd.
  • Aflytter din chef din telefon, uden du har fået besked om det, er det et brud på straffeloven. Også selv om din chef skulle have gjort det for at tjekke, om du misbruger din arbejdstelefon.
  • Ifølge persondataloven må din arbejdsgiver ikke automatisk registrere, hvem du ringer til, selv om du har en arbejdsgiverbetalt telefon. Heller ikke for at afsløre et eventuelt misbrug af telefonen.
Må din arbejdsgiver se i din taske, cykelkurv eller bagagerum?
Hvis din arbejdsgiver undersøger din taske, cykelkurv, bagagerum eller lignende, ligger det under begrebet ransagning eller visitation. Det kan være lovligt for en arbejdsgiver at indføre rutinemæssige ransagninger eller visitationer, hvis det har et sagligt formål fx for at forebygge og afsløre tyveri.

Det siger reglerne om ransagning og visitation:
  • Arbejdsretten har i flere sager afgjort, at det er lovligt for en arbejdsgiver at indføre rutinemæssige ransagninger/visitationer, hvis det har et sagligt formål, fx at afsløre tyveri.
  • Arbejdsgiveren må dog ikke forfølge bestemte medarbejdere. Han eller hun skal sørge for, at ransagningerne foretages som tilfældige stikprøvekontroller, og at alle medarbejdere udsættes for det på lige fod.
  • Som medarbejder skal du altid spørges om lov, inden ransagningen/visitationen foregår. Eksempelvis inden din taske eller dit medarbejderskab bliver tjekket.
  • Hvis ransagningen/visitationen er lovlig, og du modsiger dig den, kan arbejdsgiveren tilkalde politiet, og det kan få konsekvenser for din ansættelse.
  • Stikprøvekontroller må ikke krænke nogen og skal foregå sagligt og rimeligt. Det kan eksempelvis være rimeligt at undersøge din taske, inden du forlader din arbejdsplads, men det vil være ude af proportioner at følge efter dig ud på p-pladsen og ransage dit bagagerum eller tjekke din cykelkurv. Også, selv om du har givet mundtligt eller skriftligt samtykke til det.
Må din arbejdsgiver tjekke din GPS?
  • Din arbejdsgiver må tjekke din fysiske færden ved at sætte en GPS i din arbejdstelefon eller arbejdstablet, hvis det har et sagligt og fornuftigt formål og ikke er krænkende eller volder dig unødig ulempe.
  • Hvis du bliver overvåget via GPS, skal du altid have det at vide på forhånd.
Du har ret til indsigt i, hvilke oplysninger via GPS der bliver registreret og indhentet om dig.

 

HK mener

HK opfordrer alle arbejdspladser til at formulere en personale- og it-politik. Her bør der blandt andet stå, hvordan eventuel digital overvågning, tv-overvågning og andre kontrolforanstaltninger foregår, og hvad formålet er.

Kilder:

Arbejdsmiljøloven

Aftale om kontrolforanstaltninger mellem DA og FH

Tv-overvågningsloven

Databeskyttelsesloven

Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA), som består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter – blandt andre HK:

BFA Handel