Få brugbare værktøjer, I kan bruge i kampen mod stress

Her på siden finder du nogle enkle modeller og værktøjer, som du som arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant kan printe og bruge, når I taler om stress på arbejdspladsen.
tillidsvalgte
tillidsvalgte

Få hjælp & rådgivning af os

Du kan altid få hjælp af os til både stort og småt. Har du fx spørgsmål til regler og rettigheder, har du brug for at vende dine tanker eller få gode råd til, hvordan du skal håndtere en situation, så kontakt os.  
Tag fat i din personlige kontaktperson hos HK, eller ring til os på 7011 4545.

Få generel information om stress.

 

Det er vigtigt, at I håndterer stress i fællesskab på arbejdspladsen. Du kan sammen med din leder og eventuelt andre tillidsvalgte, AMO og SU finde ud af, hvad I kan gøre. Her finder du en masse værktøjer, I kan bruge i kampen mod stress:

Stresstrappen
Stresstrappen ned
Stresstrappen er et godt værktøj til at få overblik over, hvad der sker i udviklingen fra trivsel til alvorlig stress. Den giver også et fælles sprog. Det kan være nemmere for en kollega at sige: ”Jeg tror, jeg er på vej ind i den overophedede fase” end at sige: ”Jeg sover ikke om natten og er bange for, at jeg ikke kan klare mit job.”

En fælles forståelse af den gradvise udvikling af stress kan betyde, at medarbejderne kommer til jeres leder eller til dig, før det bliver rigtigt alvorligt.

Sådan kan I arbejde med stresstrappen:
1: Print stresstrappen ud og del den ud i afdelingen.
2: Gennemgå trappens forskellige trin. Tal om, hvilke kendetegn de enkelte trin har.
3: Diskuter, hvilke spilleregler I har – eller har brug for – omkring stress: Hvordan forebygger I stress generelt? Hvordan sikrer I, at I bliver i en tempereret fase på stresstrappen? Hvad skal man gøre, hvis man udvikler symptomer på stress? Hvad gør man, hvis man er bekymret for en kollega?

Hent stresstrappen som pdf.

Læs mere om stresstrappen på godtarbejdsmiljo.dk.
Højt arbejdspres
HK stat har udarbejdet foldere om arbejdspres til både ledere og tillidsvalgte:

Højt arbejdspres - til dig som er AMR eller TR
Højt arbejdspres - til dig som er leder

 

 

Belastnings- og ressourcevægten
Stress balance
Uanset, hvor på stresstrappen I befinder jer, kan det være nyttigt at være opmærksom på balancen mellem belastninger og ressourcer. I kan fx bruge Belastnings- og ressourcevægten til at få taget hul på dialogen og finde gode løsninger.

Sådan kan I bruge modellen:
1. Tegn en vægt på tavlen, og skriv ”belastninger” og ”ressourcer” over hver sin vægtskål. Forklar, hvordan en ubalance over længere tid kan gøre til stress. Nu kan I undersøge, om der er balance i jeres team.

2. Bed kollegerne skrive ned på post-its, hvad der især belaster dem i arbejdet. Hvilke krav og udfordringer er særligt svære at håndtere? Derefter sætter I jeres post-its på tavlen under belastninger. Tal om, hvilke fælles temaer der viser sig.

3: Bed medarbejderne skrive ned, hvad de opfatter som ressourcer, der hjælper dem til at kunne tackle belastningerne. Sæt disse post-its op på tavlen under ”ressourcer”. Tal igen om, hvilke fælles temaer der viser sig.

4: Drøft, om der er nogle konkrete ting, I umiddelbart kan gøre noget ved. Belastninger, der kan lettes eller håndteres bedre. Ressourcer, der kan styrkes eller udnyttes mere effektivt.

5: Jeres leder kan fortælle, om hun eller han ser nogle punkter, som I umiddelbart kan gøre noget ved. I kan eventuelt også tage punkterne med til videre drøftelse – fx hvis I har en arbejdsmiljøgruppe eller SU.

6: I kan eventuelt opfordre jeres leder til at lave en enkel handlingsplan. Aftal, hvornår I følger op.

Hent belastnings- og ressourcevægten som pdf.

