Forandringer på arbejdspladsen - AMR & TR

Få inspiration og værktøjer til, hvordan du som tillidsvalgt kan være med til at bidrage til trivsel også i forbindelse med forandringer.
splash
splash

Få hjælp & rådgivning af os

Du kan altid få hjælp af os til både stort og småt. Har du fx spørgsmål til regler og rettigheder, har du brug for at vende dine tanker eller få gode råd til, hvordan du skal håndtere en situation, så kontakt os.  
Tag fat i din personlige kontaktperson hos HK,  eller ring til os på 7011 4545.

 

Få generel information om forandringer.

 

Din arbejdsgiver har ansvar for at sikre god trivsel i forbindelse med forandringer på arbejdspladsen, men du kan hjælpe med til at sikre trivslen blandt dine kolleger.
Derfor har vi samlet en masse gode råd og værktøjer særligt til dig, der er tillidsvalgt:

Tag hånd om forandringerne: 22 anbefalinger fra eksperterne
Hvordan tager I bedst hånd om det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer? Det har arbejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udarbejdet 22 anbefalinger til.

Få anbefalingerne i pjecen Et godt psykisk arbejdsmiljø.
Brug IGLO-modellen til at få overblik over roller og ansvar
Iglo-modellen
I kan bruge IGLO-modellen til at få et overblik over, hvem i organisationen der har hvilke roller og behov i forbindelse med forandringer.

I
Individ – den enkelte medarbejder:
Kommunikation: Hvad betyder forandringen for mig og mine kolleger? Har forandringen betydning for mit jobindhold?
Deltagelse: Hvad har du indflydelse på? Har du behov for nye kompetencer pga. forandringen?
Støtte: Har du brug for særlig støtte? Fx til afklaring af kompetencer.

G
Gruppe
Kommunikation: Hvilke møder kan vi tale om forandringerne på? Kan vi formulere fælles spørgsmål til processen?
Deltagelse: Skal nye grupper arbejde sammen? Er der ændringer i ansvar?
Støtte: Er der nogle grupper, som skal have særlig opmærksomhed?

L
Ledere
Kommunikation: Giv information – og sørg for, at medarbejderne får besked samtidig.
Deltagelse: Hvordan kan deltagelse konkret planlægges?
Støtte: Hvordan får lederne selv støtte?

O
Organisation
Kommunikation: Giv information ansigt til ansigt. Forklar, hvorfor vi skal lave forandringer, og hvor vi skal hen.
Deltagelse: Risikoanalyse fx særlige grupper for tillidsvalgte.
Støtte: HR-politik. Hvordan kan de centrale udmeldinger forebygge usikkerhed?

Kilde:
BFA Velfærd og Offentlig administration.

 

APV og forandringer
Har arbejdspladsen gennemgået store forandringer i arbejdets tilrettelæggelse (fx ny teknik eller nye funktioner), ombygning eller flytning til nye lokaler, skal I lave en ny APV. Det er nemlig væsentligt at få undersøgt, hvad betydningen af forandringen har været for arbejdsmiljøet – både det fysiske og det psykiske. Hvordan er indeklimaet i de nye lokaler? Og hvad har forandringerne betydet for relationerne kollegerne imellem?

Det er vigtigt hurtigt at kunne ændre og justere på forandringer, hvis der er behov for dette.
Særligt for offentligt ansatte: Metoder og gode råd
BFA Velfærd og Offentlig administration (branchefællesskab for arbejdsmiljø, som HK er en del af) har udgivet flere værktøjer og metoder, som fremmer den gode kommunikation og understøtter aktiv deltagelse i forandringsprocesser.

Få et overblik over metoder og værktøjer på BFA Velfærd og Offentlig administrations hjemmeside, godtarbejdsmiljo.dk.
Særligt for kontoransatte på private virksomheder: Metoder og gode råd
BFA Kontor (branchefællesskab for arbejdsmiljø, som HK er en del af) giver dig blandt andet:
- indblik i forandringsprocessen
- indsigt i, hvilke følelsesmæssige reaktioner du kan forvente fra kollegerne
- forskellige perspektiver på forandringer
- redskaber til styring og inddragelse af kollegerne i forandringerne.

Få gode råd og metoder på BFA Kontors hjemmeside.
Særligt for handelsansatte: Metoder og gode råd
BFA Handel (branchefællesskab for arbejdsmiljø, som HK er en del af) giver dig blandt andet:
- indblik i, hvordan du kan forvente kollegerne reagerer
- overblik over arbejdsmiljøgruppens opgaver under forandringer
- tips til at tackle forandringer.

Få viden og metoder på BFA Handels hjemmeside.

Kurser for dig

Vidste du, at HK tilbyder relevante kurser til dig, der er tillidsvalgt?

Kilder:

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde

Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA), som består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter – blandt andre HK: 

BFA Handel

BFA Velfærd og offentlig administration

BFA Kontor