Arbejdsstillinger og ergonomi

Du må ikke få skader, smerter eller gener af at gå på arbejde. Derfor er det vigtigt, at både din arbejdsgiver og du selv passer godt på din krop og sørger for, at dine arbejdsstillinger og opgaver belaster din krop mindst muligt.

Få rådgivning & hjælp af os

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål om arbejdsstillinger og ergonomi. Har du brug for sparring om, hvordan du griber det an, hvis I har udfordringer på din arbejdsplads, er vi også klar til at lytte og vejlede dig.
Ring til os på 7011 4545.  

Hvad er ergonomi?

Ergonomi handler om, hvordan dit arbejde, dine arbejdsstillinger og din arbejdsplads passer til din krop. Det kan fx være, hvordan du sidder eller står, hvordan du løfter og bevæger dig, og om du har det rette udstyr til dit arbejde.

Dårlige arbejdsstillinger eller ensidige og belastende bevægelser kan over tid give smerter og gener. Derfor er det vigtigt, at arbejdet og arbejdspladsen er indrettet, så du kan arbejde på en måde, der passer til din krop.

Hvem har ansvaret for et godt ergonomisk arbejdsmiljø?

Din arbejdsgiver har ansvaret for, at du ikke bliver syg af at gå på arbejde. Dit arbejde må altså ikke give dig smerter eller gener. Det betyder blandt andet, at der er lovkrav til alt fra computermus og arbejdsborde til palleløftere og andre tekniske hjælpemidler, så din krop bliver belastet mindst muligt.

Men selvom du har den bedste kontorstol, kan du få smerter, hvis du sidder stille 37 timer om ugen foran en skærm. Derfor skal din arbejdsgiver også sikre dig variation i arbejdet eller – hvis variation ikke er muligt – et passende antal pauser i løbet af arbejdsdagen.

Du kan også selv gøre meget for at variere dine arbejdsstillinger. Har du fx et arbejde, hvor du bruger computermusen meget, kan du variere dine bevægelser ved også at bruge genvejstaster. Har du et arbejde, hvor du står meget, så bevæg dig på stedet og gå lidt rundt, når det er muligt.

BFA Velfærd og offentlig administration: Øvelse 8 - Genvejs-øvelser.

BFA Kontor: Lær Genveje

Indretning af arbejdspladsen

Er arbejdspladsen ikke indrettet ordentligt, kan det medføre dårlige arbejdsstillinger. Derfor hænger indretning af arbejdspladsen tæt sammen med et godt ergonomisk arbejdsmiljø. Få overblik over regler og gode råd til indretning her:
Arbejdsbord og kontorstol
Computerskærm, mus og tastatur
Ekspeditionsdiske
Gulve
Reoler
Hjemmearbejdspladsen

Bevægelse og variation

Det er vigtigt, at du passer på din krop og reagerer på signalerne før de bliver alvorlige. Har du begyndende gener eller smerter, så inddrag din leder og din arbejdsmiljørepræsentant og/eller tillidsrepræsentant, så der kan findes fælles løsninger. Måske er der kollegaer som også har smerter og der derfor kan findes organisatoriske løsninger. Det kan fx være anden måde at løse dine arbejdsopgaver på, tekniske hjælpemidler eller oplæring og instruktion i arbejdsstillinger og bevægelser.
Skab variation i belastningen af dine muskler og led ved jævnligt at ændre på din egen arbejdsstilling. Har du fx et stillesiddende arbejde, kan du rejse dig op, når du taler i telefon, justere på stolen eller ændre på skrivebordets højde.
Har du ikke mulighed for at variere dine arbejdsopgaver, så hold små pauser i løbet af arbejdsdagen. Selv helt korte pauser kan gøre en forskel. Du kan hente en kop kaffe eller et stykke frugt, gå på toilettet eller give din kollega mundtlig besked i stedet for at sende en mail. Vær dog opmærksom på ikke at forstyrre jeres kolleger unødigt.
Du har sikkert hørt det før: Fysisk træning har en positiv effekt på din sundhed og kan være med til at forebygge smerter og gener i muskler og led. Det gode er at selv lidt bevægelse og styrketræning har stor indflydelse på din sundhedstilstand. Måske kan du også sætte gang i fælles pauser med kollegerne, hvor I træner sammen. Igennem Dansk firmaidræt kan I få gratis hjælp til at igangsættebevægelsesinitiativer på flere niveauer: Aktive arbejdspladser fra praktik til pension - Dansk Firmaidræt.