Kilde: Godtarbejdsmiljo.dk
Forebyg stress med IGLO-modellen
Iglo-modellen
Stress viser sig hos den enkelte, men skal løses i fællesskab og på flere niveauer på arbejdspladsen. En måde at skabe overblik over arbejdspladsens samlede arbejde med stressforebyggelse er den såkaldte IGLO-model. Hvert bogstav repræsenterer et niveau i organisationen. Det er altså på ingen måde dit ansvar alene som tillidsvalgt at igangsætte eller drive arbejdet, men du kan præsentere modellen som et værktøj til det fælles arbejde med fx andre tillidsvalgte og ledere. Ordlyden i modellen er direkte henvendt til ledere, og modellen vil derfor være anvendelig til din sparring med organisationens ledere.

I = Individ: Den enkelte medarbejder

Vurder den enkelte medarbejders trivsel ud fra belastnings- og ressourcemodellen. Vær opmærksom på, at medarbejdere reagerer forskelligt på belastninger.
Sørg for, at den enkelte medarbejder tager kontakt til dig, tillidsrepræsentanten eller en leder, når hun eller han opdager faresignaler hos sig selv eller hos en kollega.

G = Gruppe: Det team eller den afdeling, du er leder for

Tag initiativ til, at I afdækker og aftaler, hvordan I arbejder for at være på det tempererede trin på stresstrappen.
Giv medarbejderne mulighed for at drøfte, hvordan de bedst støtter hinanden i opgaveløsningen.

L = Ledelse: Den øvrige ledelse

Tag initiativ til en afklarende dialog i ledergruppen om, hvordan I forstår og forebygger stress i organisationen.
Bed om rygdækning til vigtige indsatser i stressforebyggelsen.

O = Organisation: Relevante samarbejdsfora

Brug arbejdsmiljøgruppen, arbejdsmiljøorganisationen, SU og/eller MED-udvalg til at tage vigtige principielle drøftelser om stress og til at sætte det forebyggende arbejde i system.
Tag sammen temperaturen på stressniveauet i organisationen – fx ud fra stresstrappen.
Formuler en politik for stressforebyggelse med klare retningslinjer for, hvem der gør hvad ved tegn på overophedning eller ved høj risiko for alvorlig, langvarig stress hos enkelte medarbejdere.

Hent forklaringen til IGLO-modellen som pdf.

Kilde: Godtarbejdsmiljo.dk
adipiscing elit. Nullam nizzle velizzle, brizzle volutpizzle, suscipizzle shizzle my nizzle crocodizzle, break yo neck, yall vel, rizzle. Pellentesque shiz nizzle. Sed erizzle. You son of a bizzle izzle dolor yo turpizzle dawg away. Maurizzle doggy da bomb et turpizzle. Yippiyo izzle tortor. Pellentesque eleifend rhoncizzle its fo rizzle. In hizzle hizzle fo shizzle my nizzle fo shizzle. Donec dapibizzle. Get down get down tellizzle urna, pretizzle rizzle, mattizzle izzle, eleifend vitae, nunc. Dope suscipit. Integer break it down velizzle sizzle dang.

 

Tip!
Stress er tæt forbundet med andre arbejdsmiljøspørgsmål. Derfor kan I også bruge APV’en i det forebyggende arbejde og til at kortlægge årsagerne stress.

Læs mere om APV’en.

Særligt for tillidsvalgte: Tag onlinekursus om stress

Hvordan ser stress ud? Hvad skal du være opmærksom på hos kollegerne og hos dig selv? Hvilke håndtag har du at holde i, når skaden er sket? Og hvordan kan du, kollegerne og din arbejdsplads som helhed modvirke stress? Onlinekurset varer 35 minutter, og du kan tage det præcis, hvor og hvornår det passer dig.

Kursus: Stress – nej tak

BFA

Læs mere om stress

Vil du gerne vide mere om stress på arbejdspladsen? Læs anbefalingerne fra Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA). BFA består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter – blandt andre HK:

Kurser for dig

Vidste du, at HK tilbyder relevante kurser til dig, der er tillidsvalgt?

Kilder:

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA), som består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter – blandt andre HK:

BFA Kontor

BFA Handel

BFA Velfærd og offentlig administration