Ferieboliger i HK

Book feriebolig gennem HK. Afhængigt af hvilken sektor eller afdeling, du hører til i HK, kan du booke en feriebolig til din næste ferie.

Der gælder forskellige regler for de enkelte boliger. Nogle fordeles efter ansøgning, typisk i skoleferier. Læs mere om det under de enkelte boliger.

HK Privat - De Grafiske Feriehuse

Her kan du booke feriebolig i Barcelona, Malaga, Nice og Danmark.

Du skal være medlem af:
Den grafiske gruppe eller HK Grafisk kommunikation. Så kan du booke 52 uger frem.
HK Privat medlemmer kan booke 40 uger frem.

HK Handel Ferieboliger

Her kan du booke feriebolig i Malaga, Skagen, Lalandia i Billund samt Fiskenæs i Gråsten.

Du skal være medlem af:
HK Handel for at kunne booke 52 uger frem.

Andre medlemmer af HK kan også booke HK Handels ferieboliger, såfremt den er ledig 4 måneder før bookingens påbegyndelse. Det pålægges 1.000,- kr. oveni bookingprisen.

HK Post Post & Kommunikation Feriehuse

Her kan du booke ferieboliger i Danmark og flere steder i udlandet. Bl.a. London, Berlin og Paris,

Du skal være medlem af:
HK Post & Kommunikation

Jernbaneferie - Afdeling 2

Her kan du booke feriebolig i Danmark, samt London, Paris, Prag og Provence.

Du skal være medlem af:
Fællesskabet for Trafik og Jernbaneansatte.

Sygeplejerskernes fritidsboliger

Ferieboliger i Danmark.

Du skal være lægesekretær og have en PKA-pensionsordning