Særligt for dig, der løfter, trækker og skubber på jobbet

Din leder skal instruere dig i korrekt arbejdsteknik, så du ved, hvordan du belaster din krop mindst muligt, når du løfter, trækker og skubber.
Der skal være egnede tekniske hjælpemidler – fx løfteanordninger og transportmidler – til rådighed, hvis det er nødvendigt for, at dit arbejde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Din leder skal sørge for at oplære dig i korrekt brug af dem.
Sørg for at variere jeres arbejdsopgaver, hvis I løfter, trækker og skubber. På den måde belaster I jeres krop mindre.
Arbejdspladsen skal være indrettet, så der er plads til gode arbejdsstillinger og til at bruge tekniske hjælpemidler, hvis I har behov for det.
Der er grænser for, hvor meget du må løfte, trække og skubbe. Læs vejledningen om emnet på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Er du under 18 år, gælder der særlige regler for dig. Læs mere om love for unge her: "Regler og love for ungearbejdere i fritidsjob".
Læs mere om løft og arbejdsstillinger og gode løsninger til tunge løft på BFA Industris hjemmeside.

Din krop på job (MSB)

Der er både positive og negative påvirkninger af din krop, når du er på job.

Smerter - Muskel skelet besvær (MSB)

En måde du kan mærke det på, er om du oplever smerter. Hvis du har smerter, kalder vi det for muskel skelet besvær (MSB). MSB er en smertetilstand hos den enkelte. Der kan være flere forskellige påvirkninger der udløser MSB. I den bio-psykosociale model får du et overblik over nogle af de påvirkninger som kan udløse smerter.

Der er altså både psykiske, fysiske og biologiske påvirkninger. Når du oplever smerter, vil dine tidligere erfaringer samt sociale og kulturelle baggrund påvirke den måde, hvorpå du oplever og reagerer på smerten. Måske kender du en, som er 'hårdhudet' og aldrig giver udtryk for 'at have ondt' på trods af skavanker efter hårdt fysisk arbejde i en længere periode.

Smerteoplevelsen er nemlig en sammensætning af sansemæssige, følelsesmæssige og mentale faktorer. Smerten kan ikke måles uden videre, og den varierer ikke kun fra person til person, men også hos den enkelte person på forskellige tidspunkter og under forskellige livsomstændigheder. Du oplever sandsynligvis både gode og dårlige dage, selvom du laver 'det samme".

Der er to slags MSB:
- Den akutte som er en pludselig akut opstået fysisk overbelastning af kroppen fx efter et tungt eller akavet løft, træk, skub, vrid eller fald.
- Den snigende som er den belastning, der udvikles langsomt over tid, fordi kroppens tolerance falder over tid og med alderen, og kan opstå grundet langvarige negative belastninger i arbejds- eller privatlivet.

Beskytter og medvirker til MSB

Nedenstående tabel illustrerer, hvordan forskellige faktorer kan beskytte eller medvirke til udviklingen af MSB. Hvorvidt en påvirkning er opbyggende eller nedbrydende, handler om den rette balance. Ikke for meget og ikke for lidt. Det handler om at skabe variation, og om at krav og ressourcer er i balance i for hold til den enkelte person.

Læs mere om MSB og smerter på BFA Velfærd og offentlig administrations hjemmeside og BFA Industris hjemmeside.