Det skal du have i elevløn

Det skal du have i elevløn

Som elev følger du den overenskomst, der er inden for din branche/område. Tjek satserne her, og husk at der er tale om minimumssatser. Du har mulighed for at aftale en højere løn.

Når du har en uddannelsesaftale og starter på arbejdspladsen, skal du have elevløn.

Hvor meget du skal have i elevløn afhænger af, hvor langt du er nået i din uddannelse. Når du skal se, hvad du har ret til, skal du tage udgangspunkt i, hvornår du er færdig med din uddannelse.

Find din overenskomst

I de fleste overenskomster er der flere løntrin for elever.

Du skal have det højeste trin, det sidste år du er i praktik. Du skal have det næsthøjeste trin, når der er mellem to og et år, til du er færdig med din uddannelse, osv.

Er du i tvivl om, hvilken overenskomst du hører under, så tjek din uddannelsesaftale, hvor det skal stå.

Elevløn inden for Handels område

Elevløn inden for Kommunals område

Elevløn inden for Privats område

Elevløn inden for Stats område

Du har ret til ferie

Du er som elev omfattet af ferieloven og optjener ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter lovens almindelige regler.

Du har som elev også en særlig ferieret i de første år: I det første og andet hele ferieår efter din ansættelse, har du ret til fuld ferie med løn, også selvom du ikke har optjent feriegodtgørelse eller løn til hele ferien.
Se feriereglerne